SPORT & LGBT+ // BAGGRUND (LONGREAD) – Internationale idrætsforbund og nationale slås med en kompleks udredning gældende transkvinders deltagelse i kvinders elitesport, efter at Den Olympiske Komité (IOC) smed alt ansvar fra sig. Journalist Dorte Toft undersøger de store dilemmaer, som sportsverdenen aktuelt står med, i denne dybdegående artikel, der kommer ind på følgende:
- IOC’s holdning provokerer forskere og en del sportsfolk
- Store kønsforskelle i præstationer udløst af mandlig pubertet
- Begrænset effekt af testosteronnedsættelse
- Holdningen hos Dansk Svømmeunion, Dansk Atletik Forbund, Dansk Cykle Union og Judo Danmark – også til IOC
- Aktuelle råd fra Danmarks Idrætsforbund, britiske idrætsforbund og World Rugby
- Internationale specialforbund påvirket af forskning og præstationer
- Den unge generation – svømmeren Lia Thomas, cykelrytteren Emily Bridges m.fl.
- Økonomien og andre fordele ved at være i eliten
- Effekten af kønsvariation hos løberen Caster Semenya m.fl.
- LGBT+-kredse kritiske over for skærpede råd og regler
- IOC’s lukkethed om eksperter
Verden over famler internationale specialforbund og nationale med at finde frem til nye regler for transkvinders deltagelse i elitesport for kvinder. Forvirringen skyldes det nye regelsæt fra Den Olympiske Komité (IOC), offentliggjort i november 2021.
IOC hævder, at der ikke er grund til at antage, at transkvinder har konkurrencemæssige fordele, men forskningen viser, at det har transkvinderne. Så hvem skal der lyttes til? IOC eller videnskaben?
Forskellen ligger i det mandlige kønshormon, testosteron (T). Det påvirker helt fra start, men den store fordel opstår, når mandekroppen går igennem testosteronbadet i puberteten, og størstedelen af den fordel beholdes trods kønsskiftemedicinering.
Ifølge forskerne Lundberg og Hilton er der cirka 10.000 mænd, der har bedre personlige rekorder på 100 meter løb end den kvindelige OL-rekordholder på samme distance
Der er herhjemme ingen kendte eksempler på, at transkvinder har stillet op i dansk elitesport for kvinder. En rundspørge til Dansk Svømmeunion, Dansk Atletik Forbund, Dansk Cykle Union og Judo Danmark tyder heller ikke på, at der har foreligget anmodninger derom.
Danmarks Idrætsforbund, paraplyorganisation for 62 forbund, har imidlertid i januar 2022 opfordret idrætsforbundene til hurtigt at tage stilling til den komplekse og ændrede problemstilling. Den skyldes ikke kun det nye regelsæt for OL, men også det stigende antal unge, dygtige transkvinder i kvinders elitesport.
Falsk formodning om fairness
En gang var formodningen i sportsverdenen, at hvis transkvindens testosteronniveau blot blev nedsat, ville konkurrencen være fair. Men den mandlige pubertet giver større muskelmasse, større hjerte, større lunger, større højde, bedre iltoptag, kraftigere knogler, større hænder, større fødder og større højde end kvinder, og T-nedsættelsen mindsker kun nogle af fordelene og kun en mindre del.
I sit nye regelsæt har IOC også fjernet eget adgangskrav om et nedsat testosteronniveau (T-niveau) for deltagelse i OL. Tidligere skulle en transkvinde jf. reglerne ligger på under 10 nanomol testosteron i blodet målt pr. liter (nmol/l). Det ligger i underkanten af mænds niveau (knapt 10 til godt 30 nmol/l), og langt over kvinders (0,3 til knapt 3 nmol/l).
IOC overlader fremover afgørelsen af transkvinders deltagelse til de internationale specialforbund, og der er logik i beslutningen. Transkvinders fordel afhænger af den konkrete sportsgren – i hvor mange fordele mandekroppen i den enkelte disciplin har i forhold til kvindekroppen.
I nogle større sportsgrene som for eksempel svømning hilses IOC’s beslutning velkommen, også herhjemme.
”For mig er det logisk, at dem, der har ekspertisen, bestemmer reglen for adgang til at deltage i elitens konkurrencer,” siger Pia M. Johansen, formand for Dansk Svømmeunion. Med sine 170.000 medlemmer er den et af de største forbund herhjemme.
