INTERVIEW – Sidste gang udløste han Muhammed-krisen. Nu forsøger Kåre Bluitgen sig igen: Denne gang med at udgive en billedkoran til børn og unge. I et interview forklarer forfatteren, hvorfor bogen er vigtig, og hvorfor han ikke tror – og heller ikke håber – på en gentagelse af begivenhederne i 2005 og 06.
Kun en undseelig annonce afslører det. Fire sætninger i Bogmarkedet, fagbladet for den danske bogbranche. Lette at overse blandt bestsellerlister og artikler om boghandlere og trykkeriers forsøg på at klare coronakarantænen.
»Forlag søges,« står der. »Manuskript og tegninger til en børnenes billedkoran haves. Henvendelse: Bluitgen@adr.dk«
Men da forfatteren Kåre Bluitgen i 2018 annoncerede efter en tegner til billedkoranen, foregik det på samme måde. En annonce, som heller ikke vakte nogen opsigt. Og da han i 2005 ledte efter en tegner til en børnebog om profeten Muhammed var det faktisk det samme. Ingen falbelader. Og så selvfølgelig alligevel ikke.
Året forinden var den hollandske filminstruktør Theo van Gogh blevet dræbt på åben gade i Amsterdam af en islamistisk fundamentalist, fordi han stod bag en islamkritisk film. Drabet satte fokus på yderligtgående islamister og hvad man turde sige, skrive, tegne og filme og til en fest nævnte Kåre Bluitgen over en øl, at han netop havde svært ved at finde en tegner.
Da det i 2006 endelig lykkedes at finde en tegner til bogen Koranen og profetens Muhammeds liv, så var vedkommende anonym. Vil det igen være tilfældet?
En af gæsterne var journalist og skrev efterfølgende artiklen »Danske kunstnere bange for kritik af Islam« om selvcensur og berøringsangst. Artiklen skabte debat. Også på Jyllands-Posten, hvor journalisterne lagde hovederne i blød for at finde ud af, hvordan den historie kunne vinkles … og resten er, som man siger, historie.
Denne dag har Kåre Bluitgen forinden, i første omgang, måtte udskyde telefoninterviewaftalen om den nye billedkoran. Det er blevet forår – og »cykelvejr« – og siden ungdommen, og når forfatteren ellers var hjemme i Danmark og ikke på rejser i den tredje verden, har han et par gange om ugen cyklet rundt på Sjælland. 150 kilometer og altid alene.
»Så tænker man så godt,« fortæller forfatteren. »Det er det med at være ude i naturen – i det omfang, at der findes natur i Danmark. Jeg bor jo på Nørrebro og kommer ud et sted, hvor man kan være alene i en skov og bare køre rundt og se noget… Jamen, det er svært at forklare, men det er faktisk en stor glæde. Jeg cykler, uanset om jeg skal besøge min søster i Kalundborg eller hvad jeg skal«
Selv om cykelglæden stadig er den samme har én ting ændret sig gennem årene. Den 61-årige cyklist nyder ikke længere modvinden. »Ikke som da jeg var ung,« forklarer Kåre Bluitgen, inden vi begynder at snakke om bogen.
Trætte af religionskapring
Har det været svært at finde en tegner, her to år efter, du efterlyste en i 2018?
»Det må man sige. Jeg har søgt – og fået folk til at sprede det rundt omkring i verden – og har da også fået nogle henvendelser. Men ikke mange. I øvrigt flest fra muslimer, som er pissetrætte af, at de synes, nogle har kapret deres religion på en måde, de ikke bryder sig om. Hver gang er det dog strandet på, at når vi er blevet enige, så har de til sidst spurgt familien – og har derefter måtte vende tilbage og alligevel takke nej. Men nu er der så endelig en, som har takket ja og er blevet færdig med opgaven«.
