
DRUK // ESSAY – To Tuborg kommer på bordet, og pludselig bliver det hele lidt sjovere … eller hvordan er det nu med danskerne og alkoholkulturen? Forfatter, præst og civiløkonom Juma Nellemann Kruse sætter oven på Oscar-sejren til Thomas Vinterbergs Druk (som han godt kunne lide) filmens budskab ind i forholdet mellem alkoholkultur og præstationskultur i vores hverdag.
Jeg nåede at se filmen Druk sidste år, inden biograferne lukkede igen. I mellemtiden er filmen havnet på streamingtjenesten Blockbuster, hvor filmen kan ses, men lur mig, om ikke filmen får repremiere, når biograferne åbner igen, ikke mindst i kølvandet på den meget velfortjente Oscar for bedste internationale film.
Det handler om alt fra et portræt af dansk alkoholkultur, til en diagnose af hele den vestlige civilisations præstationsmani, der fordrer at vi alle præsterer ud over det sædvanlige, så vi kan blive stadig rigere end vi er i forvejen
Filmen kan både kaldes banal og genial, og det gør den særligt interessant, da filmen vitterlig bevæger sig mellem en meget simpel handling (fire middelaldrene mænd, der drikker, når de er på arbejde), og flere komplicerede lag.
Præstation som meningen med livet
Det handler om alt fra et portræt af dansk alkoholkultur, til en diagnose af hele den vestlige civilisations præstationsmani, der fordrer at vi alle præsterer ud over det sædvanlige, så vi kan blive stadig rigere end vi er i forvejen. Så vi kan få en ”mening” med vores liv.
“Arbejde og produktivitet er det eneste, vi i vort samfund respekterer, det er vore guder”, skriver teologen Ole Jensen (i Frem til naturen, og andre essays).
Og er man i forvejen glad for instruktøren, Thomas Vinterberg, som også stod bag store film som Festen (1998) og Jagten (2012), og tilbage i 90erne var medskaber af det siden så berømte DOGME-koncept, ja, så skal man ikke tøve med at se filmen. Kender man intet til Thomas Vinterberg, så er Druk et fint sted at starte.
Det er dygtige skuespillere, og det er klart, at det skaber nogle pudsige situationer, når humøret lige bliver hævet en anelse
Så kan man meget passende se Festen bagefter. Den fik velfortjent juryens pris (”Prix du jury”) ved Cannes Filmfestival i 1998, og er siden blevet en af de største danske filmklassikere.
Druk på arbejdspladsen
Filmen Druks underliggende præmis er en teori, som præsenteres i begyndelsen af filmen. Nemlig, at vi alle sammen skulle være født med 0,5 promille alkohol for lidt i blodet. For hvis det faktisk er rigtigt, bør man så ikke drikke lidt hver dag, for netop at kunne opretholde denne promille, også på arbejdet?
Som nævnt kan man godt tale filmen helt ned på dette punkt. For så enkel er handlingen. Fire mænd, der står mere eller mindre stille i deres liv, og som sammen vælger at prøve teorien af. Det vil sige, at de rent faktisk begynder at drikke, så de får en promille på 0,5. Også på arbejdet. Eller mere præcist: Netop på arbejdet.
På den måde er filmen jo ”bare” en sjov film. Det er dygtige skuespillere, og det er klart, at det skaber nogle pudsige situationer, når humøret lige bliver hævet en anelse. Det er både morsomt og tankevækkende at iagttage. Vi hører om statsmænd, som åbenbart var drukkenbolte, og om en af de mest foragtede personer i verden, som var både vegetar og afholdsmand. Tingene er ikke altid så enkle.
Uholdbart eksperiment
For samtidig lader man også tankerne vandre længere ud end filmens konkrete handling. Selvom deres lille eksperiment med alkohol tilsyneladende lykkes, tænker vi alle samtidig, at deres forehavende er helt uholdbart. For selvfølgelig kan man ikke drikke i arbejdstiden, uanset virkningen.
Jeg tænker, at flere kender til at tage en lille en inden en eksamen for at få nerverne i ro
Men er det virkelig også nødvendig at skulle det? Har vi en arbejdskultur i vores del af verden, der fordrer at vi skal præstere mere og mere, være både seriøse og sjove, og det i en grad, så vi ikke bare tør være os selv, med alle vores fejl og mangler – men helst skal løftes af lidt alkohol, så vi føler, vi kan mere, end vi normalt kan i hamsterhjulet?
