Hvorfor jeg ikke er ligeglad med Danmark

Lars Tvede 23.10.2016

Debattør og tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom (LAU) Rasmus Brygger forklarede i et indlæg i Politiken den 18. oktober med titlen “Fri mig fra nypatrotismen”, hvorfor han var ligeglad med Danmark.

Argumentet var, som jeg læste det, at man har åndelige bånd til personer med samme værdier som en selv, uden uanset hvilket land de bor i. Personerne tæller derfor, men ikke landene. Brygger skrev bl.a.:

“Jeg føler mig ikke dansk. Jeg har altid fundet ideen om at knytte sin identitet til en nationalitet en smule spøjs. Hvorfor skulle lige Danmark være et særligt betydningsfuldt fællesskab for mig, når jeg har mere til fælles med millioner rundt i verden, når det gælder, hvad der betyder noget for mig: min professionalisme, mine politiske idealer og mine hobbyer?”

Og han konkluderede:

“Der er intet galt i at være patriot. Man kan kun have den respekt for mennesker, der sætter deres eget liv på spil for at redde andres. Men der findes intet farligere end politisk patriotisme …. Og derfor må vi ikke lade danskhedsdebatten dø hen som en simpel debat om tilhørsforhold. For anerkender vi først, at det arbitrære danske fællesskab er det mest betydningsfulde, og med nationalismens opblomstring er det en reel fare, at ideen får udbredelse – så er det nærliggende at afskrive mennesker med andre tanker og udseende fra fællesskabet. For det er en åbenlys sandhed, at jeg har langt mere til fælles med dem end med de 5 millioner mennesker, som jeg tilfældigvis deler fødeland med.”

Medlem af de konservative Rasmus Jarlov – som indlægget var skrevet delvist op imod – svarede i samme avis to dage senere med indlægget “Fri mig for anti-patriotismen, Rasmus Brygger”

Danskheden som et kært og komplekst mineral

Jeg har det på samme måde som Brygger med de åndelige bånd – min egen vennekreds er totalt international ligesom min familie. Mine børn taler fem sprog og har to pas, men er opvokset i et tredje land.

Men modsat Brygger er jeg absolut ikke ligeglad med Danmark og jeg finder hans synspunkt helt uforståeligt.

Hvorfor? Fordi jeg opfatter fænomenet Danmark som en fint kalibreret installation af bl.a.

• kulturer og subkulturer

• regler

• traditioner

• normer

• værdier

• alliancer

• foreninger

• institutioner

• ritualer

• symboler

Dette fænomen er opbygget gennem årtusinders sorterings- og tilpasningsproces. Danskheden har således kulturelle rødder tilbage til vikingerne og til sejlere, handelsfolk, jægere og landbrugere inden da.

Danskheden og det fysiske Danmark rummer tillige de samlede effekter af andelsbevægelsen, Grundtvig, krige, reformationen, oplysningstiden, opdagelsestiden, den videnskabelige revolution, Olsen Banden, Buster Larsen, Shu-bi-dua, Niels Bohr og et hav af andre fænomener.

Vi skylder efter min opfattelse både vore forfædre og vore efterkommere ikke at være ligeglade med disse unikke perler. Ellers mister vi dem. Derfor er jeg ikke ligeglad med Danmark. Og jeg er dybt bekymret over den historieløshed, jeg mærker nogle steder i samfundet.

Danskheden kan spores i vor kunst og kultur, i vore unikke omgangsformer, i vor fælles hukommelse, i vor humor, i vor gensidige respekt og i vore normer for, hvad man kan og ikke kan. Den anes i det underforståede imellem os, i glimtet i øjet, i spillet med sproget, i vort design, i det hele. Danmark er altså det fantastiske resultat, der kom ud af årtusinders organiske proces – et uendelig komplekst mineral på linje med et komplekst og unikt økosystem i naturen.

Tænk på det som Australiens berømte Great Barrier Reef, en løvskov eller en urskov, som hver især kombinerer resultatet af en uendelig lang og kompleks skabelsesproces. Danmark har en helt speciel stemning, som vi skal værne om.

Jeg bor i Schweiz, som er noget anderledes, men også et unikt mirakel. Intet andet sted på kloden er som Schweiz, ligesom intet andet er som Wien, Venedig, Canada, USA, osv.

Tænk på alle disse steder, som helt specielle og mirakuløse økosystemer i naturen. Vi skylder efter min opfattelse både vore forfædre og vore efterkommere ikke at være ligeglade med disse unikke perler. Ellers mister vi dem. Derfor er jeg ikke ligeglad med Danmark. Og jeg er dybt bekymret over den historieløshed, jeg mærker nogle steder i samfundet.

PS: Jeg ville ikke lægge Rasmus Bryggers tanker til last for LA. Han er ikke længere medlem af partiet, og jeg ved, at dets ledelse er særdeles uenig i mange af hans synspunkter.

Topfoto: Wikipedia.

Lars Tvede

Lars Tvede er uddannet ingeniør og økonom og har arbejdet som bl.a. serieværksætter og finansmand. Han er forfatter til 14 bøger om bl.a. iværksætteri, nationaløkonomi, informationsteknologi, marketing strategi, børshandel, kreativitet, liberalisme og fremtiden. Disse er tilsammen optrykt i over 50 udgaver og på 11 sprog. Hans virksomheder har modtaget en række iværksætter- og innovationspriser, ligesom han selv har fået Adam Smith Award. Han blev i Guru Guide to marketing nævnt som en af verdens førende eksperter i markedsføring. Han bor i dag i Schweiz.