
LITTERATUR // INTERVIEW – Fra juleaften og 10 dage frem bringer POV i samarbejde med Forfatterweb videointerviews med 10 kendte og aktuelle forfattere, der i nysgerrige samtaler fortæller om deres litterære arbejde. Stafetten går hver dag videre til en ny forfatter.
I går var det Leif Davidsen. Forfatterstafetten går i dag videre til Merete Pryds Helle.
I dette interview taler Merete Pryds Helle om livets kompleksitet, der på én og samme tid kan være fantastisk og forfærdeligt, og om sin fascination som forfatter af at forstå, hvordan vi hver især med vores forskellige evner og personligheder bliver præget af den tid, vi lever i.
Stafetten til næste roman
Du kan opleve Merete Pryds Helle her, hvor hun læser en passage fra sin seneste roman “Vi kunne alt”. Her møder man Merle, der vokser op i en dysfunktionel familie i et 70’er-forstadskvarter i Værløse og må kæmpe med omsorgssvigt, angsten for at miste sin mor og ikke mindst at finde fodfæste i livet. Men historien slutter ikke dér. Merete Pryds Helle giver så at sige stafetten videre til sig selv og løfter sløret for sin næste roman.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.