”Vi er selv godt på vej, men ikke færdige. For os er det vigtigst at gøre det ordentligt. Vi vil også være opmærksomme i debatten, når der i juni er verdenskongres i det internationale svømmeforbund FINA, hvor emnet er på programmet. Vi ser gerne, at linjen på verdensplan svarer til det, som vi beslutter, skal gælde i Danmark,” siger formanden.
Biologi og alder afgør i eliten
Men Pia M. Johansen pointerer, at i hverdagen har afgørelsen ingen betydning, for alle svømmere træner typisk sammen, også de bedste svømmere – uanset køn. Kun på startskamlen i konkurrencerne afgør biologisk køn og alder, hvem der svømmer mod hvem.
Ifølge en aktuel udmelding fra det internationale forbund af svømmetrænere, WSCA, bør biologien fortsat være afgørende for, hvor en person deltager, når det gælder eliten. Fairness i konkurrencen kan ikke forenes med ”selv-identifikation ind i den kvindelige kategori” i en sport som svømning, lyder det fra WSCA.
Svømmetrænernes udtalelse falder i kølvandet på bemærkelsesværdige og omdiskuterede præstationer i USA af den unge universitetsstuderende Lia Thomas, der tidligere svømmede på universitetets mandehold.
Hun blev nr. 5 i 200 yards og nr. 8 i 100 yards.
Transkvinden, der nu er 23 år, står for to årsrekorder for kvindelige studerende og adskillige placeringer øverst på vinderpodiet. Senest blev hun den bedste kvinde i 500 yards fri i det nationale NCAA Championship for college- og universitetsstuderende – en af de store fødelinjer til VM og OL. Dårligere placeringer i 200 yards og 100 yards fri blev imidlertid emne for debat om mulige årsager dertil.
Thomas har sat flere årsrekorder, som tidligere skildret i POV. Hendes mål er nu at kvalificere sig til at deltage i OL i Paris i august 2024. Spørgsmålet er, om hun opfylder det amerikanske svømmeforbunds skærpede krav. USA Swimming fik allerede i februar de nye regler på plads – vist som det allerførste forbund.
Kræver tre eksperters afgørelse
Det tilladte T-niveau i konkurrencesvømning halveres og skal nu være under 5 nmol/l, og der skal niveauet havde været i tre år. Desuden skal et ”medical panel” bestående af tre personer vurdere, om den enkelte transkvindes fordele er større, end hvad der vil sikre en fair konkurrence i bassinet.
Men at debatten kører på de høje nagler, skyldes ikke alene de relativt få transkvinder, der foreløbig har stået øverst på podiet eller deltaget i OL – omend hver og en har kostet en biologisk kvinde en mulighed. Debatten skyldes også den enorme forskel, en toppræstation kan gøre for en idrætskvindes liv, rent økonomisk og karrieremæssigt.
En OL-medalje kan gøre mirakler for kvindens økonomi og videre karriere også efter tiden som aktiv sportsudøver. Også VM-titler og nationale betyder noget
I den absolutte småtingsafdeling kan nævnes to hændelser inden for de sidste uger. Den ene vedrører en skateboard-konkurrence arrangeret af en energidrikproducent. En britisk kvinde, Taylor Silverman, blev nummer to efter en transkvinde, der scorede i alt 5.000 pund, godt 43.000 kroner, på konkurrencen. Silverman måtte nøjes med lidt over halvdelen og kaldte det unfair.
Den anden sag vedrørte et regionalt longboard-surf-mesterskab i Australien, hvor en 43-årig transkvinde, der i 2019 som mand vandt mændenes mesterskab, forleden vandt kvindernes i to kategorier. Hvad præmiesummen var fremgår ikke af medieomtalen.
I en helt anden liga betydningsmæssigt end små mesterskaber er det at blive en ”Olympian”. Blot at have kvalificeret sig til OL er en blåstempling, der giver medvind.
En OL-medalje kan gøre mirakler for kvindens økonomi og videre karriere også efter tiden som aktiv sportsudøver. Også VM-titler og nationale mesterskaber betyder noget for at kunne få sponsorater, præmiepenge og for videre muligheder i sportens verden samt efter den aktive tid er afsluttet. I forvejen er mandlige atleter de mest privilegerede, også økonomisk set.
Men hvilke fordele transkvinder på eliteniveau har i forhold til biologiske kvinder i eliten ved ingen endnu. Den forskning foreligger endnu ikke, måske grundet den sparsomme repræsentation, der endnu er af kønsskiftede yngre mænd på eliteniveau, omend tallet er stigende.
