Jesper Ejrup: ”Det tog mig syv år at finde hjem til mig selv”

i Kultur/Musik af
INTERVIEW – “Det var en stor pik at sluge, når jeg ikke havde lyst til at sutte på den.” Sætningen kommer fra sangskriver musiker, producer, X-Factor-deltager og entreprenør Jesper Ejrup, der for seks år siden i sin higen efter succes ramte bunden. Han skulle helt ned og smage på jorden, før han rejste sig igen. POV International har talt med ham om hans rejse tilbage til musikken og om hans nye single ’Hold Me Tight’ der, ifølge ham selv, symboliserer et vendepunkt for ham både som sangskriver og personligt.

”Man tager noget, der er dystert og grimt, og så gør man det til noget smukt. Det er det fede ved at skrive musik. Jeg er romantiker og en sucker for pop og romantik. Jeg elsker den naive verden. Jeg elsker for eksempel, at vi i Danmark har konger og dronninger,”siger sangskriver, musiker, producer, X-faktor-deltager og entreprenør  Jesper Ejrup, der er aktuel med sin første single i syv år.

Fundamentet til singlen ’Hold Me Tight’ blev til i 2013 i en periode, hvor Jesper Ejrup var ekstrem presset.

”Jeg var kapelmester for Jimilian og Kaliber og vingmand i alle deres produktioner. Jeg var involveret i mit eget og i andre pladeselskaber. Og jeg vidste ikke, hvilken vej jeg skulle med min musik. Jeg fik så mange indtryk. Alle sagde, jeg skulle gå alle veje. Jeg lavede musik både som studiemusiker, producer og sangskriver, og det var ved at slå bunden ud af mig,” fortæller Jesper Ejrup, der lige topper fortællingen med, at han i samme periode blev far. ”Der var et enormt pres på mig. Jeg skulle være tilstede alle steder, og samtidig var jeg så optaget af mig selv og min manglende karriere, imens jeg også lige turnerede Danmark og Europa rundt. Fundamentet til vejen mod bunden var lagt.”

Bag succesen, det charmerende smil og de blå øjne gemmer der sig en historie om et mentalt fald fra 20. etage. Et fald der var tæt på at lukke permanent ned for den sangskriver, som Jesper Ejrup er

Jesper Ejrup vågner en mandag morgen i 2013. Han sidder derhjemme og arbejder. Hans datter er i vuggestue, og han tager i studiet. ”Studiet ligner et bombet lokum. Et teenageværelse med klamme pizzaæsker overalt. Jeg sidder og glor ned i askebægeret. Ud af de 30 jointskodder er 15 mine. Det væltede ned fra himlen med succes for dem, jeg producerede og var studiemusiker for, men der skete intet i min egen karriere. Jeg tog guitaren og begyndte jeg at spille og synge ’Monday morning….. ’ og ’Hold Me Tight’ blev til. Men der skulle gå næsten 7 år, før den blev færdig.”

Et wake-up call

“Min nye single: ’Hold Me Tight’ var et wake up call. Den er et symbol på, hvordan jeg havde det for syv år siden. Og den er først blevet færdig nu, fordi jeg først nu er klar til at skrive musik igen. Efter syv år har jeg fundet meningen med, hvad musik har af betydning for mig. Som jeg skriver i sangen ’reaching out when I’m falling,’ så var der ingen til at gribe mig, da jeg faldt. Jeg skulle gribe mig selv, og jeg var ikke klar.”

– Hvorfor har det taget dig syv år at skrive den færdig?

”Jeg mistede mig selv i min higen efter succes. Jeg var pludselig ikke tilstede, og det betød at jeg, fra den ene dag til den anden, ikke kunne skrive musik mere. Da jeg startede på ’Hold Me Tight’ for syv år siden, var jeg stadig tilstede,” fortæller Jesper Ejrup og smiler stort, da han fortæller, at efter ’Hold Me Tight’ blev færdig i slutningen af 2019, er hans sangskrivning gået i gang igen.

”Jeg er der, hvor jeg stoppede for syv år siden: Ved glæden ved musikken, og det kan ikke være bedre,” smiler Jesper Ejrup og kommer hen med en kop kaffe, hvorefter han som det første tager sin guitar og begynder at spille på den.

