BOG // ANMELDELSE – Gretelise Holms nye bog På tryk – Gennem et halvt århundrede efterlader læseren opildnet, nedslået og alligevel fornøjet. Opildnet af journalistikken med øje for manglende retssikkerhed for ”de elendige”, om i den anden ende af byen eller tusindvis af kilometer væk. Nedslået af, hvorledes mønstre gentages, fordi det tjener magten. Fornøjet af humoren i den skarpe pen, skriver journalist Dorte Toft, der dog finder bogen for lang.
Den garvede journalist og forfatter, Gretelise Holm, har i sit lange liv set mange ”hekse” komme og gå. Syndebukke, udpeget af politikere og andre magtfulde. Personifikation af det onde og det forkerte, så folks opsparede aggressioner og had kan få afløb mod de usle, de fattige, de farlige, de elendige. Så der kan høstes bifald til groteske, symbolpolitiske skærpelser gældende syndebukkene, mens alskens andet får lov til at passere i fred til fordel for de privilegerede – eller måske blot i afmagt.
Sådan var det i 1600-tallet, sådan er det stadig i dag, fortæller Gretelise Holm i bogen På Tryk – Gennem et halvt århundrede, der rummer udsnit af hendes reportager, kommentarer, essays og bøger. Heksene skiftes godt nok ud alt efter hvilke strømninger, der bedst tjener magten. I de seneste år er heksen som bekendt blevet lig med muslimer samt kontanthjælpsmodtagere, hjulpet alt for godt på vej af mediefolk, massivt rekrutteret fra lag, der hverken kender noget til livet som fremmed eller fattig. Intet inden for huden. Ingen lugt af fattigdom, ingen stigmatisering grundet farve eller fattigdom, ingen påført skam.
Gretelise Holm har et særligt øje for magtens væsen, magtmisbrug og ikke mindst for hvem, der rager magtens lakajer en papand andet end som middel til at skabe angst og foragt
Gretelise Holm kommer fra en fattig, børnerig familie, der af sognerådsmedlemmer blev forsøgt udstillet som nassere, som usædvanligt dyre for samfundet. Stemplingen skete, da hendes mor insisterede på, at den kvikke datter skulle have chancen for tre års yderligere skolegang i stedet for at skulle ud at tjene som 14-årig. Skulle hendes datter virkelig belaste det offentlige yderligere, spurgte de fremmødte sognerådsmedlemmer. ”Ja, sådan skal det være. Det står i loven, at hun har ret til det.”
Syg prioritering
Tak til Gretelise Holms mor for ikke at lade sig kue, for bogen er også en uundværlig illustration af behovet for journalister, der ikke bare er udklækket af det bedre borgerskab. Gretelise Holm har et særligt øje for magtens væsen, magtmisbrug og ikke mindst for hvem, der rager magtens lakajer en papand andet end som middel til at skabe angst og foragt.
Hun sætter fingeren på, hvor sygt det er, at retssystemet straffer de svageste uproportionalt hårdt, hvis de træder ved siden af. Blandt andet fortæller hun om den mindrebemidlede mand, der lige fik tjent nok til dagen og vejen ved at sælge bananer på Strøget, om end det var ulovligt. Han fik en bøde på 25.000 kroner (nutidsværdi kr. 100.000), og endte et halvt år i gældsfængsel, fordi han ikke havde en chance for at kunne betale. Men industrivirksomheden Superfos, der ulovligt byggede en ammoniaktank på Fredericia havn, fik en bøde på 10.000 kroner.
Gretelise Holm får gang på gang illustreret paradokser, der strider imod sund fornuft, også når hun fortæller om den ulykkelig skæbne for en 15-årige grønlandsk dreng i et retssystem defineret af kolonimagten Danmark, men gældende udelukkende Grønland. En 15-årig dansk dreng ville aldrig nogensinde kunne udsættes for det samme.
Det spektakulære fokus
Under læsningen kom jeg til at længes efter den gang, hvor retsreportere sad på bænken også i relation til almindelige sager og ikke som i dag, hvor de store medier næsten udelukkende dækker milliardsvindel, terrormistanke, spektakulære drab og sigtede kendisser.
Flere timer i retslokalet ville hjælpe nutidens reportere og redaktionschefer til at blive mere bevidste om det ulige system, de ulige vilkår. Og journalisterne ville også blive bedre bekendt med om råd i lovgivning og retshåndhævelse, for selvfølgelig er der svagheder også i det danske system.
Kronikken spredes viralt, hver gang det viser sig, at det simpelthen er umuligt for en magtfuld mand at diskvalificere sig selv fra en god post i medier
Men bogen favner langt bredere en retsreportage og socialstoffet, og i starten ses det måske allermest læste fra Gretelise Holms side, en kronik med overskriften ”Skiderikker og stortabere”. Den handler om de danske medier og mænd.
Kronikken spredes viralt, hver gang det viser sig, at det simpelthen er umuligt for en magtfuld mand at diskvalificere sig selv fra en god post i medier, uanset hvor meget han end har skejet ud. Om han har overskidt en kontorsofa, tørret røv i gardinet og krævet seksuelle ydelser, om han i fuldskab har torpederet en betonsten på motorvejen, om han har brændt 400 millioner kroner af andres penge af på ingenting. Intet bider på.
