RUGEMODERSKAB // KRONIK – Betalt rugemoderskab er ulovligt i Danmark. Alligevel bliver der født danske børn ved betalt surrogasi, og nu ønsker ligestillingsminister Trine Bramsen at finde løsninger til medfædre og lovliggøre kommerciel surrogasi. Men derved negligeres både barnets tarv og beskyttelse mod reproduktiv udnyttelse af kvinder, skriver Kirsten Skafte, psykolog og bestyrelsesmedlem af Feministisk Forandring. “Danmark bør ikke i ligestillingens navn vedtage love, der gør kvinder til produktionsenheder, som kan udnyttes kommercielt,” fastslår hun.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Et borgerforslag om at ligestille medfædre med medmødre fik 65.000 underskrifter på to dage.
Det populære forslag (B 72) blev støttet af alle partier i Folketinget, med undtagelse af Dansk Folkeparti, ved behandlingen den 31. marts 2022. Folketinget anerkendte dermed, at to mænd kan være forældre sammen, ligesom to kvinder kan det.
Ligestillingsminister Trine Bramsen koblede i sin fremlæggelse medfaderskab med surrogasi (rugemoderskab). “Når vi taler om to fædre, vil der også være en kvinde, som bærer og føder barnet, og de kvinder skal vi beskytte,” sagde hun.
Mon alle underskriverne havde overvejet, at de med deres underskrift kunne være med til at bane vejen for lovliggørelse af betalte rugemoderskaber i Danmark?
Betalte rugemoderskaber er ulovlige
Det fremgår af Børnelovens § 31, at en aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig.
I 2008 og 2013 blev Etisk Råd spurgt om Rådets indstilling til rugemoderskaber i forbindelse med behandling af spørgsmålet i Folketinget. Rådet udtalte:
“1. Det bør fortsat ikke være muligt for danske borgere at indgå kommercielle rugemoderskabsaftaler hverken i Danmark eller i udlandet.
2. Det bør fortsat ikke være tilladt at annoncere efter rugemødre.
3. En kvinde kan ikke efter fødslen tvinges til at afgive sit barn under henvisning til en aftale eller kontrakt om rugemoderskab.
4. Overdragelsen af forældremyndighed, adoption eller stedbarnsadoption bør under alle omstændigheder kun finde sted, hvis det skønnes at være til gavn for barnet.”
(Etisk råds udtalelse om rugemødre findes i sin helhed her).
Etisk Råds 10 år gamle holdning til spørgsmålet om rugemoderskaber er blevet overhalet af både en lovlig og en ulovlig praksis. Rådets aktuelle holdning er ikke blevet efterspurgt.
I dag er altruistiske surrogatmoderskaber lovlige i Danmark. Altså den situation, hvor en nærtstående kvinde af sit hjertes godhed og uden betaling bærer og føder et barn til andre.
Kommercielle surrogataftaler er derimod ulovlige. Det er hverken tilladt at formidle surrogataftaler eller at annoncere for surrogasi, jf. Adoptionslovens § 33. Overtrædelse kan straffes, jf. § 34.
Selv om betalte rugemoderskaber er ulovlige, oplyste ministeren, at der årligt kommer ca. 200 børn til Danmark, som er født af udenlandske rugemødre. Tallet stammer fra Foreningen DARE Danmark og er fra 2020.
DARE “arbejder for ligestilling for alle danske familiekonstellationer med særligt fokus på surrogacy” (jf. foreningens hjemmeside). Barnløse enlige og par kan søge advokatbistand, fx hos advokat Louise Traberg Smidt, som indtil for kort tid siden var næstformand i DARE.
Louise Traberg Smidt skriver på sin hjemmeside:
“Særligt om rugemødre/graviditetsværtskab:
Louise har stor erfaring med par eller soloforældre, som har fået barn ved anvendelse af en graviditetsvært. Louise har hjulpet mange danskere med det juridiske, når de skal have deres barn med hjem til Danmark, samt de efterfølgende juridiske problemstillinger såsom forældremyndighed, barsel, stedbarnsadoption, mv.”
Formidling af udenlandske rugemødre sker fx via det israelske firma Tammuz.
