LGBT+ // SPORT – Kirsten Herup Søvang måtte i 2019 nøjes med mindre ædelt metal i et VM i banecykling, fordi en transkvinde vandt. Dengang var det helt okay for hende, “fair and square“. Senere har ny forskning sat spørgsmålstegn ved fairness ved transkvinders deltagelse i kvindesport på eliteniveau. Journalist Dorte Toft ser nærmere på de biologiske kvinder, der må træde et trin ned på vinderskamlen, og på transkvinder som vindere. Udgangspunktet er den 22-årige amerikanske svømmer, Lia Thomas, der vinder næsten alt, hun stiller op i. Som mand kom hun aldrig i nærheden af de resultater.
Opdateret, 30.5.2022. Med status for svømmeren Lia Thomas tilføjet i slutningen af artiklen.
Debatten om fairness, når transkvinder konkurrerer i kvindesport, kører igen på de høje nagler. Den stilnede af, efter den 43-årige vægtløfter Laurel Hubbard kom sidst i sin klasse ved sommer-OL i Tokyo, og vinter-OL i Beijing kørte tilsyneladende uden transkvinder i kvindediscipliner, men en ung amerikansk svømmers succes har atter sat følelser i kog.
Den 22-årige Lia Thomas, der studerer på Pennsylvania University (Penn), satte ved et arrangement i december amerikanske årsrekorder for kvinder på college-/universitetsniveau i henholdsvis 200 yard fri og 500 yard fri og kom først i 1.650 yard fri. (1 yard = 91,44 cm)
Transkvinder vil typisk have større hjerte og lunger, større blodvolumen, mere hæmoglobin, større, stærkere og tættere knoglebygning
Debatten fik endnu et skud benzin på bålet i sidste uge, da de otte universiteter i den prestigefyldte Ivy League, heriblandt Yale og Harvard, fra den 16. til 20. afholdt deres årlige indbyrdes mesterskaber, Ivy League Championship i Boston.
Lia Thomas fik flest point af samtlige kvinder i dette mesterskab. Hun vandt 100, 200 og 500 yard Fri og bidrog med flot indsats til, at Penn også vandt 400 yard fri holdkap (stafet med 4 svømmere). Hun satte bassinrekorder, Ivy League-rekord og Penn-rekord.
Universitetet selv fik sin højeste placering nogensinde i konkurrencen blandt de otte universiteter. Penn blev nummer 3 takket være især transkvinden.
Penn førstepladsen i 400 yard fri holdkap.
Thomas svømmede tidligere som mand i tre sæsoner for Penn. Før kønsskiftet rangerede hun på 200 yard som nummer 462 blandt mænd i USA, på 500 yard som nummer 65.
Hendes resultater blev også debatteret herhjemme på Twitter, og blandt dem, der blandede sig, var Venstres udlændinge- integrationsordfører Mads Fuglede. Han mente ikke, at hendes bassin-rekord i 500 yard fri kan tælle. “Kvinder er de eneste, der bør kunne deltage og sætte rekorder i kvindesport,” skriver han.
Også Rasmus Jarlov (C) er blandt dem har ytret sit mishag på Twitter, ligesom Donald Trump Jr. og mange andre. Der er dog lige så travlt på den anden side med at forsvare Thomas og kritisere kritikerne. Men hos penneføreren bag Penns Twitter-konto, var det naturligvis sejren, der blev fejret. Her forleden i 500 yard:
På andenpladsen kom Catherine Buroker, men hun vandt i to andre discipliner, hvor Lia Thomas ikke deltog, nemlig 1000 yard og 1.650. Titlen som mesterskabets bedste kvinde ville være gået til Buroker, hvis kvindekonkurrencen var forbeholdt biologiske kvinder.
Lia Thomas’ bemærkelsesværdige resultater tolkes af flere som en bekræftelse af nyere forskning, herunder studier offentliggjort her og her. Begge viser, at fairness ikke sikres blot ved at nedsætte niveauet for det mandlige kønshormon, testosteron, i blodet, hvilket ellers hidtil har været det afgørende for deltagelse i kvindesport.
