EU I PUTINS SKYGGE #8 // BAGGRUND – Polen er en ny militær supermagt i EU. Polen er det Nato-medlem, som bruger den højeste andel af BNP til forsvaret og har det største antal soldater i EU. Forsvarets andel af BNP er i 2024 4,1 %, men stiger til 4,7 % i 2025. De polske væbnede styrker udgør 216.000 mand. Polens nye stærke status kan få betydning for magtbalancen i EU, hvor Ukraine og fælles forsvarspolitik er blandt de vigtigste emner, skriver Niels Freese.
Siden 2020 har Polen gennemført en massiv oprustning og udvidet personellet betydeligt. Nu er Polens udgifter til militæret som andelen af BNP 4,1 % og dermed højest i Nato.
I 2025 stiger udgifterne igen og vil udgøre 4,7 %, viser forslaget til Polens finanslov af 29. august 2024. Polens forsvarsudgifter vil andrage ca. 326 mia. kr., mens Danmarks tilsvarende i 2024 er på ca. 68 mia. kr.
Polen har en klar førsteplads i Nato inden for forsvarsudgifter i forhold til bruttonationalprodukt (BNP), som vist i denne Nato-opgørelse:
Polen afsætter meget store beløb til forsvaret i det nye budgetforslag, som samlet set udviser et underskud. Samtidig er der uopfyldte behov på andre områder i det polske samfund, hvor især sundhed og uddannelse er nødlidende. Det er til Polens fordel, at landets økonomiske vækst i 2025 forudsættes til 3,5 %.
Polen har også i en lang periode øget mandskabet, så det i dag tæller 216.000 soldater, mens Danmark har 17.300 soldater. Dette ses i denne tabel fra Nato:
Forbehold
Polens vilje til forsvar og investeringer skal ikke forklejnes, men det skal bemærkes, at materiellet generelt har været nedslidt, og meget stammer fra tiden i Warszawa-pagten. Det har været muligt at rekruttere til forsvaret, men der er også afgang fra rækkerne, fordi ledigheden i Polen er lav.
Djævlens advokat vil også spørge, om Polens forsvar har et antal soldater med den rette uddannelse, der modsvarer den store mængde nyt udstyr. Omstillingen og moderniseringen er i gang og vil fortsætte til 2028-2029, hvor også den overordnede strategi er fuldt omlagt til den nye enorme slagkraft.
De enorme beløb til våben er stort set ikke blevet kritiseret i Polen, fordi alle ser en reel trussel i øst
De store indkøb af udstyr gavner den polske våbenindustri, der før 1989 var en vigtig leverandør til andre i Østblokken. Nu underskriver Polens ministre aftaler om indkøb med lande som Sydkorea og USA, hvori indgår krav om modkøb, så polske virksomheder opnår positioner i det kraftigt voksende globale militære marked.
I frontlinjen
Polen mærker Ruslands overfald på Ukraine meget konkret. I starten af krigen kom ca. 1 mio. ukrainske flygtninge til Polen, 2-3 raketter er faldet ned i Polen, der har været russiske overflyvninger, og en russisk spionring er afsløret, hvormed planer om sabotage blev forhindret.
Polakkerne lever utrygt og uhyggeligt tæt på frontlinjen samt på Belarus, som betragtes som en fjende.
Forholdet mellem Polen og Rusland har altid været konfliktfyldt og blodigt. Efter 2. Verdenskrig blev Polen underlagt Sovjetunionen; i 1939 delte Hitler og Stalin landet i to områder, og i 1920 angreb Den Røde Hær Polen, men blev slået tilbage.
I perioden 1795-1918 var en stor del af Polen erobret af Rusland og indlemmet i zarriget. Denne tragiske historie er ikke glemt af nogen i Polen, og polakkerne frygter den russiske tendens til ekspansion og vil ikke igen være underlagt Rusland.
Enighed i Polen
Polen er et dybt splittet land, hvor befolkningen er delt i to forskellige politiske lejre, der er i en konstant hård kamp. Det er centrum-højre-partierne, der nu er i regering, mod de nationalkonservative (Lov og Retfærdighedspartiet), der havde regeringsmagten i otte år indtil 2023.
Byerne og de unge støtter regeringspartierne, og de nationalkonservative har opbakning blandt de ældre og i landdistrikterne. Disse to lejre er kun enige om én ting: Forsvaret skal styrkes. Lov og Retfærdighedspartiet begyndte Polens massive oprustning i ca. 2020, hvorefter stigningerne har været konstante og bastante.
De enorme beløb til våben er stort set ikke blevet kritiseret i Polen, fordi alle ser en reel trussel i øst. Derfor er faget Sikkerhed en naturlig del af pensum i den polske folkeskole. I sommerferien kan polakker desuden tage kursus i lettere militær træning.
Hjælp til Ukraine
Da 1 mio. ukrainere i februar 2022 strømmede til det østlige Polen, blev de gæstfrit modtaget. Polakkerne gav husly, mad og jobs til flygtningene, hvilket skete meget tidligere, end den offentlige sektor havde arrangeret sig. I en af grænsebyerne blev der endda etableret et lazaret for herreløse ukrainske hunde. Begrebet ”solidaritet” blev praksis i Polen, ligesom det var i 1980’erne.
Polens hjælp til Ukraine er fortsat, men på et andet niveau. Polen var først til at bidrage med dødbringende materiel såsom tanks, jagerfly og ammunition. Dette var overvejende materiel fra tiden i Warszawapagten, men umiddelbart brugbart for den ukrainske hær.
De militære investeringer er enorme, mandskabet vokser, og befolkningens beredskab er stort i Polen
I dag er Polen foregangsland i hjælpen og fungerer som transitland for militært udstyr, der fragtes til Ukraine. Det var naturligt, at Nato i februar 2024 etablerede sit center for Ukraine-krigen i Polen, hvor der foregår analysearbejde og uddannelse af ukrainere bosiddende i Polen.
En ny leder i EU?
Som ny overlegen militær magt kan Polen tilkæmpe sig en ny stor rolle i EU, hvor de andre frontlinjestater også ser en trussel mod øst. Rumænien, de baltiske lande, Finland, måske Sverige og Danmark er stort set enige med Polen om modsvaret til Ruslands aggression: massiv oprustning.
Polens premierminister Donald Tusk har allerede en magtposition i EU og kender systemet fra sin tid i 2014-2019 som formand for Det Europæiske Råd. Nu er Donald Tusk indpisker for mere hjælp til Ukraine og fælles opbygning af det europæiske forsvar, som er to sager med meget stort og skarpt EU-fokus. Donald Tusk kan blive leder af en helt ny akse i EU bestående af frontlinjestaterne.
Det er dog skadeligt for Polens sag i EU, at en betydelig del af landets materiel bliver købt i Sydkorea og en anden stor del i USA. Polen har aftaler om køb i USA af blandt andet 35 F-35 kampfly, Abrams tanks, HIMARS mm., hvilket behager USA. USA har også base i Polen og betragter Polen som en betydelig samarbejdspartner.
Den nye frygtindgydende slagkraft løfter Polen op til en ny position i EU, hvor landet har været lidt tilsidesat, selv om det er et medlem med et befolkningstal på 38 mio. De militære investeringer er enorme, mandskabet vokser, og befolkningens beredskab er stort i Polen.
Hele denne hastige oprustning foregår til trods for, at Polen er et af EU’s fattigste lande med et BNP per indbygger, der er blandt de fem laveste.
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
