Danmark blev Fake News i USA: Sådan endte cupcake-gate

i Danmark/Featured/USA af

WASHINGTON D.C. – Fra højre til venstre har det officielle Danmark fordømt studievært Trish Regan, da hun bevæbnet med flere fordrejede og grundløse påstande gik til frontalangreb på ’dansk socialisme’ søndag i Fox Business. Den samlede kritik er opmuntrende, for det viser, at rene usandheder ikke er hverdagskost eller accepteret i det danske. Tirsdag gik Regan ud og rettede en påstand: sammenligningen af Danmark med Venezuela. Men så rakte velviljen fra Fox ikke længere, skriver Annegrethe Rasmussen fra USA.

“Sådan! Tak til alle, som har hjulpet med at lægge til pres på Trish og Fox for at få dem til at rette deres påstand”.

Sådan lød det fra finansminister Kristian Jensen i et tilfreds tweet tirsdag aften – efterfulgt af tre klappende emojis.

Venstres kronprins var glad, fordi studievært på Fox Business, Trish Megan, i en ultrakort rettelse på 28 sekunder samme dag havde gjort det klart, at hun ”aldrig nogensinde har underforstået, at forholdene i Danmark på nogen måde kan sammenlignes med den tragedie, der lige nu udfolder sig i Venezuela”.

Studieværten fortsatte med at sige, at hun blot med udgangspunkt i forskellige printmedier havde påpeget, ”at socialismen ikke er vejen frem.”

Amerikanske tilstande i Danmark

At kalde præciseringen for en egentlig rettelse af de mange faktuelt forkerte påstande, som studieværten havde fremsat søndag, ville være en overdrivelse, og en undskyldning er der slet ikke tale om.

Men nu gør Fox sig heller ikke normalt i egentlige undskyldninger, og det er sjældent, at kabelkanalen retter noget som helst.

I det lys kan Kristian Jensen godt tillade sig at glæde sig, og der kommer næppe mere ud af sagen, der ikke har været omtalt i amerikanske medier – af den simple grund, at udtalelserne, der vakte så megen røre i Danmark, aldrig har handlet om os, men udelukkende brugte Danmark som en rekvisit i en amerikansk politisk debat til at slå på demokraterne – og mere specifikt Bernie Sanders, der som kandidat til posten som Demokraternes præsidentkandidat i 2016 ofte henviste til Danmark som et land, amerikanerne kunne lære noget af.

Men nu, hvor stormen løjer af, er det nok værd at træde tilbage og se på både shitstormen og forløbet, der i løbet af tre heftige døgn bragte ’amerikanske tilstande’ til Danmark, når det gælder disciplinen ‘fake news’.

Et stigende antal mediebrugere i USA stoler ikke det mindste på journalister, der på den baggrund har sværere og sværere ved at spille rollen som repræsentanter for ‘den fjerde statsmagt’

At troværdigheden for hele kommunikationsbranchen i USA (den politiske kommunikation, de amerikanske medier og journalistikken som fag) har lidt skade under præsident Trumps gigantiske, globale realityshow, er en sandhed med flere variable – eller et troldspejl, gennem hvilket virkeligheden kan se ud på mange måder.

På den ene side kan enhver, der kerer sig om redelighed og sandfærdighed med rette bekymre sig over syndfloden af tvivlsomme oplysninger i de såkaldte ‘partisan news’ (holdningsstyrede medier), hele vejen fra fordrejninger over til egentlige ‘fake news’ med bevidst brug af løgne og misledende fakta.

Et stigende antal mediebrugere i USA stoler ikke det mindste på journalister, der på den baggrund har sværere og sværere ved at spille rollen som repræsentanter for ‘den fjerde statsmagt’.

Man kan med rette frygte, at amerikansk politik er ved at degenerere til et rent ”Paradise Hotel” eller ”Love Island”

Samtidig lader stadig flere mediefolk sig også indrullere i en kamp, hvor medier enten modstræbende eller velvilligt agerer fra skyttegravene i kampen om dagens narrativ, som ofte kan reduceres til ”for eller imod Trump”. Uanset om det gælder et konkret politisk initiativ (sjældent), et løsrevet tweet (stort set dagligt) eller næste skandale/lækage/afslørende bog/afhopning, hyring eller fyring fra præsidentens indercirkel.

