CANADISK POLITIK 2025 #1 // SERIE – I den kommende tid sætter vi fokus på den politiske udvikling i Canada gennem fire artikler. Første artikel ser på, hvorfor premierminister Justin Trudeau blev tvunget til at træde tilbage. Hvad gik galt for Trudeau, der ved valget i 2015 hurtigt blev en international politisk stjerne og nød stor popularitet hjemme i Canada?
OTTAWA – Justin Trudeau blev valgt til parlamentet i 2008 som 36-årig. Den tidligere gymnasie- og skilærer startede som ordfører for ungdom, sport og højere uddannelser, områder, som sjældent blev drøftet i parlamentet. Det gav ham gode muligheder for at rejse rundt i landet og komme i kontakt med de liberale vælgere. Derfor havde han en bred kontaktflade, da han som ny og uerfaren stillede op til valget som ny partileder i 2012 over for drevne politikere fra Det Liberale Parti.
Partiet havde været gennem den helt store rutsjetur. I 1997 vandt partiet med 172 ud af parlamentets (dengang) 301 pladser et solidt flertal. Gradvist blev tallet reduceret over de følgende år, og ved valget i 2011 stod man tilbage med sølle 34 mandater, og et af Canadas to store partier bag skabelsen af Canada i 1867 var i en dyb, eksistentiel krise. Mange forventede, at partiet ville forsvinde fra den politiske himmel. Liberale partimedlemmer var desperate og var derfor parate til at prøve den uprøvede kandidat, da partiet i 2013 skulle vælge ny leder, efter at den ellers højt respekterede akademiker, Michael Ignatieff, med baggrund i Oxford og Harvard universiteterne, havde fejlet så stort som partileder og havde mistet sit eget mandat ved parlamentsvalget i 2011.
Fra backbencher til partileder
Efternavnet Trudeau har uden tvivl spillet en afgørende rolle i Det Liberale Partis dristige satsning på Justin Trudeau. Hans fader, advokaten Pierre Trudeau, en højprofileret, karismatisk politiker, havde samlet været Canadas premierminister i 16 år. Der var magi omkring efternavnet Trudeau, og JT var kendt i offentligheden, siden han som spædbarn voksede op i den officielle premierministerbolig.
JT har haft en veludviklet sans for showmanship, som både har været hans styrke, og senere blev et problem for ham. På sin vej mod partilederrollen udfordrede han i 2012 et konservativt parlamentsmedlem til en boksekamp i forbindelse med fundraising til en NGO for kræftbehandling. Modstanderen blev en senator, Patrick Brazeau, med sort bælte i karate, med tatoverede overarme så fyldige som JT’s lår. JT var klart underdog, men vandt. Ifølge venner og partikammerater trives han bedst som underdog.
Novicen JT konkurrerede om lederposten mod andre langt mere erfarne folk, bl.a. den tidligere astronaut og senere udenrigsminister, Marc Garneau, der i en debat med JT stillede ham det direkte, retoriske spørgsmål: ”Hvad får dig til at tro, at du har kvalifikationer til jobbet?”
Ved partivalget i 2013 i april fik JT 80 % af stemmerne. Det hjalp, at partiet kort forinden havde ændret medlemsbetingelser. Man skulle blot angive navn og adresse ved indmeldelse. Ingen krav om medlemsgebyr eller minimumstid som partimedlem.
Han opnåede en popularitet, som var en rockstjerne værdig
Med bare 34 mandater (og 18,91 % af stemmerne) ved valget i 2011 og en position som kun tredjestørste parti, også mindre end det socialdemokratiske NDP, stod JT som ny partileder ved parlamentsvalget i 2015 over for en kæmpe udfordring.
Ud over en række værdiorienterede punkter som fri marihuana, fremme af kvinder og aktiv dødshjælp var JT’s vigtigste økonomiske valgtemaer rettet mod middelklassen, højere skat for rige, lavere skat for beskedne indtægter, en forbedret støtte til børnefamilier og et forbedret pensionssystem. Det Liberale Parti lagde sig dermed til venstre for Steven Harpers Konservative Parti, der havde været ved magten siden 2006.
De Liberale fik 39,47 % af stemmerne nationalt. Men pga. valgmetoden, flertalsvalg i enkeltmandskredse, fik partiet overvældende 184 mandater (54,44 %) ud af de dengang 338 mandater i parlamentets underhus. Konservative gik tilbage fra 166 til 99 (31,9 %).
Generelt blev flere vælgere mobiliseret. Valgdeltagelsen steg (2011: 61,1 % – 2015: 68,0 %). Unge (18-24) canadieres større valgdeltagelse, en stigning på 18,3 procentpoint til 57,1 %, blev en afgørende årsag til Trudeaus succes. Samtidig stemte langt flere kvinder på De Liberale end på De Konservative.
