NY FORMAND // ANALYSE – Venstres nye formand Troels Lund Poulsen er på en meget vanskelig mission. Han skal skabe ro i baglandet og skaffe flere vælgere til partiet. Og til den sidste del har han måske et godt udgangspunktet – Epions seneste meningsmåling giver partiet en historisk lav vælgertilslutning.
Venstres nykårede formand, Troels Lund Poulsen, har fået den bedst tænkelige start. Partiets meningsmålinger er nemlig historisk elendige med kun 8,3 pct. i den Epinion-måling, som blev offentliggjort i weekenden. Tallet er så lavt, at det næsten kun kan gå fremad for det kriseramte parti.
Det vil i givet fald blive tilskrevet Troels Lund Poulsens ære og bidrage til at skabe den fornødne ro på bagsmækken, som kan få nogle af de frafaldne venstrevælgere til at vende tilbage til partiet og om muligt også tiltrække nye vælgere.
Missionen er vanskelig for Troels Lund Poulsen og partiets næstformand, Stephanie Lose. Han skal gribe faldende knive og enhver, der følger aktiemarkedet ved, at det er umuligt at forudsige, hvornår bunden er nået for en virksomhed i frit fald.
Jelved blev kultfigur
Ingen vil beskylde Troels Lund Poulsen for at være en karismatisk folkeforfører, men det er heller ikke nødvendigt. For meget kan man sige om De Radikales tidligere leder, Marianne Jelved, men nogen politisk standupkomiker var hun bestemt ikke.
Alligevel lykkedes det hende over en lang periode i 1990’erne at blive en kultfigur som den, der svingede håndtasken og tvang sin vilje igennem. Hun stabiliserede sit parti, og egentlig stemmesluger blev hun først ved sit femte folketingsvalg som partileder i 2005, hvor hun hentede 9,2 pct. af stemmerne til De Radikale. Det var næsten en fordobling, efter partiet havde vippet rundt omkring de 5 pct. op gennem 1990’erne.
Jelveds lange rejse viser, at det tager tid at vinde vælgernes tillid, og spørgsmålet er, om Venstre har den tid?
Jelveds lange rejse viser, at det tager tid at vinde vælgernes tillid, og spørgsmålet er, om Venstre har den tid og vil give Troels Lund Poulsen 15 år til at genvinde det tabte? Det må tiden vise, og i første omgang har Troels Lund Poulsen en langt mere kortsigtet mission:
Skab fremgang og luk diskussionerne i baglandet om Venstres berettigelse i regeringen og nødvendigheden af en CO2-afgift på landbruget.
Troels Lund skal sejre på CO2-afgiften
Skibet med CO2-afgifter på landbruget har for længst lagt fra land. Det skete allerede, da Jakob Ellemann-Jensen for lige knap et år siden løste billetten til at komme ombord på SVM-regeringen.
Det ved man godt i landbruget, men med Ellemann ved roret havde landmændene ikke tillid til, at han reelt ville og kunne minimere skaderne ved en CO2-afgift.
Med Troels Lund Poulsen som formand ved landbruget derimod, at de har fået en leder, der vil kæmpe deres sag og træde på bremsen, når og hvor det er nødvendigt. Selve udspillet til en CO2-afgift kommer først til foråret, så Venstres armlægning med både Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen må pænt vente.
Det er dog givet, at Troels Lund Poulsen har brug for en sejr, men han skal også passe på med, at hans sejr ikke også kommer til at stigmatisere Venstre som et rent bondeparti, efter partiet har brugt over 40 år på at fremstå som et moderne parti for by-vælgere, der faktisk kerer sig om klima- og miljøproblemer.
Han skal også passe på med, at hans sejr ikke også kommer til at stigmatisere Venstre som et rent bondeparti
Det understreger blot den vanskelige balanceakt, som Troels Lund Poulsen og hele Venstre er ude i.