Man kan med rette frygte, at amerikansk politik er ved at degenerere til et rent ”Paradise Hotel” eller ”Love Island”, hvor intet handler om substans, og hvor seerne (vælgerne) blot lader sig underholde, hvorefter de via et klik med en mus sender den mindst populære eller mest kedelige deltager (kandidat) hjem.

The Trump Bump

På den anden side har en del amerikanske medier aldrig haft det så godt som nu. Donationerne vælter ind til undersøgende medier grundet bekymring over netop Trump.

Overtegnede holdt et par møder med en gammel BBC-ven i London hen over sommeren. Hun arbejder i dag for en amerikansk organisation, som bedriver netop denne type besværlige, undersøgende og langsommelige (og derfor også dyre) journalistik. ”Jeg var til en konference i Silicon Valley, og ved flere frokoster kunne den ene high net worth individual efter den anden stort set ikke vente til desserten, før de udskrev checks,” fortalte hun mig og lagde ikke skjul på sin overraskelse.

En af de gange, jeg mødtes med hende, kom hun lige fra et møde med chefer fra Google og Facebook i Storbritannien, der også havde signaleret, at de var særdeles interesserede i at hjælpe til med at styrke den seriøse, faktabaserede og verificerbare journalistik med ressourcer.

Kampen, herunder de metoder og våben, der anvendes, er altid langt mere hårdtslående, vild og blodig i USA, end den nogensinde er i Danmark. Og vores medieverden, der godt kan være barsk, personrettet og hård, er det rene te-selskab i sammenligning

Det sidste – vil kynikeren pege på – kan naturligvis også skyldes det noget flossede image (og tab af markedsværdi), som de store tech-giganter har lidt i kølvandet på især Facebooks samarbejde med det nu konkursramte Cambridge Analytica.

Der er brug for noget brandpleje og genoprettelse af tilliden hos brugerne, men uanset det faktum stod det klart for hende (som er en særdeles respekteret og mangeårig mediechef), at bølgen af angreb på medierne i USA fra allerhøjeste sted og skreddet hos især holdningsmedierne i USA har gjort appetitten efter ”saglige og ordentlige medier, man kan stole på” større blandt mange bekymrede amerikanere.

Flere af de amerikanske medier, som Trump har angrebet hårdest, såsom New York Times og Vanity Fair melder tilsvarende om et boom i antallet af betalende abonnenter – af og til kaldet The Trump Bump. Så kunne Trump på denne facon ende som en gave til journalistikken – en mand, der holder medierne på stikkerne, skærper opmærksomheden og gør journalistikken og den politiske kommunikation mere relevant?

Det blodige vilde vesten og Trish Regan

Uanset hvilken linse, man ser den politiske kommunikation igennem, er ét forhold sikkert: Kampen, herunder de metoder og våben, der anvendes, er altid langt mere hårdtslående, vild og blodig i USA, end den nogensinde er i Danmark. Og vores medieverden, der godt kan være barsk, personrettet og hård, er det rene te-selskab i sammenligning.

Men før den rutinerede læser blasert trækker på skuldrene og tænker, “ja, ja, det ved jeg altså godt, jeg har set “House of Cards”, og selvfølgelig var “Borgen” mere afdæmpet,” eller bare ræsonnerer, at alt jo er større, vildere og mere voldeligt i Guds eget våbenglade land, er det alligevel lærerigt at betragte den opstandelse, det vakte i Danmark, da vi søndag fik den lillebitte smagsprøve fra Trish Regan på, hvordan den slags gribes an på den anden side af Atlanten.

For det var en flodbølge af vrede reaktioner, der rejste sig i Danmark, da studieværten søndag gik til angreb på ’det socialistiske Danmark’ bevæbnet med en række fejlagtige eller fordrejede påstande.

Danmark beskrives som et land, hvor … ingen færdiggør deres studier eller besidder nogen synderlig arbejds- eller virkelyst (ud over at ”åbne cupcake-butikker”). Og så er der afgifterne på biler, oh la la

Her var mildest talt ikke mange danske skuldertræk, og måske var det bare godt. Ikke fordi der kom en halvbagt rettelse, men fordi reaktionen om noget viser den unisone danske forargelse og fordømmelse, og at ’fake news’ eller ’highly partisan news’, som amerikanerne kalder det, når medier ublu hapser et lille stykke virkelighed og rask væk fordrejer det uden smålig skelen til fakta endsige faktatjek, faktisk stort set ikke findes i den danske ’mainstream offentlighed’.

