POLITIK // ANALYSE – Mette Frederiksen står foran et mareridt af et efterår, hvor mange svære beslutninger skal træffes.
- En regeringsrokade er på vej, når der skal udpeges ny EU-kommissær. Men hjælper det?
- Socialdemokratiet er mindre end SF i målingerne. Det er katastrofalt.
Når Folketinget åbner efter sommerferien første tirsdag i oktober, ser statsminister Mette Frederiksen (S) frem mod de vanskeligste måneder i sit liv.
Efteråret er et mareridt for Socialdemokratiet og for regeringen som sådan.
Før sommerferien viste meningsmålinger, at Socialdemokratiet er mindre end SF.
Det er aldrig sket før, og det er katastrofalt for Socialdemokratiet, der er vant til at være regeringsbærende.
Upopulær statsminister
Mette Frederiksen selv har mistet sin popularitet og blev målt som mest upopulære minister i en måling af regeringen lavet af Epinion for Altinget og DR i maj.
Det betyder også, at hun ikke længere har den hårde kontrol over partiet, hun har haft, siden hun blev formand.
Det har fået utilfredsheden til at ulme i det socialdemokratiske bagland.
Flere formænd for partiets lokale afdelinger siger til TV 2, at de er utilfredse med partiets linje, og nogle vil ligefrem have formanden skiftet ud.
65 ud af 206 lokalformænd har svaret på en rundspørge, som TV 2 har sendt ud til baglandet. Af dem svarer 12, at de enten er uenige eller helt uenige i, at Mette Frederiksen er den rette formand for partiet.
Hvis Mette Frederiksen sender en siddende minister, vil det udløse en regeringsrokade, hvor der sandsynligvis også skal udnævnes en europaminister
Valget til Europa-Parlamentet blev første gang siden sidste folketingsvalg, at vælgerne havde mulighed for at sætte deres rigtige kryds, og det blev en kæmpe nedtur for Socialdemokratiet, der blev overhalet af SF.
”Jeg mener, at søndag aften blev den aften, hvor SVM-regeringen døde,” lød kommentaren fra politisk analytiker Hans Engell.
”Men man må bare se i øjnene, at med så svagt et resultat, som de tre regeringspartier fik, så er det umuligt at se de partier fastholde de mere end 50 procent, som de fik ved sidste valg. Dermed vil Danmark stå i en situation, hvor der skal findes en anden regeringskonstellation,” siger Hans Engell til TV 2.
Hvem bliver EU-kommissær?
Efter at Ursula von der Leyen er blevet genvalgt som formand for EU-kommissionen, har hun bedt de europæiske regeringer stille med en mandlig og en kvindelig kandidat til kommissærposterne.
En del af befolkningen har vurderet, at Mette Frederiksen kunne finde på at indstille sig selv – nu hvor hun ikke blev Nato-generalsekretær eller formand for Det Europæiske Råd – men det afviser hun blankt.
”Nu må vi også snart kunne rykke videre. Nu har vi diskuteret, om jeg var på vej væk i mere end et år. Og jeg er ikke på vej væk, og det er jeg heller ikke, hvad angår en kommissærpost,” sagde statsministeren i Bruxelles.
Det mest sandsynlige bud på en dansk kommissær er minister for udviklingssamarbejde Dan Jørgensen (S), men flere peger også på erhvervsminister Morten Bødskov (S). Kvinden kunne blive beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der er på god fod med Mette Frederiksen og har fungeret godt på flere ministerposter.
Nogle har også forestillet sig, at regeringen kunne udpege Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen, men det er usandsynligt, da partiet næppe vil overleve uden ham.
Kan rokade redde regeringen?
Hvis Mette Frederiksen sender en siddende minister, vil det udløse en regeringsrokade, hvor der sandsynligvis også skal udnævnes en europaminister, fordi Danmark den 1. juli 2025 overtager EU-formandskabet i seks måneder.
Da der sidste år bredte sig en fornemmelse i partiet af, at Mette Frederiksen var på vej til generalsekretær-posten i Nato, vækkede det Socialdemokratiets kaffeklubber, som skændtes om, hvem der skulle tage over, når Mette forsvandt.
