Beastly #2 – Great Walls of Fire!

af i Kultur/Satire

FABEL – “Buhuhuuh, jeg er så ulykkelig, jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre!” myreslugeren Vacks tårer dryppede ned i hans Wild Turkey i baren på det fornemme Hotel THE BLITZ. “Hvad er der, makker, har damen forladt dig?” spurgte alligatoren medfølende, fra barstolen ved siden af.

“Hvad? Øh nej, b-bolig p-problemer” snalrede Vack småberuset.” Jeg gik på ejendomsjagt her i Beastly med hende der f- fuglen, hvad er det nu hun hed, Research, Reset… ”

“Åhhh Ree! Ree Egret! Fra RETCH, Country Homes. Jeg brugte hendes firma RABIES, hun hjalp mig med at slippe af med al slags kryb! Tændte den sild ikke længere på dig??” spurgte reptilet.

Jeg købte også en s-spektakulær ejendom, et hvidt hus på en bakke med flot anlagte haver, en-dda med kig til Vladimirs d-datja, ham fra Knustland

“J-jo, og jeg købte også en s-spektakulær ejendom, et hvidt hus på en bakke med flot anlagte haver, en-dda med kig til Vladimirs d-datja, ham fra Knustland. Men… hvem spørger?”

“Al Gaytor, selvstændig forretningsmand til tjeneste! Og du må være Vack C. Hoover, CEO for Goldcan Sucks. Jeg har hørt om dig, og om din jagt på ejendom her i Beastly! Altså, et hvidt hus, haver, et kig til Vladimir, hvad er problemet?”

“Mit problem er, Hal, at jeg elsker mit nye hjem! Jeg har knoklet så hårdt for at nå så langt! Det er mit eftertragtede slot, min drømmebolig! Men grunden bliver med ét løbet over ende af alle slags ubudne gæster, der vil have en bid af mit pragtfulde palæ!”

“Det er Al, ikke Hal,” korrigerede reptilet ham.

“Undskyld, min hørelse er ikke, hvad den har været. Men min have bliver invaderet af illegale!! Der er fugle der roder på taget, det vrimler med bier og biller over hele grunden, for ikke at nævne orme og muldvarper som gennemhuller min golfbane! Det driver mig til vanvid!” Myreslugeren hamrede oprevet med sin store klo i bardisken.

“Hvad? Illegale her i Beastly? Som trænger ind på din private ejendom?” Alligatoren tog en slurk af sin drink for at skylle synet, der svævede foran hans indre øje, ned, synet af horder af invaderende illegale.

“Jamen Mel, nu skal jeg jo opgradere min sikkerhed i en fart. Jeg må beskytte min ejendom. Men jeg ved ikke hvordan!?”

“Det er Al, ikke Mel! Nå, glem det. Hvad med vagter? Kender du MUSCLE? Det er idrætshallen her ned ad vejen, hvor selv lamslåede kan bøffe op om jeg så må sige. Det ejes af to ninja-ænder Chopsui og Tai Foon, begge kæmpe kraner i kampsport. De to kan lægge enhver angriber ned på ingen tid,” foreslog Al.

“Nej, jeg har brug for mere end to vagter, jeg har brug for et eller andet arrangement der advarer mig i god tid, inden rakkerpakket rykker ind.”

“Hvad så med vagter i patruljebiler? Jeg kan anbefale tigeren Mace, du kan finde ham i SAFARI PARKEN. Katten kører med krudt i røven, hvis du spørger mig.”

“Nixen, biler duer ikke; terrænet er stenet med slugter, træer og buske. Jeg har brug for en barriere, hurtigt!

“Så hvad med noget elektronik og master? Jeg kan bede Roxy og Snitch om at gøre et godt stykke arbejde for dig. De to rotter er udsmidere hos THE THIRSTY MONKEY og har en skarp næse for overvågning! De kan hurtigt smide nogle tårne ​​med radar op, smække nogle infrarøde kameraer på, grave nogle sensorer ned og sende droner op. Var det noget?”

“Nåååh-nej, det ville kun være effektivt på flade strækninger; radar kan blokeres, tårne ​​kan undgås. Og konstant overvågning med sådan et radarfeed vil koste kassen! For ikke at nævne alle de falske alarmer! Og hvad med mit privatliv? De der gnavere kunne jo stikke næsen i alt, hvad jeg går og laver! Nej, nej og atter nej! Jeg tror, at ​​jeg må rulle noget pigtråd ud, bygge et rigtigt hegn eller en mur,” slog myreslugeren desperat fast. Han stak sin lange snude ind i sit glas for at nappe den sidste dråbe bourbon.

“Hvis du bygger en synlig, fysisk mur,” forklarede alligatoren tålmodigt,” vil kræene alligevel komme ind på anden vis! De kan bare flyve, hoppe, springe over, grave under…” fortsatte reptilet.

“Du har ret,” indrømmede myreslugeren. “Jeg har brug for en usynlig barriere i stedet for.”

“Nu har jeg det! Selvfølgelig! Det er så indlysende, hvorfor tænkte jeg ikke på det før?” udbrød Al ekstatisk. “Den naturlige, brandvarme løsning ville være at bruge nogle fyre, jeg kender, som kan bore nogle jordtunneller, de har ild i røven!”

“Brand, jord, ild, siger du? Du mener grave nogle grøfter, for derefter at starte en naturbrand langs grænsen? Bogstaveligt bruge en firewall? Mon det kunne fungere?” spekulerede kæmpemyreslugeren højt.

