Løgnefabrikken: Brænde til mistillidens bål

i Featured/Kultur & Medier af

ANMELDELSE – Dokumentarfilmen Løgnefabrikken følger først og fremmest modige russiske journalisters forsøg på at afdække den velorganiserede misinformation, der udgår fra såkaldte ”troldefabrikker” (troll farms) i Rusland og spreder sig på internettet over hele verden, også i Rusland. Steen Blendstrup har set den tankevækkende film, der rejser spørgsmål om hvad tillid til det vi læser og ser egentligt indebærer. 

Er det en amerikansk soldat i Mellemøsten, der gennemhuller Koranen med sin riffel, eller er det en russisk skuespiller i en grusgrav lidt uden for Skt. Petersborg?

Det er blot en af krimigåderne, vi bliver præsenteret for i Jakob Gottschaus nye dokumentarfilm, Løgnefabrikken, men det er også på bedste Hitchcock-vis en MacGuffin – et mysterium, som filmen kredser om og som alle gerne vil have svaret på i udgangspunktet, men som vi måske aldrig får løst. Og som filmen ikke, i sidste ende, er afhængig af.

For nej – der er ikke noget nyt i hverken propaganda eller misinformation.

Det nye er imidlertid graden af organisering af begge dele på internettet. Ikke udelukkende, men i meget stort omfang i Rusland.

Se traileren her:

Journalister mod trolde

Da Vladimir Putins genvalg til præsidentposten i årene 2011-12 blev mødt med voldsomme protester, fik hans modstandere deres informationer gennem internettet og de sociale medier, ikke gennem de overvejende statskontrollerede medier. Det affødte et modangreb – også på de sociale medier.

Løgnefabrikken følger først og fremmest Andrey Soshnikov, en 27-årig journalist og aktivist, der har forsøgt at infiltrere og afsløre det russiske regimes velorganiserede forsøg på et sprede misinformation og intimidere kritiske journalister

Det er tilstrækkeligt, at mængden af (mis)information er så stor, at modtagerne mister overblikket over, hvad der er sandt, og hvad der er falsk

Troldenes metoder er simple: Det afgørende er ikke, om de påstande, der udbredes, accepteres som sande af modtagerne. Det er tilstrækkeligt, at mængden af (mis)information er så stor, at modtagerne mister overblikket over, hvad der er sandt, og hvad der er falsk.

De kritikere, der ikke kan intimideres – hvad flere af de optrædende i filmen har været udsat for – kan miskrediteres med falske eller fordrejede historier. Det afgørende er igen ikke at modbevise påstande, men at skabe tvivl om de kritiske journalisters egen troværdighed.

Indicier og beviser

Svagheden ved Soshnikovs research er, at selvom han sandsynliggør, at videoen med den angiveligt amerikanske soldat, der skyder en Koran i stykker, og en anden om ISIS-soldater i ukrainsk tjeneste, er fake news, så har han ikke uigendrivelige beviser.

Men det er spektakulære historier, der rummer detektivhistoriens spænding, og som vækker vores nysgerrighed – som Hitchcocks MacGuffin.

Screendump: Løgnefabrikken

Vi er på mere sikker grund, når tidligere medarbejdere på troldefabrikkerne fortæller om deres metoder og opgaver. De handler først og fremmest om at miskreditere indenlandske kritikere af Putin og hans politik, men i næste omgang er sigtet vendt udad til også at påvirke meningsdannelsen her i Vesten.

Ude og hjemme

Det handler om at plante informationer på de sociale medier via falske profiler og få virkelige brugere, som sympatiserer med synspunkterne, til at viderebringe dem. Derved sløres kilden. I visse tilfælde har de (Putin-kontrollerede) russiske medier derefter viderebragt disse ”sandheder”, der florerer på nettet.

Men hvordan ved du, om Atlantic Council ikke har en skjult dagsorden – eller om Soshnikov og hans hær af undergrundsjournalister og muldvarpe ikke bliver betalt for at undergrave Ruslands omdømme?

I forbindelse med den amerikanske præsidentvalgkamp er der eksempler på, at amerikanske politiske aktivister har viderebragt tilsvarende historier af russisk fabrikat og derved givet dem legitimitet i valgkampen. Der er endda eksempler på, at materiale er blevet indrykket som annoncer og betalt med russiske rubler.

Men overvej dette: Tror du ikke gerne historien i Løgnefabrikken, fordi alle jo ved, at Putin er upålidelig og med alle midler ønsker at styrke Ruslands magt på bekostning af Vesten og vores frihedsværdier? Men hvordan ved du, om Atlantic Council, der bruges som ekspertkilde, ikke har en skjult dagsorden – eller om Soshnikov og hans hær af undergrundsjournalister og muldvarpe ikke bliver betalt for at undergrave Ruslands omdømme?

Journalistens ansvar

Svaret er indlysende, at vi har tillid til, at Jakob Gottschau har tjekket sine kilder. Og at kilderne – så vidt muligt – er angivet, så vi selv kan tjekke.

Der må findes en sandhed, og det er journalisternes opgave at afdække den

Den luksus har vi ikke altid på internettet, når en ven deler en god, spændende, sjov eller rystende historie. Og – hånden på hjertet – vi er villige til at tro selv de mest horrible historier om Præsident Trump. Som bekymrede forældre ønsker vi, at skolen underviser vores børn i kildekritik … men hvor kritiske er vi selv?

Andrey Soshnikov fanger en vigtig pointe, når han indleder filmen med at forklare sit korstog: Han gør det, fordi der må findes en sandhed, og det er journalisternes opgave at afdække den … for han ikke vil leve i et land, hvor folk per automatik forventer, at en journalist lyver.

Løgnefabrikken vises på DR2 torsdag den 7. juni klokken 20.

Foto: Screendumps fra Løgnefagrikken

Producent Jakob Gottschau har tidligere produceret film og tv om internettets betydning for den frie debat og demokratiet, herunder filmen Facebookistan og den dokumentariske serie, Cyberwar. Denne film – Løgnefabrikken – bevæger sig, ligesom de to ovennævnte, i internettets spændingsfelt: Er nettet et redskab for kontrol eller for frigørelse, for demokrati eller for magtudøvelse?

Steen Blendstrup er autointakt journalist og freelancer par excellence. Karrieren gik efter et par års studier på Filmvidenskab på Københavns Universitet i gang på ungdomsmedierne Chili og Vi Unge samt regionalavisen Weekend Nord – hovedsagelig med film som emne. Var gennem 20 år tilknyttet videobranchen som redaktør af branchebladet Videotraileren og konsulent for Videobranchens Fællesråd. Steen skriver fast for livsstilsmagasinet Liebhaverboligen (teater, film, interviews), skriver pressemeddelelser bl.a. for filmdistributøren UIP (Universal og Paramount) og er løst tilknyttet flere andre medier. Interessen for film og teater har også ført til statistroller i Københavns Internationale Teaters 100 % København og et par novellefilm. Og manuskript til en reklamefilm for Det Ny Teaters Skønheden og Udyret Inden for de seneste år har Steen startet en sideløbende karriere som certificeret sexolog og blogger om sexologiske emner. Sidstnævnte kan man læse mere om på www.flirtmedlivet.dk.

Seneste artikler om Featured

Diagnosens Dag

ESSAY – ”Da du kom her første gang med din mor, spurgte