TEATER // ANMELDELSE – Der er ikke en finger at sætte på opsætningen af musicalen Jersey Boys i Tivolis Koncertsal. I hvert fald ikke, hvis man har en svaghed for 60’er-lyd og harmonier. Vi kan nemlig sagtens lade os narre til at tro, at det faktisk er Frankie Valli og resten af The Four Seasons, der står på scenen.
Den dramatiske kurve er let at følge. Fire arbejderdrenge fra ghettoen i Newark, New Jersey – og det var altså ikke noget pænt kvarter – er helt på det rene med, at der kun er tre måder at slippe væk: At melde sig til hæren, at blive gangster eller at blive stjerne. Heldigvis kan de både synge og spille.
Historien, som nogle måske husker i Clint Eastwoods filmatisering, er ganske sand. De fire knægte fik pladekontrakt og succes. De fik også problemer med ægteskab, spillegæld og interne konflikter. Alt sammen fortalt med passende fiktionaliseringer, dramaturgiske tidsspring, sjove referencer til samtiden og selvfølgelig dansenumre en masse.
Faktisk stråler den solidariske os-mod-verden-energi fra The Four Seasons-historien i kraft af gruppepræstationen ud over scenekanten
Det, der redder Jersey Boys fra bare at blive en genfortælling af en popgruppes historie, er, at historien på skift bliver fortalt af de fire oprindelige medlemmer af The Four Seasons. For de har naturligvis hver især deres vinkel på, hvem der ”opfandt” dem, hvad der skabte succesen, hvad der gik galt, og hvem der er skurken.
Det originale boyband
At det handler om de fire drenge/mænd betyder også, at Jersey Boys i mindre grad måske har brug for en enkelt stjerne til at trække læsset. Det er befriende at se en velfungerende musical, hvor vi ikke partout skal se en af ”de kendte”. Faktisk stråler den solidariske os-mod-verden-energi fra The Four Seasons-historien i kraft af gruppepræstationen ud over scenekanten.
Ikke fordi skuespillerne ikke har tonsvis af erfaring og – naturligvis – fremragende stemmer. Mikkel Hoé Knudsen tager ubetinget prisen for at ramme Frankie Valli på en prik – eller rettere på en falset. Han (og de andre) har samtidig kopieret The Four Seasons’ sceneoptræden og leverer en koreografi, så vi næsten kan bilde os ind, at vi er til en koncert.
Det er faktisk fristende at kalde The Four Seasons for det originale boyband. Flerstemmig sang, lækre moves og antydningen af den senere så klassiske rollefordeling mellem den følsomme, den sjove og den seje.
Deri ligger en indbygget konflikt, for Tommy mener, at The Four Seasons er hans band
Hvad det sidste angår, så fylder Johannes Nymark godt som Tommy DeVito, der på alle måder er en bad boy, der også har rusket tremmer. Han har ikke den store respekt for myndigheder og regler, et alternativt syn på dit og mit i pengesager, og er altid klar til en fræk dame og lidt højt spil. Men han har også øjnene stift rettet mod den succes, der kan redde dem væk fra ghettoen.
On the road again
Deri ligger en indbygget konflikt, for Tommy mener, at The Four Seasons er hans band, og ser stort på overskudsdeling. Det bliver særlig klart, da deres fjerdemand (eller -dreng), Bob Gaudio, kommer til. Dels kan han skrive sange, dels har han forretningssans og vil betales ordentligt. Det slår gnister fra start.
For en yngre generation skal det måske bemærkes, at 60’ernes kunstnere ikke tjente særlig meget på deres pladekontrakter. Men det svarer måske meget godt til kunstnernes kamp om rettighedspenge fra streamingtjenesterne i dag. Sådan var det altså, så pengene skulle hentes på live optrædener og et hårdt liv on the road.
Det liv lægger op til både fest, erotiske eventyr og masser af skænderier. Det er åbenlyst Frankie og Bob, der har det talent, der skiller dem ud, men man svigter vel ikke gamle kammerater.
Jersey Boys i jukeboxen
Musikken siger måske en ældre generation mest. Det er dog alligevel de færreste, der aldrig har hørt et par af The Four Seasons’ hits lige fra de tidlige ”Sherry”, ”Big Girls Don’t Cry” og ”Walk Like a Man” til Frankie Vallis senere solohit ”Can’t Take My Eyes Off Of You”.
Jersey Boys minder på den måde om jukebox-musicalen, hvor historien er strikket sammen omkring en række kendte hits. I dette tilfælde er den bare god nok. Musikken og historien hænger faktisk sammen. Ovenikøbet betyder det, at sangene synges på engelsk … og kommer forbandet tæt på den oprindelige sound.
Jersey Boys er underholdende og en sjov, nostalgisk rejse gennem først og fremmest 60’erne og 70’erne med en musikgruppe og nogle menneskeskæbner, som de fleste af os nok ikke har tænkt nærmere over. Måske endda en glemt historie om en musik, som huskes.
Det understreges af, at Joe Pesci (ja, skuespilleren) optræder som en ubetydelig bifigur. Optagelse i Rock’n’Roll Hall of Fame eller ej, så er det svært at forudsige, hvem og hvad vi husker om 20, 40 eller 60 år.
Men – let’s face it – det hele står og falder med en troværdig gengivelse af The Four Seasons, The New Four Seasons og Frankie Valli and The Four Seasons for nu at trække den udvikling op. På det punkt leverer Mikkel Hoé Knudsen, Johannes Nymark, Søren Torpegaard (Bob Gaudio) og Jesper Paasch (Nick Massi). Det er skarpt og professionelt.
Læs mere POV kultur i Kulturlisten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
