TEATER // ANMELDELSE – Alle kvinder er Wonder Woman. Ellen Hillingsø er det bare lidt mere end andre. Scenen driver af symboler. Teksten skifter mellem management-jargon, sjove one-liners og lyrik – blandt andet sunget af Fine Glindvad. Hvor er kvinden på vej hen? Hun er på vej til endnu en forvandling, lyder svaret i Jeg tror jeg elsker Wonder Woman.
Som mand er det let at sige, ”jeg forstår ikke kvinder”. Det vil du som mand måske stadig sige efter at have set Jeg tror jeg elsker Wonder Woman, men du vil muligvis vide, hvorfor du ikke forstår kvinder.
Forestillingen som med corona-begrænsede pladser allerede er udsolgt på Teater Grob, fremstår som et modent supplement til de snart 30-årige kvinder i Kussesumpen 2 på Aveny-T og for den sags skyld den unge Lolita på Revolver. Ellen Hillingsøs figur har nået den næste metamorfose i sit liv.
Som vandet omskiftelig
Jeg tror jeg elsker Wonder Woman begynder allerede inden begyndelsen. Allerede mens publikum går ind i salen, viser en lille skærm på scenen klip fra den kitschede, amerikanske 70’er-serie, hvor Wonder Woman redder dagen hver gang og med kiksede specialeffekter.
Det afleder opmærksomheden fra, at scenen er omgivet af vand. Det kostede 2 våde støvler og en våd mobiltelefon fra tre forskellige gæster til den forestilling, jeg så. Det stille vand er forførende let at overse. Men allerede her starter vi med symbolerne: det kvindelig symboliseres af vandet.
Vandet, tidevandet, påvirkes som bekendt af månen. Også et kvindeligt symbol. Den er i ny, som den unge kvinde (jomfruen). Den er fuld, lysende, mystisk som moderen. Den er i næ, når kvinden falmer som den kloge kone. En uafvendelig forvandling. En, alle kvinder gennemgår.
Forrådt af hormoner
Således også Ellen Hillingsø. Overgangsalder. Hormoner, der pludselig forråder hende. Hukommelsen, der spiller hende et puds. Drømme – eller er det virkelighed – hvor hun til stadighed søger at opnå von Schloppenstocks opmærksomhed; hans kærlighed eller måske en ny rolle.
Ja, det er en overgangsalder, men måske er det en overgang til, at hun bliver Wonder Woman
Det er faktisk svært at adskille Ellen Hillingsø fra hendes rolle i Jeg tror jeg elsker Wonder Woman. Ikke bare spiller hun en skuespiller. Hun skifter også til rollen som populær foredragsholder, som med rutineret hånd tegner – symbolske – diagrammer på de opstillede skærme, ligesom Hillingsø selv tager rundt som populær foredragsholder.
Ellen Hillingsø er forestillingens ”jeg”, selv om teksten er Ursula Andkjær Olsens. Nå ja, og så Fine Glindvad, som skaber forførende tonedigte ud af teksten. Sædvanligvis mens Ellen Hillingsø skifter ud og ind af voluminøse kjoler designet Nicholas Nybro. Ja, de er nærmest en del af scenografien.
Jeg tror jeg er Wonder Woman i overgangsalderen
Der går tusinde tanker gennem hendes hoved. Hillingsøs hoved. Kvindens hoved. Ja, det er en overgangsalder, men måske er det en overgang til, at hun bliver Wonder Woman. Måske kan hun som Wonder Woman løse alle verdens problemer, fange alle skurkene, betale menneskets overtræk på naturens konto.
Men hun kan altså dårligt huske, hvad hun skulle købe i supermarkedet.
På en måde er den modne Wonder Woman stærk. Hun er erfaren og vis. Hun har givet liv. Hun drives heller ikke af ungdommens hormoner til at efterstræbe ham von Schlop. Eller gør hun?
Og Fine Glindvad er en fascinerende valkyrie
Kvinden savner stadig de stærke arme. Kærligheden. Ekstasen. Og skuespilleren ønsker stadig rollerne i en branche, hvor manden sidder på fordelingen. Begæret er ikke forsvundet. Der kræves fortsat to halvdele for at skabe et hele.
Ellen Hillingsø er Wonder Woman
Og hvis jeg som mand ikke forstår kvinden (nu måske på et højere plan), så forstår kvinden heller ikke manden. Måske emne for en anden forestilling. Hvis mænd altså skrev den slags forestillinger om sig selv.
Men tag symbol-håndbogen med i tasken. Vand, skåle, åbninger og hulninger, månen, tårne. Nyd hvor lidt der skal til for at skabe store effekter på en lille scene. OK, at omdanne hele scenegulvet til soppebassin er måske en stor effekt, men ret enkel. Og det ville aldrig fungere på Det Kongelige Teater.
Målt i performance power er Ellen Hillingsø Wonder Woman. Og Fine Glindvad en fascinerende valkyrie. Om hun redder verden, vil jeg vende tilbage til, når jeg har forstået det hele. Når jeg har forstået kvinden. Indtil da efterlader jeg fem superstjerner.
LÆS FLERE ANMELDELSER OG ARTIKLER AF STEEN BLENDSTRUP HER
Jeg tror jeg elsker Wonder Woman spiller på Teater Grob til 10. december:
Med: Ellen Hillingsø, Fine Glindvad
Iscenesættelse: Niels Erling
Manuskript: Ursula Andkjær Olsen
Scenografi og kostumer: Nicholas Nybro
Komponist: Fine Glindvad
Teater Grob oplyser: Forestillingen er udsolgt. Den eneste mulighed er at møde op en time før forestillingen, blive skrevet på aftenens liste og så ellers satse på at der er afbud.
Fotos: Catrine Zorn
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her