Den internationale stjerne
Den høje, smukke, veltrimmede mand med det venlige smil ”gik i bukserne”, ikke kun på kvinderne. Han opnåede en popularitet, som var en rockstjerne værdig. Jeg oplevede det selv fra sidelinjen i Manila i 2015 i forbindelse med et stort APEC-møde for statsledere. Flere hundrede skrigende, flest kvinder, forsøgte at få et håndtryk eller i det mindste et glimt af den storsmilende JT, inden han gik ind til mødet. På trods af det tætte program afsatte han tid til at få sig en burger i den lokale Jolibee.
Postmodernisme og progressivitet
Kort efter overtagelsen af premierministerposten blev JT interviewet af New York Times, hvor han omtalte Canada som ”det første post-nationale land, uden en basal fælles identitet … men fælles værdier”.
Da JT præsenterede sine ministre, udgjorde kvinderne 50 %, mens kun 27 % af de Liberale MP’s var kvinder. På spørgsmål om den store andel af kvinder, svarede JT: ”Because it’s 2015”.
Politik slider
Som man kender det fra dansk politik, så er der få statsministre, der har holdt i mere end 10 år. Der slides på goodwill, uanset hvor mange konstruktive initiativer der sættes i søen. Ingen regering, ingen politisk leder undgår at lave fejl.
Også JT har været leveringsdygtig, når det gælder adfærd, der gradvist har fået hans popularitet (approval rate) til at falde dramatisk fra det højeste niveau i 2016 på 65 % til 22 % ved starten af 2025. Sager rækkende fra manglende fornemmelse for habilitetskodeks (eks. Trudeau familiens private ferie hos rigmanden Aka Khan, til mere tunge sager som fyring af en kvindelig justitsminister, der samtidig var første repræsentant for de oprindelige folk på denne vigtige post, da hun mod JT’s vilje insisterede på at forfølge en sag om omfattende korruption udført af Canadas største ingeniør- og entreprenørfirma, SNC-Lavallin).
JT er blevet rost af de oprindelige folks ledere som den premierminister, der har arbejdet bedst for deres vilkår
Politikken på en række områder har været med til at polarisere canadierne. JT stod i spidsen for en håndtering af covid-krisen, som bragte Canada fint igennem. Men højrefløjen fandt, at der blev anvendt for mange restriktioner og brugt for meget tvang. Utilfredsheden udløste i starten af 2022 en længerevarende blokering af regeringsbyen Ottawa i kvarteret omkring regeringsbygninger, angiveligt anført af lastbilchauffører, der fandt det uacceptabelt at skulle lade sig vaccinere for at få love at køre deres store lastvognstog til USA.
Konflikten spidsede til, og efter tre uger besluttede regeringen at anvende en nødretslov fra 1985 for første gang og brugte massive politistyrker til fjernelse af lastbiler og demonstranter. Et retligt efterspil har givet fængselsstraffe til ledere af blokaden, men samtidig har en undersøgelsesdommer konkluderet, at konflikten kunne være håndteret med normale politimæssige metoder. JT’s hånlige afvisning af at mødes med demonstranterne bragte yderligere ved til ilden mod JT.
Beskyttelse af mindretal
JT har stået i spidsen for anerkendelse og beskyttelse af Canadas mindretal. Det gælder i forhold til de oprindelige folk, som udgør cirka fem procent af Canadas befolkning. I 2015 publiceredes en rapport udarbejdet af en forsoningskommission. Rapporten kom med 94 anbefalinger til forbedringer. JT udnævnte i 2021 inuitten Mary Simon som landets første generalguvernør fra de oprindelige folk. Langtfra alt er realiseret her ti år efter, men tilstrækkeligt til, at JT er blevet rost af de oprindelige folks ledere som den premierminister, der har arbejdet bedst for deres vilkår.
Med hensyn til LGBTQ’s rettigheder og beskyttelse har JT-regeringen stået for en åben linje. Højresiden har også her kritiseret politikken og fundet, at man er gået alt for langt. Blandt andet har diskussionen om ændring af personlige pronominer og støtte til kønsskifte splittet Canada. Politiske initiativer med henblik på fremmelse af diversitet, lighed og inklusivitet har højrefløjen kaldt autoritær politik.
Udenrigspolitiske succeser og nederlag
Indiskutable positive resultater for JT-regeringen er genforhandlingen i 2020 af NAFTA, handelssamarbejdet med USA og Mexico, som indtil Trump 2.0 blev anset som en succes. CETA-aftalen med EU kan placeres i samme kategori og venter blot på alle EU-landes ratifikation for fuld anvendelse.
Men Trudeau-regeringen har også stået over for store udfordringer på området, ud over de allerseneste med Trumps idé om at indlemme Canada som en delstat i USA. Forholdet til lande som Rusland, Kina, Indien og Saudi-Arabien er blevet markant forringet under Trudeau, delvist pga. en udenrigspolitik, der i de første lange stræk havde en moraliserende tone og manglede udenrigspolitikkens nødvendige pragmatisme, hvis den skulle fungere i den virkelige verden. Ifølge JT’s tidligere udenrigsminister, Marc Garneau, har ”Canada mistet sin internationale standing under Trudeau”.
