Resumé
Det kunne være så godt. Men så går det pludselig ad helvede til.
Det er den korteste historie om nabobyerne Hipsted og Folkerup og noget, der ligner et socialt kollaps op til jul i den koldeste isvinter i mands minde. Et læserindlæg mod egnens eneste, større fabrik og arbejdsplads – andefarmen Roast Duck. Frontalt angreb på Kødfråseriet. Pressen fra hele landet får øje på affæren med rødder i både Folkerups bondekultur og Hipsteds alternative univers. Ænderne, der ikke kan sælges og derfor heller ikke er blevet slagtet. Den kinesiske kapitalist, som overtager andefabrikken og oplever en særlig smertelig varme i Folkerups hemmelige swingerklub. Folk udefra, som mægler, og så dem, der fuldstændigt har tabt orienteringsevnen. Og de unge er dødtrætte af de gamles forsnævrede univers.
Det er andefarmens skæbnetime.
🎄🎄🎄 FØLG POV’S JULEFØLJETON 1- 24. DECEMBER 🎄🎄🎄
Birger Bentzen kigger ud over den samlede bestyrelse. De alvorlige mænd – og så den enlige kvinde, som er bestyrelsens sekretær. Et særligt dirrende øje har han til de to medarbejderrepræsentanter, der er er klar over, at noget ubehageligt venter. Men det er nu, at formanden skal vise, at der er noget andet, der er vigtigere end management.
I det anglofile businesssprog hedder det leadership. Symbiosen af evnen til at knække tal og forføre mennesker. At beskrive en udfordring, så det retfærdiggør en kontant løsning.
I am not a duck. And I have not been sitting, since I left Denmark, three days ago
Han trykker på den røde knap. Det sorte forhæng går for vinduerne, og storskærmen sænkes ned fra loftet. Mest brugt af husherren, når der skal ses fodbold eller de gamle John Wayne westerns – hans store inspiration i leadership.
Men nu er det alvor. Det gælder fremtiden for Roast Duck. Eller allerværst: Manglen på samme.
”Welcome, mr. Tiu Ban Ditt”.
Som en stjerne folder den kinesiske forretningsmand sig ud – direkte, via internettet fra Shanghai. Lidt betuttet. Med ansigtet i mere alvorlige folder end under besøget i Folkerup for tre dage siden, da han købte aktiemajoriteten i andefarmen. Det var blot ouverturen dengang.
I dag handler det om konsekvenserne af det nye ejerskab. Birger Bentzen kender indholdet af budskabet de næste minutter, og som en dygtig iværksætter ved han også, at det virkelige format åbenbarer sig, når krisen er størst. Der skal skrues ned for sentimentaliteten. Iscenesættelsen skal ikke fremhæve, hvor svært det her er at kommunikere. Det er beslutningskraften, der skal være i centrum.
”Let’s go to the main point. Don’t be a sitting duck” (jægerslang for den vildand, der prøver at skjule sig i sivene og derved bliver et nemt bytte). Bentzens lyriske sind fornægter sig ikke.
“En siddende and. Hvad mener de med det?” tænker den kinesiske investor.
”I am not a duck. And I have not been sitting, since I left Denmark, three days ago”.
Han har som os andre kunnet konstatere, at det faktisk er umuligt at drive andefarmen videre, når man tager kravene i den danske miljølovgivning i betragtning
Tiu Ban Ditt ser pludselig lidt skælmsk ud. Han forstår bare ikke de danske ordbilleder. Men hans agterparti er stadig ømt som en byld efter mødet med Madame Noire i swingerklubben. Så han har klaret arbejdslivet stående de sidste døgn.
Formand Bentzen er nærmest helt blank efter det underlige svar fra Shanghai. Han kender intet til Tiu Ban Ditts hemmelige lyster.