Da det i 2006 endelig lykkedes at finde en tegner til bogen Koranen og profetens Muhammeds liv, så var vedkommende anonym. Vil det igen være tilfældet?
»Nej. Der var nogle, som henvendte sig og spurgte, om de netop kunne være anonyme. Men det er udelukket, for det var en fejl dengang. Det nytter ikke noget. Man står frem med navns nævnelse«.
Hvorfor?
»Man kan ikke udgive noget anonymt. Så er man jo tilbage fra før Struensees tid. Selvfølgelig står man ved sit kunstneriske virke. Det skal jo ikke være en hemmelighed i et demokrati, hvem som har skrevet, formet eller malet et eller andet værk. Det er for mig en absurd tanke. Så det var en svipser, som skyldtes, at hverken forlaget eller jeg havde gennemtænkt det. Samt at vi ikke kunne finde nogen, der turde stå frem«.
Så det er ikke lige som Jyllands-Postens tegninger? “Nej, det er tegninger som der ville være i enhver anden bog til børn og unge”
Det er vel ikke helt usædvanligt med bøger af anonyme forfattere?
»Det ville være helt malplaceret i denne situation, hvor folk stadig snakker om frygt og angst. Jeg vidste fra starten, at det ville ikke gå«.
Hvem er så tegneren?
»Der er for tidligt at fortælle, men det endte desværre med ikke at blive en dansker. Det ville jeg ellers helst have haft, da det jo var her, Muhammedsagen opstod. Men det er en professionel tegner, og en som har været udsat for et islamistisk terrorangreb. Når jeg ikke vil fortælle det endnu, skyldes det, at jeg netop håber at finde et forlag, og så skal de være de første, som får det at vide«.
Manuskriptet og tegningerne ligger klar?
»Manuskriptet er på 200 sider og så udgør tegningerne andre 30 sider«
Er profeten tegnet abstrakt eller som menneske og med et ansigt?
»Ja. Alt andet ville blive opfattet som en vanvittig provokation, hvis man laver en abstrakt – surrealistisk – udgave af profeten. Så bryder helvede løs. Det skulle vi gerne undgå. Og det er heller ikke satirisk. Hvilket også er vigtigt«.
Så det er ikke lige som Jyllands-Postens tegninger?
»Nej, det er tegninger, som der ville være i enhver anden bog til børn og unge.
»De skyggefulde haver«
Har bogen en arbejdstitel?
»Arbejdstitlen er ”De skyggefulde haver”, hvilket er et udtryk, som går igen i Koranen, og er et andet ord for Paradis«.
Er det en gendigtning af Koranen?
»Ja, på en måde, uden at jeg alligevel vil bruge det ord. Det er Koranen, men Koranen gentager sig selv i en uendelighed, fordi det er en gammel mundtlig tradition. Så jeg har fjernet et hav af gentagelser. Til gengæld har jeg indsat meget af det, som kaldes hadith eller overleveringer om, hvad profeten Muhammed gjorde og sagde. Der er for eksempel én sætning i Koranen, som fortæller om Muhammeds rejse op i himmelen. Og den sætning er udfoldet i overleveringerne – de muslimske historiefortællere elsker den jo – og der har jeg brugt noget fra disse til at forklare, hvilken rejse det var. Så der har jeg brugt haditherne. Endelig har jeg brugt levnedsbeskrivelserne af Muhammeds liv, hver gang det er relevant i forhold til Koranen. Ellers får man ikke børn og unge til at læse Koranen. Men det svarer fuldstændig til, hvordan man fortæller Koranen til børn og unge i de islamiske miljøer, hvor man også inddrager fortællingerne. Det jo fortællinger om Noah, Moses og Jesus og alle de andre. Det er der, hvor den episke fortælling ligger. Selve Koranen kører mere på påbud og forbud«.
Der kommer så mange bøger i de her år, som er genfortællinger og omskrivninger af Biblen til børn og unge, men der kommer intet som helst til muslimske børn og unge. Og det er Danmarks næststørste religion
Hvorfor er det vigtigt at udgive bogen?