Mandekroppens bedre præstationer
Dog er der p.t. gang i et forskningsprojekt, der ser nærmere på mandlige atleters præstationer før, under og efter kønsskifte. I spidsen for det står den ph.d.-studerende fysiurg Johanna Harper, der har løbet langdistance siden 1971, og siden 2005 – efter kønsskifte – løbet som kvinde. Hun er blev en kendt aktør i debatten grundet et mindre studie af ni transkvinder (inkl. hende selv), der viste, at for langdistanceløbere koster testosteronnedsættelse en del.
I august 2021 bekræftede Harper imidlertid i et studie, offentliggjort i British Journal of Sports Medicine, at forskningen indikerer fordele for transkvinder i hvert fald under de første tre års medicinering.
Men ses helt væk fra effekten af kønsskiftemedicineringen og udelukkende på eliten af biologiske mandlige atleter kontra kvindelige foreligger der en del forskning:
- Mænd har i svømning, roning og løb på bane en gennemsnitlig fordel på 10-13 procent.
- Forskellen i banecykling er på gennemsnitlig 16 procent.
- I højde-, længde- og trespring er forskellen øget til 18 procent.
Mandekroppens fordel vokser, hvor styrken i overkroppen betyder meget:
- I den hurtigste tennisserve er kønsforskellen på 20 procent.
- I vægtløftning er forskellen mellem 31 og 37 procent afhængig af klasse.
- I baseball ligger forskellen i pitch’et, udkast af bolden, på godt 50 procent.
- Størst forskel er der i slagstyrken i fx boksning, nemlig over 150 procent.
Tallene er indsamlet fra idrætsorganisationerne af forskerne Tommy Lundberg, ph.d. i sportsmedicin, Karolinska Institutet i Stockholm, og biologen Emma Hilton, Manchester University. De blev offentliggjort i december 2020 med titlen: Transgender Women in the Female Category of Sport: Perspectives on Testosterone Suppression and Performance Advantage. Altså transkvinder i kvindesport – perspektiver på testosteronnedsættelse og præstationsfordel.
… styrken i håndens greb hos en transkvinde med T-niveau sat helt ned på kvindeniveauet (0,3 til knapt 3 nmol/l) ligger 17 procent over det, der gælder for kvinder, der har skiftet køn, altså transmænd
Ifølge forskerne Lundberg og Hilton er der cirka 10.000 mænd, der har bedre personlige rekorder på 100 meter løb end den kvindelige OL-rekordholder på samme distance. Og det er altså i løb – et af de områder, hvor kønsforskellen er mindst.
Svækker gennemsnitligt fem procent
Lundberg og Hilton gav også indblik i studier af konkret relevans for emnet transkvinder, herunder 13 forskningsprojekter med fokus på, i hvilken grad testosteronnedsættelse påvirker transkvinders styrke. Gennemsnittet er fem procent efter 12 måneders behandling. Og selv efter tre år – det hidtil længste, der er målt på – bevares størstedelen af fordelene.
Et af de allerførste studier, hvor transkvinder blev fulgt over tre år, viser en reducering af lårenes muskelmasse på 12 procent som følge af kønsskiftebehandlingen, men transkvinderne har stadig større muskelmasse end kvinder.
Forskel i styrken i en hånds greb er der også forsket i, og det har betydning i flere sportsgrene, som f.eks. kuglestød og håndbold, hvor det ikke kun er mandehåndens fysiske størrelse, der udgør en fordel. Et studie viser, at styrken i håndens greb hos en transkvinde med T-niveau sat helt ned på kvindeniveauet (0,3 til knapt 3 nmol/l) ligger 17 procent over det, der gælder for kvinder, der har skiftet køn, altså transmænd.
De sportsrelevante fordele for mænd gengives i publikationen Faster, Higher, Stronger, udarbejdet af biologen Emma Hilton sammen med filosoffen Jon Pike, der især har fokus på sport og etik.
En anden videnskabsmand, hvis forskning ofte fremhæves i den aktuelle debat, er professor David J. Handelsman, University of Sydney. Sammen med to kolleger så han nærmere på relationen mellem testosteron og atletisk præstation, og i 2018 kom deres publikation “Circulating Testosterone as the Hormonal Basis of Sex Differences in Athletic Performance” med fokus på selve testosteronniveauet i blodet hos aktive sportsfolk.
Også den forskning fastslår, at det er ikke det aktuelle testosteronniveau, der giver de store fordele, men selve påvirkningen under puberteten.
