
IRAK // POVCAST – I denne uges udgave af podcasten Bag om Mellemøsten handler det om Irak, hvor befolkningen lider under voldsom varme. Hvad stiller landet, der i forvejen må kæmpe med alskens alvorlige problemer, op? Det taler Yasmin Abdel-Hak om i denne POVcast.
Irak lider i disse måneder under voldsomt høje varmetemperaturer og tiltagende vandmangel. Hvad gør man som land, når elektriciteten fejler, der mangler vand, ørkenen spreder sig, og både vand og luft er forurenet? Samtidig er landet fyldt med politiske grupperinger, der er klar til at skabe uro.
Landet døjer i disse måneder med temperaturer på over 50 grader. Ekstrem hede er i sig selv et problem, men hvis det kombineres med faldende vandstand i landets floder, manglende elektricitet, et stigende befolkningstal og tiltagende ørkenspredning, har man en farlig cocktail, der er en meget stor udfordring for et på mange måder stadig skrøbeligt land.

Og der er masser af politiske kriser at forholde sig til. Koranafbrændinger i Sverige foran den irakiske ambassade fører nemlig til uro både i Bagdad og i det politiske landskab i landet. For mange politiske aktører står klar til at manifestere sig op til de kommende provinsrådsvalg, der kan vende op og ned på det eksisterende politiske landskab i landet. Lyt med her og bliv klogere på et land i dyb krise.
Lyt til POVcasten om Irak her:
Her finder du flere Bag om Mellemøsten POVcasts.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.