ØJEBLIKKET // POV PÅ SPIDSEN – Vi har travlt med at komme videre i livet. Videre til næste fase, næste øjeblik, næste årstid, næste version af os selv. Men måske overser vi det vigtigste imens: at nuet allerede er værd at være i, skriver Camilla Lindemann.
I POV på spidsen sætter en håndfuld analytiske og polemiske, rationelle og impulsive skribenter tidens emner til debat.
Mange af os har en dårlig vane: Vi kan ikke lade folk være i det øjeblik, det nu, de står i.
Vi skal skynde os videre. Fremad. Hen til næste station. Næste alder. Næste årstid. Næste version af livet.
Jeg oplever det tydeligt, når et barn bliver født.
Lykken får slet ikke lov at være et slutpunkt. Den bliver straks omdannet til en mellemstation. Ingen stoler på, at lykken er mere end et kort sekund
Forældre med trætte øjne står med et menneske på tre kilo i armene, og før navlestrengen er tør, siger gæsterne:
”Det bliver rigtig sjovt, når han kan løbe rundt og tale.”
Som om det spæde barn ikke allerede er hele verdens midtpunkt (for forældrene).
Som om nuet er et venteværelse til noget bedre.
Jeg er ikke selv for god.
Jeg går gennem en lysegrøn forårsskov, fuglene larmer begejstret, og solen lyser gennem bladhanget. Så siger jeg til min mand:
”Til efteråret skal vi tilbage og samle svampe.”
Og ja, det skal vi måske. Men lige nu står vi midt i et skovmirakel. Hvorfor skal vi allerede videre til oktober?
Utallige eksempler på at det er svært at være i øjeblikket
Der er utallige eksempler.
Man sidder på café i juni:
”Ej, tænk når vi sidder her med tæpper og julelys. Juletiden er så hyggelig.”
Mit barnebarn læser til studentereksamen. Jeg fornemmer, at hun får flere spørgsmål à la:
”Hvad er så planen bagefter?” end ”Kører det godt med eksamen?”
Den unge familie køber deres første lille rækkehus:
”Det er perfekt som start,” siger de besøgende.
Som start.
Altid som start.
Lykken får slet ikke lov at være et slutpunkt. Den bliver straks omdannet til en mellemstation. Ingen stoler på, at lykken er mere end et kort sekund.
Forelskelse fordamper efter tre måneder. Det er nu ikke min erfaring, mener Camilla Lindemann. Foto: Helle Brendstrup
Da jeg begejstret, for nogle år siden, fortalte, at jeg i min høje alder var blevet forelsket, var reaktionen ofte:
Forelskelse fordamper efter tre måneder.
Det er nu ikke min erfaring.
Det er, som om vi kollektivt mistror nutiden.
Som om vi er bange for at slå os ned i øjeblikket og indrømme, at det er nok med nu.
Måske gør vi det for at trøste hinanden. For at skabe håb. Der er en fremtid.
Men vi kommer til at bilde hinanden ind, at livet foregår lige om lidt.
At det egentlige liv starter, når babyen taler,
når sommeren kommer,
når vi taber os,
når vi får mere tid,
når vi får råd,
når børnene bliver større,
når arbejdet falder på plads,
når vi engang …
Jeg øver mig i at sige noget andet.
Jeg skulle fx ikke have sagt: ”Vi skal tilbage til efteråret.”
Men i stedet: ”Se lyset mellem træerne.”
Nuet tæller.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og