UKRAINE // KOMMENTAR – Selvfølgelig kan en alliance af nordeuropæiske lande med en økonomisk styrke, der er ti gange Ruslands, forsyne Ukraine så massivt, at russerne bliver slået på slagmarken. Problemet er blot, at vi er hoppet fra krise til krise og har hjulpet med at stabilisere fronten. Måske er tiden inde til at prøve at slå russerne på slagmarken?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Deep State Map viser, at de sidste bygninger, som ukrainerne kontrollerede i Tjasiv Jar, er faldet. Det er ikke bekræftet, men der har været officiel melding om, at der var kampe i en forstad til Tjasiv Jar, som ligger bag ved disse sidste huse, som ukrainerne kontrollerede. Og der er flere kedelige nyheder.
De fleste har hørt om Bakhmut efter det store slag om byen. Det kostede russerne dyrt at tage den. Det var dér, at lederen af Wagnergruppen, Prigozjin, svovlede mod den russiske generalstab og ligefrem roste ukrainerne.
Mindre kendt er Tjasiv Jar, der er betydeligt mindre, med omkring 10.000 indbyggere, da den endnu var fuldt beboet. Da jeg besøgte byen sidste gang, var der anslået 100 civile tilbage, og det meste af byen var ødelagt. Det var i efteråret 2023.
Pokrovsk er i praksis så godt som tabt. Forsyninger og soldater kan ikke komme ind og ud af byen uden at være solidt inden for rækkevidde af både mortérer og små kamikazedroner
Jeg kender flere, der har været der. Et par af dem tjente dér i to hele år. Så lang tid holdt ukrainerne byen, men det kostede dyrt. De er ikke længere de samme mennesker, og mange af deres kammerater er slet ikke iblandt os længere. Frihed er ikke gratis.
Byen er vigtig, for tager russerne den og lidt mere, så kan de derfra beskyde alle forsyningsruterne til byerne Slovjansk, Kramatorsk, Druzhkivka og Kostjantynivka, der ligger som perler på en snor og tilsammen havde noget under en million indbyggere før fuldskalakrigen.
Pres på hele linjen i Donbas
Kostjantynivka er også stærkt udfordret. I praksis er byen tæt på at være omringet, hvis russerne kommer blot lidt længere med deres kile ind mellem Pokrovsk og Kostjantynivka. Byen kan ikke længere bruges som base for soldaterne, hvorfor der er kommet ekstra pres på Druzhkivka, Kramatorsk, Slovjansk og omkringliggende landsbyer.
Det kræver måske lidt forklaring. Langt de fleste ukrainske soldater bor i huse og lejligheder, som flygtningene fra områderne lejer ud via digitale portaler. I en af aftalerne var betingelsen i øvrigt, at soldaterne skulle passe familiens hund, for den havde de ikke kunnet få med på deres flugt. Det er en sød hund, og der blev passet godt på den. Aftalerne kan være meget forskellige, og de bliver indgået direkte mellem soldaterne og udlejer. Soldaterne betaler selv for stedet over deres løn.
Senest ser det ud til, at russerne har indledt en offensiv, hvor de søger at gå direkte mod Kramatorsk. Det er tidligt i forløbet, så det kan være, at det blot er et meget stort angreb for at få ukrainerne til at overføre soldater fra andre sektorer, men det er opfattelsen på stedet, at det er en offensiv. Den bliver fulgt op af stadig mere intensive angreb på selve byen.
Det er ikke lang tid siden, jeg var der, og den er bestemt stadig en relativt intakt by, med mange skader her og der, men generelt en fungerende og ”hel” by. Med den seneste eskalering af angrebene bliver den næppe ved med at fungere ret længe.
Snart kan byen også være inden for rækkevidde af glidebomber og kamikazedroner, og da må den evakueres – også for soldaterne, for så vidt vi taler om deres baser. Det vil gøre den til en frontlinjeby, som fx Tjasiv Jar er det.
Pokrovsk er i praksis så godt som tabt. Forsyninger og soldater kan ikke komme ind og ud af byen uden at være solidt inden for rækkevidde af både mortérer og små kamikazedroner. Artilleri er ikke længere en vigtig faktor fra russisk side.
Artilleri er i dag mest brugt fra ukrainsk side, fordi deres vestlige haubitsere har betydeligt længere rækkevidde end de russiske ditto. Også for ukrainerne er betydningen af artilleri dalet. Når først forsyningerne ikke kan komme ind uden stor risiko, så er løbet ved at være kørt for byen.
