MUSIK // ANMELDELSE – På ryggen af netop udgivne Light Verse viste Sam Beam og Co. med sine stille og atmosfærefyldte sange, hvor singer-songwriter/folk-pop-skabet skal stå.
Fuldskæg, charmerende ydmyghed og akustisk guitar. Enkle arrangementer og litterære og billedskabende tekster.
Sam Beam har under bandnavnet Iron & Wine siden debuten med The Creek Drank the Cradle i 2002 bevæget sig på et meget højt niveau udi singer-songwriter/folk-pop. Først helt akustisk, senere med større og mere eksperimenterende lydbillede.
Beam indspillede debuten i sit hjemmestudie, men allerede på Our Endless Numbered Days fra 2004 var der både band og rigtigt studie med. Iron & Wines tredje album, The Shepherd’s Dog (2007) var afslutningen på en indledende akustiskpræget trilogi.
Siden har Sam Beam eksperimenteret i forskellige retninger uden at forsvinde fra sig selv.
Mandag aften stod han suppleret af ikke kun fem musikere på scenen i DR Koncerthuset, men også to kunstnere fra den Emmy-prisvindende Manual Cinema, der arbejdede live med tre projektorer.
Beam har stor tillid til sine stille og atmosfærefyldte sange
På en storskærm bag Beam og bandet blev vi simpelthen diverteret med sublimt skyggeteater – bl.a. landskaber, huse, mennesker, fugle på himlen, flaksende sommerfugle, kanin på flugt fra ræv og andre historierne, der blev serveret så poetisk og fint, at det momentvis næsten kunne tage opmærksomheden fra den ellers gode musik.
Iron & Wines syvende album, det virkelig fine Light Verse, der har større orkestrale momenter undervejs, udkom i april i år.
Aftenen bestod mestendels af de helt nye sange fra albummet, der er højt niveau Iron & Wine-classic, og udvalgte numre fra den indledende trilogi af albums (opdaterede og omarrangerede til bandets nuværende udtryk, der er ret ’jammende’, næsten funky) med spredte indspil fra andre udgivelser.
Vi begyndte med ildebrand bag bandet, men Beam er grundlæggende ude i et positivt ærinde. Der er en stille glæde og optimisme i hans sange inde bag den nostalgi og romantik, de er svøbt i. Både sange og skyggespil bevægede os hurtigt ind i smil og rolig glæde.
Beam har stor tillid til sine stille og atmosfærefyldte sange og formår at skifte tone og tempo lige præcis, når det hele læner sig op af noget for stillestående.
Musikkens berømte højere enhed
De fleste numre fra seneste album blev spillet. Den stærkt swingende ”Anyone’s Game”. Den flotte duet “All in Good Time”, som Fiona Apple medvirker på på Light Verse, men her live med Lizzie No, der havde varmet op for Iron & Wine, med linjerne ”All in good time, our plan went to shit/I told my future by reading your lips/You wore my ring until it didn’t fit/All in good time.”
Den længselsfulde og besjælede ”Taken By Surprise”: ”If she ever comes back around/Just to slam an open door/Or to lay her hand in mine/I don’t get taken by surprise anymore.” ’Sweet Talk’, glad og dansende
‘Who’s here, let’s dance/Let’s play right into the hands/Of a wonderful life, of a wonderful life’.
Og ind imellem de ældre signatursange, som fx “Caught in the Briars” (Ghost on Ghost, 2013). Det lille mesterværk “Call It Dreaming” fra 2017-albummet Beast Epic med de fine linjer: ‘Cause the sun isn’t only sinking fast/Every moon and our bodies make shining glass/Where the time of our lives is all we have/And we get a chance to say/Before we ease away/For all the love you’ve left behind/You can have mine’. Og “Flightless Bird, American Mouth” fra The Shepard’s Dog (2007).
Beam havde selskab af bassist Katie Ernst, violinisterne Rhea Fower og Lauren Baba, keyboardspiller Rob Burger og trommeslager Beth Goodfellow, en tight kvintet, hvis sammenspil i frie og med mellemrum ligefrem funky arrangementer gav krop og fylde til Beams enkle kompositioner, og ikke mindst supplerede de Beam med flotte kor- og anden stemmer.
Skygger på en væg er lige så gammelt som menneskene selv. Manual Cinemas skyggeteater var det perfekte akkompagnement til Iron & Wines organiske naturlighed. Lyden i DR Koncerthuset var som altid både skarp, dyb og varm. Den flotte sal var simpelthen ideel til både musik og det magiske teater.
Den berømte højere enhed blev næsten ramt. Sam Beam og Co. viste, hvor singer-songwriter/folk-pop-skabet skal stå.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