Troede at succes var lig med et godt liv

For dem der kender Jesper Ejrup, så er han nok kendt som vidunderdrengen fra Nakskov, der på trods af en ikke-diagnosticeret ADHD-diagnose, som han har selvmedicineret med hash, har brugt musikken til at skabe fundamentet for en lovende musikkarriere.

Jesper Ejrup er manden, der startede Lolland Talentskole samt Nakskov Sommerfestival. To projekter der for mange på Lolland er et symbol på, at Lolland kan mere, end folk går og tror. Men bag succesen, det charmerende smil og de blå øjne gemmer der sig en historie om et mentalt fald fra 20. etage. Et fald der var tæt på at lukke permanent ned for den sangskriver, som Jesper Ejrup er.

Jesper Ejrups personlige og musikalske deroute startede brat i et studie i 2014, hvor Jesper sammen med sit band skal indspille en livekoncert. Han satsede alt, hvad han som fattig musiker ejede på koncerten, og alt gik galt

Som de fleste musikere, håbede Jesper Ejrup på, at slå igennem som musiker, men jo mere han higede efter succes, jo længere væk kom han fra musikkens kerne: Det at skrive musik og være i nuet. Og det var først, da han ramte bunden, at han fandt ud af, hvad det hele handler om: Musik.

”Singlen er et symbol på et afsluttet kapitel i min higen efter succes, hvor jeg mistede mig selv. Nu er det bare dag for dag, og jeg har det godt.”

På vej mod bunden

Jesper Ejrup sidder og skriver på en sang. Efter syv års pause er han igang igen. Foto: Ian Dimech

”Jeg lignede Lars tyndskid, jeg svedte uafbrudt, jeg havde abstinenser, når jeg ikke røg hash, og der kørte et indre redbull-ræs i mit system. Mit hjerte pumpede, og jeg havde brugt alt, hvad jeg ejede på at få optaget den her livekoncert, og så gik det hele bare galt.” fortæller Jesper Ejrup om den fatale dag, hvor en livekoncert-optagelse der skulle have give ham sparket til mere musikalsk succes, i stedet sparkede ham udover kanten, og ned i et hul, der startede en krise, som varede i næsten syv år år.

Jesper Ejrups personlige og musikalske deroute startede brat i et studie i 2014, hvor Jesper sammen med sit band skal indspille en livekoncert. Han satsede alt, hvad han som fattig musiker ejede på koncerten, og alt gik galt.
”Jeg kørte på pumperne. Jeg var brugt og slidt og havde stadig tøjet på fra i går,” fortæller Jesper Ejrup, mens han spiller sin nye single på guitaren. Han får et alvorligt udtryk i ansigtet og fortsætter:

”Jeg var ikke forberedt. Jeg røg for meget hash, og så havde jeg havde en underlig uovervindelig kejserkåbe udover mig. Jeg troede, jeg kunne alt. Så der, hvor jeg virkelig skulle give alt, hvad jeg havde i mig, kunne jeg intet. Live-optagelsen skulle være kulminationen på mange års forberedelser til at få succes som musiker. Og dér spiller jeg det værste, jeg nogensinde har spillet.”

Jesper Ejrup stopper kort med at spille på sin guitar, trækker vejret dybt, begynder at bevæge sine fingre igen henover sin guitars gribebræt, spiller videre og fortsætter: ”Jeg husker det, som det var i går: Jeg ender med at gå fra koncerten uden at sige farvel. Efter den dag holdt jeg op med at skrive mine egne sange, og jeg stoppede mit band. Jeg kunne ikke mere. Jeg var tom,” forklarer Jesper Ejrup og fortæller, at han blev deprimeret, da det gik op for ham, at han ikke kan skrive mere. ”Jeg blev dybt deprimeret: Hvis jeg ikke kunne skrive, hvad kunne jeg så?”

I slutningen af 2014 ender Jesper Ejrups forhold til hans datter mor, og han får det endnu dårligere.

”Uanset hvor meget jeg forsøgte at skrive en sang, så lød den dårlig. Den var der ikke mere. På trods af, at jeg ikke havde det godt, så havde jeg ingen energi eller inspiration til at skrive. Dog holdt jeg heldigvis fast i klippen om, at jeg trods alt var musiker og god til at sparke døre ind.”