Og er mere sjov og mere jovial, mere afslappet, end vi almindeligvis ville være? Jeg tænker, at flere kender til at tage en lille en inden en eksamen for at få nerverne i ro. Men at gøre det til en livstil?
Same procedure as every year, James
Fascinationen af alkoholen og den rus, den skaber, er bestemt ikke ny. Således kan Peter Schepelern i Filmmagasinet Ekko (april/juni 2020) beskrive alle de forskellige film, hvor alkohol spiller en rolle.
Mest kendt herhjemmefra er måske Bænken (2000) om underklassen af Per Fly med Jesper Christensen i hovedrollen (filmen var en del af Flys danmarkstrilogi, som også rummede Arven (2003) om overklassen og Drabet (2005) om middelklassen). Men Leaving Las Vegas (1995) med Nicolas Cage og Elisabeth Shue i hovedrollerne er også et godt eksempel. Disse film handler hovedsageligt om alkoholens destruktive karakter.
I den mere muntre ende har vi 90 årsfødselsdagen (1963), som mange danskere morer sig over hvert år nytårsaften (siden begyndelsen af 1970erne er den blevet vist på dansk tv) med den berømte replik “Same procedure as last year?”.
Knausgårds druk
Tilfældet vil, at jeg selv er godt i gang med bind 4 i Karl Ove Knausgårds Min kamp, hvor netop dette bind i høj grad har druk og fuldskab som tema. Både den ungdommelige gå-i-byen-rus, som kan være forholdsvis uskyldig (selvom den også kan tage overhånd), og den alkoholiserede version, som kun er destruktiv.
Han har en tese om, at mennesket – ikke mindst politikere – er født med en halv promille for meget
Man følger Knausgårds drukture, som til sidst synes at tage overhånd, selvom det ”bare” handler om at gå i byen, og man får det næsten fysisk dårligt, når han taler med sin far, som bliver mere og mere alkoholiseret, selvom han efter eget udsagn har det godt med sin nye kone.

Og selv om man netop kan genkende den uskyldige have-det-sjov-version hos sig selv, så maner temaet stadig til eftertanke. For hvor går grænsen egentlig mellem det uskyldige og det destruktive? I Druk er der i hvert fald en af personerne, der ikke kan holde denne balance.
Kun for sjov
Man kan også vælge at tage Druks præmis humoristisk, og vende den på hovedet, som en Svend Brinkman har valgt at gøre i et facebookopslag (26. april), hvor han har en tese om, at mennesket – ikke mindst politikere – er født med en halv promille for meget:
”Den halve promille ses i hovedløse politiske beslutninger om konstante omstruktureringer i uddannelsessektoren, fremdriftsreformer, udsultning af sprogfagene, hjemsendelse af syriske flygtninge og et alment dannelsestab”.
Når man har set filmen Druk bliver man virkelig i tvivl om, hvad man skal mene om alkohol
Eller, omvendt, gå til Martin Krasniks nylige leder i Weekendavisen (29. april), hvor han mere alvorligt bemærker, at danskernes alkoholkultur måske ikke er så sund, når det kommer til stykket og spørger til slut: ”Har danskerne ikke for lidt, men alt for meget alkohol i blodet?”.
Fuld – af glæde
Når man har set filmen Druk bliver man virkelig i tvivl om, hvad man skal mene om alkohol. Der er ingen tvivl om, at rusen kan give både livsglæde og livskvalitet. Men der er heller ingen tvivl om, at den kan være uhyre destruktiv og fatal.
Derfor er slutscenen også genial. En af filmens hovedpersoner er helt ydeligt høj af glæde. Men det er ikke klart, om det skyldes, at han har drukket – eller det skyldes den positive sms-besked, han netop har modtaget fra sin kæreste.
Jeg er ikke selv blevet afholdsmand af filmen, men kan alligevel ikke lade være med at slutte med et citat fra en afholdsmand, jeg desværre ikke kan huske navnet på, som engang sagde, at hvis folk, der drak en gang imellem, havde det lige så godt som ham selv, som aldrig drak, så var det næsten lige før, han forstod dem, men også kun næsten.
LÆS FLERE INDLÆG AF JUMA NELLEMANN KRUSE HER
Pressefotos: Henrik Ohsten
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.