Resumé
Hipsteds modstand mod andefarmen Roast Duck i Folkerup tager til. Birger Bentzen, der er bestyrelsesformand for andefarmen, kan kun passivt se til, mens priserne falder, og hans livsværk forvitrer. Først var det lokalavisen Folkebladet, men nu følger alle medier i hele landet konflikten mellem de to byer. Bentzen har sat gang i en proces, der vil betyde, at en kinesisk kapitalfond vil investere i den skrantende, danske forretning.
Som en dominoeffekt påvirker krisen hele det omliggende samfund, og hemmeligheder om både dobbeltmoral, knuste drømme og håb opstår i byen.
🎄🎄🎄 FØLG POV’S JULEFØLJETON 1- 24. DECEMBER 🎄🎄🎄
Ridepigerne knækkede sammen af grin i stalden. De susede i gåsegang ind i en hesteboks, da Birger Bentzen kom ind i sit flotte anlæg. Han rettede sin krave op og blinkede til dem.
De stramme ridebukser afslørede deres perfekt formede, ægte Kardashian-numser, og fleecetrøjerne smøg sig om de faste, flotte ungpigebryster, der ikke hoppede, men kun duvede stolt, når de havde klemt inderlårene rundt om de store, varme hingste.
Du skal ikke sige en lyd. Og Juliane skal ikke arbejde dernede mere. Og så kan du selv overveje, om du vil sidde og flette fingre i Rotary med pædofile-Per fra Brugsen igen!
”Godaften, smukke damer”, strubespandt han som en hanløve. Han greb elegant en høtyv og drejede lige ind i sin kone. Sus Bentzen gav den store erhvervsmand elevatorblikket og udbrød:
”Er du blevet rullet i fjer og tjære af demonstranterne?”
Først der opdagede han, at hans ridestøvler var smurt ind i mudder og små andefjer. Han smed irriteret høtyven og gik tilbage med faste, lange skridt op mod hovedhuset. Det var bidende koldt, og østenvinden førte en snestorm af andedun og en umiskendelig dunst af andelort ind over gårdspladsen.
Han var dødtræt af det hele og ville bare ind til brændeovnen med et glas rødvin, en snitte med fois gras og sin avis … salig fred. Men inden han nåede trappen, løb hans datter Juliane ham i møde.
Hendes kinder blussede af vrede. Den “skide frelste Robert Fridild-knægt” (som han tænkte, når hans egne tanker var absolut toldfri), knøsen, der var et hoved lavere end hans datter, virkede beklemt og trippede ved siden af hende.
”Øhhh, altså”, fremstammede han, ”Jeg … øh … har fulgt Juliane hjem, fordi … at øhhh …”.
”Nå men, tak for det. Nu er hun hjemme, og så kan du godt cykle hjem igen!” skar Birger ham af.
Han holdt irriteret døren og slog med hovedet. ”Kom ind, varmen fiser ud”. Den 17-årige pige blev helt overrumplet af farens uvenlighed og nåede knapt at sige ”Tak for hjælpen” til Robert, før døren blev smækket i.
Birger Bentzen blev tør i halsen. Per var hans lokale forhandler, og han havde måske været lidt frivol til møderne, men endnu havde de da ikke fået klager fra kroens servitricer – og de fik jo også gode drikkepenge.
Birger synes godt nok, at lydene fra køkkenet havde noget alvor over sig. Der blev talt hurtigt og lavmælt – men også mere voksent end de sædvanlige småråb som ”Luk døren! Skru’ ned, der er mad!” – han var vant til. Birger kiggede irriteret på uret. Den var 18.46. Langt, langt over spisetid. Da han kom ud i køkkenet, vendte begge kvinder hovedet mod ham og tav.
”Snakker I julegaver? Har I fundet noget godt til mig?” Det var som at medvirke i forrige års mannequin-challenge. Ingen bevægede sig, i hvad der syntes en evighed.
”Ja, så må du selv betale, for jeg har ikke noget job mere!” sagde Juliane og mødte hans øjne med et trodsigt blik fuld af tårer, der steg i øjnene på hende. Før han nåede at åbne munden, skar Sus ham hårdt af.
”Du skal ikke sige en lyd. Og Juliane skal ikke arbejde dernede mere. Og så kan du selv overveje, om du vil sidde og flette fingre i Rotary med pædofile-Per fra Brugsen igen!”
Birger Bentzen blev tør i halsen. Per var hans lokale forhandler, og han havde måske været lidt frivol til møderne, men endnu havde de da ikke fået klager fra kroens servitricer – og de fik jo også gode drikkepenge.
”Far, jeg spurgte, om ikke jeg kunne få nogle flere vagter i kassen her op til jul, og så …”. Hun tog tilløb som sin hest, når den skulle hoppe over en ny forhindring. “Og-så-sagde-han-at-han-skulle-have-noget-for-det-og-slikkede-sig-om-munden-og …”.
”Arh, mon ikke du har misforstået ham”, glattede Birger ud. ”Det var nok bare for sjov…”.
”SÅ DU FORSVARER HAM?” – råbte Juliane. ”Han sagde det, mens han stod med sin diller i hånden!”
Hvis ikke Robert var mødt ind lidt før, hvad var der så ikke sket?
”Spurgte du ham ude på herretoilettet?” Birger var forbløffet over sin datter. Sus foldede servietterne i slowmotion og sagde med en ildevarslende stemme:
”Julle-skat. Vil du gå op på dit værelse? Jeg skal lige tale med far.”
Birger Bentzen sank. Sådan havde han ikke oplevet Sus, siden hun havde rejst sig på Roast Ducks årlige møde og talt om de polske arbejderes indkvartering. Det her ville blive dyrt.
”Din datter fortæller dig, at hendes chef, din ven, står med sin klamme urinmedister i hånden og kræver, at hun blæser i alkometeret for at få lidt flere timer for at kunne købe en skide julegave til dig!”
Sus’ pegefinger fik fuld touché i faderhjertet, da hun prikkede ham. ”Og i stedet for at lytte og støtte hende, så vælger du edderbrandsparkemig at victimblame din egen datter!”
Ikke de ord. Han havde brugt det meste af et år på at læse, høre, se, orientere sig, dokumentere, forhandle og forholde sig til det bavl. Hvorfor skal det udtales på engelsk og være så – så woke i 2020?
Alene tanken om Brugs-Pers blottede underliv og hans unge datters perfekte teint i samme sætning fik det til at vende sig i maven på ham
Men så tonede der et billede frem af Brugs-Per. Hans lille krop i den billige syntetiske skjorte, der fik ham til at stinke af sved, forsøgt dæmpet af en tør, billig deodorant fra rækken af sekundamærker med sølvgrå klistermærker med ”Tester”.
Alene tanken om Brugs-Pers blottede underliv og hans unge datters perfekte teint i samme sætning fik det til at vende sig i maven på ham.
Sus fortsatte: ”Hvis ikke Robert var mødt ind lidt før, hvad var der så ikke sket? Han trak hende væk og placerede en hot-dog lige i sylten af ham. Ja! Sejt ikke? Slået af en 16-årig knægt med en større pølse end ham! Det kan godt være, du ikke kan tåle synet af familien Fridild, men de sidder i det mindste ikke passivt og ser til, mens andre bliver misbrugt!”
Sus forlod samtalen og ham – og gik op til sin datter.
Birger Bentzens mave knurrede, mens han hældte et glas bourgogne op til sig selv. Helt op til kanten.
LÆS TIDLIGERE AFSNIT AF POV’S JULEFØLJETON HER
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her