Dødløft: Når Bjerget og Bæstet tørner sammen, sender det rystelser ud i sporten

i Sport/Kultur af
STÆRKMÆND // ESSAY – Den nuværende indehaver af verdensrekorden i dødløft, ”Bjerget”, har sendt en direkte krigserklæring til sin nærmeste rival, ”Bæstet”: Mød mig i bokseringen. Det er ikke kun æren, men store summer der er på spil, skriver Brian Traantoft Rasmussen.

Den 2. maj 2020 skrev den islandske stærkmand, Hafþór Júlíus Björnsson, sig ind i historiebøgerne som den første person i verden til officielt at dødløfte over 500 kg. Det skete i hans lokale træningscenter, Thor Power, på Island, hvor han formåede at hive 501 kg op fra jorden, efter officielle regler og under overværelse af legenden, landsmanden og nuværende stærkmandsdommer, Magnús Ver Magnússon.

Dermed slog den gigantiske Hafþór, der for de fleste nok er bedre kendt som Gregor ”The Mountain” Clegane fra HBO-serien Games of Thrones, den gamle rekord på de magiske 500 kg, der blev sat af den engelske stærkmandskonkurrent Eddie Hall tilbage i 2016.

Spørgsmålet var bare, spurgte Hafþór retorisk – mens han prustende pegede på kameraet med en finger så tyk som de flestes håndled, ”Are you ready?”

Dengang var stærkmandsverdenen, trods et overvejende massivt tyngdepunkt, ved at tumble bagover af begejstring – for selvom en lille håndfuld stærkmænd, og dermed flere løftere end nogensinde før, havde udmærket sig i konkurrencen i årets løb og opnået solide løft på den gode side af 450 kg (fx Brian Shaw, Terry Hollands og Benedikt Magnússon), så var 500 kg i kongedisciplinen konventionel dødløft fuldstændig vanvittig.

Eddie ”The Beast” Hall havde som den første nogensinde gjort det umulige.

Banen kridtet op til kamp

Nu hedder verdensrekorden så 501 kg, og guldtrofæet har skiftet ø. Her kunne man vælge at sætte et punktum og ganske enkelt afslutte sagaen om dødløftet. Men det ville være både kedeligt og en grov simplificering af hele fortællingen om to af de nok største kamphaner i stærkmandsuniverset i moderne tid.

For hverken ”The Mountain” eller ”The Beast” har for vane at forlade valpladsen i stoisk stilhed efter endt kamphandling, og d. 2. maj var da heller ingen undtagelse. Knapt havde den 206 cm høje Hafþór smidt det halve ton+1 dundrende til jorden, brølet af sine lungers fulde kraft og modtaget online-lykønskninger fra konkurrerende kollegaer, før han kækt sendte umanerligt syngende lussinger ud i æteren til Eddie i England: Hafþór proklamerede, at han havde underskrevet en syvårig kontrakt med CoreSport, den mest lukrative kontrakt i sit liv, at han vidste, at Eddie Hall havde modtaget en lignende, og at han nu kun ventede på, at Hall ville underskrive sin version.

Dermed sendte ”The Mountain” en direkte krigserklæring til ”The Beast”, for en del af kontrakten går nemlig ud på, at de to kæmper skal fortsætte dysten, dog på lidt uvant grund – den næste styrkeprøve for de hærdebrede mænd på henholdsvis 164 kg (Eddy) og 205 kg (Hafþór) skal foregå i den kvadratiske ring.

Hafþór lukkede nemlig interviewet med at påpege, at han havde smadret Halls rekord og nu var klar til at smadre Hall i bokseringen. Spørgsmålet var bare, spurgte Hafþór retorisk – mens han prustende pegede på kameraet med en finger så tyk som de flestes håndled, ”Are you ready?”.

Og så var banen endnu engang kridtet op til kamp.