Selve hysteriet har lagt sig igen, men de er stadig på dupperne og vil gøre deres krav gældende ved den kommende ministerrokade. Morgenmadsklubben med Morten Bødskov i spidsen følte sig forbigået ved den seneste regeringssammensætning, skriver Altinget, og de vil kræve en ekstra ministerpost, fx til Astrid Krag.
Og vigtigst af alt: Regeringen skal prøve at genskabe tilliden til sig fra befolkningen. Det ser ud til at være særdeles vanskeligt, måske umuligt.
Alex Vanopslagh står til et fremragende valg, men kan ikke blive statsminister, for de andre partier vil ikke pege på ham
I en nyere måling foretaget af Gallup for Berlingske står SVM-regeringen til at få 33,1 procent af stemmerne.
Det er et fald på 17,8 procentpoint i forhold til, hvor stor en procentdel af stemmerne de tre partier samlet fik ved folketingsvalget i 2022.
”De tre regeringspartier står til at tabe 30-35 mandater. Med de tal har regeringen ingen chance for at fortsætte som SVM-regering (ved et folketingsvalg, red.). Det er en rigtig møgmåling at gå på ferie på,” siger Hans Engell til TV 2.
Regeringens succeser er ikke nok
Faktisk har regeringen gennemført masser af tiltag, og den fik også bilagt den grønne trepart på en fornuftig måde. Venstre har fået skattelettelser, der bliver indgået brede forlig, og der er masser af penge i statskassen.
Men vælgerne er bare ikke tilfredse. Og det er der andre grunde til end fjernelsen af store bededag.
Weekendavisen har brugt sommeren på at prøve at finde ud af, hvad der er galt med SVM-regeringen. I en af de nyeste artikler siger valgforsker Rune Slothuus:
”Hverken Venstres løftebrud, Mette Frederiksens minksag eller regeringens fjernelse af store bededag forklarer SVM-regeringens problemer. Den slags sager er alvorlige nok, og de forstyrrer vælgerens politiske billede. Det grundlæggende problem er dog langt dybere, og det handler om, at de tre partier bag SVM-regeringen forsøger at destruere hele den politiske konfliktstruktur. De vender op og ned på hundrede års konfliktlinjer i dansk politik,” siger Rune Slothuus, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Problemet er at blande blå og rød. Det er Lars Løkkes kongstanke, men vælgerne bryder sig ikke om det.
Færdig eller klar til ny periode?
Hvordan ser det ud for den politiske fremtid, hvis vi kigger helt frem til næste valg?
De fleste vil nok vurdere, at Mette Frederiksen er færdig som statsminister.
Men hvad med blå blok? Har den en chance for at gafle statsministerposten? Alex Vanopslagh står til et fremragende valg, men kan ikke blive statsminister, for de andre partier vil ikke pege på ham.
Måske hvis den kan få Lars Løkke med på holdet. Det vil være i stærk modstrid med Moderaternes eksistensgrundlag. Men er Lars Løkke ikke så magtliderlig, at han vil skifte side, hvis han kan blive statsminister igen? Der tror tidligere minister Søren Pind ikke på.
”Løkke tænker længere. Min vurdering er, at VLAK-perioden har vaccineret ham mod det ekstreme. Blå blok genopstår vel en dag, når Løkke er væk, men i dag findes den jo ikke. Den tilbageværende flok kan ikke finde ti punkter, man kan enes om,” siger Søren Pind til Weekendavisen.
Og Mette Frederiksen er måske ikke færdig. Hvis hun kan blive enig med SF’s formand Pia Olsen Dyhr, kan hun få en ny periode.
Rettelse: I en tidligere version af analysen blev kommunalvalget i nov. 2024 nævnt. Det næste kommunalvalg finder dog først sted i nov. 2025.
Følg også med i amerikansk politik i POV, når USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen skriver fra Washington DC.
Læs fx “Kontrasternes kampagne: ”Hun er tidligere statsanklager – han er dømt kriminel”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