»Der kommer så mange bøger i de her år, som er genfortællinger og omskrivninger af Biblen til børn og unge, men der kommer intet som helst til muslimske børn og unge. Og det er Danmarks næststørste religion. De kan jo ikke læse Koranen, og så er det vigtigt, at både muslimer og ikke-muslimske børn og unge får at se, hvad det egentlig er for noget. Nogle vil sige, at det er fortællinger om syndfloden og Noahs ark, og dem kender vi jo fra Det Gamle Testamente! Hvorimod andre vil sige, at det har vi aldrig hørt om. Børn og unge vil kunne se en masse lighedspunkter – og selvfølgelig også forskelle – mellem kristendommen og islam. Det er vigtigt, at en bog – som betyder så meget for en så stor befolkningsgruppe – også bliver tilgængelig for børn og unge«.
Når du annoncerer efter et forlag, skyldes det så, at ingen har villet binde an med bogen?
»Jeg har ikke spurgt et eneste forlag direkte for ikke at ende i samme situation som i 2005 og 06, hvor folk blev bange og journalister ringede rundt for at høre, om jeg netop havde spurgt dem. Og hvis folk sagde nej, blev de udråbt som nogle skræmte det ene og det andet. Derfor spurgte jeg ingen tegnere denne gang, men satte kun annoncer i rundt omkring, og derfor gør jeg nu det samme med forlag. Jeg har gennem årene udgivet bøger på to håndfulde forlag og det ville også være normalt at tage kontakt til et af dem. Men det har jeg ikke valgt denne gang, fordi det netop så kan ende med, at journalisterne ringer og spørger: ”Hvorfor vil I ikke udgive bogen?” Det afsporer bare diskussionen. For mig handler det om at få udgivet Koranen til danske børn og unge. Alt andet… Det fyldte så meget under Muhammed-krisen, at det orker jeg simpelthen ikke igen«.
Men hvis du ikke kan finde et forlag til bogen, vil det så alligevel ikke være den samme situation som i 2005 og 06, hvor du bare ikke kunne finde en tegner?
»Nej, for så udgiver jeg selv bogen. I de seneste to årtier har jeg faktisk selv udgivet hver fjerde af mine bøger. Så det er ikke noget problem. Men et stort forlag er bedre til at markedsføre bøger«.
Roder op i gammel debat
Frygter du, at din person – og forhistorie – kan komme til at overskygge bogen?
»Det vil rode op i den gamle debat om ytringsfriheden. Det kan det nemt komme til. Men modsat så tror jeg altså også, at vi er kommet videre. Der er sket så meget i de senere år, og folk er blevet klogere på islam. Hvilket gælder det både muslimer og ikke-muslimer i Danmark. Som tidligere skolebestyrelsesformand på Blågårdskolen (på Nørrebro, red.) ved jeg jo, at de muslimske elever dengang, i 00’erne, stort set intet vidste om Koranen. Det var bare nogle rituelle, faste fraser, som blev fyret af. Men jeg kan jo ikke gøre så meget ved det, hvis nogle hellere vil snakke om dengang – og hellere om den gamle end den nye bog«
Hvorfor interesserer du dig for Koranen og Islam?
»Jeg har siden ungdommen været interesseret i den tredje verden og har erkendt, at ikke bare den – men største delen af verden – er religiøs. Det er os – her oppe i Skandinavien – som er mærkelige ved ikke at være det. Og når jeg samtidig er socialist, og vil have sociale forandringer og større retfærdighed i verden, har Karl Marx nu engang ret: Man skal begynde med religionen. Den er bremsen for forandringer, progressive forandringer. Så jeg er dybt interesseret i religiøse spørgsmål, og så blev jeg særligt interesseret i Koranen, da jeg som sagt var skolebestyrelsesformand og fandt ud af… Jeg skulle jo lægge øre til, at man ikke måtte gå i svømmehallen eller tage på lejrskole, fordi det stod i Koranen, og tænkte, at det kunne ikke passe. Det kunne simpelthen ikke passe, at det skulle stå der! Og så begyndte jeg at læse Koranen fra ende til anden, og har brugt år på at oversætte den – og endda lave en gendigtning til voksne. Det er både spændende og samtidig vigtigt«.