Lige – på papiret

Rivaliseringen mellem de to jævnaldrende kamphaner har efterhånden nogle år på bagen, og Magnús Ver Magnússon, dommeren der officielt godkendte Hafþórs sensationelle løft hin lørdag aften for en lille uge siden, spiller faktisk en ikke så uvæsentlig rolle i denne opsigtsvækkende tvekamp.

Det var nemlig ham, der i finalen i World Strongest Man 2017 underkendte én af Hafþórs gentagelser i, ironisk nok, disciplinen Viking Press. Denne kendelse kostede Hafþórs ét point i det samlede regnskab og var dermed, ifølge ham selv, den direkte årsag til, at han lige akkurat tabte finalen til selveste Eddie Hall.

Og for at gnide en solid dosis salt i såret, hører det også med til fortællingen, at selvsamme Magnús Ver Magnússon er en af de mest vindende stærkmænd nogensinde og en helteskikkelse fra den æra i stærkmandshistorien, hvor Island dominerede i stort set samtlige styrkekonkurrencer verden over.

Fire Verdens Stærkeste Mand-trofæer, et utal af skinnende internationale medaljer og otte nationale titler kunne den ydmyge islænding hente hjem i sine velmagtsdage i perioden 1988-2004.

Derfor nyder Ver Magnússon da også en vis ikonisk status på Island den dag i dag, og han er uden tvivl en sportsudøver, som Hafþórs er opflasket med. Og for at det ikke skal være løgn, var det ingen ringere end Ver Magnússon, der i 2008 fik den dengang kun 20-årige skadesplagede basketballspiller Hafþór Júlíus Björnsson til at fokusere seriøst på styrkelivet og droppe boldspillet, da de tilfældigvis stødte på hinanden under en træning i det lokale center. At det derfor skulle være idolet Ver Magnússon, der afsagde den famøse kendelse tilbage i 2017, må have gjort lidt ondt på kolossen Hafþór.

Den årelange fight har selvfølgelig også udspillet sig i blodige slag på de officielle Twitter-kontoer, YouTube-kanaler og fangrupper

Men at Hafþór påstod, og fortsat hårdnakket påstår ved enhver given lejlighed, at han ”blev frarøvet” trofæet i 2017 som følge af en fejlkendelse, og ikke fordi Eddie var stærkere end ham, er altså rivaliseringsrod, og Eddie har aldrig været sen til at give kontante gadedrengesvar på tiltale. Stemningen blev ikke ligefrem meget bedre af, at Hafþór vandt World Strongest Man året efter, hvor Eddie valgte ikke at forsvare sin titel af sundhedsmæssige og personlige årsager.

Så nu, men altså kun på papiret hvis du spørger Hafþór, står de lige, omend kun i dén specifikke konkurrence. For Hafþór har selvfølgelig aldrig været sen til at påpege, at han har vundet væsentlig mere end rivalen til internationale stævner igennem tiden. Og den her årelange fight har selvfølgelig også udspillet sig i blodige slag på de officielle Twitter-kontoer, YouTube-kanaler og fangrupper.

Trash-talking

Eddie havde allerede i månederne op til rekordforsøget proklameret, at han ikke stolede på Hafþór, at han var ”a scumbag”, uden ”sportsmanship” og burde udføre sin såkaldte verdensrekord til et nationalt eller internationalt konkurrencestævne og ikke i sit lokale træningscenter. Men her blev både Eddie og Hafþór dog overgået af en organisme mægtigere end dem begge.

For Hafþór skulle faktisk have deltaget i en national stærkmandskonkurrence og dér, efter alle kunstens regler, have udført sit dødløft, men stævnet blev aflyst grundet coronaen og karantænerestriktioner. I den forbindelse fik Eddie da også lige sendt en moraliserende sviner afsted til Hafþór for overhovedet af ville forsøge løftet i et lukket lokale i disse smittetider.

Men knapt havde Hafþór altså offentligt udfordret Eddie Hall på ESPN’s sendeflade den 2. maj 2020, før Eddie tog til genmæle på sin officielle YouTube-kanal. Udover at betvivle de forhold, hvorunder løftet var blevet foretaget, udbasunerede Eddie i en passiv-aggressiv stil, at han var ”1000%” klar på at underskrive den kontrakt, at han ville træne hårdere, forbedre sig bedre og gøre alt hvad der stod i hans magt for at træde ind i den ring og rive ”dit fucking hovede af”.