I det ene studie blev set på de biologiske karakteristika mellem biologiske mænd og kvinder og undersøgt, hvorledes disse forskelle påvirkede sportspræstationen. Derefter blev det sat i relation til anden forskning i, hvorledes konsekvenserne var af testosteron-nedsættelse i utrænede transkvinder. I det andet følges mænd og kvinder, der skiftede køn mens de var i det amerikanske flyvevåben.
Generelt kan siges, at transkvinder vil typisk have større hjerte og lunger, større blodvolumen, mere hæmoglobin, større, stærkere og tættere knoglebygning – fordele dannet grundet testosteronpåvirkningen i mænds pubertetsår, hvor niveaet er det allerhøjeste i en mands levealder.
Det giver et dilemma for kvindesporten og er tidligere beskrevet i POV.
Høje kvinder dominerer
Transkvinder vil også typisk være højere, og i svømning udgør højde en velkendt fordel, da længere arme og ben, større hænder og fødder giver bedre fremdrift.
Lia Thomas findes der ingen officiel højde på, men hun fremstår som ret høj på fotos. Men med sine årskorder har hun dog stadig ikke slået den amerikanske rekord fra 2015 på 200 yard fri sat af den 188 cm høje kvinde, Missy Franklin, ej heller den amerikanske rekord i 400 yard fri sat i 2017 af Katie Ledecky, der er 183 cm høj. Begge er siden blevet professionelle.
Holdningen til Lia Thomas’ deltagelse hos de øvrige kvinder på Penns hold står ikke krystalklar. Ledelsen har tilsyneladende indskærpet, at de gør klogt i ikke at udtale sig om situationen, men anonymt har næsten en tredjedel af kvindeteamet protesteret mod Thomas’ deltagelse fremover. Der har dog også været en anonym støttetilkendegivelse, men hvor mange på holdet, der står bag, om det er tre eller 20, oplyses desværre ikke.
Fødelinje til VM og OL
Protesterne hænger dog ikke kun sammen med, hvad videnskaben p.t. siger om fairness, men også at college- og universitetssport er i USA den store fødelinje til VM- og OL-deltagelse. Et topresultat kan give et gevaldigt boost til personens fremtidsmuligheder – også økonomisk. For protesten i USA taler desuden, at sport kan være afgørende for scholarships – muligheden for at få økonomisk støtte til de dyre universitetsstudier.
Jeg har det ikke godt med at udtale mig om noget, der er så komplekst og nuanceret uden at være bedre inde i den forskning, der nu foreligger,” siger Kirsten Herup Sølund
Mere om Lia Thomas’ præstationer senere, men debatten er også blevet højlydt uden for USA’s grænser, og det skyldes ikke kun, at svømning er en langt større, mere populær og prestigefyldt OL-gren end vægtløftning, hvor en transkvindes deltagelse i OL i sommeren 2021 vakte debat.
Sport er nemlig ét af en håndfuld emner, hvor holdningen i relation til transkønnede bliver stadig mere polariseret, og ikke mindst omkring transkvinder i kvinderelaterede sammenhænge.
I sportens verden er der flere gange stillet spørgsmål om kvindesportens fremtid, hvis det er transkvinder, der erobrer OL-medaljerne og sætter VM-rekorderne. Vil inklusionen, der gavner transkvinderne, fx få interessen for at dyrke de pågældende sportsgrene til at falde blandt biologiske piger og kvinder?
Ingen fare eller?