Bogen er tænkt som en del af et gammeldags oplysningsprojekt og selvfølgelig også populariseringsprojekt, som gør en svær og – efter almindelige menneskers opfattelse måske kedelig – tekst tilgængelig
Hvad har ændret sig siden Muhammed-krisen i forhold til islam, så du ikke forventer den samme reaktion?
»I dag er der for eksempel mange, som godt ved, at der ikke findes noget billedforbud i Koranen. Det kan man ikke længere bilde folk ind, hvilket er et vigtigt element. Og så har mange fundet ud af, at muslimer – pudsigt nok – er lige så forskellige som kristne eller buddhister eller andre religiøse grupper, og at det kun var de allermest ekstreme, som stod bag protesterne og det som blev til Muhammed-krisen. Der er mange skæ,l som er faldet fra øjnene sidenhen. Mange danskere ved godt, at der findes et utal af moderate muslimer som er hamrende ligeglade med, om man tegner – eller gør grin med – profeten Muhammed«.
» Der er langt større forståelse for den mangfoldighed, som der findes inden for islam. Dengang var det jo altid de samme imamer, som blev interviewet af journalisterne. Det var aldrig de moderate, men nogle ganske få, som var ekstremt rabiate. I dag udkommer der jo bøger af muslimske forfattere, som beskriver en helt anden side af islam – og også den mindre positive side. Den side som handler om opdragelse, social kontrol og alt det andet. Med andre ord vil det være meget sværere at stable den samme sort/hvide-bevægelse på benene«.
Overvåges af PET
Politiets Efterretningstjeneste (PET) har i perioder diskret overvåget dig? Er det stadig tilfældet?
»Ja, det er det. Hvis jeg for eksempel holder et foredrag, kan de bare være med for en sikkerheds skyld. Og så har jeg selvfølgelig fået en tykkere hoveddør til lejligheden! Men det er ikke noget, som generer mig, og jeg går jo dagligt rundt på Nørrebro uden problemer«.
Modsiger det ikke, hvad du har sagt om, at situationen er en anden i dag end i 2005 og 06?
»Nej, for det har ikke noget at gøre med dengang, men skyldes romanen Den bedste bog, som jeg udgav i 2015 (satire om profeten Muhammed og islams fødsel, der foregår i Mekka omkring år 600, red). Jeg havde ikke nogle problemer i de år, hvor tegnerne var jaget vildt. Det er først kommet med romanen«.
Har dit liv forandret sig efter Muhammed-krisen?
»Ikke i det store og hele. Men når jeg møder og snakker med folk, som jeg ikke kender på forhånd, er det jo tit på grund af det, at de har hørt om mig. Og så skal jeg måske lige forklare lidt. Ellers har det ikke betydet nogen ændring«.
Så du er aldrig bange for at gå ud på Nørrebro?
»Ikke det fjerneste. Jeg har de muslimske venner, som jeg altid har haft, og det er faktisk vigtigt at få frem, hvor mange moderate, der i virkeligheden findes. Der findes selvfølgelig et fåtal, som er skingergale, men det er et mindretal. Hvilket vi hele tiden skal huske. Nu ved jeg jo ikke, om det skyldes frygt, at det var så svært at finde en tegner til den nye bog, fordi jeg netop ikke spurgte nogen. Men hvis det er tilfældet, så er det jo forfærdeligt, for hver gang vi afholder os fra at gøre noget af frygt, er vi med til at mistænkeliggøre fjender, som måske slet ikke findes. Hvilket er dybt problematisk. Folks angst kan selvfølgelig være lige så reel for dem, uanset om den er rationel eller irrationel, men man skal bare huske, at det kan være resultatet«.
