POLITIK // ANALYSE – De blå partier er nødt til at tage ord som fællesskab og solidaritet i deres mund, hvis de skal slå Mette Frederiksen i et klimavalg. Så må de, efter valget er afgjort, vaske deres mund med brun sæbe.
Statsminister Mette Frederiksen er mere grøn end rød, bedyrede hun for nylig i en kronik i Politiken. Var man tidligere i tvivl om, at valgkampen er skudt i gang, behøver man ikke længere være det. Kronikken var ledsaget af store dosmer-seddel-agtige-annoncer, hvor der var krydset af ved en lang stribe af de grønne initiativer, der allerede er gennemført.
Tre store felter i bunden på huskesedlen stod stadig står åbne, og det er her kampen om vælgernes gunst kommer til at stå inden for det kommende år. Det er især forhandlingerne om den grønne skattereform, der kan blive kamppladsen i løbet efteråret.
Den nye grønne erkendelse tjener flere formål, men først og fremmest signalerer den en lang udstrakt arm til Det Radikale Venstre, der gennem de seneste måneder har flirtet kraftigt med de blå partier og proklameret, at de ikke kommer til at pege på en ny socialdemokratisk et-partiregering.
Selv om de radikale ikke kan få deres hedeste grønne drømme opfyldt hos Socialdemokratiet, vil partiet under alle omstændigheder kunne få langt mere klimapolitik hos Mette Frederiksen, end de blå partier nogensinde kommer i nærheden af at kunne lokke med.
De seneste to valg – folketingsvalget i 2019 og kommunevalget i 2021 – havde tydeligvis klimakrisen øverst i vælgernes bevidsthed. Socialdemokratiet led svidende nederlag i alle de store byer og led ovenikøbet den tort at blive distanceret i København af Enhedslisten, der nu er hovedstadens største parti efter en tilbagegang på ca. 11 pct. til socialdemokraterne.
Det er ikke fordi københavnerne pludselig er blevet hardcore socialister og kommunister. Men hos Enhedslisten får man den rene vare. Her er der ingen tvivl om, man skal vælge christianiacyklen eller dieselbilen.
Vi slugte det hele med fællessang og Phillip Fabers klaviatur
De unge vælgere er trætte af den evindelige snak om vækst på naturens og klimaets bekostning. Striden om byggeriet på de naturbeskyttede områder på Amager Fælled, højhus- og havnebyggerier m.v., hvor der tilbydes lejligheder til velstillede boomers fra forstadskommunerne, der har realiseret deres friværdier. Det er lejligheder, som de unge ikke har en jordisk chance for at komme i nærheden af de næste 25 år med mindre, de får et 60 timers ugentligt karrierejob på et af byens førende advokatkontorer.
De unge vil have boliger, de kan betale. Veje de kan cykle på, grønne områder, de kan slappe af på og ren luft, de kan indånde. Det er en svær agenda at operere i, når man er et stort arbejderparti eller et blåt parti, der mener, at pengene ligger bedst i borgernes lommer.
Coronaen viste, at fællesskabet lever i bedste velgående
Coronakrisen viste, at den danske sammenhængskraft stadig er intakt. Danskerne stod sammen, når statsministeren bebudede nedlukninger, restriktioner og begrænsninger i vores frihedsrettigheder.
Vi fandt os i at skulle gå samme vej rundt om søerne. Vi holdt vore børn hjemme fra skolerne, selv om familierne var ved at rive hovederne af hinanden, og langt hovedparten af befolkningen lod sig vaccinere og isolere, når Mette Frederiksen og Søren Brostrøm kom med deres formaninger. Vi slugte det hele med fællessang og Phillip Fabers klaviatur.
Socialdemokratiet viste, at de er storaktionærer i fællesskabet, mens den borgerlige individualisme havde trange vilkår
Sammenhængskraften havde ikke haft det bedre siden krigen og meningsmålingerne viste, at vælgerne var taknemlige for de autoritære beslutninger. Mere end hver tredje vælger, 35 pct., ville stemme på regeringspartiet, hvis der var folketingsvalg, da frygten for covid-19 var på sit højeste. Socialdemokratiet viste, at de er storaktionærer i fællesskabet, mens den borgerlige individualisme havde trange vilkår, da nationen blev ramt af en uforudset sundhedskrise.