I de kredse, hvor transkvinders deltagelse i kvindesport ses som en ufravigelig menneskeret, afvises spørgsmålets relevans, og det sker typisk med et eller flere af følgende argumenter:
- Transkvinder er kvinder
- Der ikke er tale om et reelt problem, for der deltager kun ganske få transkvinder i kvindesport
- Exceptionelle sportsfolk som fx svømmeren Michael Phelps adskilte sig også fra normalen
- Transkvinders resultater viser, at der ikke er tale om unfair konkurrence
- Den nye forskning bør kasseres, da studierne ikke gælder eliten af transkvinder kontra eliten af andre kvinder
- Visse af forskerne bag studierne er transfober
- Selv transkvinder på eliteniveau taber indimellem
- Desuden har ingen transkvinde nogensinde kvalificeret sig til OL
Det sidste argument har passeret udløbsdatoen. Det skete i forbindelse med sommer-OL i Tokyo, som i hvert fald to transkvinder kvalificerede sig til.
Officielt kendt som transkvinde var vægtløfteren Laurel Hubbard fra New Zealand. Chelsea Wolfe, reserve på det amerikanske cykelteam, var også offentligt kendt, mens der er tvivl om en canadisk bueskytte i kvindekategorien.
Andre igen udtaler sig kun anonymt eller udøver fuld selvcensur for at undgå at blive stemplet som transfob i et debatmiljø kendt for sin giftighed
På Twitter havde bueskytten tilbage i 2012 skrevet, at hun var i gang med hormonbehandling og snart skulle undergå SRS (Sex Reassignment Surgery – det kirurgiske kønsskifteindgreb), men medier har spurgt hende forgæves, om hvorvidt det, hun skrev tilbage i 2012, stemmer eller ej. I officielle dokumenter, fra pas til dåbsattest, vil bueskytten kunne være anført som kvinde. Køn på dåbsattesten kan også ændres til den nuværende kønsidentifikation i flere lande og i næsten alle USA’s stater.
I relation til OL forsøgte den unge amerikaner CeCé Telfer også at kvalificere sig til 400 meter hæk på baggrund af baggrund af toppræstationer, men ifølge CNN lå hendes testosteron-niveau for højt. Før kønsskiftet havde hun konkurreret i tre år i mændenes kategori, men uden succes.
Ifølge mediet Outsports, der følger LGBT+-atleter i sporten, er det dog kun knapt 40 transkønnede, der har deltaget i amerikansk collegesport.
Tallet vil sandsynligvis stige væsentligt. Tidligere skete kønsskifte typisk, når kvinden var noget ældre – også for sportskvinder. Men i de senere år ses kønsskifter i stigende grad blandt unge deltagere i sporten, altså i alderskategorien, der dominerer i topsport.
Der er også massevis af ros og støtte i LGBT+-kredse, både når en LGBT+-person står åbent frem i sporten, og når der opnås topplaceringer. Og i både LGBT+-medier og brede medier fortæller de transkønnede om glæden ved at åbne døre i sporten for ligestillede.
Der høres mindre fra den biologiske kvinde, hvis dør måske forbliver lukket, fordi en transkvinde præsterede bedst. Der høres også mindre fra kvinden, hvis rekord blev slået af en transkvinde.
Ses der endelig protester i medier, er det typisk fra sportsfolk, der ikke længere er aktive. Nogle aktive tier, fordi de er indskærpet af ledelsen, at det kan få konsekvenser for deres fremtid, hvis de udtaler sig kritisk. Andre frygter at blive hængt ud som dårlige tabere. Andre igen udtaler sig kun anonymt eller udøver fuld selvcensur for at undgå at blive stemplet som transfob i et debatmiljø, kendt for sin giftighed.
Bronze til danskeren
Kvinderne, der måtte træde et trin ned på vinderpodiet, figurerer imidlertid på en samlet liste med overskriften She Won, og på den findes én dansker.
Kirsten Herup Søvang fik i oktober 2019 bronze i World Championship i banecykling – i sprint for 35-39-årige. Det var blevet sølv, hvis ikke transkvinden, canadieren Rachel McKinnon var stillet op. McKinnon vandt guld for andet år i træk, og undervejs i kvalifikationsløb satte hun også rekord for kvinder i 200 meter sprint i den aldersklasse.
