KRÆNKELSER & MEDIER // KOMMENTAR – Hvorfor fortæller kvinder ikke om seksuelle krænkelser med det samme, og hvorfor bringer medierne ikke historierne om anklager øjeblikkeligt? Det er der mange rigtig gode grunde til, svarer antropolog og kønsforsker, Christian Groes.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg har lagt mærke til, at der er mange, også kvinder, der på Facebook betvivler de kvinder, som er stået frem med grænseoverskridende oplevelser i Naser Khaders selskab.
Deres skepsis kommer ofte til udtryk i følgende spørgsmål (der også bruges i andre #metoo-sager):
Uanset hvad der er op og ned i sagerne om Khaders krænkende adfærd, bliver vi nødt til at få noget på det rene om #MeToo og medier, som journalister ikke altid får gjort tydeligt i deres dækning
1. Hvorfor står de 5 (nu 7) kvinder frem samtidig og i samlet flok? Der må være tale om en koordineret konspiration, hævder skeptikerne – måske er den endda politisk motiveret.
2. Hvorfor står de først frem nu og ikke dengang de blev udsat for krænkelserne? Der må være tale om et hævntogt, forsmåelse eller også ønsker kvinderne bare opmærksomhed.
3. Hvorfor har medierne ikke bragt historierne før? Medier venter vel ikke med at bringe den slags, hvis det har været alment kendt blandt journalister i årevis?
Uanset hvad der er op og ned i sagerne om Khaders krænkende adfærd, bliver vi nødt til at få noget på det rene om #metoo og medier, som journalister ikke altid får gjort tydeligt i deres dækning.
Jeg kommenterer her som tidligere kilde og ekspertkilde på andre #MeToo-historier, der har været dækket. Og journalister er velkomne til at korrigere mig, hvis jeg tager fejl.
Tre bud på skeptikernes spørgsmål
Her mine bud på svar på skeptikernes spørgsmål:
– Hvorfor står de 5 (nu 7) kvinder frem samtidig og i samlet flok?
At stå frem sammen med andre ofre med lignende oplevelser er væsentligt mindre sårbart end at stå frem alene. Og jo flere ofre, der står frem, jo bedre kan de skærmes mod den mulige efterfølgende personhetz, som skeptikerne ofte selv er med til at fremme.
Desuden er der intet der tyder på, at kvinderne i denne sag er politisk motiveret eller deler politiske overbevisninger.
Det er på foranledning af journalisten, at kvinderne står frem, det er sjældent på kvindernes eget initiativ. Kvinderne har ikke nødvendigvis noget til fælles udover, at de er ofre for samme krænker
Når kvinderne står frem samtidig, f.eks. i en avisartikel, er det fordi, deres vidnesbyrd er samlet af den journalist, der står bag artiklen.
Det er altså på foranledning af journalisten, at kvinderne står frem, det er sjældent på kvindernes eget initiativ. Kvinderne har ikke nødvendigvis noget til fælles udover, at de – som i dette tilfælde – er ofre for samme krænker. De kender ikke hinanden og kendte ikke til hinandens oplevelser før journalisten berettede om dem.
Journalisten har ofte hørt gentagne historier, inden researchen starter, og ved at tale med potentielle ofre og andre kilder, der har været i nærkontakt med personen, undersøger journalisten ofrenes troværdighed ned til mindste detalje.
– Hvorfor står kvinderne først frem nu og ikke dengang de blev udsat for krænkelserne?
Mange ofre er i chok på det tidspunkt, hvor krænkelsen har fundet sted, og det tager tid at få opbygget modet til at gå ud i offentligheden med historien.
Ofte er det kun deres nærmeste, der har hørt om deres oplevelser. Er der tale om seksuel vold eller andre seksuelle lovbrud har mange kvinder en opfattelse af, at det ikke nytter at gå til politiet, eller også vælger de at fortrænge oplevelsen på gerningstidspunktet, fordi det dermed er nemmere at kapere.
Frygten for, hvordan myndighederne reagerer, og for ikke at blive troet på bliver endnu større, når der er tale om en gerningsmand med magt, status og indflydelse.
