KONCERT // ANMELDELSE – Det var rasende vitalt, og punken levede for en stund næsten mere som punk end post-punk, da Bristol-bandet Idles leverede hård, indigneret og sitrende voldelig lyd med lysere budskaber om kærlighed i en propfyldt K.B. Hallen.
Fuck neoliberalisme, fuck kongen, fuck kunstige mandeidealer; racisme, fascisme og sexisme, ja fuck alt det, som hører højrefløjen til.
Det var sådan cirka budskabet, da Bristol-kvintetten Idles i tirsdags blæste op under en propfyldt og udsolgt K.B. Hallen, mens de ansporede publikum til moshpits og kampklare knyttede næver i vejret. Og publikum var klar: Både til at skråle med på bandets indignationstekster, men også til at huje og omfavne bandet, når de slyngede om sig med cadeauer til dét, de derimod godt kan lide: nemlig Palæstina og kærligheden.
De fem mænd på scenen med Joe Talbot bag mikrofonen åbnede ballet med “Idea 01” fra deres kun én måned gamle album Tangk, og da hittet “Colossus” fra 2018-albummet Joy as an act of Resistance – det album, der for alvor cementerede gruppen som et internationalt succesband – fulgte, kom der for alvor smæk på.
Idles er kendt for at levere stærke politiske budskaber og kalder sig selv for et left-wing band. Flere gange lød viva Palestina fra scenen, og Talbot udtrykte solidaritet med alle emigranter. Bandets tekster udtrykker vrede mod Storbritannien og særligt arbejdernes forhold, og generelt giver bandmedlemmerne nul fucks for undertrykkere: “Why don’t u get a job; Why don’t u win a medal?” skråler de på “Well Done”. Ja, måske fordi virkeligheden ikke er sådan for alle, mener de, Idles, musikkens Ken Loach, hvis budskab også lader sig udmærket opsummere under det berømte Johnny Cash-citat: “Life is rough so you gotta be tough.”
Scum er en hyldest til at være dum og fortabt, og jeg har fået styrken til at ignorere alle svin” (løst citeret)
Selvom Idles leverede to timers vitalt, brummende, støjende hardcore punk, raser de ikke kun, men er også følsomme og sårbare.
De kalder deres seneste album, Tangk (2024), for et kærlighedsalbum, men trods den fine label lever det bare ikke helt op til deres foregående albums, heller ikke selvom de har fået Nigel Godrich ind som producer – manden bag navne som Radiohead (Thom Yorkes faste samarbejdspartner), Arcade Fire, Paul McCartney, Beck, Air og Roger Waters.
Man må endelig ikke tro, at Idles bare består af vrede mænd, der spiller hård punk, for de værner om bløde værdier. Talbot fortalte på personlig vis (selvom han sikkert gør det til alle deres koncerter) om, hvilket scum han er, eller i hvert fald har været.
Han var helt nede i kulkælderen pga. stoffer og alkohol, men bandmedlemmerne holdt ham oppe, og det er et held, han stadig er her i dag, sagde han, inden han halvskreg: “Scum er en hyldest til at være dum og fortabt, og jeg har fået styrken til at ignorere alle svin” (løst citeret):
“I’m laughing at the tyrants / I’m sleeping under sirens / I’m lefty, I’m soft / I’m minimum wage job / I am a mongrel dog / I’m just another cunt / I’m scum / For a long old while I’m known as scum.”
I “Samaritans” synger han om daddy issues. Som en anden punkens og Englands Tobias Rahim skråler han om forventninger til, hvad det vil sige at være mand:
“Man up, sit down / Chin up, pipe down / Socks up, don’t cry / Drink up, just lie / Grow some balls, he said / Grow some balls / The mask of masculinity / Is a mask / A mask that’s wearing me / I’m a real boy / Boy, and I cry / This is why you never see your father cry”
Bandet bruger punken til budskaber om maskulinitet og – om man så må sige mænds vilkår – og det samme gør sig gældende på sangen “Mother”:
“Sexual violence doesn’t start and end with rape / It starts in our books and behind our school gates / Men are scared women will laugh in their face / Whereas women are scared it’s their lives men will take.”
Idles leverede til deres hidtil største venue-koncert i Danmark, hvor de forenede den hårde, indignerede og sitrende voldelige lyd med lysere budskaber om kærlighed. Det var rasende vitalt, og punken levede for en stund næsten mere som punk end post-punk.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
