Single-tilværelsens ulidelige lethed: Facebook elsker, når jeg har brug for at blive elsket

af i Kærlighed & sex/Liv & Mennesker

KLUMME // SINGLELIV –  Ingen forpligtelser. Ingen skænderier. Ingen at holde i hånden med i biografen. Ingen tosomhed. Ingen sex. Pludselig bliver dynen den, man i søvne ligger i ske med, og rødvinen bliver stående på hylden nede i den lokale Føtex – hvis man overhovedet får tanken at gå forbi vinafdelingen. I dagens klumme filosoferer Chili Djurhuus over single-tilværelsens ulidelige lethed. 

Den uge, hvor ungerne sover et andet sted end hos mig, bliver middagen spist alene, og det er faktisk meget hyggeligt, for jeg husker at tænde stearinlysene, sætte min yndlingsmusik på eller tænde for radioen. Efter maden, når artiklerne er skrevet, katten har fået mad og jeg måske har løbet en tur og guitaren har fået sin daglige berøring, så sker det at jeg åbner Facebook.

Mennesket er af natur socialt og uden kontakt, berøring og kærlighed kan det falme og dø. Når det er sagt, bør vi huske at nyde vores eget selskab, give os selv kærlighed, hvad enten vi har en kæreste eller ej

Da jeg for små tre måneder siden blev single, ændrede min Facebook sig. Mange af de reklamer der handlede om parforhold, terapeuter, der kunne redde alt i et forhold, blev skiftet ud med datingreklamer.

En sand tsunami af reklamer for diverse datingbureauer begyndte at skylle indover mit Facebook-feed. Og der var og er lidt for enhver smag: Dating for akademikere, muslimer, for singler der mingler og for VIPdaters, hvad det så end er.

Mulighederne for at finde den eneste ene er mange. Jeg kan deltage i et kursus, der lærer mig, hvordan jeg tiltrækker den rigtige mand og så er der sider som Tinder eller single.dk, der lover markedet bedste matchmaker-teknologi. Sådan!

Der er endda en dating-app for folk der ynder at gå i swingerklub, kvinder og mænd der kan lide heavy metal. Så er der de “friske singler”, og en app for dem søger “ægte kærlighed!”, toppet med en dating-app for kvinder, der vil have en landmand: “Meet Single Farmers.”

“Meet single Farmers”, er lidt sjov, for i Facebook-reklame-teksten står der: “Gennemse billeder og profiler af single landkvinder der søger date.”
Hvis du kigger på opslaget, ser du –  host, host –  billeder af mænd. Burde der i mit feed ikke stå: “Gennemse billeder og profiler af single landmænd”?
Hvorom alting er, så fjerner jeg dagligt reklamerne. Jeg markerer dem som spam, repeterende, ikke-relevante osv., men lige meget hjælper det.
Reklamerne er lidt ligesom den der regnorm, vi alle som børn har prøvet at rive over på midten, hvorefter den i bedste Terminator-stil lever videre som om intet er hændt – igen og igen og igen og igen…

Alt er til to

Alt er designet til, at man skal være to. Ved det mindste bord på cafeen eller restauranten er der to stole. Maden i supermarkedet er til mindst to, med mindre man har en kummefryser til restmaden. Der er ingen i tvivl om, at det er dejligt og ekstremt givende at have en kæreste. På alle planer. Tosomheden, morgenmad på sengen, hånd i hånd i sommerregnen, elskoven og ikke mindst kærligheden. Det er fantastisk at give kærlighed og tage imod kærlighed mentalt og fysisk. Men hvis kærligheden forsvinder med ens partner, trækker man så vejret gennem sin partner?

Prinsen får altid sin prinsesse eller prins til sidst, og alle lever lykkeligt til deres dages ende. Kan jeg leve lykkeligt uden prinsen? Eller leve lykkeligt, imens jeg venter på, at han kommer ridende og beriger mit liv, der allerede ér værd at leve?

Som single er der er ingen til at fortælle mig, hvor dejlig jeg er udover mig selv. Hurra for at jeg ofte glemmer janteloven og klapper mig selv på skulderen. Hvis jeg ikke elsker mig selv, risikerer jeg at blive afhængig af min kærestes kærlighed, og det er hverken sundt for mig eller ham.

Mennesket er af natur socialt, og uden kontakt, berøring og kærlighed kan det famle og dø.
Når det er sagt, bør vi også huske at nyde vores eget selskab, hvad enten vi har en kæreste eller ej

Det sker for mange, at forholdet, man troede skulle vare for evigt og lidt til, pludselig er slut. For nogle har bruddet bygget sig op over længere tid, og for andre sker det hurtigt – måske ligesom i Dan Turèlls digt ‘For meget, Mand (det er ikke let)’, hvor: “Brevet kommer dumpende ind af brevsprækken en morgen, brevet fra hans kone der fortæller, at han har fire børn i Herlev og ikke får skilsmisse og ikke kommer oftere, og når det brev kommer, så er det ikke let at være enlig mor.”

Foto: Pixabay

Mennesket er af natur socialt og uden kontakt, berøring og kærlighed kan det falme og dø. Når det er sagt, bør vi huske at nyde vores eget selskab, give os selv kærlighed, hvad enten vi har en kæreste eller ej.
Glæden ved at være alene og nyde sit eget selskab bliver, i mange parforhold, hurtigt skiftet ud med tosomheden. Jeg falder selv hurtigt i, men jeg forsøger at holde fast i mig selv, da jeg ved, hvor vigtigt det er at huske sig selv i parforholdet. Måske er det fordi hele vores samfund er bygget op omkring det at være i forhold eller i hvert fald være sammen med andre mennesker. Vi må helst ikke være alene.