Konsekvenserne ved at stå frem kan være brutale, eksemplificeret ved de angreb og den mistænkeliggørelse, kvinderne udsættes for på Facebook i de her dage … De har meget at tabe og utroligt lidt at vinde
Når ofrene står frem, er det primært drevet af et ønske om retfærdighed og solidaritet med andre ofre og med henblik på at hindre andre i at opleve det samme som dem selv.
Konsekvenserne ved at stå frem kan være brutale, eksemplificeret ved de angreb og den mistænkeliggørelse, kvinderne udsættes for på Facebook i de her dage.
De risikerer også at miste agtelse eller at blive stigmatiseret i omgangskredsen. De har meget at tabe og utroligt lidt at vinde.
Desuden kan følelsen af skam over overgrebet og tvivlen på en selv afholde dem fra at tale med politiet eller andre om det. En dygtig journalist kan til gengæld give dem den tryghed, de har brug for, for at turde bryde skammen, særlig når offeret ved, at de er flere om at bryde tavsheden sammen.
Det er med andre ord næppe opmærksomheden der lokker, tværtimod kunne de godt have været den foruden. Årsagen til, at ofrene af og til portrætteres grundigt i medierne er, at journalisten vil give læseren et så detaljeret indtryk af personernes troværdighed, baggrund og mulige motiver, som overhovedet muligt.
– Hvorfor har medierne ikke bragt historierne før?
Når seriøse medier udkommer med historier om krænkelser af den her art, er det min erfaring, at der er gået et grundigt stykke arbejde forud.
Personlige historier og fakta (hvem, hvad, hvor, hvornår) skal gennemtjekkes på kryds og tværs, mulige retsakter og andre skriftlige kilder gennemlæses, ofrene skal interviewes og gen-interviewes, ligesom deres omgangskreds også skal for at vurdere, om de kan stå imod det pres, der kan komme efter publicering og for at sikre, at historier og kilder er solide.
Desuden undersøger journalisten, om der er et mønster, der går igen i historierne om den krænkende parts adfærd, som kan bakke op om antagelsen om, at historierne er sandfærdige, at kilderne er uafhængige og at ‘der er noget at komme efter’.
Tillidsopbygning kan tage meget lang tid i sager, der omhandler noget så intimt og ubehageligt som seksuelle krænkelser. I nogle tilfælde har researchen varet flere år
Frem for alt skal der opbygges tillid mellem journalisterne og deres kilder, førend kilderne vil overveje at stå frem eller blot tale med journalisten om deres oplevelser.
Tillidsopbygning kan tage meget lang tid i sager, der omhandler noget så intimt og ubehageligt som seksuelle krænkelser.
I nogle tilfælde har researchen varet flere år, og er foretaget af journalister fra flere forskellige medier. Også af den grund kan medier ikke bringe historier kort tid efter at de har fået nys om dem.
Der kan også være andre etiske grunde: Det kan være, at journalisternes redaktionschefer ikke vil bringe historien, fordi de ikke mener, at kilderne er solide og troværdige nok, eller at der ikke er tilstrækkeligt mange ofre, der vil stå frem.
Medierne er meget påpasselige med ikke at sprede rygter i #metoo-sager, og det gælder også tabloidpressen, som jeg ved, har kendt til en række alvorlige #metoo-historier, uden at ende med at bringe dem
Hvis historierne viser sig at være usande, usammenhængende eller ikke kan tåle et gennemtjek fra kolleger eller advokater, kan både mediernes ledelse og journalisterne blive anklaget for injurierende påstande og tabe både penge, prestige og potentielle kilder.
Medierne er meget påpasselige med ikke at sprede rygter i #metoo-sager, og det gælder også tabloidpressen, som jeg ved, har kendt til en række alvorlige #metoo-historier, uden at ende med at bringe dem.
Når den anklagede er en magtfuld person og journalisterne eller deres chefer plejer professionel eller personlig omgang med vedkommende kan kravene være endnu større, og det kan tage endnu længere tid før der er samlet så mange kilder, udsagn og dokumentation at et medie vil publicere den.
For at stå stærkere som afsender af historierne kan flere medier beslutte at samarbejde om researchen og gå sammen om at bringe dem, som det er sket i den her sag.
займ ночью
LÆS MERE AF CHRISTIAN GROES I POV HER
Topillustration: Naser Khader, De Konservatives presseservice.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
