Det er en skuffelse, at denne film hylder den store Jacques Cousteau uden også at lade os opdage naturens vidunderlige verden, skriver Karen Hammer i sin anmeldelse af Jerome Salles biopic. Filmen fortæller om manden og oceanografen, men glemmer forsvaret for den natur, han først på sine gamle dage blev forkæmper for.
For 50 år siden fulgte vi alle på TV Jacques Cousteaus udsendelser om livet i havet. Den franske søofficer havde i 1941 været med til at opfinde aqua-lungen, som gjorde det muligt for ham med specielt udviklede undervandskameraer at udforske Middelhavets dyreverden og bringe dokumentationen op til overfladen.
Samtiden var så interesseret i at se og høre om hans oplevelser, at han snart forlod den franske flåde for helt at kunne koncentrere sig om sin passion: At udforske verden under havoverfladen. Dokumentarfilmen Den tavse Verden, som Louis Malle var fotograf og medinstruktør af, modtog i 1956 Guldpalmerne i Cannes og blev en tordnende succes.
Sammen med sin trofaste kone Simone og de to sønner Jean-Michel og Philippe havde han lykkeligt leget og dykket i de første år, men da det blev alvor og chancen for en større karriere viste sig, skubbede han sønnerne fra sig og sendte dem på kostskole, hvilket de aldrig helt tilgav ham.
Takket være den altopofrende Simone, der gav alle sine arvesmykker til projektet, fik han renoveret en gammel minestryger, Calypso, udrustede den som et havforskningsskib og startede et liv som oceanograf og filmfortæller. Penge til ekspeditionerne, og forskellige forsøg med menneskets muligheder for at kolonisere verden under havets overflade, finansieredes i høj grad af undersøgelser af havbunden med henblik på olieindustriens offshore-boringer. Calypso krævede halvanden ton brændstof pr.dag, og det blev i årevis bevilliget af et taknemmeligt olieselskab, der arbejdede i Mellemøsten.
Cousteaus verdensberømmelse baserede sig på TV-serien The Undersea World of Jacques Cousteau, der kørte fra 1968–1976 og blev produceret af det amerikanske TV-selskab ABC.
Da skoletiden var ovre, blev Philippe knyttet til Calypsos besætning, medens Jean-Michel læste til arkitekt med speciale i undervandsbyggeri. Med årene blev Philippe træt af bare at være den berømte Cousteaus søn; han rev sig løs fra faderens overfladiske underholdningsfilm og startede for sig selv. Han så på verden med nye øjne. Han ønskede at skildre den virkelige verden dernede i dybhavet, og tog afstand fra Jacques Cousteaus manipulerende eventyrfortællinger om havets udforskere og de søde søløver. Philippe kastede sig ud i en mere miljøbevidst forskning.
Cousteaus verdensberømmelse baserede sig på TV-serien The Undersea World of Jacques Cousteau, der kørte fra 1968–1976 og blev produceret af det amerikanske TV-selskab ABC.
Cousteau – mand og oceanograf
I 70’erne kunne Cousteau ikke længere skaffe penge til sine ekspeditioner, så han kontaktede sin søn og foreslog ham, at de sammen rejste ud på en sidste tur til Antarktis for at udforske en næsten ukendt verden. Calypso var ikke bygget til dette, men da der ikke var penge til at skaffe et stærkere skib, tog man af sted og overlevede adskillige dødsensfarlige situationer. Undervejs fik Jacques Cousteau en åbenbaring: Pludselig så han den vidunderlige natur, den rene luft, stilheden ved isbjergene og det fantastiske lys over Antarktis’ bjerge og fjorde. Han ændrede kurs og blev miljøaktivist. Han fandt atter sammen med Philippe i et fælles naturbeskyttelses projekt, The Cousteau Society. Alt ser lyst ud, men så falder Philippe ned med ekspeditionens fly Calypso II og dør, og Jacques orker ikke rigtig noget længere.
Det er en skuffelse, at denne film hylder den store filmskaber uden også at lade os opdage naturens vidunderlige verden.
Jerome Salles film om Cousteau med originaltitlen L’odyssée fortæller i flashbacks om Philippes død, og om den lykkelige første tid hvor den energifyldte lille Philippe følger sin far overalt og brænder for at dykke og opleve naturens undervandsmirakler. Vi ser den lille lykkelige familie i samlet flok beundre fisk og blæksprutter i Middelhavet og hygge sig med oplæsning af Jules Vernes En verdensomsejling under havet.
Vi ser, hvorledes Philippe konstant bliver foretrukket for sin ældre broder Jean-Michel, og lidt efter lidt ser vi også, hvordan Cousteau ikke bare svigter sine sønner, men også sin trofaste kone ved at ligge i med diverse yngre kvinder. Simone bosætter sig fast på Calypso, og nægter enhver anden kvinde adgang. Hun spilles gribende af den franske skuespillerinde Audrey Tatou, medens Lambert Wilson er flot og overbevisende som Cousteau. Pierre Niney, som vi kender fra Frantz, er smuk og følsom som Philippe.
På trods af de meget betagende optagelser fra Antarktis, og de mange fine undervandsoptagelser, er jeg ikke tilfreds, for der er for få hvaler og andre spændende dyr i denne film. Vi ser en enkelt søleopard og et par søløver og én pukkelhval. Og i en spændende sekvens oplever vi, at Philippe er tæt på at blive ædt af mere end 10 hajer! For seks år siden ofrede jeg en formue for at se Antarktis og det utrolige lys dernede, hvor jeg næsten oplevede at klappe en pukkelhval.
Jeg kan aldrig få nok af disse imponerende, venlige kæmper, derfor er det en skuffelse, at denne film hylder den store filmskaber uden også at lade os opdage naturens vidunderlige verden, så vi forstår, hvor meget mere, vi kan og skal gøre for at forsvare og bevare naturens mangfoldighed overalt.
Cousteau fremstår i filmen som en smart og dygtig manipulator, der egentlig kun har én interesse: At promovere sig selv og sin version af livet under havet. Heldigvis nåede han ved Philippes hjælp og oplevelsen af Antarktis’ overjordisk dejlige natur at ændre sig i en mere miljøbevidst retning.
Jacques Yves Cousteau døde 86 år gammel i 1997, og han brugte selv sine sidste år til at få gennemtrumfet og vedtaget et internationalt moratorium, der skal stoppe industriel udnyttelse af kontinentet i fremtiden – i hvert fald indtil år 2046.
Hvis man husker de gamle TV-udsendelser om Havets Hemmeligheder, vil man nok blive lidt skuffet over, at der i denne film er et eneste klip fra dengang, hvor vi alle elskede og beundrede den gode fortæller med den røde tophue. Men da det gik op for Cousteaus efterladte familie, at man i Salles film ikke kun ville vise oceanografen og eventyreren, men også ville hænge ham ud som kvindeforfører og narcissist, så bortfaldt familiens tilbud om produktionsstøtte, og der blev lukket for adgang til klip fra de legendariske TV-programmer.
Cousteau fremstår i filmen som en smart og dygtig manipulator, der egentlig kun har én interesse: At promovere sig selv og sin version af livet under havet. Heldigvis nåede han ved Philippes hjælp og oplevelsen af Antarktis’ overjordisk dejlige natur at ændre sig i en mere miljøbevidst retning.
Premiere: 01.06.2017
Originaltitel: L’odyssée
Genre: Adventure, Drama
Spilletid: 2 Timer 2 Minutter
Versioner: Se Alle
Copyright: UIP
Hovedillustration: UIP.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