”Den stærkeste kvinde vandt – fair and square”, sagde Kirsten Herup Søvang dengang til avisen Daily Mail. Hun uddybede ved at sige, at nok blev McKinnon født som mand, men nu er hun kvinde, og hun opfyldte alle krav for deltagelse i kvindedisciplinen.
Kirsten og jeg er lige høje, og vi er gode venner, fortæller Rachel McKinney, der siden skiftede navn til Veronica Ivy.
Blandt kravene i konkurrencen var, at transkvinder havde nedsat testosteron-niveau i blodet til maks. 10 nanomoles pr. liter. Det er i underkanten af niveauet for mænd, hvor spektret er fra knapt 10 til noget over 30, mens kvinders ligger fra cirka 0,3 til knapt 3.
Allerede året efter, altså i 2020, blev maks.-niveauet dog halveret – sat ned til 5 nanomoles for transkvinder i cykelsporten. Men nyere forskning indikerer som nævnt, at det er alt for snævert kun at fokusere på testosteronen. Har en transkvinde gået igennem puberteten som mand, vil hun have opnået fordele, der kun i begrænset omfang elimineres af nedsat testosteron-niveau.
POV spurgte Kirsten Herup Søvang om hendes holdning i dag til, at McKinnon vandt guld. Var det ”fair and square”?
”Jeg har det ikke godt med at udtale mig om noget, der er så komplekst og nuanceret uden at være bedre inde i den forskning, der nu foreligger,” siger Kirsten Herup Søvang og fortsætter:
”I forhold til min egen oplevelse tager jeg dog stærkt afstand fra måden, min konkurrent blev behandlet på fra mange sider, når hun deltog efter alle gældende regler.”
Rammes af shitstorme
Rachel McKinnon blev mål for flere shitstorme grundet sine sejre og rekorden, og ikke mindst efter Donald Trump Jr. på Twitter hængte hende ud efter at have slået kvinderekorden.
Men den gang var der kvindelige topkonkurrenter, der turde ytre deres kritik af McKinnons deltagelse, ligesom organisationen Fair Play for Women. Den tidligere verdensstjerne i tennis, Martina Navratilova, blandede sig også med kritik. Kvitteringen til hende fra McKinnon og ligesindede blev mærkatet transfob – altså et menneske, der har noget imod transkønnede, og det fik konsekvenser for Navratilova. Hun, der er lesbisk, mistede en post som ambassadør for LGBT+-atleter.
Rachel McKinnon giver altid igen råt for usødet på de sociale medier og i interviews. Dawn Orwick, der fik sølv, da Kirsten Herup Søvang vandt bronze, fik sig også en tur. Orwicks havde på sejrspodiet ikke havde lagt armen om McKinnons ryg. ”Transfobia” og ”dårligt sportsmanship” lød dommen fra McKinnon afsagt på Instagram i en post, der blev gengivet på Twitter af en anonym.
Rachel McKinney uddybede sin holdning til kritikere i et indlæg i New York Times med følgende overskrift: ”I Won a World Championship. Some People Aren’t Happy”, fulgt af ”This is not the beginning of the end of women’s sports. Trans women are women.”
Hun stilede ikke efter OL i Tokyo og begrundede det med følgerne af en ældre skade, men hun er stadig aktiv i kampen for transkvinders deltagelse. Nu under navnet Veronica Ivy. Den nye forskning har dog gjort aktivismen lidt sværere for hende og ligesindede, om end forskningens kvalitet betvivles flittigt.
Tæt på i håndbolden
Et andet tilfælde, hvor der var en dansk vinkel i sagen, gælder håndbold. Hannah Mouncey, der tidligere havde spillet på det australske landshold for mænd, var med til at spille kvindeholdet frem til VM i 2019, og de danske kvinder skulle møde det australske hold i den indledende kamp.
Mouncey blev dog ikke udtaget til VM-holdet.
Ifølge hende lå skylden hos kvinderne på holdet og lederen. De havde åbenbart ikke ønsket, at hun skulle bruge kvindernes bad- og omklædningsrum, og hun havde fortalt dem, hvad hun mente om den holdning.