Siden kronikken blev skrevet har nye eksempler dokumenteret, at mænd ikke kan diskvalificere sig, så alt tyder på, at netværket af magtfulde mænd i mediebranchen elsker de frække, om disse er 35 år eller 55. De samles op, støves let af og placeres i favorable stillinger i medierne.
Øretævernes holdeplads
Hvor mange pladser efterlader det til kvinderne? Spørgsmålet stilles polemisk af forfatteren, der er skarp som en ragekniv, når det gælder at påpege ulige vilkår og ulige muligheder for kvinder og mænd. Det er godt nok øretævernes holdeplads som kvindelig journalist at begive sig ind på det område, men Holm har stået solidt, bevæbnet med humor, overbærenhed samt alverdens historiske og aktuelle fakta.
Politisk er der ubestrideligt en minusstatus i ligestilling, uanset at det ekstremt kønsopdelte arbejdsmarked og den såre skæve repræsentation på ledelsesniveau udgør et erkendt problem for Danmark. Forfatteren illustrerer, hvor lavt emnet rangerer ved blandt andet at citere Jakob Ellemann-Jensen i hans daværende rolle som politisk ordfører. Da han efter regeringsomdannelsen (VLAK) trådte ind i Venstres gruppeværelse med en hilsen fra sin søster, lød beskeden således: ”Jeg skal hilse fra ministeren for nordisk samarbejde og… noget andet ligegyldigt”. Karen Ellemann var også minister for ligestilling.
Gretelise Holm kommer ind på dobbeltmoralen – for eksempel, hvor grotesk det er med den store ophidselse over, at visse kvinder af udenlandsk oprindelse bærer tørklæder, mens stort set ingen kerer sig om, at der er nøgne, handlede udenlandske kvinder, der skal betjene danske mænd på bordellerne.
Fem års ophold i Zimbabwe fik hende til at råbe op mod ”Tågede evalueringsrapporter fra Danida-lønnede konsulenter”
Blandt forfatterens øvrige fokusområder er militæret, hvor hun tilbage i 1977 medvirkede til at få sat en stopper for børnesoldater i Danmark – for at knægte på 16-17 år kunne tegne kontrakt som professionelle soldater og blive oplært til at dræbe, selv om den vej kan synes overmåde spændende for en ung mand, der står i vadestedet inden voksenlivet.
Hun påpeger desuden, hvor sygt det er, når den største del af bistand til udviklingslande bruges til at opbygge militær fremfor til at hjælpe folket. Fem års ophold i Zimbabwe fik hende til at råbe op mod ”Tågede evalueringsrapporter fra Danida-lønnede konsulenter” og fraværet af på konkrete krav fra giveren om, hvad udviklingsbistand skal bruges til.
Privatiser monarkiet
Gretelise Holms kendte modstand mod det arvelige monarki mødes til slut i bogen. Hun vil såmænd ikke afskaffe det, men blot privatisere det. Lad dem, som elsker monarkiet, inklusive eksportvirksomhederne, selv finansiere løjerne, lyder forslaget.
På tryk – Gennem et halvt århundrede måtte stundvis lægges til side, for der var hændelser, som berørte for dybt, som jeg slet ikke havde været opmærksom nok på, måske fordi mit journalistiske fokus har været på erhvervslivet. Heldigvis er noget af det værste, gjort mod borgere tidligere, afskaffet, indimellem takket være Gretelise Holms egen indsats, men alligevel kan det synes, som ingen bliver klogere, som om uheldige mønstre vil blive gentaget generation efter generation, om det så styres af magten eller hvad der kan kaldes for menneskets natur.
Gretelise Holm har igennem hele livet været en flittig forfatter med et letflydende sprog, og bogen er værd at læse, også selv om man har læst hendes selvbiografiske bøger. Den eneste anke, jeg har, er, at bogen er for lang. Den gode gamle ”kill your darlings” er sikkert svær, når det er et helt livsværk, det gælder, men bogen havde vundet på skarpere prioritering. Det havde måske nødvendiggjort mere udførlig opfølgning på udviklingen, end den, der allerede er, og som i øvrigt er et stort plus.
Lærerig tv-serie
Jeg håber imidlertid, at den med sit dybt faglige fokus på retsligt og socialt stof bliver pensum på journalistuddannelserne, selv om indholdet vist afviger fra, hvad der er i høj kurs på næsten alle af de pressede mediearbejdspladser i dag, nemlig generalister og stoffet, der udløser en helvedes masse klik.
Og så ville jeg ønske, at der blev produceret en tv-serie, baseret på nogle af de sager, som Gretelise Holm, har dækket. En tv-serie, der også gør os klogere på, hvorledes og hvorfor der gås hårdest efter de svageste, og hvor mange der forsøger at spænde ben for de nødvendige ændringer. Det sker jo stadig.
På Tryk – Gennem et halvt århundrede
Gretelise Holm
515 sider
Harper Collins
Kr. 299,95 (eller tjek net)
Er udkommet
Foto: Skribenten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