Herhjemme, hos Judo Danmark, undrer formanden, Søren Studsgaard, sig over IOC’s påstand om, at man ikke må antage, at transkvinder har fordele i kvindesport.
”De allerbedste i judo er typisk lige dygtige teknisk set, så der vindes på kræfterne, ikke mindst i forhold til grebet med hænderne, hvor vi ved, at der er stor fordel for mænd,” siger Søren Studsgaard, og han er ikke tilfreds med IOC.
”IOC har skubbet problemstillingen videre til specialforbundene, og vi har aktuelt ikke noget at læne os op ad.”
Forbundet er med sine 3.500 medlemmer et af landets mindre, men er allerede afkrævet svar på, om transkvinder kan deltage i kvindernes elite. Det skyldes TV Midtvests og andre mediers interesse i en 18-årig transkvinde, Melanie Johnsen. Hun er med sit gule bælte endnu langt fra eliteniveau og havde kort forinden begyndt at tage kønsskiftehormonet østrogen, men medier fandt det relevant at dække, da transkvinden drømte om at slå igennem på eliteniveau mod kvinder.
Søren Studsgaard var lidt ærgerlig over mediedækningen, for det fremgik ikke, at i Dansk Judo er det deltagelse i bredden, der prioriteres allerhøjest i det lille forbund – det, som kræfterne især fokuserer på – ikke eliten.
”Arbejdet gælder i vid udstrækning at sikre gode oplevelser og inklusion for de over 99 procent, der dyrker idrætten som fritidsinteresse,” siger Studsgaard.
I forhold til eliten vil Judo Danmark især støtte sig til det internationale forbunds beslutning.
”Men vi vil sammen med de øvrige nordiske forbund bidrage med indspark i den forestående internationale diskussion,” siger Søren Studsgaard.
Råd om eliten fra DFI
Helt på bar bund står forbundet dog ikke, for Danmarks Idrætsforbund (DIF) har gjort et stort forarbejde, hvad angår forholdet mellem inklusion, fairness og sikkerhed.
I starten af året offentliggjorde DIF syv råd til medlemsforeningerne. Det anbefales at se nærmere på, hvor ”kønnet” sporten er, altså hvor meget mændenes fysiske fordele tæller, og det anbefales, at mændenes klasse åbnes for alle. Dernæst tales om det ønskværdige i inklusion i bredden og ikke mindst for børn og unge, grundet alt det positive der er i sport og samvær. Kun sidste råd, det syvende, handler om elitesporten. Her skal fairness – lige konkurrence – være tungtvejende i kvindernes eliteidræt.
og fortæller, hvad der ligger bag.
I en ledsagende pressemeddelelse lød det således: “Det er en udfordring, hvordan vi både sikrer inklusion og lige konkurrence i DIF-idrætten, når personer med forskellige kønsidentiteter deltager. Her crasher køn som en social konstruktion med køn som en fysiologisk virkelighed. Og vi er i idrætten derfor i nogle sammenhænge nødt til at vælge, hvor inklusion og hvor lige idræt vægter tungest,« siger Rikke Rønholt Albertsen. Hun er bestyrelsesmedlem i DIF og har som atletikudøver flere fornemme førstepladser i hækkeløb og løb.
Kritikken fra LGBT+-kredse
Men DIF’s punkt syv og pressens modtagelse af vejledningen har affødt kritik fra organisationen LGBT+ i Danmark.
”I syvende og sidste råd havde vi ønsket, at DIF var mere tydelige i at understrege, at hensyn til fairness i kvindernes eliteidræt ikke betyder eksklusion af transkønnede, nonbinære eller interkønnede”, anfører LGBT+ på sit websted. Der henvises til det, som DIF skriver om en stillingtagen til, hvor ”kønnet” sporten er, men der anføres ikke, hvilke sportsgrene transkvinder ifølge LGBT+ skal kunne deltage i.
En af de eneste sportsgrene, hvor der p.t. ingen kønsopdeling er, er dressur og ridebanespringning – hestesporten. Her ligger forskellen alene i rytterens teknik og hestens dygtighed og kræfter. Noget lignende er gældende i motorløb som fx Formel 1, omend der foreløbig ingen kvinder er udtaget til deltagelse.