“Nej, din kæmpeidiot! Jeg mener myrer!! Det er arbejdsmyrer jeg taler om. De kan grave tunneler i al jord og skabe store forhindringer med deres myretuer!” udbrød Al, mens han knasede på en saltstang.

“Myrer som arbejdsstyrke for at løse mit sikkerhedsproblem!?! Har du andet end jord i din krybdyrhjerne?! Jeg er en myresluger! Jeg. Spiser. Myrer. Til. Morgen. Middag. Og. Aften. At hyre myrer ville ikke ligefrem være en solid investering, tværtimod!!”

“Myrer som arbejdsstyrke for at løse mit sikkerhedsproblem!?! Har du andet end jord i din krybdyrhjerne?! Jeg er en myresluger! Jeg. Spiser. Myrer. Til. Morgen. Middag. Og. Aften. At hyre myrer ville ikke ligefrem være en solid investering, tværtimod!!” vrissede Vack Hoover vredt.

“Åh, undskyld. Det glemte jeg,” sukkede alligatoren. “Men, vent, måske kan vi få et BEAM-fond til at betale for en mur, som et kunstprojekt, var det noget?”

“Et bi-fond?? Hvorfor skal vi betale bier for at beskytte min ejendom, når de lissom er problemet??” spurgte Vack forundret.

“Nej ikke BI, BEAM, Beastly-museet, din døve dørmåtte!!” Alligatoren pakkede aldrig sine ord ind i vat, når han have drukket. “Jeg er bestyrelsesmedlem for BEAM, og der findes ham den her kunstner, der skaber de her kæmpe mure og pakker dem ind i pink faldskærme. Vi kan kalde det Pakkede Palisader eller Bløde Blokader og få det finansieret på den måde! Hvad siger du? ” Al strålede stolt som en lille sol på grund af sit funklende forslag.

“Kunstprojekt? Pink faldskærme?? Hvor lang tid tror du, at dit fisefornemme projekt vil tage, før jeg ser nogle resultater? Jeg har ikke brug for land art, jeg har brug for en land wall!” hvæsede Hoover

“Kunstprojekt? Pink faldskærme?? Hvor lang tid tror du, at dit fisefornemme projekt vil tage, før jeg ser nogle resultater? Jeg har ikke brug for land art, jeg har brug for en land wall!” hvæsede Hoover.

“Nå ja, hvis du ikke vil have, hvad jeg ville kalde en kreativ løsning, så skal vi indsnævre det til, hvad der er tilbage. Hvis du ikke vil afskrække rakket med radarer, pigtråd og barrierer, så skal du vælge Brett.”

“Vælge brød? Hvordan i alverden skulle brød hjælpe mig?” spurgte myreslugeren vantro

“Brett, BRETT, ikke brød! Din døvekost! Stinkdyret Brett, han kan sprede sin stank overalt, hvor det skal være. Din Beastly ejendom vil blive beskyttet i lang tid ved stanken fra ham ​​stinkeren.”

“Jeg skal ikke have noget stinkdyr på min jord! Hvis jeg bruger din kammerat Brett, kan ingen nogensinde komme tæt på min ejendom igen, endsige mig selv! Du kan kalde mig døv, men jeg har en glimrende lugtesans! Mit vidunderlige hvide hus ville være ubeboelig alt for længe! Jeg ville være nødt til at opgive min nye bolig! Jeg ville endda være nødt til at flytte fra Beastly!” hvinede Vack hidsigt.

“Nuvel altså, her er så mit sidste forslag, fordi vi dyr jo skal hjælpe hinanden i nødsituationer.” Alligatoren fiskede sit kort op med en delikat klo, mens han smilte forførende.

“Her er mit nummer. Jeg foreslår, at du køber en seriøs mængde champagne, graver en stor voldgrav, fylder den godt med bobler og inviterer mig og min associerede alligatorvenner. Så holder vi et betalt, permanent pool party! Og spiser lidt til!
Vi ”alli-garder”, som vi kalder os selv, vi vil tage os kærligt af enhver ulovlig invasion, hæh hæh hæh!” kaglede krokodillen, mens han illustrerede sin pointe ved at knuse en sprød salami-chips mellem sine titaniske tænder. “Og det vil være kosteligt at spise krapylet! Ring til mig, når som helst”

Med disse ord slugte alligatoren det sidste af sin drink, snoede sig ned af barstolen og vraltede af sted.

Han efterlod Vack C. Hoover, CEO for Goldcan Sucks, sukkende over, at en seriøs forsvarsstrategi, skulle blive den her sidste udvej. Krokodiller i baghaven!

Det her var trods alt Beastly, hvor det ikke var kriminelt at være dyr eller at opføre sig som et.


©Marieke Burgers

© Alle illustrationer Hildert Raaijmakers

Forfatter, foredragsholder, mag. art. i kunsthistorie. Født 1954, i Holland. Hollandske Marieke Burgers har boet i mere end 20 år i Danmark, men er vokset op med tigre i baghaven i Indonesien, æsler på øen Kharg i den Persiske Bugt og aber i Afrika. Hun er fast skribent på POV international, hvor hun mest skriver satiriske fabler, når hun ikke skriver om kultur. Tolv af hendes fabler er samlet i bogen "Smiling Beasts with Dirty Habits", som er udkommet på Olympia Publishers i London som paperback og e-book på Amazon.

Seneste artikler om Kultur

Ghetto made in Denmark

Engang banebrydende arkitektur funktionalisme og brutalisme ghetto på Corbusier-steroider berømmet blandt arkitekter