Men nu handler det om at komme videre. Som formand for bestyrelsen og for at sikre accepten hos medlemmerne, er det Birger Bentzen, der skal forklare, hvor sagerne står. At aktiesalget ikke blot var en pengemaskine for ham og de øvrige aktionærer, der solgte, men at beslutningskraften nu er flyttet ud af hans hænder.
”Flertalsaktionæren, Tiu Ban Ditt, har besluttet, at Roast Duck skal lukke i Folkerup. Han har som os andre kunnet konstatere, at det faktisk er umuligt at drive andefarmen videre, når man tager kravene i den danske miljølovgivning i betragtning.
Investeringerne vil være enorme. Når man dertil lægger, at konflikten mellem de to samfund ved Langesø har fået priserne på juleand til at rasle ned, og man samtidigt ser på den aktuelle fjendtlighed mod rationelt husdyrhold og kødspiseri, er udsigterne for virksomheden ikke-eksisterende.
Selve produktionen i Roast Duck vil blive flyttet til Polen, hvor miljølovgivning ikke er den stærkeste religion, og hvor støtten fra EU er på det højeste niveau. For slet ikke at tale om prisen på arbejdskraft”.
Dertil kommer, at bestyrelsen vil være indstillet på nogle solide fratrædelsesaftaler for de nuværende ansatte
Han kigger på de to medarbejderrepræsentanter, der lige nu kunne dræbe, hvis deres øjne var dolke.
”Det er særligt hårdt for medarbejderne, det er klart. Men lad os se på realiteterne. For få år siden beskæftigede vi 45 mand. I dag klares driften af blot 10. Og med de nye investeringer i digital fodrings- og udmugningsteknologi kan arbejdet i fremtiden formentlig klares med et par IT-operatører og en ferieafløser.”
“Dertil kommer, at bestyrelsen vil være indstillet på nogle solide fratrædelsesaftaler for de nuværende ansatte”.
Så fanger Bentzen aktionærernes blik.
”Og til jer, der satte jeres penge i Roast Duck. Beslutningen om at flytte virksomheden er den eneste, som kan fastholde kursen på jeres aktier. En hård, men nødvendig beslutning, som aktiekøbere forstår. Så I kan sælge til en god pris, selv om markedet for juleænder er dødt lige nu. Eller I kan konvertere til aktier i det nye polske selskab”.
Birger Bentzens afskedstale blev hans bedste i karrieren. Objektiv og konsekvent. Den var endvidere styrende for den pressemeddelelse, som allerede var forfattet af et kommunikationsbureau i hovedstaden – langt fra landsbykonflikten mellem Hipsted og Folkerup.
Lårene er afsat med EU’s forædlingsstøtte til en fransk fabrik, der er specialist i fremstilling af confit de canard – syltet and
Fabrikken lukker. Forureningen stopper. Ænderne skal ikke udsættes for en urimelig lang rejse. De vil blive slagtet efter nytår. Fødder og tunger er solgt til Kina som delikatesse. Lårene er afsat med EU’s forædlingsstøtte til en fransk fabrik, der er specialist i fremstilling af confit de canard – syltet and. Og brysterne? Der forhandles med Irma.
Det er sådan, en and skal skæres. Ikke juleaften. Men i mange forskellige stykker og så fordeles til alverdens forskellige smagsløg.
Der var alvorlige, men fattede miner at aflæse, da Bentzen afsluttede sin svanesang ved at trykke bestyrelsesmedlemmernes hænder – én for én – på trappen foran den store ejendom. Han vinkede aristokratisk og diskret farvel samtidigt med, at datteren Juliane kom cyklende op ad vejen.
Lige nu tænkte han mest på hende og den bedste julegave, han kunne give hende. Hans beskedne bidrag til vegetarismen.
Andefarmen lukker.
Mon ikke hun snart vil elske sin far igen?
(fortsættes)
LÆS ALLE AFSNIT AF POV’S JULEFØLJETON HER
Topillustration: POV International. Julefoto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her