Vi er simpelthen ikke vant til den slags ’amerikanske tilstande’.

Intet initiativ, megaskatter og cupcakes over det hele

Man skal have været i koma for at have undgået at høre om indslaget i Danmark, så jeg skal ikke trætte læseren med et egentligt referat, blot en ultrakort repetition for dem, der måtte have været i et tempel inklusive yoga retreat eller på sen sommerferie med indlagt skærm detox:

Det tre minutter lange TV-indslag om socialismens elendigheder indleder med en intro om Venezuela, hvor vold, mord og røverier er dagens ret, mens der ikke findes arbejde eller mad. Dernæst kommer turen til Danmark, der beskrives som et land, hvor de plagede borgere betaler tårnhøje skatter og moms, og hvor gratis uddannelse og høj SU betyder, at ingen færdiggør deres studier eller besidder nogen synderlig arbejds- eller virkelyst (ud over at ”åbne cupcake-butikker”). Og så er der afgifterne på biler, oh la la.

Det oprindelige indslag var natten til onsdag set over 3,4 millioner gange alene på Facebook og foranledigede en ægte shitstorm på Twitter, der også blev opdaget af et par europæiske medier – f.eks. Huffington Post i Storbritannien, der muntrede sig med at gengive en lang række danskere, som tilbageviste de forkerte tal og oplysninger (det kan i øvrigt oplyses til benefice for feinschmeckere, at den besynderlige påstand om danskernes hang til cupcake-caféer stammer fra Michael Booths bog “The Almost Nearly Perfect People” om de skandinaviske lande. I bogen er lysten til at sælge cupcakes bare tilskrevet Norge).

Massiv shitstorm på Twitter

Fox Business er en snæver nichekanal, der ses i dagtimerne af cirka 200.000 mennesker i USA, hvilket er et såre beskedent tal, men som ikke desto mindre er den mest sete erhvervskanal i dagtimerne og nummer to efter den ældre erhvervskanal CNBC på døgnbasis.

Under Regans eget tweet med indslaget vrimler det med prominente danskere, der håner, kritiserer og latterliggør de ukorrekte påstande om skatteprocenter eller arbejdsløshed.

Man kan f.eks. følge tråden her:

I den danske debat skilte Anders Krab-Johansen fra Berlingske sig indledningsvis ud, idet han i et tweet om sagen mandag indtog det ledige standpunkt: Regan har ”desværre næsten ret i sin analyse,” hed det:

Det kom han ikke langt med, og senere i tråden indtog koncernchefen et noget mere afdæmpet synspunkt: først at studieværten ”påpegede et problem”, og senere igen, at hendes ”let fordrejede pointer er værd at diskutere.”

Det skete efter, at netop finansminister Kristian Jensen havde været på banen med et modsvar, og efter at flere kritikere havde belyst påstandene om især produktivitet og skat.

Kristian Jensen to the rescue

Finansministeren gik også ud via både Twitter og Ritzau med et for ham ukarakteristisk både folkeligt og farverigt sprogbrug:

”Det er helt vildt overdrevet og utroværdigt. Det er simpelthen udtryk for, hvor politiserende amerikanske nyheder er blevet. Fuldstændig løsrevet fra fakta bruger man indslag til så fejlagtige påstande,” lød det til RB, hvor han også karakteriserede Fox Business’ sammenligning af Danmark med Venezuela som ”uhørt”:

“Venezuela er en socialistisk diktaturstat. Danmark er en fri, reguleret markedsøkonomi. Vi er i alle statistikker en af de mest åbne, frie økonomier.”

På Twitter fik Venstres kronprins også massiv opbakning, da han skrev. “Undskyld min direkte sprogbrug, men hun skal simpelt hen ikke pisse på Danmark. Jeg vil ikke finde mig i, at noget så nederdrægtig forkert bliver fortalt.” Han kaldte Regan for ”løgnagtig”.

Den danske ambassadør i Washington Lars Lose var også ude på Twitter med dels korrektion af fakta, dels en bemærkning om de famøse cupcakes:

Om den type journalistik, som ikke blot Fox Business, men som de holdningsbårne studieværter for hovedkanalen Fox News bedriver generelt, sagde Kristian Jensen til RB: ”USA har sluppet fakta i sin politiske journalistik. Det er meget, meget farligt. Hvis man slipper, at journalistik ikke skal have sin rod i fakta. Så slipper vi det, der har bygget vores demokrati op”.

