Ruslands indblanding i USA’s præsidentvalg i 2016 og dets formodede hacking af den franske præsident Emmanuel Macrons valgkampagnes servere burde ikke overraske nogen, når man kender præsident Vladimir Putins (mis)forståelse af blød magt, skriver USA’s tidligere viceforsvarsminister Joseph S. Nye. Men selvom den russiske informationskrig har haft en vis succes med at skabe forstyrrelser, der fik indflydelse på det amerikanske præsidentvalg i 2016, så har den i sidste ende fejlet.
Før sit genvalg i som russisk præsident i 2012 sagde Putin til en Moskva-avis: “Blød magt er en samling af redskaber og metoder til at opnå udenrigspolitiske mål uden anvendelse af magt, gennem information og anden form for påvirkning”.
Set fra Kremls perspektiv var “farverevolutionerne” i nabolandene og det arabiske forår eksempler på USA’s anvendelse af blød magt som en ny form for hybridkrig. Begrebet blød magt blev inkorporeret i 2013 i Ruslands udenrigspolitiske koncept, og i marts 2016 udtalte den russiske generalstabschef Valery Gerasimov, at besvarelse af sådanne fremmede trusler “ved brug af konventionelle tropper er umuligt; de kan kun imødegås med samme hybridmetoder.”
Blød magt
Hvad er blød magt? Nogen tror, at det betyder enhver indsats uden brug af militær magt, men det er forkert. Blød magt er evnen til at få, hvad man ønsker, gennem tiltrækning og overtalelse i stedet for gennem trusler om tvang eller tilbud om betaling.
Blød magt er hverken godt eller skidt i sig selv. Værdidomme bygger på mål, midler og konsekvenser. Det er ikke nødvendigvis bedre at vride hjerner end at vride arme (selvom offeret normalt har mere kontrol over mentale end fysiske overgreb). Osama bin Laden hverken truede eller betalte de mænd, der fløj ind i World Trade Center i september 2001: han tiltrak dem med sine ideer om onde gerninger.
Den bløde magt i form af tiltrækning kan bruges til offensive formål. Mange lande har længe brugt milliarder på påvirkning af offentligheden gennem diplomati og medier i et spil om tiltrækningskraft – kampen om “hearts and minds.” Instrumenter som Marshall-planen og Voice of America var blød magt, der var med til at bestemme udkommet af den kolde krig.
Informationskrig kan bruges offensivt til at nedgøre rivaler, og dette kan betegnes som “negativ blød magt”. Ved at angribe andres værdier, kan man begrænse deres tiltrækningskraft og dermed deres relative bløde magt.
Efter den kolde krig har den russiske elite troet, at målet med EU’s og NATO’s udvidelser og de vestlige bestræbelser på udbredelse af demokrati var at isolere og true Rusland. Som svar har de forsøgt at udvikle den russiske bløde magt ved at fremme en ideologi bygget på traditionalisme, staters suverænitet og national eksklusivitet. Dette gav genklang i lande som Ungarn, hvor premierminister Victor Orbán har lovprist det “illiberale demokrati”, og i diasporaen langs Ruslands grænse, i fattige lande i Centralasien og blandt højrepopulistiske bevægelser i Vesteuropa.
Informationskrig kan bruges offensivt til at nedgøre rivaler, og dette kan betegnes som “negativ blød magt”. Ved at angribe andres værdier, kan man begrænse deres tiltrækningskraft og dermed deres relative bløde magt.
Naming and shaming
Græsrodsbevægelser har længe vidst, at multinationale selskaber er sårbare over for at få værdien af deres brand ødelagt ved naming and shaming-kampagner. Tilgængelig dokumentation indikerer, at da Rusland begyndte deres indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2015, var deres formål at besudle og diskreditere den demokratiske proces i USA. Valget af Donald Trump, der havde rost Putin, var en bonus.
Nu er den russiske indblanding i de europæiske demokratiers nationale politik beregnet på at reducere NATO’s popularitet, kernen i den vestlige hårde magt, som Rusland betragter som en trussel. I det 19. århundrede afhang overherredømmet i Europa af, hvis hær der vandt; i dag afhænger det også, af hvis fortælling vinder.
Informationskrig går videre end blød magt, og det er ikke nyt. Manipulation af ideer og valghandlinger ved hjælp af kontant betaling har en lang historie, og Hitler og Stalin var pionerer i radioangreb. Men udsendelser, der forekommer for propagandistiske, mangler troværdighed og virker ikke overbevisende for – eller udgør blød magt over for – visse dele af publikum.
Et spil om troværdighed
International politik er blevet et spil om konkurrerende troværdighed, og derfor er udvekslingsprogrammer, der udvikler personlige relationer mellem studerende og unge ledere, ofte meget mere effektive midler til blød magt. I 1960’erne sagde radiojournalisten Edward R. Murrow, at den vigtigste del af international kommunikation ikke er de titusinder kilometer elektronik men den sidste meter med personlig kontakt.
Men hvad sker der i vore dages verden med sociale medier, hvor “venner” er et klik væk, falske venner er nemme at fabrikere, og fake news kan genereres og spredes af betalte trolls og mekaniske bots? Rusland har perfektioneret disse teknikker.
Udover formelle public diplomacy-talerør som Russia Today og Sputnik har Rusland ansat en hær af betalte trolls og botnets til at generere falske informationer, der siden kan rundsendes og legitimeres, som om de var sande. Men i 2016 gik den russiske militære efterretningstjeneste et skridt videre ved at hacke det private netværk hos Democratic National Committee, hvor de stjal informationer og offentliggjorde dem online for at skade Hillary Clintons valgkampagne.
Bagslag
Selvom informationskrig ikke er nyt, gør informationsteknologien det billigere, hurtigere og mere vidtrækkende, ligesom det er vanskeligere at spore og lettere at benægte. Men selvom den russiske informationskrig har haft en vis succes med at skabe forstyrrelser, der fik indflydelse på valget i USA i 2016, har den fejlet som middel til blød magt. Portland Consultancy i London udgav et “Soft Power 30” index, der har Rusland som nummer 27.
I 2016 fandt Finlands Institute of International Affairs, at russisk propaganda havde ringe indflydelse på vestlige mainstream-medier og aldrig havde resulteret i nogen ændringer af politik.
I 2016 fandt Finlands Institute of International Affairs, at russisk propaganda havde ringe indflydelse på vestlige mainstream-medier og aldrig havde resulteret i nogen ændringer af politik. Og en meningsmåling lavet af Chicago Council on Global Affairs i december viste, at Ruslands popularitet blandt amerikanere ikke har været lavere siden 1986 under den kolde krig.
Det er ironisk, at den russiske informationskrig ikke har givet dem en “Trump bonus”, fordi det samtidig har handikappet den amerikanske præsident, at Ruslands bløde magt mod USA er blevet reduceret. Som nogle analytikere har påpeget, er det bedste svar på en “byge af usandheder” ikke at forsøge at tilbagevise hver enkelt løgn, men at advare om og forebygge mod processen. Som Macrons sejr har bevist, kan de europæiske valg i 2017 drage fordel af at advare på forhånd.
Hovedillustration: Russia Today.
Oversættelse: Lisa Rasmussen.
Copyright: Project Syndicate
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