Det personlige ansvar løser ikke klimakrisen
Kampen for et rent miljø og et bedre klima er også et fællesskabsanliggende. Naturligvis spiller de blås fællesnævner om det personlige ansvar også en rolle, men vælgerne ved udmærket godt, at det forslår som skrædder i helvede, når der skal høvles millioner ton af det danske CO2-forbrug. Der kommer man ikke langt med, at nogle få klimabevidste borgerlige vælgere frivilligt køber et stykke regnskov eller dropper den røde bøf hver anden lørdag.
Kampen mod den globale opvarmning kræver fælles løsninger. Løsninger, der ikke er gratis for forbrugerne og for erhvervslivet. Adfærdsregulering er nu engang lettest gennem direkte forbud eller skatte- og afgiftstiltag.
Alt sammen klinger det meget dårligt sammen med den personlige frihed, et dogmatisk skattestop plus ønsket om at ”importere” 85.000 udlændinge til at tilfredsstille erhvervslivets behov om ekstra arbejdskraft.
Blå klimatroværdighed på nulpunktet
Det gør, at de blå partier har uhyre vanskeligt ved at stemple ind i klimadebatten. Ord som fællesskab og solidaritet kommer stort set aldrig ud gennem de blås læber, hvilket betyder, at Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten allerede fører med en omgang, når kampen om vælgernes klimakryds skydes i gang.
De blå partiers troværdighed på klimaområdet er næsten nul. Anders Fogh Rasmussen mente ikke, at hverken fugle, fisk eller frøer havde lidt overlast af VK’s miljøpolitik i 00’erne, og den konservative leder, Søren Pape, skulle have et ordentligt los bagi af den tidligere klimaminister og miljøkommissær, Connie Hedegaard, da han i et stort opsat interview undlod at nævne det grønne område, som en af konservatives hovedprioriteter.
Det trækker op til klimavalg
Mette Frederiksens kronik og hendes dosmer-reklamer forpligter. Man plejer at sige, at det tager op mod et år at prime en ny politisk dagsorden, og derfor passer Mette Frederiksens nye klimaoffensiv meget godt med, at der i løbet af efteråret skal forhandles en ny grøn skattereform med blandt en ny model for CO2-afgifter.
CO2-afgifterne vil næppe i sig selv udgøre det store problem mellem regeringen og den blå opposition. Begge har en klar interesse i, at dansk erhvervsliv – og især CO2-storforbrugeren, Aalborg Portland – ikke hiver teltpælene op. Her er der en fælles forståelse for, at det handler om at skabe grønne arbejdspladser og give virksomhederne et grønt konkurrenceforspring, når resten af Europa kommer haltende bagefter i løbet af en kort årrække.
Kan atomkraft give energi til blå blok?
De hårde sværdslag bliver om landbrugets klimabelastning. Venstre har som bekendt stærke rødder i den danske muld, og Nye Borgerlige har de seneste år gjort seriøse forsøg på at gøre indhug i den vælgerbase ved at læne sig tæt op ad de kompromisløse landmænd i organisationen, Bæredygtig Landbrug.
Ingen forventer, at NB eller DF skal med i en grøn skattereform, og det kommer til at sætte en klar begrænsning for V og K’s manøvremuligheder.
Kan atomkraft give energi til blå blok?
De blå partier mangler generelt et fælles projekt, hvis de for alvor skal kunne true Mette Frederiksen. Meningsmålingerne er godt nok udjævnet efter minksagen, men vi har stadig til gode at se tre målinger i rap, som giver blåt flertal.
Skal de blå for alvor gøre sig håb om at vælte Mette Frederiksen af pinden og ikke satse på, at minksagen eller FE-sagen fælder hende før et folketingsvalg, skal de snart have skabt et fælles blåt-grønt alternativ og komme med svar på klimaudfordringerne.
Skal V og K for alvor ind i klimakampen, bliver de derfor nødt til at lære at tage ord som fællesskab og solidaritet i deres mund
Foreløbigt er det eneste, vi har hørt fra blå side, et forsøg på at genrejse debatten om atomkraft i Danmark.
Det er en sag, der næppe har stor klangbund i vælgerhavet og næsten med statsgaranti ikke er den sag, der kommer til at flytte de nødvendige stemmer hen over midten.
Skal V og K for alvor ind i klimakampen, bliver de derfor nødt til at lære at tage ord som fællesskab og solidaritet i deres mund. Så kan de eventuelt vaske deres mund med brun sæbe, når stemmerne engang er talt op.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her