
VENSTRE // KORSHOLM & LARSEN – I denne POVcast ser politisk redaktør Frank Korsholm og politisk skribent Bjarke Larsen tilbage på 2023. Og nu de er i gang, griber de krystalkuglen og ser ind i det kommende år med det politiske perspektiv for øje.
Som en af sine sidste gerninger i 2023 blev regeringen enige med Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti om en ny SU-reform. Det betyder blandt andet, at det sjette SU-år bliver afskaffet, og at uddannelsesstøtten kun tildeles til normeret studietid. Med andre ord – det såkaldte fjumreår er afskaffet.
Skal man tro diverse meningsundersøgelser, anser mange danskere SVM-regeringens første år for netop dét: et fjumreår. De tre partier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne ligger til mellem 33 og 38 pct. tilsammen. Det svarer meget groft udregnet til karakteren 4 på 12-skalaen.
“Den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler.”
I denne POVcast stiller Frank Korsholm og Bjarke Larsen også spørgsmålet: Har Mette Frederiksen fået metaltræthed?
“Når man har klaret Covid-19-krisen og Ukraine-krisen, orker man så at stå nede i Folketingssalen og svare på et drillespørgsmål?” spørger Larsen.

Holder Venstre?
Mette Frederiksen blev ikke Nato-boss, som mange ellers spekulerede i tidligere i år. Om ikke så længe skal der findes en ny dansk EU-kommissær efter Margrethe Vestager. Er statsministeren i færd med at køre sig selv i stilling til det job? Eller bliver det anden? Fx Dan Jørgensen, der er mere populær i udlandet end i Danmark?
Hvad bliver de vigtigste politiske begivenheder i 2024?
Holder SVM-regeringen 2024 ud?
Holder Venstre til regeringssamarbejdet? Der skal snart diskuteres CO2-afgift igen.
Som Frank Korshold spøger: “Hvor skulle Venstre gå hen, hvis de gik ud? Hvor skulle de gå hen i en dysfunktionel blå blok?”
Læs mere om dansk politik af POV’s politiske redaktør, Frank Korsholm, her.
Læs flere artikler om politik, samfund og meget andet fra Bjarke Larsen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og