Bønderne sidder stadig tungt på de jyske vælgerforeninger og bestemmer, hvem de vil have til at repræsentere deres landsdel i Folketinget. Men bønderne udgør efterhånden en forsvindende lille andel af Venstres vælgere og partiets potentiale.
Med andre ord kan en CO2-sejr til Troels Lund hurtigt vise sig at blive en Pyrrhussejr, hvor landbruget jubler, mens by-vælgerne tager sig til hovedet og søger over i andre partier, som fx Moderaterne.
Sker det, kommer Venstre for alvor til at stå i møg til knæene eller derover, og derfor er Troels Lund Poulsen og folketingsgruppen nødt til at lægge beslag på sig selv, når de skal ud at sælge deres indflydelse på den kommende CO2-afgift.
Champagnepropperne må således vente med at springe, til de møder deres kredsbestyrelser i lukkede rum.
Den nye formand mangler respekt alle steder
Troels Lund Poulsen får det svært. Han er en mester i at give andre øgenavne, og de fleste kender nok også hans eget – Traktor Troels, fordi han driver et mellemstort landbrug ved Tølløse på Midtsjælland og har hang til John Deere traktorer. Det er en ærlig sag, men nok også et politisk brand, der skal arbejdes lidt med, når partiet skal række ud efter nye vælgere.
Troels Lund Poulsen får det generelt svært. Han har aldrig været afholdt endsige bredt respekteret på Christiansborg. Han slap uden dybe skrammer, efter at Skattesagskommissionen i 2014 ikke kunne finde frem til, hvem der havde lækket statsminister Helle Thorning-Schmidts skattepapirer, men han slap dog ikke for en alvorlig ridse i lakken, da kommissionen noterede, at han havde spredt homo-rygter om Thornings mand.
Helle Thorning-Schmidt kræver fortsat en undskyldning, men den får hun ikke. Sagen går dog ikke væk af den grund og bidrager som en lille brik til det samlede billede af Troels Lund Poulsen, der aldrig har vundet en popularitetskonkurrence blandt politiske kolleger eller hos embedsmænd – endsige hos vælgerne, hvor han har fået meget beskedne personlige stemmetal.
Der er grænser for Venstres soloridt
Troels Lund Poulsen er ikke nogen nødløsning som formand for Venstre. Han er grundig og driftssikker og klart den bedste, de har i folketingsgruppen, når nu Søren Gade ikke ville.
Uden for folketingsgruppen står imidlertid en person som Karsten Lauritzen, som nogle gerne havde set var kommet på banen.
Jakob Ellemann-Jensen fandt aldrig sine ben i regeringssamarbejdet. Han forstod ikke betydningen af at have en selvstændig profil blandt de to magtpolitikere Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Troels Lund kender magtspillet og deltager gladeligt i det. Han skal nok få sine kampe og medietid til at udlægge teksten.
Men igen. Det bliver en hårfin balance. Selv om der er forståelse for, at Venstre skal stabiliseres, så der igen kan komme fokus på regeringens resultater, vil der også være en grænse for, hvor meget de to andre partier vil tillade af udskejelser og solomarkeringer.
Troels Lund Poulsen får det generelt svært. Han har aldrig været afholdt endsige bredt respekteret på Christiansborg
Anders Fogh Rasmussen havde som daværende næstformand i Venstre og minister held med at være i opposition til sin egen regering i den sidste periode med Schlüter-regeringen i 1980’erne.
Det lønnede sig, da Schlüter gik af efter Tamilskandalen, og Venstre voksede sig store.
Mette Frederiksen har ikke Schlüters godmodighed, og selv om der ligger en FE-sag og spøger, som teoretisk set kan ende med at skandalisere statsministeren, har vælgerne i både Lars Løkke, Inger Støjberg og Alex Vanopslagh for nuværende bedre alternativer end Venstre. Men tiden kan vise sig at arbejde for Troels Lund Poulsen.
For som sagt.
Det tog Marianne Jelved 15 år at skumme fløden for sin saglighed.
Læs også artiklen Traktor-Troels kører på meget tynd is
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