”Det er ekstremt skadeligt, at denne vejledning lægger op til, at der er en indbygget konflikt mellem inklusion, fairness og sikkerhed, når de tre ting i virkeligheden går hånd i hånd, sagde Stonewalls kommunikationsansvarlige til BBC tilbage i 2021
Skydning er nævnt som en mulig kønsneutral sport, men ellers er der ikke meget andet på bordet. Forslag om fx i løb at give kvinderne et forspring i forhold til transkvinder eller at opdele mere sport i vægtklasser har ikke givet genklang. Selv med nøjagtig samme vægt har en krop, der har været igennem mandlig pubertet, større styrke og større slagstyrke.
Men kritikken fra LGBT+ i Danmark er ikke usædvanlig for reaktioner, når nye vejledninger, nye råd og nye regler er på vej vedrørende transkvinders deltagelse i elitesport for kvinder.
For eksempel gik Stonewall, den mest magtfulde LGBT-organisation i UK, hårdt ud, da de fem britiske idrætsforbund i efteråret 2021 udgav en solid vejledning, udarbejdet af deres Sports Councils Equality Group (SCEG). Inklusion i bredden anbefales, men på eliteniveauet er der ingen tvivl. Biologien bør være afgørende.
Reaktion på britisk vejledning
Vejledningens titel er Guidance for Transgender Inclusion in Domestic Sport. Den var baseret på foreliggende forskning, samt interviews og undersøgelser, der omfatter 54 sportsgrene og 175 organisationer. Hos BBC kan ses en omfattende dækning af vejledningen og reaktioner derpå, herunder Stonewalls.
”Det er ekstremt skadeligt, at denne vejledning lægger op til, at der er en indbygget konflikt mellem inklusion, fairness og sikkerhed, når de tre ting i virkeligheden går hånd i hånd”, sagde Stonewalls kommunikationsansvarlige til BBC tilbage i 2021. Ifølge ham var der intet, der tyder på andet.
”Skønheden i sport ligger i, at det er for alle,” sagde han. ”Vejledningen flytter os væk fra det grundprincip ved at skabe forvirring og unødvendige distinktioner for sportsorganisationer at navigere i.”
Tennis-ikonet Martina Navratilova i unåde
En anden markant organisation, Athlete Ally, reagerer kraftigt på tiltag, der begrænser transkønnedes deltagelse, og på dem, der er imod deltagelsen.
Organisationen, der har knapt 25.000 medlemmer, ekskluderede fx i Martina Navratilova fra posten som en af dens ambassadører. Hun, der både er et tennis-ikon og et ikon for lesbiske kvinder, havde betegnet transkvinders deltagelse i kvindeeliten som unfair.
Mens hun var aktiv tennisspiller, havde Navratilova støttet transkvinden René Richards’ ret til at spille i kvindernes elite, men har altså ændret holdning. Det samme synes René Richards selv at have gjort.
Fik standset undersøgelse
Men Athletes Ally er af anden holdning, og senest fik den magtfulde organisation sat en stopper for en belysning af, hvad canadiske kvinder i eliten mener om at konkurrere med transkvinder. Begrundelsen var blandt andet, at forskerens sprog i oplægget blev opfattet som transfobisk.
Det var Sport Canada, en statslig institution, der havde bestilt undersøgelsen hos forskeren, Cathy Devine. Hun har tidligere interviewet OL-sportskvinder om det samme. Devine fortæller selv i en Twittertråd om det hændte:
Det internationale rugby-forbund, World Rugby, var dog ude med sine nye råd, før debatten og protesterne kørte helt op i det røde felt. Forbundet, der dækker en sport med 10 millioner spillere, offentliggjorde allerede i oktober 2020 sin vejledning.
Forbundet havde efter omfattende research og konsultation med eksperter truffet konklusionen, at man af sikkerhedshensyn bør udelukke transkvinder fra deltagelse på eliteniveau i kvinders kontakt-rugby. Den biologiske kvinde har en 20-30 procent større risiko for skader, hvis hun tackles af en person, der har gennemgået mandlig pubertet, lød det fra World Rugby. Både Frankrig og England har dog valgt at ignorere rådet.
Foto: Pixabay
I international cykelsport har opfattelsen imidlertid længe været, at det er fair, at transkvinder konkurrerer mod kvinder. Den internationale cykelunion, ICU, har godkendt adskillige transkvinder til deltagelse i den internationale elite for kvinder, og flere transkvinder har stået øverst på sejrsskamlen.
En af dem, Chelsea Wolfe, blev som den første nogensinde i cykelsporten kvalificeret til OL-deltagelse, men kom dog kun til OL i Tokyo som reserve for det amerikanske BMX-team og aldrig i aktion.