Tammuz’ danske landekoordinator, Mikkel Raahede, blev interviewet om Tammuz’ virksomhed i DR2 Deadline den 13. marts 2022 (Deadline: Babyer til salg, DRTV).
Mikkel Raahede var i marts ud over dansk landekoordinator hos Tammuz også formand i DARE.
P1 Morgen kunne den 6. juli 2022 referere flere juraeksperter for, at Tammuz handler “ulovligt” i Danmark, når firmaet annoncerer for rugemoderaftaler på dansk og i Danmark, selv om firmaet ikke driver virksomhed fra Danmark. Tammuz fjernede herefter deres dansksprogede hjemmeside.
Danmark har gennem tiden været ansvarlig for flere eksperimenter med børn, der blev fjernet fra deres forældre. Det eksperiment, vi står midt i nu, er af en helt anden kaliber
Tammuz er imidlertid ikke alene om at formidle rugemødre på dansk og dermed give barnløse danskere indtryk af, at der er tale om en lovlig aktivitet.
Det gør også Nordic Surrogacy, som skriver på deres hjemmeside:
“Rugemoderen er den kvinde, der hjælper dig med at opfylde din drøm om at blive forælder. Alle Nordic Surrogacys rugemødre overholder de respektive landes love og reguleringer og har gennemgået screening, medicinske og psykologiske tests og forberedelser inden processen.”
Formidlingsvirksomhederne bryder formentlig dansk lov, men i stedet for anklager og straf lukrerer virksomhederne økonomisk på kommercielle surrogataftaler.
Ovenikøbet har både Mikkel Raahede og Louise Traberg Smidt været inviteret til høring om surrogasi med politikere på Christiansborg i kraft af deres rolle som henholdsvis formand og næstformand i DARE.
Eksperiment med børn
Danmark har intet officielt overblik over, hvor mange danske børn, der er født af rugemødre. I svar på spørgsmål 15 til ministeren om, hvor mange familier med to fædre, der har fået børn gennem altruistisk surrogasi i perioden 2010-2022, oplyste Social- og Ældreministeriet, “at der ikke findes oplysninger om antallet af surrogatbørn, da danske myndigheder ikke registrerer oplysninger herom.” Derfor kender man heller ikke antallet af mandlige par.
Det vil sige, at Danmark ikke har noget overblik over, hvor mange børn der er resultat af hverken lovlige eller ulovlige surrogataftaler og dermed heller ingen viden om resultatet af det eksperiment med børn, som surrogasi indebærer.
Ikke blot adskilles børn efter fødslen/kejsersnittet fra de kvinder, der har næret og båret dem under graviditeten. De er også oftest et resultat af ægdonation og befrugtede æg, der sat op i kvindernes livmodere.
Det er ulovligt at handle med børn, og det er ulovligt at formidle kommercielle surrogataftaler. Derfor kan det ikke undre, at børnene ikke registreres som surrogatbørn. Det ville være at afsløre alle involverede, og det er netop det, advokater hjælper til med at undgå.
Spørgsmålet om barnets tarv fremføres ofte som grund til at forbedre forholdene omkring adoption for de børn, der allerede er kommet til Danmark.
Det kan imidlertid aldrig være i barnets tarv at blive produceret med henblik på adskillelse fra moderen og overgivelse til fremmede, selv om en af disse har genetisk relation til barnet.
Foreningen DARE’s foretrukne begreb for rugemødre “graviditetsværter” er et begreb, der baner vejen for en juridisk adskillelse af det befrugtede æg/fostret fra rugemoderen.
Som loven er i dag, er rugemoderen automatisk mor til det barn, hun føder. Forældremyndigheden kan kun afgives ved bortadoption af barnet.
Efterhånden som der bliver forsket mere i epigenetik (det som ligger ud over den genetiske kode – nogle kalder epigenetikken “styringssystemet”), vil omfanget af eksperimentet med surrogatbørn vise sig.
Det er lidt svært at vide, hvilke kvinder, ministeren mener, det vil være muligt at beskytte, og hvordan hun forestiller sig, at kvinderne kan beskyttes
I dag ved man, at de processer, der indgår i forbindelse med donorægget og sædcellen har betydning for det kommende barns udvikling (Ugeskrift for Læger 2016:178:V02160132).
