Kampen mod krigen

Lars Gardan 14.10.2023

KRIG // KLUMME – Få nulevende danskere har haft krig tæt inde på livet, og de fleste har nok svært ved at begribe krig. Engang mente nogle, at man kunne kæmpe mod krig ved at blive militærnægter. I dag ser kampen mod krig anderledes ud.

EDSHULT, SVERIGE – ”Tænk, hvis det blev krig, og ingen mødte op.” Jeg tror, at denne sætning er udtænkt af digteren Ivan Malinowski. Den faldt i hvert fald i god jord blandt pacifister, dengang vi troede på kærlighed og evig fred og derfor med oprejst pande valgte at blive militærnægtere.

Men når Putin sender sine russiske soldater til Ukraine, så er det svært at møde dem med kærlighed. I stedet må man tro på, at man kan gøre modstand. Og pludselig hjælper en masse lande til i Ukraines kamp mod Ruslands aggression. Om ikke af den ene årsag, så af den anden.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at det var godt at bo i Danmark. For i mange andre lande var jeg sikkert blevet skudt

Pludselig er krigen i Ukraine, der har fyldt så meget i vores bevidsthed, trådt i baggrunden efter der igen-igen er vold og ødelæggelser i og omkring Israel. Terrorangrebene fra Hamas bliver besvaret på vanlig israelsk vis. Hårdt og tydeligt. Der er mange steder i verden, jeg ikke drømmer om at bo. Israel er et af dem. Det er svært at tænke på befolkningen i Israel og Ukraine og i deres nabolande, uden at få lidt ondt i maven.

En krigshelt under besættelsen

Min far og hans første hustru havde en lille baby under besættelsen. Dengang brugte man stofbleer, der skulle vaskes. Og min farmor havde tilbudt at vaske dem. Derfor samlede man de skidne bleer i en gammel kuffert, der var foret med aviser. Når det var tid til vask, tog min far sporvognen fra København til Amager med sin næsten ikke lugtende bagage.

Den tyske besættelsesmagt havde fået et tip om, at broen, sporvognen skulle over, skulle saboteres. Der var derfor soldater overalt, og de undersøgte alle passerende cyklister, bilister og sporvogne for sprængstoffer. Så sporvognen blev standset, og tyske soldater med maskinpistoler gav sig til at visitere passagererne.

En soldat nåede frem til min far, pegede på kufferten og sagde ”Öffnen Sie. Öffnen!” Min far fandt det for pinligt at skulle afsløre en kuffert fuld af bleer, så han havde under ingen omstændigheder tænkt sig at åbne den. ”Unter keinen Umständen” svarede han og så alvorligt på soldaten, som efter et par sekunders betænkningstid kaldte på sine kammerater og fik gennet alle ud af sporvognen. De ville sikkert gerne hjem til Tyskland en dag og skulle i hvert fald ikke sprænges i luften.

Den nye Knippelsbro mellem København og Amager blev indviet få år før 2. verdenskrig, i 1937. Foto: Wiki Commons

Sporvognen kørte videre ud på Amager, og de øvrige passagerer så med slet skjult nysgerrighed på min far uden at blive klogere.

Når man tænker på alle de krigsfilm, man har set, så ville jeg have forventet, at soldaterne havde skudt ham og efterfølgende undersøgt kufferten. Men det skete ikke.

Han har fortalt historien en del gange, og jeg har altid opfattet ham lidt som en krigshelt. Den heltestatus blev ikke mindre af, at han senere flygtede til Sverige og først kom hjem efter tyskernes kapitulation. Hvorfor han flygtede, har jeg aldrig fået at vide. Og siden 1990 har det været for sent at spørge.

En militærnægter møder overkommandoen

I slutningen af 1980’erne sad jeg i mit sorte lyn på vej hjem fra reklamebureauet i København. Firmabilen havde tykke, mørkerøde lædersæder, der passede perfekt til min ende og den succes, vi oplevede dagligt. Jeg var nået til landsbyen Holme-Olstrup i det sydsjællandske og skulle det sidste stykke ad en snoet asfaltvej mod det lille husmandssted, vi havde købt i karrierens begyndelse.

Dér mødte jeg første verdenskrig. Eller rettere, jeg mødte soldat efter soldat, cyklende med fuld oppakning, præcis som var det første verdenskrig. Jeg vidste ikke, at Kronprinsen var blandt soldaterne på denne Rex (eller Regina) øvelse. Men den var tilstrækkeligt interessant til at blive overvåget af tre vigtige militærpersoner i gallauniformer. De sad i en åben Mercedes Geländewagen, der havde en mere almindelig soldat bag rattet. Det var der i princippet ikke noget galt i. Men …

Den åbne militærbil holdt midt på grusvejen, der førte det sidste stykke hjem. Den vej var faktisk så bred, at to biler kunne passere hinanden. Bare ikke når man holdt midtpå.

Min far fik lov til at dø af alderdom. Jeg er, præcis som min far, flygtet til Sverige. Dog uden at være blot antydningsvis krigshelt

Jeg kom ind på vejen. Stoppede nogle meter før militærbilen og ventede. Intet skete. Gallauniformerne sad uberørte.

Jeg blinkede et par gange med fjernlyset. Intet skete.

Jeg gav et venligt dyt. Stadig ingen reaktion. Så blev jeg træt og satte hånden på hornet. Det hjalp. En af gallauniformerne, der sad bag i bilen, klappede chaufføren på skulderen, og han fik sikkert ordre på at starte og køre ind til siden. Nu slap jeg hornet.

Da den åbne militærbil med gallauniformerne holdt inde i vejkanten, startede jeg. Med speederen i bund, så vejgruset hvirvlede op om ørerne på dem. Jeg var faktisk et par hundrede meter væk, før militærbilen med gallauniformerne igen kom til syne i bakspejlet. Gallauniformerne har været klar til rensning, og de høje herrer har haft grus mellem tænderne resten af dagen.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at det var godt at bo i Danmark. For i mange andre lande var jeg sikkert blevet skudt på grund af min mangel på respekt for uniformerne.

Min far fik lov til at dø af alderdom. Jeg er, præcis som min far, flygtet til Sverige. Dog uden at være blot antydningsvis krigshelt. Det eneste, jeg måske har bidraget til, er, at en flok soldater i gallauniformer lærte, at de ikke står så langt over befolkningen, som de måske bildte sig ind. Og så kan jeg som så mange andre håbe, at også Sveriges medlemskab af Nato kan medvirke til at sikre freden. I det mindste i vores del af verden.

Lars Gardan

Lars Gardan er født i 1954. Som andengenerationsreklamemand har han arbejdet med kommunikation det meste af sit liv. I årtier var han tekstforfatter og kreativ direktør på førende danske og internationale dialog- og direct marketing bureauer.