Mouncey dyrker i øvrigt også Australian Football, der minder en del om American Football, altså med bold i hånd og mange tacklinger, men hun blev udelukket fra den professionelle kvindekategori med henvisning til sikkerhed for de øvrige kvinder. Hannah Mouncey er et muskelbundt på over 100 kilo og 188 cm høj. Hun mente, det var unfair og anlagde sag mod forbundet.
I en alder af 43-årig debuterede Hubbard i Tokyo som den fjerdeældste i OL’s historie
Men hverken Rachel McKinney eller Hannah Mouncey har dog været omtalt nær så bredt som den zealandske transkvinde Laurel Hubbard. Hun er vokset op i en velhavende familie, og valget af en sportgren, hvor kæmpe muskler og stor fylde er resultatet, er atypisk i den klasse.
Hubbard opnåede blandt andet en titel som juniormester for drenge i vægtløftning, men i voksenkategorien for mænd blev resultaterne middelmådige. Til gengæld endte hun efter kønsskiftet til kvinde blandt de allerbedste i New Zealand.
I en alder af 43-årig debuterede Hubbard i Tokyo som den fjerdeældste i OL’s historie. Det skete i kvinders vægtløftning i +87 kg, og hendes kvalificering blev fejret af transkønnede og deres allierede overalt i verden.
Normalt topper kvindelige vægtløftere som 25-årige, og det var også helt unge, som Hubbard kæmpede mod for at få OL-pladsen, men navnene på dem er knapt nævnt herhjemme, hvis overhovedet. I udlandet derimod blev der især skrevet en del om Feagaiga Stowers fra Samoa.
Mediedækningen skyldes dog også en barsk livshistorie med blandt andet seksuelle overgreb. Vægtløftningen begyndte Stowers på, mens hun måtte opholde sig på krisecenter, og ifølge hende gav sporten hende en ny chance i livet. Blandt de øvrige biologiske kvinder, der kunne have en chance for OL-deltagelse i vægtløftningsklassen, var den unge Luniarra Sipala, ligeledes fra Samoa, og Roviel Detenamo.
Laurel Hubbards OL-deltagelse blev som bekendt ingen succes sportsligt, kun transaktivistisk. Hun endte som nummer sidst af de 13 deltagende.
Hubbard opgav at løfte 120 kilo efter blot ét forsøg, noget hun ellers har løftet i de otte seneste konkurrencer, der førte hende til OL. Hendes efterfølgende tre forsøg på at løfte 125 kilo, som hun også tidligere plejede at klarede, mislykkedes også. Med de resultater Hubbard præsterede ved VM året før OL i sin klasse, ville hun ellers have vundet sølv ved OL.
Efter det bemærkelsesværdige OL-nederlag forlod Hubbard ikke scenen, men holdt en tale. Her takkede hun blandt andre sine fans i New Zealand for støtten, ligeså det japanske folk, en lang række sportsorganisationer og den Internationale Olympiske Komité (IOC).
#NoThankYou
Et pressemøde med de tre vindere i klassen kom imidlertid til at give genklang over hele verden. Stemningen havde været fin, indtil en journalist fortalte dem, at det grundet Laurel Hubbard var en historisk aften og ønskede deres svar på, hvordan de havde det med det, både personligt og på sportens vegne.
Ni sekunders stilhed fulgte, og så lød svaret ”No Thank You” fra bronze-vinderen, amerikanske Sarah Robles, hvis aner er mexicanske. Det svar, der kan tolkes på flere måder, blev imidlertid til hashtag på Twitter, og #NoThankYou kører stadig, ikke mindst når transkvinder vinder.
Laurel Hubbard har nu trukket sig fra sporten. Men det faktum, at hun tabte, ses brugt i debatten mod dem, der ønsker, at deltagelse i kvindesport sker jævnfør biologi og ikke følelsen af køn. Hubbards fiasko viser, at konkurrencen ikke er skævvredet, lyder det. Cykelrytteren Rachel McKinnon, nu Veronica Ivy, afviser også kritik med, at hun ikke altid vinder.