Der kan også åbnes og slukkes for gener gennem fx fødemidler. Epigenetiske ændringer kan nedarves (Etisk Råd, april 2016).
Danmark har gennem tiden været ansvarligt for flere eksperimenter med børn, der blev fjernet fra deres forældre. Det eksperiment, vi står midt i nu, er af en helt anden kaliber, fordi det vedrører selve det at skabe liv og de processer, der indgår mellem foster og mor.
Kvindens livmoder er ikke en rugekasse. Kvinder er ikke værter for befrugtede æg, som udvikler sig uafhængigt af dem. Børn udvikler sig sammen med moderen, og de forberedes til at leve i det miljø, kvinden lever i, fx i forhold til fødemidler.
Børn bliver voksne engang. Til den tid vil man kunne få et overblik over deres helbredssituation og psykologiske velbefindende. Indtil det er undersøgt, og det kan afgøres, om surrogasi er uproblematisk for børnene på sigt, bør man anlægge et forsigtighedsprincip og derfor undlade at udvide adgangen til at benytte surrogataftaler.
DARE er en lobbyorganisation, hvis tidligere formand har økonomiske interesser i kommerciel surrogasi, og hvis tidligere næstformand hjælper sine klienter med at omgå forbuddet mod kommerciel surrogasi. Begge må betragtes som parter i sagen via deres erhverv.
Det er vigtigt at huske på, at det ikke er en menneskeret at få børn.
Ekspertgruppe om anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler
Ministeren forestiller sig at tage konsekvensen af de ulovlige aftaler ved at lovliggøre kommercielle surrogataftaler. Som ministeren siger: “Surrogasi eksisterer, og det går ikke væk, fordi vi ikke vil have det.”
Det blev derfor besluttet i forbindelse med vedtagelsen af borgerforslaget, at en ekspertgruppe skal finde løsninger på, “hvordan og i hvilket omfang der kan ske anerkendelse” (af kommercielle surrogataftaler).
Som ligestillingsministeren sagde i Folketinget den 31. marts: “I dag tilkendegiver vi, at vi giver medfædre anerkendelse, og at vi vil finde løsninger – løsninger for børnene, for fædrene og for kvinderne.”
Ministeren vil ikke kun finde løsninger for medfædre, hun vil gøre den hidtidige ulovlige praksis med anvendelse af udenlandske surrogataftaler, der i dag foregår under radaren, lovlig.
Kvinders ret til at bestemme over egen krop anses for en værdi og en menneskeret i Danmark
Bøsserne er få. Det er heteroseksuelle par, der er modtagere af de fleste børn. De er dermed den egentlige målgruppe for en eventuel lovliggørelse af kommercielle surrogataftaler.
Det fremgår af ekspertgruppens kommissorium, at:
“Ekspertgruppen skal opstille mulige modeller for en anerkendelse af forældreskab ved kommercielle surrogataftaler med henblik på politisk stillingtagen. Ekspertgruppen skal samtidig opstille fordele og ulemper ved de forskellige modeller, herunder inddrage hensynet til beskyttelsen af den kvinde, der bærer og føder barnet, barnets retssikkerhed samt de overordnede økonomiske rammer ved de enkelte modeller.”
Ekspertgruppen skal afrapportere til regeringen ved årsskiftet 2022/23.
Er det muligt at beskytte rugemødre mod udnyttelse?
Ministeren vil gerne beskytte de kvinder, der bærer og føder surrogatbarnet.
Det er lidt svært at vide, hvilke kvinder, ministeren mener, det vil være muligt at beskytte, og hvordan hun forestiller sig, at kvinderne kan beskyttes.
Som praksis er fx hos Tammuz, der har rugemoderaftaler i Ukraine, Columbia og USA, underskriver såvel rugemoderen som de intenderede forældre en kontrakt. Kvinderne kompenseres for deres graviditet med et beløb, der udgør en brøkdel af det beløb, som de intenderede forældre betaler til formidlingsvirksomhederne.
Advokater som fx Louise Traberg Smidt yder juridisk assistance til de intenderede forældre/hendes klienter.