Og han tilføjede et citat, han ofte bruger, der stammer fra den amerikanske diplomat og rådgiver for fire præsidenter, Daniel Patrick Moynihan:

”Alle har ret til deres egne holdninger, men ingen har ret til deres egne fakta.”

Finansministeren var også ude med et engelsksproget tweet til ære for amerikanerne og Regan, hvor han bl.a. fremviste statistikker fra OECD, der viser, at Danmarks produktivitet og arbejdsvillighed slår USA’s:

Her fik han et lille pip af et hjemligt modspil fra LA’s Joachim B. Olsen, der fremhævede at erhvervsfrekvensen i Danmark godt nok er højere end i USA, men at amerikanerne arbejder flere timer per dag end danskerne gør. Men selv Olsen endte med at erkende, at Regan også ”siger en masse vrøvl”.

Ingen slinger i valsen hos Berlingske eller CEPOS

På Krab-Johansens avis, Berlingske Tidende, gennemgik en journalist tallene med en uafhængig økonom tirsdag, og rubrikken på avisens artikel er sigende: ”Økonom dumper amerikansk indslag om Danmark: »Manipulerende« og »fejlagtigt«”, og i en anden artikel konstateres det ved hjælp af OECD’s tal, at andelen af beskæftigede faktisk er højere i Danmark. Det kan man læse mere om her.

Dertil kommer, at selvom der findes mennesker i Danmark, der betaler 56 procent i marginalskat, så er det under en procent af skatteyderne. Tre fjerdedele af danskerne betaler ifølge Skatteministeriet under 30 procent.

Til Berlingske forklarer økonom Jens Hauch endvidere i sidstnævnte artikel, at Danmark og danskerne ikke er ”dybt forgældede, som TV-værten påstår i udsendelsen. Den danske statsgæld målt som andel af BNP er 50 procent. For USA’s vedkommende lyder tallet på 125 procent – altså mere end dobbelt så meget.”

”De danske husholdninger har også store formuer, som langt overstiger deres gæld, ligger i den lave ende blandt OECD-landene og meget lavere end USA,” hedder det.

Hauch henviser blandt andet til en rapport fra Kraka, hvor han arbejder. Her kan man se, at den danske nettoudlandsformue som andel af BNI ligger på 40 procent. For USA er tallet negativt med knap minus 40 procent.

Men det var ikke kun alle danske medier – som alle havde lavet faktatjek – og den borgerlige Venstre-finansminister, der var ude at afvise. Også den gennemført liberale tænketanksdirektør Martin Ågerup fra CEPOS var ude med riven på Twitter og tilbagevise ”den vildledende video”:

“Fox video is very misleading, especially comparison with Venezuela. Denmark has high economic freedom, (relatively) open borders to trade, sound money, rule of law, good institutions, low corruption, good protection of private property,” lød det.

Hvor taler Regan sandt – hvis hun gør?

Har Trish Regan så fat i noget som helst i indslaget? Sammenligningen med Venezuela er nu trukket tilbage og fremstod også som det mest bizarre og urimelige (hvis nu vi lader de famøse cupcakes ligge).

Jovist – i de fleste indslag af denne karakter er der en kerne af sandhed, og så virker de også bedst. Visse USA-interesserede vil måske i den kontekst erindre Trumps angreb på Sverige eller et andet indslag hos Judge Jeanine, der hævdede at byen Birmingham i Storbritannien var underlagt sharialov og udenfor politiets beføjelser (her rystede Fox op med en undskyldning efter massive britiske protester).

Regan har ret i, at danske unge studerer i flere år end de amerikanske (bare ikke over seks år, som hun siger). Det skyldes også, at mange amerikanske studerende tager tre-årige BA-uddannelser og ikke fem-årige Mastergrader (som derudover også ofte kun er normeret til fire år). De danske studerende får også SU, som studieværten korrekt nævner, men hvor Regan kun ser omkostninger og manglende tilskyndelse til at arbejde og blive færdig med at læse til tiden, nævner hun ikke, at langt flere i Danmark end i USA får både en mellemlang og en lang videregående uddannelse, der som regel giver adgang til bedre jobs.