Lia Thomas solid vinder
Men tilbage til svømmeren Lia Thomas, hvor argumentet med at tabe ikke kan sidde så løst. I denne sæson har hun hver gang vundet i de discipliner, hvor hun besidder årsrekorden. Hvad der bemærkes i medier, er så, at hun i senere konkurrencer ikke har vundet med nær så store marginaler, som da rekorden blev sat.
Ifølge nogle, heriblandt anonyme holdkammerater og sportsanalytikeren Ross Tucker, er det et taktisk træk. Men i marts venter så det store mesterskab, NCAA-Championship, der er den nationale konkurrence mellem alle USA’s colleges og universiteter arrangeret af paraplyorganisationen NCAA (The National Collegiate Athletic Association). Næsten 200 uddannelsessteder er med i NCAAs division 1 for svømning, og der er svømmere, der har bedre tider end visse af Thomas’ i Ivy League-konkurrencen.
Ifølge forbundet USA Swimming vil den bedste kvindelige svømmer i 2021 rangere efter 536 mandlige svømmere
Foreløbig tyder alt på, at Lia Thomas får lov til at deltage, men en markant skikkelse i svømningens verden er imod, og det er den tredobbelte vinder af OS-guld i svømning i 1984, Nancy Hogshead-Makar. Hun står i spidsen for en organisation, der arbejder med at fremme pige- og kvindesport og er jurist med speciale i menneskerettigheder.
Jævnfør hende har Thomas med sin krop, der er styrket af en pubertet som mand, ikke bevist, at de fordele, svømmeren fik deraf, er elimineret.
I et indlæg i mediet Swimming World gennemgår hun nøje Thomas’ præstationer og sætter dem op mod den berømte mandlige svømmer Michael Phelps, der har 13 OL-guldmedaljer.
Ifølge Nancy Hogshead-Makar er fordelen, som Lia Thomas har i relation til de biologiske kvinder, hun svømmer mod, enormt meget større end den fordel, som Phelps havde i relation til sine mandlige konkurrenter.
De dopede østtyske kvinder
Men der ligger også en personlig historie bag hendes engagement, som hun beretter om. En historie om unfair konkurrence.
”I swam on the U.S. National Team for nine years, from 1976–1984, the same years that East German swimmers dominated women’s competitions by cheating with anabolic steroids.
I was able to win three Olympic gold medals and a silver medal because the East Germans boycotted the 1984 Los Angeles Olympic Games.
We all knew they were cheating. The boycott announcement was a relief; I knew I’d have a fair shot at winning.
My Olympic gold medals changed the trajectory of my life.”
Den systematiske doping med syntetisk testosteron af de østtyske kvindelige svømmere fandt sted i 1970’erne og 80’erne, hvor de scorede et utal af rekorder og gulvmedaljer i VM og OL. Det reelle omfang blev først kendt efter Østtysklands opløsning, men snakken havde gået længe, om end kritikere blev hængt ud som dårlige tabere. Nancy Hogshead-Makar har andetsteds udtrykt, at der var tale om en groft svigt fra de olympiske myndigheders side.
Det var Nancy Hogshead-Makar, der viderebragte protester fra omkring en tredjedel kvinderne, der er på hold med Lia Thomas. 16 unge kvinder har, støttet af deres familier, appelleret til universitetet og collegesportsorganisationen NCAA med anmodning om, at Thomas ikke får mulighed for at stille op ved det store NCAA-Championship, der afholdes d. 16.-19. marts. Kvinderne støtter Thomas i ønsket om at leve, som hun ønsker det, men finder ikke konkurrencen fair.
I Washington Post, der er kommet i besiddelse af henvendelsen, nævnes også, at ifølge svømmerne fik de af ledelsen besked om, at ”vi vil blive fjernet fra teamet eller vi vil aldrig få et job-tilbud”, hvis de talte kritisk om Thomas’ inklusion i kvindekonkurrencen.