Studiemusiker og koncertarrangør

Udover at være sangskriver var og er Jesper Ejrup også musiker og meget iderig, og det blev hans redning. Han fortsætter med at spille og producere for andre, og han ender med at starte Lolland Talentskole (for unge musikalske talenter på Lolland) samt Nakskov Sommerfestival op.

”Jeg følte, at jeg endelig fik succes ikke ved at spille min egen musik, men ved at spille og producere for andre. Og uanset hvor dårligt jeg havde det, så kunne jeg træde i karakter som musiker for andre eller som koncertarrangør, fordi jeg er god til det: Jeg kan åbne dørene for andre,” fortæller Jesper Ejrup, og slår fast, at han er dybt taknemmelig for alle dem, der gav ham mulighed for at spille og producere, da han selv opgav at skrive selv.

En stor pik at sluge

Jesper Ejrup da han havde det værst. Foto: Tommy Sonny Skøtt

”Filmen knækker rigtig for mig, da jeg i forbindelse med Nakskov Sommerfestival, 2016, ryger økonomisk på røven. Sponsorer, jeg ikke har skriftligt kontrakt med, tager røven på mig. Jeg har et underskud på 150.000, og det knækker mig. Folk ringer hele tiden, og beder om penge. Jeg ender som hjemløs og flytter ud i min kolonihave i Nakskov, hvor jeg er fucked uden nogen penge,” fortæller Jesper Ejrup og holder en kort pause på sin guitar og fortsætter.

”Jeg vågnede op i min kolonihave, og der var ingen strøm. Jeg husker, at det eneste lyspunkt var at fuglene sang. Det var virkelig hårdt. Jeg mistede alt, også den succes jeg havde opbygget på Lolland. Fra det ene øjeblik til det andet, gik det fra at folk klappede ad mig, til at de mente, at jeg ikke var til at stole på. Det var en stor pik at sluge, når jeg ikke havde lyst til at sutte på den.”

I et års tid er Jesper dybt deprimeret, hvor alt handler om at få dagene til at gå. Det eneste sted hvor han føler sig tilpas er på Malta.

Malta er min redning

Jesper redning er at tage til Malta, når der er mulighed for det. Her fortsætter han med at ryge joints og spille musik for andre, mens han prøver at få livet til at hænge sammen.

”Malta er begyndelsen på min redning. Det er på Malta, det går bedst rent musikalsk. Selvom jeg ikke skriver længere, bliver min musik spillet på malteske radiostationer, der svarer til Nova og P3,” fortæller Jesper Ejrup og får et smil på læben, da han fortæller om sit samarbejde med den malteske musiker Talitha, kvinden, han syger duet med på ’Hold Me Tight.’ Jeg begynder at spille for Talitha. Hun er en helt vildt dygtig maltesisk sangerinde.” Men så snart Jesper Ejrup er tilbage under danske himmelstrøg er det anderledes. Den personlige krise kradser stadig.

Gøgleridioten fra X-Faktor

2018 og 2019 var endnu to år, hvor livet ikke viser sig fra sin bedste side for Jesper Ejrup.

Jesper Ejrups far dør af cancer, og hans bror beslutter ikke at ville se faren dø. ”Jeg begraver min bror, inden jeg begraver min far,” siger Jesper og sænker sin ellers energiske stemme.

I sin higen efter at få et musikalsk comeback og måske flygte lidt fra virkeligheden, lader Jesper Ejrup sig overtale til at deltage i X-Factor.

Jesper Ejrup havde svært ved at lade sin guitar været, da POV Internationals journalist var forbi. Foto: Chili Djurhuus.

”På Malta er jeg ved at bygge mit musikalske selvværd op. Her er jeg, selvom jeg ikke skriver”, siger Jesper og griner, ”’the blues guy who writes popsongs.’ Jeg leder efter min musikalske identitet, så da en caster ringer til mig og spørger, om jeg vil deltage i X-Factor, og i en bisætning siger, at jeg selvfølgelig kan spille min egen musik, tænker jeg, at det her måske er muligheden.”