Hvis vi ikke er sammen med nogle, er vi i manges øjne per definition ensomme. Folk får ondt af en, og vi får ondt af os selv, fordi vi har lært, at hvis man er alene, så er man ensom. Jeg vil ikke anfægte, at der sidder mange rundt omkring i Danmark, der er meget ensomme. Når det er sagt findes der også ensomme blandt dem, der er sammen med folk hele tiden. Ensomhed behøver ikke at have noget at gøre med det at være i et rum uden mennesker.

Er der en mening med galskaben?

Da jeg blev single, mødte jeg tilfældigvis folk, jeg ikke havde set i lang tid. Måske så jeg dem, fordi jeg kiggede op i stedet for ned? Ud i stedet for ind i tosomheden. Venner og bekendte, jeg ikke havde talt med i lang tid, ringede uden, at de vidste, at jeg er blevet en del af single-segmentet. Måske tilfældigheder eller måske fordi det var tid til, at vi skulle møde hinanden igen? Nogle gange følte jeg, at der var en mening med galskaben, da sorgen over bruddet var på sit højeste.

Også var det, at de begyndte at poppe frem som popcorn i kogende olie, Facebook-annoncerne. Fra dag ét. Måske havde de været der hele tiden? Måske var det mine øjne, der så anderledes? Jeg vil ikke udelukke, at jeg er offer for min egen tese om, at vi søger kærligheden i forholdet mere end at prioritere kærligheden til os selv.

Måske havde Siri lyttet med i mine snakke og læst med i mine sms’er til venner og ekskæresten, der tydeligt indikerede, at single-tilværelsen bankede på døren? Eller også var det Facebooks algoritme, der havde fundet ud af, at jeg var i single-kategorien, og det udelukkende handlede om datingselskabernes kamp for at få mig afsat eller i hvert fald få mig til at bruge penge på deres datingtjenester. Hvorefter reklamerne med parterapeuter kan tage over igen.

Glemmer vi i vores søgen efter den perfekte kæreste og det perfekte match at åbne vores øjne og se den person der står lige foran os i Netto-køen, fordi vi kigger ned på vores telefon og i ren og skær kedsomhed begynder at swipe på Tinder?

Hele processen med uskyldige blikke over dansegulvet, baren eller fra bænken, mens man sidder i parken, er reduceret til et billede, et like, måske et swipe, og så er det ellers at chatte sammen og se om man har lyst til at mødes. Helst hurtigt for at se om der er kemi. Ikke fordi der er noget forkert i det. Det kommer bare hurtigt til at virke desperat.  Og de ting man først finder ud af, når man ligger under dynen sammen første gang, er der mange, der gerne vil vide, før man overhovedet har nået at fortælle sit efternavn. Men hey – det er da smart, hvis man vil dele, at man er til A, så man ikke ender op med en der er til F. Men det er sgu ikke så uskyldigt, fint, autentisk eller romantisk for den sags skyld.

Datingsiderne, som jeg har delt i denne klumme, viser det smarte ved dating på nettet: Hvis du har nogle unikke behov eller ønsker til en partner, kan de forskellige datingbureauer hjælpe dig med ikke at søge i blinde.

Spørgsmålet er dog om man finder kærligheden i sin klon? Skal vi kunne lide de samme bøger? Lytte til den samme musik? Have samme universitetsgrad – eller mangel på samme? Tænde på den samme stilling i dobbeltsengen? Se de samme film, have ens avis abonnement og stemme på de samme politikere for at blive forelsket og ende op med at elske hinanden? Behøver vi at tro på den samme Gud? Og skal vi begge tro på Gud?

Glemmer vi i vores søgen efter den perfekte kæreste og det perfekte match at åbne vores øjne og se den person der står lige foran os i Netto-køen, fordi vi kigger ned på vores telefon og i ren og skær kedsomhed begynder at swipe på Tinder?

Mens jeg sidder her og skriver, ser jeg mig selv udefra: Så blev jeg en af de kvinder, der har skrevet en klumme om at være single. I og med at jeg kun har været single i tre måneder, og når jeg nu nyder det, hvorfor så skrive en klumme om at være single? Jeg ved det ikke, måske har Facebook svaret, hvis jeg kigger længe nok? Eller måske skulle jeg prøve at lægge telefonen og kigge mig omkring?


Foto: Unsplash.  

H.C. Andersen sagde: ”At rejse er at leve.” Jeg siger: ”At skrive er at leve.”

Kære læser.

Tak fordi du læser mine artikler. Ord har altid været en stor del af mit liv. Udover at være journalist har jeg en baggrund som musikpædagog og psykoterapeut, hvilket gør at jeg naturligt er optaget af pædagogik, psykologi, politik. Også har jeg en svaghed for melankolsk musik.

Jeg har altid interesseret mig for de nære og autentiske historier. Historier der har fokus på livet, som det leves her og nu i nærområdet - eller i den store verden. Historier der får læseren til at reflektere over sin egen eksistens - og andres.

Hvis du har ideer til artikler, er du altid velkommen til at kontakte mig på Messenger eller chilidjurhuus@gmail.com.

God læselyst.

Seneste artikler om Kærlighed & sex