
Samme dag som Stockholm blev ramt af terror, skrev en journalist en artikel, der gjorde tykt grin med frygten for terror, som blev gjort til en irrationel, latterlig ”farmor-ting”. Den er blevet flittigt delt af folk på venstrefløjen og blandt de (kultur)radikale. POV’s Bjarke Larsen har skrevet et svar i form af et brev til sin farmor.
Kære farmor
Det er noget frygtelig noget med det terrorangreb i Stockholm fredag. Fire dræbte og 15 sårede. Det berørte mig ekstra meget, fordi Eva, som du ved, er født som svensker, og dagen efter skulle vi over i vores sommerhus i Blekinge for at nyde påskeferien. Så rykker det hele lidt tættere på, ligesom det gjorde for de mange danskere, der har ferieminder fra promenaden i Nice, hvor en lastbil pløjede rigtig mange ned, eller fra de gader i Paris og Bruxelles, hvor der var terror sidste år.
Du har snakket om det mange gange: Hvad det er for noget med al den terror og vil det aldrig holde op? Du har også fortalt mig, hvor urolig du er ved tanken om alle de forandringer, der sker med vores samfund, og hvor det hele mon ender. Men ved du hvad, farmor: Der er slet ikke noget at være bange for!
Det har en journalist skrevet en lang artikel om. Da jeg læste den, blev jeg både sur, vred og ked af det. Ked af det, fordi han gør tykt grin med alle, der har det ligesom dig (det er jo ikke kun farmødre, der er urolige og bange). Men han kaldte artiklen for ”Beklager farmor, vi frygter de forkerte: Pensionister er farligere end terrorister”, hvorved han også ligesom fik antydet, at det kun er ældre mennesker, grødbønder fra den yderste plovfure og lignende, der er bange.
Og så opremsede han ellers i en munter tone alt det, der er farligere end terrorister, herunder altså pensionister bag et rat.
Det handler om alt andet end statistik
Ved et af skæbnens mange mærkelige sammentræf offentliggjorde han artiklen, få timer inden lastbilen i Stockholm blev kapret af en terrorist. Det fik hans kække (for ikke at sige dumsmarte og nedladende) tone i artiklen til at fremstå i et noget uheldigt lys, men ved du hvad, det mærkeligste er, farmor: Artiklen er bare blevet delt af rigtig mange af mine venstreorienterede og radikale venner på Facebook.
De synes, at frygten for terror er vildt overdrevet.
Og de synes enten bevidst at overse – eller i hvert fald ikke at forstå – at terror ikke kun handler om statistik. Eller rettere: Det handler slet ikke om statistik. Terror handler faktisk om alt mulig andet.
Et terrorangreb er et angreb på demokratiets sjæl. På ytringsfriheden. På forsamlingsfriheden. På muligheden for at bevæge sig frit rundt og leve et helt almindeligt farmor-liv, uden at skulle være særlig på vagt i S-toget, i lufthavnen eller et hvilket som helst andet sted, hvor der er mange mennesker.
Hvis du bliver dræbt af en pensionist i trafikken, skyldes det et uheld, en ulykke, en ikke-bevidst ondsindet handling. Det modsatte er tilfældet med en terrorists handlinger.
Pensionister har ikke tilsluttet sig et verdensomspændende pensionistnetværk, der med fanatiske, religiøse argumenter og lovning om et evigt liv hjernevasker folk og sender dem i træningslejre og bagefter i hellig krig. Andre pensionister hader og foragter ikke det liv, du lever, og de ser det ikke som et mål at tvinge dig til at leve anderledes.
Et angreb på demokratiets sjæl
Et terrorangreb er et angreb på demokratiets sjæl. På ytringsfriheden. På forsamlingsfriheden. På muligheden for at bevæge sig frit rundt og leve et helt almindeligt farmor-liv, uden at skulle være særlig på vagt i S-toget, i lufthavnen eller et hvilket som helst andet sted, hvor der er mange mennesker.
En terrorist vil prøve at slå flest muligt ihjel. En pensionist bag et rat vil desperat prøve at undgå ulykken, hvis han/hun opdager faren i tide.
Et biluheld er en enkeltstående begivenhed, og antallet af dræbte i trafikken, med eller uden pensionister bag rattet, er nogenlunde konstant år efter år. Det er antallet af terrorangreb og antallet af dræbte ikke. Og hvem ved: En dag lykkes det måske IS eller al-Qaeda at få fat i kemikalier nok til at dræbe tusindvis i f.eks. København.
Det amerikanske magasin TIME har lige udgivet en rigtig god, altså skræmmende, artikel om, hvordan netop disse to terrorgrupper arbejder på at få fat på beriget uran for at konstruere en “dirty bomb” (beskidt bombe). Fra artiklen kan man konkludere, at det sandsynligvis vil lykkes for dem en dag. Og så taler vi ikke om 50 døde, men om mange tusinder og hele byer.