Håb som strategi og Trump som joker
I forskellige fora tales der optimistisk om, at Ukraine er ved at forberede en ny offensiv. Det er derfor, at de mange frontafsnit skal være så udsatte for de nuværende russiske angreb.
Ja, jo, det var rigtigt i sommeren 2022. Jeg så forberedelserne til den succesfulde efterårsoffensiv og kunne derfor ikke deltage i debatten dengang, hvor de fleste ikke troede på, at ukrainernes offensiv ville blive til noget. At tro, at det er tilfældet i dag, vil godt nok være meget optimistisk, selvom jeg naturligvis ikke kan udelukke det 100 %.
Putin tager tilsyneladende Trumps trusler helt roligt. Det går jo godt på slagmarken, og de massive tab af egne soldater har aldrig bekymret despoterne i Moskva
Først var det, som om – og det har jeg fra pålidelig kilde – at alt gik i stå politisk i hele Europa, fordi vi skulle se, hvad Trump ville. Der kom jo fred inden for 24 timer, sagde Trump. Det blev nogle lange timer, og Trump lagde sig ud med hele verden i handelskrig i stedet for at afslutte en rigtig krig. Hver gang tog det fokus væk fra Ukraine.
Så var der det katastrofale møde mellem Zelenskyj og Trump i Det Hvide Hus, hvor Trump lukkede for alle forsyninger til Ukraine. Det kostede dyrt på slagmarken, men én god ting kom der trods alt ud af det. Europa kom endelig på banen, og der skete noget – men nu er der igen forsøg på forhandlinger, og så er det, som om at nye initiativer igen er gået i stå.
Trump har sagt for nylig, at nu vil han alligevel hjælpe Ukraine, og har i øvrigt stillet et ultimatum til Putin om at stoppe kampene inden fredag den 8. august. Alt dette lyder dog bedre, end det i virkeligheden er. For det første er der næsten udelukkende luftværn i pakken – nemlig Patriot – til at bekæmpe indkommende missiler. For det andet er de ikke kommet endnu, og de kommer kun, hvis Europa vil betale. For det tredje er der intet, der tyder på, at Putin vil rette ind efter Trumps ultimatum. Alt i alt er det ikke noget, som spreder nogen synderlig optimisme.
Putin tager tilsyneladende Trumps trusler helt roligt. Det går jo godt på slagmarken, og de massive tab af egne soldater har aldrig bekymret despoterne i Moskva. Dog har Putin givet den i rollen som den store fredsmager, der fortsat er parat til at indgå fred på de betingelser, som han tidligere har fremsat – betingelser, som reelt er en kapitulation, og som vil betyde afslutningen på den ukrainske nations eksistens.
Den slags ”fred” kunne England også have opnået i 1940, og det sagde de heldigvis nej til.
Realisme kunne være godt
Det er, som om at fra at jeg blev regnet for jubeloptimist i starten af krigen – jeg havde for det meste ret, for var det de andre, der havde haft ret, så eksisterede Ukraine slet ikke nu – så er jeg desværre blevet stedse mere pessimistisk siden sommeren 2023, og her er det virkeligt trist, at jeg også fik ret.
Dog afskrev jeg Pokrovsk alt for tidligt, men ellers har jeg ramt ganske godt. Der er ét punkt, hvor jeg stadig er optimist: Vi er ikke nået dertil endnu, hvor situationen ikke kan vendes.
Falder byerne fra Pokrovsk til Slovjansk, kan vi risikere, at der bliver tale om et egentligt kollaps for Ukraine.
Selvfølgelig kan en alliance af nordeuropæiske lande med en økonomisk styrke, der er ti gange Ruslands, forsyne Ukraine så massivt, at russerne bliver slået på slagmarken. Problemet er blot, at vi er hoppet fra krise til krise og har hjulpet med at stabilisere fronten. Måske er tiden inde til at prøve at slå russerne på slagmarken? Det er nok det eneste, vi ikke har prøvet endnu, hvorfor det lyder som en fantastisk idé.
Det er også værd at gøre opmærksom på, at Ukraine nu accepterer frivillige over 60 år – dog på kontrakter for ét år ad gangen – og når man ser på alderen for soldaterne derude nu, så virker de til at være langt yngre end de soldater, jeg mødte i sommeren 2022 og gennem året 2023.
Falder byerne fra Pokrovsk til Slovjansk, kan vi risikere, at der bliver tale om et egentligt kollaps for Ukraine. Det er klart, at generalstaben gør alt, hvad de kan, for at det ikke skal komme dertil, og vi kan håbe, de har noget i reserve – men vi må også være realistiske.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og