
UKRAINE // ANALYSE – Når Trumps ti-dages-deadline udløber, vil vi formentlig se halvhjertede tiltag uden reel effekt. Putin har gennemskuet Trumps begrænsninger, skriver Jacob Kaarsbo.
Præsident Trump har gentaget sit budskab til sin russiske kollega Vladimir Putin: Der skal ske fremskridt med at få afsluttet krigen i Ukraine – ellers vil USA inden for ti dage indføre told og ”diverse ting, som man nu lægger på”, sagde han forleden.
I et for Trump usædvanligt realistisk øjeblik nedtonede han samtidig selv forventningerne til, om disse tiltag overhovedet vil virke. Putin ”vil åbenlyst nok sandsynligvis fortsætte krigen”, lød det fra Det Hvide Hus.
Et skulderklap for realismen – og et farvel til endnu en ”beautiful deal”.
Ingen udsigt til game-changer
Vi skal ikke forvente, at Trump kommer til at indføre meningsfulde og afgørende sanktioner. Rusland – og Nordkorea! – er blandt de få lande, som stort set ikke er blevet ramt af Trumps eksisterende sanktionsregime. Handlen mellem USA og Rusland er minimal, og om toldsatsen bliver 15 procent som i EU eller 100 procent, ændrer ikke på Putins kalkule.
Det eneste tiltag, som potentielt kunne gøre ondt på Kreml, er de såkaldte sekundære sanktioner mod lande, der køber russisk olie, gas og råstoffer – på linje med senator Lindsey Grahams lovforslag om 500 procents told. Ifølge Graham har loven opbakning fra 82 senatorer på tværs af partier.
Krigen fortsætter, og en egentlig afslutning kræver en helt anden europæisk vilje, end vi hidtil har set
Trump holder imidlertid lovforslaget på sidelinjen. Finansminister Bessent har godt nok antydet, at 100 procents sekundær-told ”kan komme på tale”. Men at ramme Kina med toldsatser på 100-500 procent vil være ekstremt dyrt for USA. Det vil presse inflationen yderligere og koste Trump dyrt i en tid, hvor han allerede er i modvind i sin egen MAGA-base – blandt andet på grund af Epstein-sagen.
Kort sagt: Trump står svagt, og han tør næppe udløse et sekundært sanktionsregime, som for alvor ville bide.
Ingen reel amerikansk våbenhjælp
Samtidig florerer der overskrifter om, at Trumps ”kursændring” skulle bane vejen for genoptagelse af amerikanske våbenleverancer til Ukraine. Det er vildledende.
Den barske realitet er, at USA ikke længere donerer våben eller ammunition. Trump er villig til at sælge våben til europæiske lande, som derefter kan give dem videre til Ukraine – men det er ikke amerikanske donationer, blot forretning.
Indtil videre drejer det sig om tre kontrakter på i alt ca. 500 mio. dollars: reservedele til Bradley-kampkøretøjer, Hawk-luftforsvar og træning samt reparationer på systemer, der allerede er i Ukraine.
Patriot-systemerne: Tysklands køb af et brugt israelsk system er blevet prioriteret efter Trumps indblanding, men levering sker tidligst i 2026.
Abrams-kampvognene: Australien donerede 49 M1A1-vogne allerede for 11 måneder siden, men Trump-administrationen brugte seks måneder på at godkende overførslen.
Alt i alt ændrer dette ikke spillets dynamik. Disse europæisk finansierede, amerikansk-producerede systemer vil højst begrænse Ruslands evne til at terrorisere ukrainske byer – men de vil ikke ryste Putin.
Putin sover roligt – og krigen fortsætter
Når Trumps ti-dages-deadline udløber, vil vi formentlig se halvhjertede tiltag uden reel effekt.
Putin har gennemskuet Trumps begrænsninger: Ingen hårde økonomiske sanktioner, ingen massiv våbenoptrapning, ingen tilladelse til længererækkende missiler.
Krigen fortsætter, og en egentlig afslutning kræver en helt anden europæisk vilje, end vi hidtil har set.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og