Terrorister vil skabe frygt – både for at få os til at ændre vaner og leve i angst, når vi f.eks. tager S-toget eller er ude i lufthavnen, og for at få os ”gammeldanskere” til at lade vores frygt og vrede gå ud over ”nydanskerne”. Tanken er vist nok, at ’nydanskerne’ så skal indse, at den eneste vej til et godt liv er ved at tilslutte sig terroristerne. Det er der heldigvis næsten ingen, der gør.
Hvis du vil have endnu flere argumenter for, hvorfor det er tåbeligt at lave en artikel, der kun handler om statistik og farmødre, så er der en anden rigtig god artikel her på engelsk.
Der er mange ting, der undrer mig ved den artikel – ikke mindst at den er blevet så populær.
Gad vide, om disse mennesker havde reageret på samme måde, hvis det var en nynazist, der havde kapret lastbilen i Stockholm? Det tror jeg ikke. De mennesker, der har delt artiklen om de farlige pensionister, er rigtig gode til at råbe op og protestere, hvis der er 10 fra den yderste højrefløj, der holder demonstration på Nørrebro. Så dukker de op i så store mængder, at politiet må bruge rigtig mange kræfter på at holde ro og orden. Når islamistiske organisationer, der sympatiserer med terroristerne, holder møde på Nørrebro, er de derimod næsten helt tavse. Underligt.
Pas på dem, der maler Fanden på væggen
Så jo, farmor: Jeg forstår godt din uro, din frygt og dine bekymringer. Du må bare love mig én ting: at du ikke begynder at tro på alt det vrøvl, de skriver i Den Korte Avis, eller hende der Pernille Vermund fra det nye parti, der er gået helt i den anden grøft af mine venstreorienterede og radikale venner og virkelig maler Fanden på væggen.
Der bliver også næsten hver dag skrevet rigtig meget vrøvl på debatsiderne hos Berlingske og Jyllands-Posten, som jeg ved, du læser. Her får man let det indtryk, at hele samfundet, inklusive den kristne kulturarv, står foran udslettelse. Det er jo ikke tilfældet, og det kan godt virke som om, de to aviser med vilje har samlet hver sin gruppe af de mest højtråbende og unuancerede debattører til at skrive for sig, for at få rigtig mange til at læse og debattere deres artikler på nettet, så de kan tjene flere annoncekroner.
Terrorister vil skabe frygt – både for at få os til at ændre vaner og leve i angst, når vi f.eks. tager S-toget eller er ude i lufthavnen, og for at få os ”gammeldanskere” til at lade vores frygt og vrede gå ud over ”nydanskerne”. Tanken er vist nok, at ’nydanskerne’ så skal indse, at den eneste vej til et godt liv er ved at tilslutte sig terroristerne. Det er der heldigvis næsten ingen, der gør
Jeg er glad for, at du har sagt, at du ikke kunne drømme om at stemme på Pernille Vermund og hendes slags, men jeg kan også godt forstå, at du er i tvivl om, hvem du i stedet for skal stemme på.
Hvem vil tage dine bekymringer alvorligt og gøre noget virkelig effektivt ved det, uden hverken at male Fanden på væggen eller bagatellisere det hele? For de venstreorienterede og radikale gør det jo ikke. Det hele bliver meget sort-hvid og enten-eller i øjeblikket, men forhåbentlig er der nogle af partierne, der besinder sig og finder sammen om en gylden middelvej.
Husk at leve, mens du gør det
Du må bare være indstillet på, at det tager tid. Det bliver nok ikke løst i din levetid, er jeg bange for. Mange ting vil selvfølgelig blive forandret. Det er uundgåeligt, men bare rolig, farmor, vi skal nok passe på alt det, du godt kan lide ved Danmark: åbenheden, hyggen, demokratiet, påskeæg og så videre.
Ham journalisten med statistikkerne havde også lidt ret: Vi skal huske på, at risikoen for at dø af terror trods alt er minimal, og modgiften mod terror er derfor også at bevare roen og fornuften, og ikke at lade os kue og blive bange. Vi skal insistere på at bevare kontakten med meningen i vores liv, livsform og samfundsstruktur. Som en af mine venner skrev til mig, da jeg diskuterede sagen på Facebook:
”Vi ved fra forskning efter udryddelseslejrene i Tyskland, at de som overlevede terroren, var dem som bevarede kontakten til mening og værdi i tilværelsen – lad os tage ved lære af det. Døden er under alle omstændigheder uafvendelig, så lad os ikke ødelægge den lille tid, vi har som levende bevidstheder her på jorden med at frygte den, men folde os ud i kærlighed så vidt det overhovedet er os muligt!”
Det synes jeg er smukt sagt, og jeg ved, du vil være enig.
Hav det rigtig godt, til vi ses næste gang.
Kærlig hilsen,
Bjarke
Topllustration: Wikipedia
POV lønner ikke sine skribenter. Hvis du kunne lide artiklen, er du velkommen til at at donere et beløb til mig. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg modtager med tak donationer via både MobilePay og Swipp på 20 74 68 44.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her