Jesper holder en pause, og spiller endnu engang starten på ’Hold Me Tight’ på guitaren, hvor efter han stopper, fastholder blikket og siger:

”Jeg fortryder hvert sekund i X-Factor. Pludselig blev jeg ham gøgleridioten, der havde været med i X-Factor. Kopi-idolet der forsøgte at skyde en genvej. Der var 1.000.000, der så mig spille, og det var det værste lort. Det var en meget pinlig fredag (liveshowet i X-Factor, hvor Jesper Ejrup blev stemt ud, red). Jeg havde dårlig lyd og kunne ikke høre min egen stemme. Alt gik galt, og så måtte jeg pludselig ikke spille mine egen sange alligevel.”

Jesper fortæller, hvordan hans indbakke efter han ryger ud af X-Factor eksploderer med beskeder såsom: ’Hvad er det for noget lort, du har lavet.’

”Jeg var rasende på mig selv, fordi jeg havde haft så meget ja-hat på, at jeg sagde ja til at være med til noget, jeg ikke kunne stå inde for,” siger Jesper Ejrup og sukker, og tager en tår af sin kaffe, der imellem tiden er blevet kold – det er min i hvert fald. Efter X-Factor tager Jesper Ejrup igen tilbage til Malta –  for at gemme sig.

“Oh my god, I like that!”

På Malta kan Jesper Ejrup gemme sig, selvom han godt ved, at det ikke varer for evigt, fordi hans datter skal starte i skole. Men når der er mulighed for det, er han på Malta.

”Sommeren 2019 skal jeg spille guitar på Talithas nye single. Jeg bor hos hende og hendes familie. En morgen, tror faktisk det er en mandag ligesom i sangen, vågner jeg op og går ud i køkkenet med guitaren. Jeg stemmer guitaren om til en åben d-tuning, mens jeg kigger ud på lemontræerne i haven. Jeg fedter rundt i riffet til ’Hold Me Tight.’ Pludselig kommer Talitha ud i køkkenet. Hun står og kigger på mig, og siger ud af det blå: ’That guitar is so beautiful. Oh my god, I like that!’ Og så begynder hun at sidde og nynne. Vi sidder og jammer lidt. Jeg spørger hende, om jeg skal sende hende teksten. Da vi rammer c-stykket, smelter vi sammen,” siger Jesper Ejrup og smiler, hvorefter han fortæller, at de samme dag ringer til en fyr, de kender, der har et studie. Og før de ved af det, er de på vej over for at indspille ’Hold Me Tight.’

”Og så var jeg ligesom i gang igen,” siger Jesper Ejrup og griner.

– Hvad var det, der skete der i køkkenet?

”Jeg fandt tilbage til mig selv. Det er svært at forklare, men det var, som om at sangen jeg ikke skrev færdig i 2013, blev åbningen af den åre, der har været lukket alle de år.”

-Hvad betyder det for dig?

”For mig er musik og sangskrivning en fantastisk mulighed for at fortælle en masse ting igennem sange og musik. Musik er terapi. En levende dagbog. Musik giver mulighed for at være udadreagerende eller følsom, uden at det bliver grimt. Man kan spejle dybe depressioner, åbne de mørke skuffer i skabet, og så er det noget andre kan bruge til noget,” fortæller Jesper Ejrup og slår fast, at han ikke er unik. At følelser er universelle. ”Jeg er ikke alene omkring alle de her følelser, og det er dejligt.”

Fællesskabet er vigtigere end et skide hit

”Det gør mig så glad at spille guitar, og det gør mig lykkelig, når jeg oplever, hvordan musik samler folk. Musik er for mig religion. Som musiker er man fælles omkring musikken.”

 – Hvad har du lært på din rejse hjem til dig selv?

”Musik er fælleskab, og fællesskabet er meget større end at have et skide hit. Jeg vil hellere ligge på top 100 i 100 dage end at ligge på top ét i et år. Før havde jeg det sådan, at jo større scener jeg spillede på jo bedre. Det blev en løben efter, og hvis det blev større, var det bedre. Og pludselig var det ikke længere okay at spille for 20 mennesker på en bodega,” forklarer Jesper Ejrup og sukker, og starter forfra på at spille sin nye sang på guitaren, mens han smiler som en fræk gadedreng.

Efter Jesper Ejrup fik skrevet ’Hold Me Tight’ færdig på Malta, er han begyndt at skrive sange igen. Og vigtigst af alt: han er fundet sammen med sit band igen.