Det fremgår intetsteds, at der er tilsvarende rådgivning til kvinder, der overvejer at blive rugemødre, inden de underskriver en surrogataftale. Rådgivning som måske kunne få dem til at opgive at påtage sig opgaven.
Det fremgår ikke umiddelbart, hvilke krav Tammuz stiller til kvinder, for at de kan godkendes som rugemødre.
Ministeren svarer på spørgsmål 28, som er stillet af Pernille Skipper, Enhedslisten, bl.a.
“Ambassaden [USA’s] oplyser videre, at The American Society for Reproductive Medicine udgiver anbefalinger til den helbredsmæssige og psykologiske screening af parterne i surrogataftaler. Anbefalingerne betragtes som minimumsstandarder i surrogatbranchen.”
“Nogle generelle kriterier til surrogatmødre er, at hun
– er mellem 21 og 43 år
– har gennemgået et fuldt graviditetsforløb og født minimum et sundt barn
– højst har født 5 børn og højst har fået 4 kejsersnit
– har en BMI under 32
– er økonomisk stabil eller uafhængig (modtager ikke offentlige ydelser)
– ikke er straffet
– ikke tager antidepressiv medicin
– ikke lider af ubehandlet misbrug, depression, og lign.”
Ovennævnte kriterier afgrænser feltet af mulige rugemødre. Ikke mindst tjener de til at synliggøre, at der stilles krav til kvinderne, som sandsynliggør, at de vil kunne producere sunde børn.
De sandsynliggør imidlertid ikke, at kvindernes reproduktive funktioner ikke udnyttes kommercielt. Ligesom de ikke sandsynliggør, at kvindernes liv i øvrigt ikke vil skulle sættes på pause i graviditetsperioden.
Kvinders ret til at bestemme over egen krop anses for en værdi og en menneskeret i Danmark.
Det danske velfærdssystem bør ikke udnyttes til at skaffe barnløse børn gennem kommercielle surrogataftaler.
Kvinder er formentlig i deres gode ret til at indgå surrogataftaler, hvis de kan blive godkendt af de instanser/formidlingsvirksomheder, som formentlig også vil skulle medvirke ved danske surrogataftaler – uafhængigt af, om de er med udenlandske eller danske kvinder.
Men betyder denne ret til at bestemme over egen krop, at en kvinde kontraktligt kan fraskrive sig retten til at leve sit liv efter sine normale standarder og til at deltage i et normalt liv med fx børn, seksuelle forhold og fritidsaktiviteter? Kan hun fx have lønarbejde? Skal hun betale skat af den kompensation, hun modtager for at være rugemor? Eller er der andre former for begrænsninger, som man fx har set det i Indien, som har forbudt internationale surrogataftaler pga. udnyttelse af kvinderne?
Vil ministeren ændre loven, så kvinder vil kunne fraskrive sig retten til at blive registreret som mødre ved kontraktindgåelse med den begrundelse, at det befrugtede æg (donorægget) ikke er genetisk forbundet med kvinden? Vil kvinden kunne fortryde undervejs, eller bliver hun kontraktligt forpligtet til at afgive barnet straks efter fødslen?
Kapitalisering på kvinders reproduktive funktioner er reproduktiv udnyttelse
Formidlingsvirksomheder, læger, sundhedspersonale, advokater osv. har en sikker indtjening ved deres indsats med til at skaffe børn til barnløse mennesker.
Rugemødrene kompenseres i nogen grad for at lægge krop og tid til produktionen af et barn.
De bærer imidlertid selv eventuelle følgeomkostninger af såvel helbredsmæssig som social og karrieremæssig karakter.
At blive rugemor kan måske umiddelbart forekomme nogle kvinder at være en mulighed for nogle “lettjente penge”, men det er intet langsigtet karrierevalg.
Når der kapitaliseres på kvinders reproduktive funktioner, så er det ikke bare reproduktiv udnyttelse, som Spanien netop har kaldt det. Det er at gøre kvinder til produktionsenheder.
Det danske velfærdssystem bør ikke udnyttes til at skaffe barnløse børn gennem kommercielle surrogataftaler.
Danmark bør ikke i ligestillingens navn vedtage love, der gør kvinder til produktionsenheder, som kan udnyttes kommercielt.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