Oprindeligt var kravet til T-nedsættelse i cykelsporten lig det, der gjaldt for OL, men i 2020 blev det sat ned til halvdelen, 5 nmol/l.
Ung cykelrytter påvirker
Nu er der måske noget i gære på den front. Cykelunionens præsident, Davis Lappartient, har ifølge The Guardian udtalt, at de nuværende regler “sandsynligvis ikke er tilstrækkelige” til at sikre fair konkurrence. Han antyder, at der er behov for et samarbejde med blandt andre svømme- og atletiksporten for at finde en fælles løsning.
Udtalelsen fra topchefen i cykelsporten kommer i kølvandet på, hvad han kalder ”en stor sag i Storbritannien”. Den vedrører den 21-årige transkvinde Emily Bridges, der i 2018 blev juniormester i 25 miles landevejscykling for mænd, og som for nylig var med til at sikre et mandehold en førsteplads, selv om hun begyndte på kønsskiftemedicinering et år tidligere og har reduceret T-niveauet.
Det britiske cykelforbund, British Cycling, der markedsfører sig transinklusiv, havde givet grønt lys for, at Bridges primo april kunne deltage i sit første mesterskab for kvinder, et delmesterskab i The Women’s CiCLE Classic. Her skulle hun blandt andre køre mod en kendt kvinde med fem OL-guldmedaljer, Laura Kenny, men få dage før blev Bridges’ deltagelse aflyst.
Rygter om boykot
Aflysningen skete grundet en indsigelse fra ICU, men den helt konkrete årsag gisnes der om, da hverken ICU eller British Cycling har forklaret sig i klart sprog.
Ifølge Reuters med The Guardian som kilde har Bridges p.t. licens til at køre i mandeklassen, hvorfor resultater ikke må tælle i kvindeklassen. Anmodningen om godkendelse til kvindeklasse er endnu ikke på plads.
Modstandere af transkvinder i kvindesport hilste det velkommen, andre fandt det urimeligt.
Der gik imidlertid også rygter om, at en del af cykelrytterne ville boykotte kvindemesterskabet i protest. Udelukkelsen af Emily Bridges fik i øvrigt en større sponsor til at trække sig i protest, men der blev sikret midler fra andre kilder.
Vi ønsker, at IOC går ind med en overordnet betragtning i stedet for som nu blot at droppe testosteronkrav og udtale, at der ikke er belæg for at mene, at transkvinder har en fordel, siger Martin Elleberg Petersen
British Cycling har nu suspenderet sit regelværk. Officielt tillades transkvinders deltagelse i kvindeklassen ikke, før nye regler er udarbejdet, men nogle får stadig lov at køre, hvilket vækker kritik fra kvindelige cykelryttere. Forbundet har oplyst, at de nye regler vil blive udformet i bredt samarbejde, og angiveligt skulle også kvindelige cykelryttere blive hørt denne gang.
I Danmarks Cykle Union er Martin Elleberg Petersen, CEO for forbundet, på linje med formanden for Judo Danmark. Den Olympiske Komité har svigtet.
”Vi ønsker, at IOC går ind med en overordnet betragtning i stedet for som nu blot at droppe testosteronkrav og udtale, at der ikke er belæg for at mene, at transkvinder har en fordel,” siger Martin Elleberg Petersen, hvis forbund har godt 30.000 medlemmer.
Ifølge direktøren for det danske forbund er elitesporten bedst tjent med, hvis der overordnet besluttes regler på ”veldokumenteret fysiologisk og etisk velfunderet grundlag.”
”For nuværende er vores udgangspunkt, at vi træffer en beslutning i det tilfælde, der måtte komme en sag. Vi vil følge regler fra vores internationale forbund og støtte os til det overordnede råd fra Danmarks Idrætsforbund,” siger direktøren.
Heller ikke hos Dansk Atletik Forbund har man taget stilling, men forbundet vil læne sig op ad DIF’s råd, lyder beskeden fra formanden Bent Jensen.
”For vores vedkommende er det jo en idræt, hvor man træner sammen i forvejen uanset køn, og om man er tyk eller tynd, og vi forsøger at undgå for meget fokus på resultater i en tidlig alder. Derfor er det ikke så afgørende, hvem man konkurrerer imod, inden eliteniveauet er nået,” siger Bent Jensen.
Forbundet går nemlig efter en sen specialisering og nævner kvindestafetholdet som eksempel på, når eliteniveauet nås. Kvinderne blev nummer syv i OL i Tokyo og er kvalificeret til VM i Oregon.