Stadig socialist
Du beskriver dig selv som socialist?
»Jeg har aldrig stemt på andre partier end Enhedslisten, men har da tit diskussioner med partiets medlemmer, hvor jeg spørger: ”I og jeg er stadig anti-imperialister, anti-kapitalister og anti-racister – men hvorfor er I ikke anti-religiøse?” Og så svarer de, at nu er vi jo et stort parti, og det kan man ikke være som et stort parti, og vi er jo et sekulært parti! Hvortil jeg plejer at bemærke, at det er alle danske partier sådan set. Vi er jo kendte for at være nej-sigere på venstrefløjen, så hvorfor fanden er vi ikke anti-religiøse? Der er jeg altså dybt uenig med Enhedslisten«.
Enhedslisten er vel anti-religiøs, hvis det for eksempel handler om holdningen til Indre Mission?
»Ja, det er lige præcist det! Hold kæft, hvor har vi da tit moret os over vittighedstegninger af præster fra Indre Mission og missionærer. Hvorfor gælder det så lige præcist ikke en anden verdensreligion?«
Svaret er vel, at det er flygtninge og indvandrere?
»Ja, det ved jeg godt. Jeg synes bare, at det er et dårligt svar. Vores modstand mod religion må være principiel«.
Men er de ikke en svag gruppe i samfundet, som har svært ved at forsvare sig?
»Jo, jo, ligesom nazisterne! De er jo også en svag gruppe, som har svært ved at forsvare sig. Det holder jo ikke, for helvede! Men jeg kender selvfølgelig godt den officielle forklaring«.
Du har sagt, at islam fylder for meget i debatten – kommer bogen ikke til netop at forstærke dette?
»Måske, men den skal jo ikke være et indlæg i debatten. Den skal bruges ud i skolerne, så børn og unge får et kendskab til religionen. Bogen er tænkt som en del af et gammeldags oplysningsprojekt og selvfølgelig også populariseringsprojekt, som gør en svær og – efter almindelige menneskers opfattelse måske kedelig – tekst tilgængelig«.
LÆS KIM KRISTENSEN TEKSTER PÅ POV HER.
Fakta: Kåre Bluitgen
- Den 61-årige Kåre Bluitgen er uddannet lærer og journalist, men har siden 1994 udelukkende levet som forfatter.
- Religiøse temaer har i flere tilfælde dannet baggrund for Kåre Bluitgens værker som i romanen Kvinderne ved Den Gale Flod (2007) om hinduisme, og biografien Koranen og profeten Muhammeds liv (2006) med islam som tema. Sidstnævnte var den indirekte baggrund for Muhammedsagen, fordi forfatteren i første omgang ikke kunne finde en tegner, som ville illustrere bogen. Den tidligere VS’ers engagement og rejser i den tredje verden afspejles samtidig i en række romaner for børn og unge om diktaturer, racisme og menneskerettigheder som Bomuldens Dronning (1988) om Sydafrika, Vi har iført os ligklæder (1989) om Palæstina, Erobrerne (1995) om Mexico, Drømmen om Burma (2005) om Burma og Latteren i hjertet (2009) om Afghanistan.
- Kåre Bluitgen har gennem årene fået en lang række priser og legater, og hans bøger er oversat til adskillige sprog, bl.a. engelsk, tysk, hollandsk, koreansk og arabisk. Selv har forfatteren oversat fra blandt andet engelsk, mest kendt er hans Koranen kommenteret (2009), samt verdenshistoriens første gendigtning af Koranen: Koranen gendigtet (2009). “De skyggefulde haver”, udkom i 2020.
Topfoto: Ole Steen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