Der, hvor Regan er tættest på at have 100 procent ret, er at momsen i Danmark er 25 procent, og at den danske bilafgift er blandt verdens højeste. Dog er den ikke længere 180 procent, som hun siger, men lige nedsat til 150. Men her kan man tilgive Fox for ikke at have været opmærksom på det seneste forlig om sagen.

Men alt i alt kan man med sindsro – som Washington Post gør i deres faktatjek – uddele ”fire Pinocchionæser ud af fem”.

Hurra – fake news afvises i Danmark

På baggrund af ovenstående storm af kritik over Trish Regans syndige hoved kan man drage en sjældent glædelig konklusion:

Danske medier, politikere og meningsdannere er – på tværs af ideologi og partiskel – faktisk rørende enige om at afvise løgne, vildledninger og manglende faktatjek i politiske og økonomiske debatter.

Selv de få, der var fristet til at begå velfærdsstatskritik med udgangspunkt i shitstormen – såsom Joachim B. Olsen og Anders Krab-Johansen – trak i land og medgav både, at der var manipuleret med argumenterne – sandheden er simpelt hen en anden – og at sammenligningen mellem Danmark og Venezuela er helt ude i hampen.

Det er slet ikke så ringe endda. Og det udløste en – om end lidt forkølet, men lidt har også ret – præcisering, korrektion, rettelse.

Konservativ indenrigspolitisk spin

Der bør dog begås et efterskrift til denne positive konklusion.

Nemlig den del, som jeg selv skrev om tidligere på ugen i en bloganalyse for fagbladet Journalisten, nemlig et bud på, hvorfor Fox Business bragte indslaget.

Hvorfor bringe ’fake news’, hvor man ikke tjekker fakta?

At det bringes med overlæg er sikkert. Hverken Fox News eller Regan er dumme. Sidstnævnte har en BA fra Columbia University og er tidligere respekteret TV-vært for såvel Bloomberg som CNBC. Hun var også drivkraften bag den mest sete undersøgende TV-special nogensinde i CNBC’s historie om den amerikanske marihuanaindustri.

Indslaget om Danmark og Venezuela handler med andre ord ikke det mindste om de to lande. Ikke det mindste, men udelukkende om én ting: den indenrigspolitiske debat i Amerika

Og her vil jeg tillade at citere mig selv fra førnævnte bloganalyse:

“Tilrettelæggerne og studieværterne hos Fox News er sat i verden med ét eneste formål: at tilfredsstille seerne og de annoncører og abonnenter, der udgør kanalens forretningsgrundlag: de mest konservative, ældste og hvideste amerikanske TV-seere.” Læg mærke til ordet ”amerikanske” – ikke danske.

Indslaget om Danmark og Venezuela handler med andre ord ikke det mindste om de to lande. Ikke det mindste, men udelukkende om én ting: den indenrigspolitiske debat i Amerika, hvor stationen skal sørge for, at dens konservative base ikke siger kanalen op.

Her er det imidlertid – som et lille lys i mørket – på sin plads at huske på, at de største amerikanske TV-kanaler er ’de gamle’ broadcast-medier NBC, ABC og CBS, der ses af mange flere amerikanere end kabel-betalingskanalerne CNN, FOX News og MSNBC, som kun ses af omkring tre millioner primetime-seere daglig – blot 1,2 millioner ser aftennyheder her ud af en befolkning på over 325 millioner mennesker.

Men fordi broadcast-kanalerne ikke kan ses udenfor USA, glemmes de ofte, når danske medier beskæftiger sig med amerikansk TV (og husk i øvrigt også, at de unge amerikanere overhovedet ikke får deres nyheder fra TV; blot ni procent ser TV for nyheder i aldersgruppen 18-29).

Indslaget handlede med andre ord om at kritisere Bernie Sanders og de venstreorienterede demokrater, der nævnes til slut i indslaget. Og om at tilfredsstille nogle fordomme, der ikke lader sig afficere af, at tallene ikke rigtig stemmer, eller om det er nordmænd eller danskere, der drømmer om at starte cupcake-caféer.

Danmark var blot en lille rekvisit på visit i et langt større amerikansk drama, og det, der tæller for Fox Business og programmets seere, er det, som Regan slog fast i sin opklaring: ”Socialisme er ikke vejen fremad”. Så ved vi det.

Hovedfoto: Wikiemedia Commons.

Indlægget har tidligere været bragt på Kommunikationsforum.

 

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 14. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Danmark