”På det niveau nytter det ikke, at Dansk Atletik arbejder med andre grænser end World Athletics. Derfor afventer vi også nogle klarere retningslinjer derfra vedrørende transkvinders deltagelse,” siger formanden. Umiddelbart er vurderingen, at inklusion prioriteres allerhøjest, indtil eliteniveau, hvor den fair konkurrence må tælle mest.
At T-grænsen for OL-deltagelse tidligere lå så højt som 10 nmol/l, synes han dog var helt ved siden af. World Athletics har selv en grænse på under 5 nmol/l.
”Men selv den grænse ligger jo over kvinders, så skal kvinder have lov til at dope sig med kunstig testosteron op til 5 nmol/l?” spørger Bent Jensen polemisk.
Spekulation i medaljer
Bent Jensen mener også, at der skal stor varsomhed til med nye regler, for belært af blandt andet DDR’s uforstyrrede doping af sportskvinder med kunstigt testosteron gennem et tiår, kan det næppe udelukkes, der i visse lande tænkes taktisk for at få OL-medaljer i hus og ikke kerer sig om den personlige integritet.
Men nye regler står ikke øverst på forbundets dagsorden. Økonomien er trængt, og ifølge Bent Jensen er der andre områder, der trænger sig på.
”Vi koncentrerer os især om at udvikle dansk atletik, så vi bliver relevante for langt flere udøvere end i dag,” siger Bent Jensen.
I atletikken har der foreløbig ikke været transkvinder på OL-niveau, omend den unge amerikaner, CeCe Telfer forsøgte at blive godkendt til OL i hækkeløb, men testosteronniveauet lå for højt. På collegeniveau i USA har flere transkvinder imidlertid vundet i atletik.
Personer som Caster Semenya med XY 5-ARD har testikler og deres T-niveau er typisk som mænds, men de udvikler i fostertilstand ikke de eksterne mandlige kønsorganer, herunder penis og pung. Derfor registreres de som piger ved fødslen.
Atletiksportens største dilemma har været et andet, nemlig topplaceringer af kvindelige atleter med en kromosonvariant, og den mest kendte er Caster Semenya, der har to OL-guldmedaljer og tre verdensmesterskaber i 800 m.
Kromosomvariant hedder XY 5-ARD, og den findes hos flere i eliten af kvindelige løbere. For eksempel har Francine Niyonsabas lige vundet 3.000 m-løbet i Diamond League, afholdt i Doha. Ved OL i 2016 vandt hun sølv i 1.500 meter, og i efteråret 2021 satte hun verdensrekorden på 2.000 meter.
Personer som Caster Semenya med XY 5-ARD har testikler og deres T-niveau er typisk som mænds, men de udvikler i fostertilstand ikke de eksterne mandlige kønsorganer, herunder penis og pung. Derfor registreres de som piger ved fødslen.
Pubertet som mandekrop
For de allerfleste med varianten udløser puberteten imidlertid en dybere stemme, skægvækst og større muskelmasse, og over halvdelen af dem ”skifter” til at være det køn, som deres XY-kromosomer indikerer (se forskningsreferencer hos Wikipedia). Enkelte er det også lykkedes at blive biologisk far til eget barn. Personer med variationen hører i øvrigt til i gruppen DSD, der står for Difference in Sex Development.
Fra november 2018 har idrætsforbundet World Athletics udelukket løbere med XY 5-ARD fra kvindedistancerne 400 m til 1600 m grundet atleternes særlige fordele på de distancer, medmindre atleterne nedsætter deres testosteronniveau til under 5 nmol/l, altså svarende til grænsen, som World Atletics har sat for transkvinder.
I strid med menneskerettigheder
Caster Semenya løber ikke længere. Hun anlagde i 2021 sag mod det internationale atletikforbund med begrundelsen, at kravet om medicinering er i strid med menneskerettighederne og derfor ikke må hindre hende i deltagelse i kvindeklassen.
Hvis dommen skulle gå imod World Athletics, altså at forbundet ikke må kræve T-nedsættelse af en person med XY 5-ARD, er spørgsmålet, om forbuddet også gælder XY’erne uden kromosomafvigelser – transkvinderne. For også i den kreds kalder nogen det i strid med menneskerettighederne.
Skulle kravet om den medicinering, der fører til T-nedsættelse, blive forbudt, skal idrætsforbundene igen på arbejde, for i dag spiller selve tidsforløbet for kønsskiftemedicineringens effekt også en rolle.
