Hvorfor skal politikeres sexliv være så kedeligt?

Camilla Paaske Hjort Kiil 01.07.2019

KOMMENTAR // POLITIK – Vi taler stadig om et 10 år gammelt knald, og såkaldte ‘anklager’ (sic!) om en kendt politikers homoseksuelle udskejelser fik mediefolk og debattører til at dåne af forargelse. Hvorfor er vi blevet så snerpede, spørger Camilla Paaske Hjort Kiil.

Det er en efterhånden klassisk påstand, at vi lever i en nypuritansk tidsalder. Og jeg var egentlig også begyndt at tro, at den var blevet lidt for klassisk – og måske langt om længe var ved at miste sin relevans.

Men så kom en mand i dametøj til at sige noget så frækt i radioen, at den halve medie- og debatverden råbte i munden på hinanden for at fordømme ikke bare udtalelsen, men også den person der kom med den.

Jeg taler naturligvis om Kirsten Birgit med det meget lange efternavn, der i Den Korte Radioavis på Radio24syv fremkom med den påstand, at Henrik Sass Larsen(S) tilbragte valgnatten med en ung mand fra partiet, der er åbent homoseksuel. Samme Kirsten Birgit har før luftet rygter om Sass’ sexliv, der drejer sig om, at han ifølge den sladder, hun hævder at kende til, dyrker chem sex med andre mænd (sex under indflydelse af stoffer).

Når et pip om homoseksuelle forlystelser nydt af en kendt socialdemokrat kan vække en sådan furore, må vi vel kunne blive enige om, at der er mere brug for Kirsten Birgit end nogensinde

Da en væsentlig del af Den Korte Radioavis’ indhold består af den slags videreformidling af rygter, er Sass-cirkusset sådan set ikke så væsensforskelligt fra, hvad de ellers har præsteret. Jo, det var nok over grænsen direkte at implicere den sagesløse unge mand, Sass angiveligt havde tilbragt natten med, men hvem gider at leve i et samfund, hvor satiren ikke ind imellem bevæger sig en tand over grænsen? Jeg er gerne fri.

Men det er heller ikke det interessante her. Det interessante er med hvilken styrke, angrebene væltede ned over Den Korte Radioavis og skuespilleren Frederik Cilius, der agerer Kirsten Birgit. Den borgerlige debattør Christopher Arzrouni hånede denne mand, der gemmer sig i dametøj, når han udspyr sine ondskabsfuldheder, og i Weekendavisen blev Kirsten Birgit symbolsk brændt på Sankt Hans-bålet med en påstand om, at hun havde udtjent sin rolle som ‘hekseklovn’, og havde udviklet sig fra begavet satiriker til led mobber.

Tydeligvis ikke må man konkludere. Mobber – jo, sådan føles det nok for de, der bliver personligt ramt. Det har sikkert heller ikke været lige sjovt hele tiden for Troels Lund Poulsen (V), da det var ham, hun havde i sigtekornet.

Men når et pip om homoseksuelle forlystelser nydt af en kendt socialdemokrat kan vække en sådan furore, må vi vel kunne blive enige om, at der er mere brug for Kirsten Birgit end nogensinde. Langt mere, end jeg havde troet. Når det lykkes hende at trykke så hårdt på, hvad der åbenbart er vores ømme punkter, rammer hun noget i tiden.

Det understøttes da også af det sørgelige faktum, at påstanden om Sass i flere store mediers rubrikker blev betegnet ‘anklagen’. Vi lever nu i en tid, hvor homoseksualitet er noget, man kan ‘anklages’ for. Læs lige den sætning en gang til.

Herregud – det var bare rygter. Om homoseksualitet. Ingen er død. Men dem, der længe havde ventet i krogene på at stikke kniven i Kirsten Birgit, kom frem fra deres skjul

Og hermed kommer jeg til mit egentlige spørgsmål: Hvornår og hvorfor er vi blevet så snerpede? Ja, det er da ubehageligt at høre usande rygter om ens person spredt ud på landsdækkende radio. En af de få ting, der må være værre, er at høre sande rygter om ens person spredt på samme vis.

Men hvordan er det lige pludselig blevet så forfærdeligt, at en politiker i satirisk sammenhæng omtales som skabsbøsse? Vi lever desværre i en tid, hvor magten gør sig hårdere, forskanser sig og i stigende grad udøver sit virke gennem uigennemskuelige metoder og kanaler. I en sådan tid må magtkritikken også være hård – og snoren for, hvad eksempelvis acceptabel satire er, være lang. Sød og hensynsfuld satire er en selvmodsigelse.

Desuden forekommer det mig, at homoseksualitet for få øjeblikke siden var fuldt ud ukontroversielt og fint. Det er måske aldrig sjovt at blive kaldt noget, man ikke er, men homoseksuel hører da under, hvad jeg personligt godt kunne leve med, at et eller andet segment af befolkningen troede om mig.

Herregud – det var bare rygter. Om homoseksualitet. Ingen er død. Men dem, der længe havde ventet i krogene på at stikke kniven i Kirsten Birgit, kom frem fra deres skjul.

Det er dog heller ikke al slags heteroseksuel sex, politikere må kaste sig ud i, inden der bliver blæst en sag op om det. Her er der godt nok ikke tale om rygter, men om et kendt faktum: For ca. 10 år siden havde Jeppe Kofoed sex med en 15-årig DSU’er på en sommerlejr. Det skal vi åbenbart tale om igen, nu hvor han har fået udenrigsministerposten.

Dansk Kvindesamfund havde f.eks. travlt, og på de sociale medier kaldes ministeren lystigt for ‘pædofil’.

Som om det at have sex med en (for) ung, men buksemyndig person var det værste, en dansk politiker nogensinde har præsteret i sit privatliv.

Ingen kom mig bekendt til skade ved Jeppe Kofoeds udskejelser, som foregik med frivillig deltagelse af begge parter. Pigen/kvinden er i dag 25 og gik måske rundt i den naive tro, at ikke bare hun selv, men også resten af Danmarks befolkning var kommet videre i livet.

Men nej, nu skal sagen, som i bund og grund er ulidelig i sin banalitet, have en rundtur mere.

Gud ske tak og lov for, at vi har ‘hekseklovne’ og svedige sommerlejre spændt op med alkohol til at udfordre os på vores tiltagende snerpethed

Spørgsmålet er vel efterhånden, hvilke former for sex vi kan leve med at have mentale billeder af, når det gælder vores politikere? Hvis man har stor respekt for en politiker, tager det så noget fra respekten, hvis man ansporet af et sladderprogram i radioen eller en avisartikel ser vedkommende for sig i fuld gang med at blive røvpulet af en anden mand, eller rullende fuld rundt på en græsplæne med en 15-årig?

Tjah, det må man jo selv ligge og rode med. Så længe loven ikke er brudt, må det i sidste ende være et spørgsmål om smag og behag. Og så er det forhåbentlig deres resultater som politikere og ikke deres sexliv, der vægter tungest, når dagen er omme.

Gud ske tak og lov for, at vi har ‘hekseklovne’ og svedige sommerlejre spændt op med alkohol til at udfordre os på vores tiltagende snerpethed.

Foto: Steen Brogaard, www.ft.dk.