Og ifølge Eddie har hans egen motivation for at deltage i boksekampen ingenting at gøre med dødløftsfejden eller pengepuljen – det er derimod en reaktion på det helt utilgivelige, at Hafþór officielt kaldte Eddie for en snyder og svindler tilbage i 2017 og desuden spredte rygter om, at konkurrencens discipliner var udvalgte og skræddersyede til Eddie.

Nedtælling

Og nu står vi altså her på sidelinjen, alle os, der i årevis har fulgt den tudsegamle nichesport igennem tykt og tyndt og er en smule splittede. For selvom der igennem historien var været lignende skallesmækkende fejder imellem legendariske stærkmænd, tænk bare på Jón Páll Sigmarsson og Bill Kazmaier i 1980’erne eller Phil Phister og Mariusz Pudzianowski i 00’erne, og selvom disse intense testosteronudladninger ofte fungerer som opkvikkende adrenalinindsprøjtninger for både deltagere og publikum før og under stævnerne, er der måske alligevel noget andet og mere på spil i denne her omgang.

For er vi vidne til en stigende kommercialisering af stærkmandssporten, hvor selviscenesættelse og trash-talking, som vi kender det fra bokseverdenen og wrestling, for fremtiden vil vinde gradvist større indpas og blive normen frem for undtagelsen? Og vil det på længere sigt medføre et troværdighedstab for sporten, hvis det bliver kutyme, at modstandere og trænere offentligt kører smædekampagner imod hinanden, organisationerne og forbundet, hver eneste gang der sættes en ny verdensrekord?

Et så direkte og ret alternativt face-to-face-opgør har man aldrig tidligere set i stærkmandsporten

Måske er det bare sådan sporten naturligt udvikler sig, men jeg håber det virkelig ikke, for det vil være at lefle for laveste tivoliserende fællesnævner og ikke vise sporten, dens udøvere og dens lange tradition den fornødne respekt.

Samtidigt er vi dog også mange, der alligevel ser frem til opgøret, Titanernes Kamp, med mere end almindelig spænding, for et så direkte og ret alternativt face-to-face-opgør har man aldrig tidligere set i stærkmandsporten.  Og skulle man tro de internationale sportsoverskrifter 4. maj, er kampen allerede underskrevet, bekræftet og rammesat til at løbe af stablen til september 2021 i intet mindre end gamblernes hellige by, Las Vegas.

Jeg håber, at det er en engangsforestilling, et øjeblik i stærkmandshistorien, og ikke en praksis andre stærkmænd vil tage ved lære af fremover, men når det nu er sagt, kan jeg alligevel ikke lade være med at tælle ned til den dag, hvor Hafþór ”The Mountain” Júlíus Björnsson skal møde Eddie ”The Beast” Hall i den legendariske, kanvasbeklædte valplads og afgøre deres tvekamp én gang for alle.

Tilbage er måske bare spørgsmålet, om man overhovedet kan opdrive boksehandsker i den størrelse. Det får vi nok afklaret i løbet 2021.


Illustration: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Brian Traantoft Rasmussen (f. 1989) er BA i historie, BA i religionsvidenskab og Cand. soc. i Development and International Relations med specialisering i Global Refugee Studies fra Aalborg Universitet København.

Han arbejder som museumsinspektør på Nationalmuseet, men har desuden skrevet reportager om palæstinensiske flygtningelejre i Libanon, kinesisk indflydelse i Vietnam, om arbejdsmigration i Filippinerne, om Marokkos besættelse af Vestsahara og om livet som Sahrawi-flygtning i Algeriet, foruden artikler om nicheområderne videnskab, religion og kultur i 1700-tallets Danmark.

Han er desuden anmelder af faglitteratur på historie-online.dk.