Hverdagsdansk: Få flere venner ved IKKE at sige tak

af i Debat/Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Har du tænkt over dine relationer? Er du strategisk om, hvordan du opbygger dem? Hvis svaret er nej, kan du med fordel læse med her. Idéhistoriker Mette Bærbach Bas giver sit bud på, hvordan man skaber gode relationer til andre ved at lade være med at sige tak og i stedet skylde andre en tjeneste.

Du kender det sikkert fra dit eget liv. Dine relationer er noget af det mest givende, men også noget af det mest besværlige. Nogle gange tænker du måske, at det ville være nemmere bare at gøre tingene selv. Det har jeg selv tænkt masser af gange. Men hverken du eller jeg kan løbe fra, at vi er flokdyr. Det er kodet ind i vores gener, at vi vil strække os vidt for at få det til at fungere med andre mennesker.

Relationer kan som sagt være givende eller drænende. Vi lærer noget af begge slags, og jeg tror ikke, at det er muligt helt at undgå de drænende relationer. Men vi kan selv gøre meget for at skabe givende relationer. Det kræver bare et kig i spejlet først.

Det gik op for mig, efter jeg flyttede ind i et kontorfællesskab her i Gellerup, tæt på hvor jeg bor. Efter fem år med hjemmekontor skulle jeg pludselig til at forholde mig til en masse kontorfæller, som jeg jo slet ikke kendte. Hvordan søren bliver man lige gode venner med 25-30 mennesker på én gang?

Det er jo den klassiske udfordring, når man skal starte et nyt job. Tiden har det heldigvis med at hjælpe til i sådanne situationer, og relationen opbygges løbende, efterhånden som man arbejder sammen på projekter og snakker sammen i frokostpausen. Men hvordan gør man, hvis man ikke har lyst til at bruge flere måneder på at blive dus med alle?

Historisk set er den nemmeste måde at fremme relationen mellem mennesker at udveksle gaver og tjenester. Helt fra gammel tid har diplomati handlet om udveksling. Om det så var vikingejomfruer eller silke – så længe man gav noget af værdi til modparten, blev der skabt en bånd. Et positivt afhængighedsforhold. Det samme gælder den moderne tilgang til networking. Vi hjælper hinanden, og dermed skaber både du og jeg merværdi. Det knytter bånd og forstærker forbindelsen.

Sagen er bare, at vi går glip af et enormt potentiale for at komme hinanden ved, når vi går rundt og er danske og siger tak hele tiden og “det kan jeg sagtens selv” og “det behøver du virkelig ikke”.

I mine bestræbelser på at opbygge relationer på mit nye kontor indså jeg hurtigt, at her var et område, hvor det at være dansker spænder ben for relationsopbygningen. Jeg kan nemlig ikke lide at bede om tjenester. F.eks. kom jeg til at tilbyde låsesmeden en kop kaffe, inden jeg kom i tanke om, at jeg slet ikke havde noget kaffe på kontoret endnu. Så jeg måtte forbi et af de andre kontorer for at “låne” mig til den lovede kop kaffe, og jeg vred mig indvendigt, fordi jeg også havde været så letsindig at tilbyde mælk, så det måtte jeg også spørge om.

Det lyder måske som en ubetydelig ting, og du har det måske ikke helt på samme måde, men så kender du det sikkert fra en anden situation, hvor nogen gjorde dig en tjeneste eller betalte for din frokost, og du ikke fik lov eller mulighed for at betale tilbage eller gøre en modtjeneste med det samme.

Det her er nemlig et udtryk for en karakteregenskab ved danskerne: Vi er ikke et transaktionsorienteret folk. Det betyder, at vi ikke er bevidste om at udveksle tjenester som en social kapital på samme måde som f.eks. russere eller kinesere, der bor i lande med stejlere hierarkier og svagere sociale sikkerhedsnet, og som derfor har større behov for at regne med og trække på hinandens hjælp til stort og småt.

Danskerne vil helst ikke skylde nogen noget. Det er også derfor, vi siger tak hele tiden: Tak for sidst, tak for turen, tak for kaffe, mange tak, selv tak, ja tak, nej tak, ellers tak. Det er et af mange områder, hvor danskerne adskiller sig fra andre kulturer. Vi har ikke et ord, der svarer til please, men vi har en million udtryk, der handler om at sige tak i de mest finurlige situationer.

Vi går glip af et enormt potentiale

Så hvorfor siger vi tak til gud og hvermand? Fordi vi er et land, der er styret af en værdi om lighed. Hvis du gør noget for mig, så skynder jeg mig at sige tak – så jeg ikke skylder dig noget. På den måde bliver ligheden opretholdt.

Sagen er bare, at vi går glip af et enormt potentiale for at komme hinanden ved, når vi går rundt og er danske og siger tak hele tiden og “det kan jeg sagtens selv” og “det behøver du virkelig ikke”. Vi vil faktisk få meget mere ud af vores relationer, hvis vi tillader dem at hjælpe os og selv hjælper andre.

Så jeg indledte et eksperiment. Jeg fik mine nye kontorfæller til at gøre mig tjenester og gjorde selv en masse tjenester. Jeg formidlede blandt andet kontakter, holdt en gratis kulturtræning og gav den en skalle til arbejdsdagen. Til gengæld lånte jeg nøgler, bad om gode råd og fik folk til at løfte tunge ting for mig. Jeg fik endda nogen til at tage et billede af min dørlås, fordi jeg ikke lige var på kontoret, og låsesmeden skulle bruge billedet.

Indtil videre har det virket. Jeg har opbygget en relationen til mine kontorfæller meget hurtigere, end jeg plejer. Det er lige noget, en effektiv dansker som mig godt kan lide. Desuden har det været en sjov oplevelse af eksperimentere med, hvornår det er på sin plads at lade være med at sige tak og være okay med at skylde nogen noget. Det er faktisk også rart at have noget til gode.

Erfaringen fra eksperimentet har vist, at vi kan med fordel arbejde på at opbygge social kapital i vores relationer og dermed fremme udveksling og forbundetheden med hinanden. Vist bliver vi mere afhængige af hinanden, og vist kan der komme konflikter, og det kan slå gnister, når vi forholder os til hinanden på et helt ny niveau som dette, men vi vil til gengæld lære af det og nå længere, fordi vi står stærkere sammen, end vi gør hver for sig.

Ville du selv være okay med at skylde en tjeneste i stedet for at sige tak?


Foto: Pxhere

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og få lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Debat