Svømmetrænerne kræver stramning
De amerikanske svømmetrænere, organiseret i foreningen ASCA, har givet deres holdning til kende. De mener, at reglerne for inklusion af transkvinder, som college- og universitetsforbundet NCAA står for, kan være unfair over for de biologiske kvinder.
Men NCAA har fået kæmpestøtte fra LGBT+-kredse især via en henvendelse fra flere hundrede svømmere og andre, i USA og udenfor. De støtter Lia Thomas’ deltagelse og er bekymret for al den negative opmærksomhed, der rettes mod hende. Initiativet til brevet blev taget af en organisation med fokus på LGBT+-atleter samt transmanden Schuyler Bailar, der har svømmet for Harvards herrehold.
Det har så givet genlyd, at USA Swimming, der er det overordnede amerikanske svømmeforbund, med øjeblikkelig virkning fra d. 1. februar har skærpet kravene for transkvinders deltagelse i kvindekategorien.
Essensen i de nye krav er en halvering af det tilladte testosteron-niveau fra de nuværende maks. 10 nanomol/l til maks. 5. Det skal være nedsat mindst 36 måneder før deltagelse i konkurrence mod tidligere kun 12 måneder. Desuden skal et panel på tre uafhængige lægelige eksperter vurdere, om tidligere fysisk udvikling af atleten som mand vil give unfair fordele over for biologiske kvinder.
Ifølge forbundet USA Swimming vil den bedste kvindelige svømmer i 2021 rangere efter 536 mandlige svømmere.
De nye krav ville forhindre Lia Thomas’ deltagelse i NCAA-mesterskabet. Men NCAA vil først indføre nye krav næste sæson. Det er mest fair, lyder begrundelsen.
Opdateret 30. maj 2022 med status for Lia Thomas:
Lea Thomas sluttede college-delen af sin svømmekarriere med det prestigefuldte NCAA-championship i marts. Det er et nationalt mesterskab for de dygtigste i USA på college- og universitetsniveau, og hun deltog i 500 yards free, 200 og 100 yards.
Hun vandt 500 yard free. Blandt dem, hun slog, var kvinder, der havde medaljer fra OL i Tokyo. Thomas, der i forvejen havde årsrekorden i 500 yards, satte også ny årsrekord.
I 200 yards, hvor hun også havde sat årsrekord, blev hun nummer fem. Hun svømmede langsommere end sin årsrekord, langsommere i samme dags kvalifikationsrunde.
I 100 yards free blev hun nummer otte. Thomas var den eneste af finalisterne, der havde dårligere tid end ved kvalifikationsrunden til finalen, og tilmed dårligere end alle dem, der svømmede trøste-finalen, altså de bedste af dem, der ikke nåede finalen.
Lia Thomas præstation i 100 og 200 yards free vakte opmærksomhed. I LGBT+ kredse blev det brugt som beviset på, at transkvinder ingen fordel har, da de også taber til biologiske kvinder. Det blev også beskeden i tidsskriftet Forbes, der dækkede arrangementet med en fast tilknyttet freelancer, der selv transkvinde. Overskriften var ”Lia Thomas beviste netop, at transkønnede atleter ikke altid vinder.”
Men udenfor blev der talt om, at det kunne ligne en bevidst taktik. Blandt dem, der ytrede sig, var flere svømmekyndige og folk med en sportsvidenskabelig baggrund.
Selv LGBT+kredsens sportsmedie Outsports, der er helhjertet fortaler for transkvinder i kvinders elitesport, kunne ikke se nogen logisk forklaring på de langsommere tider.
“And if for some reason she felt the need to — at the height of her college career — swim slower at a national championship, that would be extremely unfortunate for everyone involved. No athlete should be made to feel that way.”
Outsports åbner altså for, at det kan være bevidst fra Thomas’ side, men efterlyser klarere regler for hver enkelt sportsgren, også så der ikke er flere transatleter, der kommer i samme klemme.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