Det gamle IOC-krav var, at testosteronniveauet skulle være sænket et år før deltagelse i konkurrence. Det går typisk igen hos idrætsforbundene. Undtagelsen er foreløbig USA Swimmings nye regler. Her er kravet som nævnt tidligere, at det skal være nedsat tre år før, og at et lægeligt panel skal vurdere, om transkvinden har unfair fordele.
Forskere ryster på hovedet ad IOC
Det store spørgsmål er, om forbund vil og kan lægge den hidtidige forskning til grund for netop deres sport? Eller skal der mere til, og hvor længe vil det tage?
Ifølge biologen, Dr. Emma Hilton, hvis forskning sammen med sportsmedicineren, Tommy Lundberg, tidligere er nævnt, var hypotesen allerede for 30 år siden, at en krop, der udsættes for pubertetens testosteronbad, ville få varige fordele i sporten. Og det blev første gang.
Det historiske forløb beretter Hilton i en lang Twittertråd på nettet, indledt af et møde i World Athletics i 1990, hvor hypotesen fremlægges af patologen Arne Ljungqvist, selv en dygtig højdespringer i sine unge dage. Det blev også drøftet i IOC, der siden har set tesen bekræftet.
(klik ind på Twitter, og hele tråden om forskningen over tid kan læses).
Emma Hilton slutter tråden med en slags rysten på hovedet over, at IOC alligevel, i 2021, valgte at hævde, at idrætsforbund ikke må formode, at transkvinder har fordele. Inkompetence og svigt i rettidig indsats er blandt ordene, hun bruger om IOC.
Reaktionen hos Tommy Lundberg, da IOC meldte ud, var i samme retning.
”Min umiddelbare reaktion var, at det var et dårligt regelsæt, drevet af ideologi fremfor videnskab,” fortæller Lundberg via mail.
Tjekkes den Olympiske Komités website, er IOC ”på papiret” opsat på at være en slags leder inden for menneskerettigheder, inklusive transkønnedes og DSD’er – personer med kønsvariationer.
”Jeg har ikke nogen som helst tillid til IOC på dette område,” siger sportsmedicineren Tommy Lundberg
Men om IOC har fået kolde fødder over sin holdning til transkvinder i kvindesport efter den massive kritik fra videnskabsfolk, tidligere OL-vindere og aktive sportskvinder er ikke til at sige. Nyt for IOC blev jo også, at debatten nu gælder unge, højt præsterende transkvinder som Lia Thomas og Emily Bridges – ikke længere ældre, som fx. den midaldrende vægtløfter Laurel Hubbard, der deltog i det seneste OL.
IOC’s præsident Thomas Bach har for nylig på et pressemøde udtalt, at specialforbundenes regler skal være baseret på videnskabelige beviser. Det fremgår af det australske sportsmedie Inside the Games.
”Når det gælder konkurrencesport, så skal vi sikre en fair konkurrence. Det betyder, at I skal finde ud af sport for sport, endda disciplin for disciplin, om der måske er en unfair fordel,” sagde Thomas Bach. Han oplyste, at IOC nu er i kontakt med flere internationale idrætsforbund for at hjælpe dem, når nødvendigt, også med at give dem navne på eksperter, de kan konsultere.
Den svenske forsker Tommy Lundberg oplyser til POV International, at IOC aldrig har konsulteret ham, og så vidt han ved heller ikke Emma Hilton.
Uvished om IOC’s eksperter
Der findes heller ikke offentligt tilgængeligt materiale, om hvem IOC selv har brugt som eksperter forud for det nye regelsæt. Forskeren, transkvinden Joanna Harper, hvis arbejde tidligere blev nævnt i artiklen, oplyser dog altid selv, at hun er rådgiver for IOC, hvad angår køn og sport. Athlete Ally er også set nævnt i den sammenhæng, men det er ikke set bekræftet.
Udover det kan der kun gisnes om, hvem eksperterne bag IOC’s egen beslutning var. Der kan også kun gisnes om, hvilke eksperter IOC blåstempler som dem, de respektive idrætsforbund kan lade sig vejlede af.
”Jeg har ikke nogen som helst tillid til IOC på dette område,” siger sportsmedicineren Tommy Lundberg. ”IOC har klart valgt en politisk/ideologisk sti ved at negligere menneskets biologi, og hvad videnskaben siger om den.”
Læs mere i POV om transkøn her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
