
BOGUDDRAG – I dag er det 25 år siden den ikoniske og banebrydende danske digter, Dan Turèll døde. Selv 25 år efter digterens død, må man stadig sige Onkel Danny, når man siger spoken word, når man siger performet poesi, og når man siger levende litteratur leveret fra scenekanten. Man må også gerne sige tak. Claus Ankersen er blevet sammenlignet med Dan Turèll siden sin debut i 2003, og digterkollegaen er med i Ankersens seneste bog, Pendæmonium, som udkom i september. I uddraget nedenfor mødes fortæller og digter på et værtshus på Vesterbro.
DAN TURÈLL
Jeg drømte jeg mødte Dan Turèll.
Det var her forleden. Vi sad nede på Gasværksvej og drak en enkelt. Men han er jo død, kan jeg høre læseren tænke.
Helt rigtigt. Det er han. Men derfor kan man vel godt prygle en formiddagspils med manden.
Bare fordi han er død, betyder det jo ikke, at han ikke kan lide øl, eller Istedgade for den sags skyld. Og i hvert fald betyder det ikke, at man ikke kan drømme om det.
Nå, men vi sad altså og delte en lys pilsner, Hos Tove, som den lille bodega overfor Gasværksvejens skole hedder. Stedet hvor man hygger sig, som der står på skiltet. Så det gjorde vi. “Skål,” sagde jeg.
“Skål,” smilede onkel Danny og lettede på hatten, mens han hældte øl i kraniet.
“Hold kæft, hvor er der mange ludere,” siger han så lidt efter.
“Synes du?” svarer jeg.
“Var der ikke det i gamle dage?”
“Ikke ligeså mange. De er jo overalt. Er det romaer?”
Onkel Danny ser ud på Gasværksvej gennem den fedtede rude og det lille bleggule gardin.
“Det tror jeg,” svarer jeg. “Men jeg er ikke sikker.”
“Hvad fanden, kører de på treholdsskift,” udbryder han pludselig og ser på sit ur.
“Klokken er jo halv ti om formiddagen, og de er allerede på flisen.”
“Flisen,” ryger det ud af munden på mig. Af en eller anden årsag kan jeg bare ikke holde munden lukket i de her drømme. Onkel Danny ser på mig med spidset mund.
“Det er lukket forlængst,” forklarer jeg mimosen.
“Der ved jeg ikke om de kom. Jeg gør ikke. I hvert fald. De sloges altid, hiphopperne på Flisen, i store klaser. Det er ret voldsomt.”
“De ser mig godt nok lidt forkølede ud,” funderer onkel Danny.
“Lad os se hvordan det ser ud lidt senere.” Han knipser med fingrene og med det samme bliver det mørkt udenfor. Byen skifter ansigt og tager natmasken på.
“Se,” ivrer han. “Hold kæft en røv. Hun går jo rundt i trusser.”
Ganske rigtigt. En langbenet og blonderet ung pige i kort top trisser rundt på høje hæle i de nydeligste små, røde tangatrusser. Onkel Danny griner i ølskægget.
“Bar røv og viklers,” mumler en gubbe ved bordet overfor. Han har en stor signetring på sin ene ringfinger.
“Frimurer med gashåndtag,” responderer jeg stille til ølbrikken på det lyse laminatbord.
Onkel Danny griner i skægget.
“Det var sgu bedre i gamle dage. På gode dage kunne jeg i det mindste smage øllet,” sukker han og ser ud på gaden.
“Det kan du have ret i,” nikker jeg. Så drikker vi ud og går hver til sit.
Foto fra bogen, bringes med tilladelse.
Pendæmonium er på 200 sider og udgivet af Det Poetiske Bureau. Bogen kan købes her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.