Populariteten eroderes gradvist
JT-regeringen opnåede genvalg både i 2019 og 2021. Begge gange dog kun reddet af valgsystemet, som, trods det at Det Konservative Parti fik flere stemmer i alt, sikrede, at De Liberale kunne fortsætte som det største parti. I perioden 2021-23 med det socialdemokratiske NDP som fast støtteparti.
Havde JT levet op til sit valgløfte fra 2015 om at ændre valgsystemet til et system, der bedre afspejler partiernes nationale stemmetal, så ville han næppe kunne have fortsat som premierminister efter valgene i 2019 og 2021.
Siden Pierre Poilievre er kommet til i 2022 som leder af Det Konservative Parti, er det gået støt ned ad bakke for De Liberale. PP har været i stand til, med sin aggressive retorik og systematiske udstilling af regeringens svagheder, at undergrave tilliden til regeringen, så De Liberale i efteråret 2024 lå 26 procentpoint efter i meningsmålinger, 47 procent til De Konservative, og 21 procent til De Liberale.
Poilievre har med simple slogans kritiseret Canada for at være broken og lagt al skylden på den føderale regering. Han har henvist til stigende inflation, som kendes fra alle lande, og som fik et ekstra skub opad ved de omfattende covid-støtteordninger. Betalelige boliger har været et andet punkt. Problemet hænger bl.a. sammen med utilstrækkelig styring af immigrationen, som ellers af de fleste partier anses som en nødvendighed for at sikre den canadiske økonomis fortsatte udvikling.
Først da han lige før jul ville foretage en ministerrokade og herunder omplacere finansminister Krystia Freeland, kom der afgørende skred i det
Regeringen havde fastsat et årligt indtag på 500.000 personer (sic), men et par hundrede tusinde ekstra bosatte sig fast, selv om de kun var accepteret som midlertidige studerende. Sundhedssystemets dysfunktionalitet, hvor 6 millioner (ud af 41 millioner) canadiere mangler familielæge, er et tredje kritikpunkt (selv om hovedansvaret på området ligger hos provinsregeringerne, ligesom andre af udfordringerne ikke kan klares af den føderale regering alene).
Trudeau har skullet gå en fin balancegang med hensyn til klimapolitikken. Canada rummer fortsat store ressourcer af både olie og gas, som især har spillet en stor rolle for de vestlige provinsers økonomi. Canada har underskrevet Paris-aftalen, og der er taget en række vigtige skridt til at gøre den canadiske økonomi grønnere. Den konservative opposition har talt om ”grøn terror”. Specielt har kritikken været rettet mod en CO2-skat på individniveau.
Biden og Trudeau under samme pres
Gå af for partiets skyld, og lad en ny leder komme til, har det lydt stærkere og stærkere gennem 2024 fra en voksende gruppe af liberale parlamentsmedlemmer. Tab af to sikre valgkredse ved nyvalg i 2024 blev viftet til side af Trudeau, som kørte regeringen mere og mere centralistisk, med lidt plads til sine ministres egne initiativer. I en meget lang periode udviste han samme stædighed som Biden. Han angav at tro på muligheden for at vinde en fjerde runde.
Først da han lige før jul ville foretage en ministerrokade og herunder omplacere finansminister Krystia Freeland, kom der afgørende skred i det. Freeland, der i ni år på skiftende vigtige poster havde været en af Trudeaus nærmeste kolleger, fandt nedgraderingen uacceptabel og tog sit gode tøj og gik med offentliggørelsen af et afskedsbrev til Trudeau.
Her kritiserede hun hans håndtering af den interne krise i partiet og de økonomiske udfordringer, landet stod overfor, herunder det voksende underskud på statsfinanserne. “Vi har været uenige i nogen tid om vejen frem. Det er vigtigt at holde det finansielle krudt tørt i dag og undgå dyre politiske gimmicks,” skrev hun uden direkte at henvise til regeringens seneste forsøg på at genvinde noget popularitet ved at suspendere momsen på forbrugsvarer for et par måneder over julen og planlægge at fremsende en check på 200 CAD (1.000 kr.) til alle canadiere.
Afskedsbrevet var en håndgranat kastet direkte ind i regeringens centrum. Den skabte en politisk krise for De Liberale, og i løbet af julen gik Justin Trudeau i tænkeboks. Den 6. januar vendte han tilbage til offentligheden og meddelte, at han ville træde tilbage, så snart der var fundet en afløser som leder af partiet. Samtidig udnyttede han muligheden for at udskyde parlamentets genoptagelse af møder til d. 24. marts for at undgå at blive stillet over for en mistillidsdagsorden.
Partiet er nu i gang med at finde en ny leder, og d. 9. marts vil en af seks tilbageværende kandidater blive valgt som ny leder og dermed også indtræde som premierminister indtil nyvalg, som vurderes at finde sted i maj.
Justin Trudeau kom ind i politik med optimisme og ”sunny days”. Han forlader canadisk politik, mens sneen ligger højt, og frosten bider i Ottawa.
Læs også Thomas Christensens analyse “El Salvador vil leje fængselspladser ud til Trump”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og