– Hvad er forskellen fra den gang til nu?

”Jeg har været flov over, at tingene gik galt, og at jeg var så utjekket og havde så meget fokus på succes, at jeg mistede mig selv og mit band. I dag er jeg er pisse ligeglad med, om jeg slår igennem, eller hvad jeg har på af tøj. Det er ikke det, det handler om,” forklarer Jesper Ejrup og fortæller, at det før var ham, der skrev alt, men at sangene og musikken nu bliver skrevet i fællesskab.

”Jeg har ikke længere et sindsygt excelark, hvor alt er sat i system,” fortæller Jesper Ejrup og vender det hvide ud af øjnene, griner og slår fast, at det bedste af det hele det er, at han har fået en chance mere af sine tidligere bandlemmer.

Jeg vil gerne være en glad guitarist og sangskriver. Før i tiden var min musik overproduceret ananas med juice. Nu er det bare guitar og sang, og det er et symbol på, at jeg er landet på benene igen

”Det er den største kompliment, at de vil spille med mig, selvom jeg bare skred dengang. Hvis det ikke er en kærlighedserklæring, så ved jeg ikke. Det er som at komme hjem: Det kan godt være, at der er gået seks år, men det føles ikke sådan.” Jespers øjne bliver blanke, og jeg skimter en stille tåre trille ned ad hans kind. Han holder en kort pause.

”Jeg vil gerne være en glad guitarist og sangskriver. Før i tiden var min musik overproduceret ananas med juice. Nu er det bare guitar og sang, og det er et symbol på, at jeg er landet på benene igen.”

Jesper Ejrup fortæller, at singlen ’Hold Me Tight’ er et symbol på hans indre lykke. ”Den er et spejl til min sjæl. Det er den sang, der var vidne til mit brudte band og skilsmisse. Det slutter ved den sang og det starter ved den sang.”

For store konsekvenser at gå for langt ud i vandet

– Hvis du kunne sige noget til Jesper Ejrup for syv år siden, hvad ville du så sige til ham?

”Du må som musiker ikke glemme musikken for at tilfredsstille andre. Og hvis du spiller for at tjene penge, så kan der gå meget smuk musik tabt,” siger Jesper Ejrup og slutter: ”Jeg fik det allerede at vide, da jeg var barn, jeg glemte det bare. Min første børnepsykolog, som sad og spillede Eric Clapton sammen med mig, sagde en gang: ’Man kan ikke lyve overfor musikken.”

– Hvad gør du for ikke at ende der igen?

”Jeg ser mig selv i øjnene, når jeg står op om morgenen. Og så er der min datter. Hun kalder mig bluff. Jeg husker tydeligt, at hun engang har sagt til mig: ”Er du ikke glad far?” Det kommer aldrig til at ske igen. Det har for store konsekvenser at gå for langt ud i vandet,” siger Jesper Ejrup og slår fast, at han aldrig laver noget uden en skriftelig aftale. ”Jeg har ikke længere behov for, at pladebranchen skal stikke tommelfingeren op. Jeg kommer ikke til at udgive noget, jeg ikke er stolt af. Konsekvenserne er, at min datter ikke har en glad far, og jeg risikerer at miste min evne til at skrive igen.


Jesper Ejrups single, ‘Hold Me Tight’ udkom 8. maj 2020.
Du kan blandt andet høre ‘Hold Me Tight‘ på Spotify. Lyt til den her.


Foto:

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

H.C. Andersen sagde: ”At rejse er at leve.” Jeg siger: ”At skrive er at leve.”

Kære læser.

Tak fordi du læser mine artikler. Ord har altid været en stor del af mit liv. Udover at være journalist har jeg en baggrund som musikpædagog og psykoterapeut, hvilket gør at jeg naturligt er optaget af pædagogik, psykologi, politik. Også har jeg en svaghed for melankolsk musik.

Jeg har altid interesseret mig for de nære og autentiske historier. Historier der har fokus på livet, som det leves her og nu i nærområdet - eller i den store verden. Historier der får læseren til at reflektere over sin egen eksistens - og andres.

Hvis du har ideer til artikler, er du altid velkommen til at kontakte mig på Messenger eller chilidjurhuus@gmail.com.

God læselyst.