EU50 // LÆSERMØDE – POV holdt torsdag aften et livligt læsermøde om Ukraine-krigens konsekvenser for EU og Europa. Diskussionen fokuserede på det stigende antal flygtninge. Ukraine-krigen har medført den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig, og flygtningestrømmene mod EU bliver kun stærkere og stærkere. Kan EU finde fælles løsninger på flygtningetilstrømningen?
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har adskillige gange i de senere år givet udtryk for den analyse, at det liberale demokrati, som man hylder i Vesten, er på vej ud. Det har ikke længere svaret på verdens problemer, mener han. Og det var denne analyse, som bestemte timingen af Ruslands angreb på Ukraine i februar i år, mente en af de fremmødte POV-læsere, der torsdag d. 1 . december deltog i et læsermøde i København. Det var det tidspunkt, hvor de vestlige demokratier efter Putins mening stod allersvagest. Nu var tiden inde.
”Putins Rusland er blevet et ekspansivt Rusland, der ikke anerkender de omkringliggende landes eksistensberettigelse. Vi står over for en trussel mod hele Europas sikkerhed, og vi var nok for langsomme i optrækket til at se den trussel, vi stod overfor”, sagde Jacob Kaarsbo, der er sikkerhedspolitisk senioranalytiker ved tænketanken Europa og en af oplægsholderne ved fyraftensmødet, der handlede om, hvilke forandringer Ukraine-krigen har betydet for EU og Europa, og hvor de europæiske lande er på vej hen.
Læsermødet havde cirka 25 deltagere, hvoraf en fjerdedel var gymnasieelever, der kom for at lytte og lære, og som trak gennemsnitsalderen i lokalet gevaldigt nedad.
En tilhører ved mødet mente ligefrem, at udfordringen fra Putin og den russiske aggression rent faktisk har styrket det liberale demokrati. Han mente at kunne se en udvikling, hvor ”den liberale verdensorden” i modsætning til, hvad Putin havde forestillet sig, er på vej tilbage som en ting, vi kan samles om i kamp mod, hvad Rusland er kommet til at stå for.
Fire millioner flygtninge
Ditte Maria Brasso Sørensen, der er chefanalytiker ved tænketanken Europa med fokus på flygtninge og migration, holdt ligesom sin kollega oplæg ved mødet, og hun konstaterede, at krigen i Ukraine har medført ”et historisk flygtningepres på Europa – fire millioner flygtninge. I antal er det den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig, fuldstændig uden sammenligning”.
De mange flygtninge er en kæmpe udfordring for de liberale demokratier i det øvrige Europa. Der er behov for en gigantisk humanistisk indsats for at hjælpe og støtte alle disse mennesker.
Mødets tredje oplægsholder, sociologen Claus Kold, der er seniorforsker og leder af ngo’en TurningPoints, refererede til en FN-spådom om, at verden allerede i år 2030 vil stå over for 300 millioner flygtninge, næsten fire gange så mange som i dag. Hvis man skal tælle kommende årtiers klimaflygtninge med i regnestykket, mener IPCC, Intergovernmental Panel on Climate Change, at der måske vil komme yderligere 700 millioner flygtninge i verden. I alt en milliard flygtninge, der om få årtier skal håndteres her på kloden.
”I min verden er der kun et svar, og det er, at det skal forhindres”, sagde Claus Kold. ”Enhver flugt, enhver flygtning, er en katastrofe, der giver uendelig lidelse for det menneske”.
Selv om der også er en heftig flygtningedebat i Danmark, er Danmark et af de lande, der modtager relativt få flygtninge
I relation til Europas aktuelle udfordring fortalte Ditte Maria Brasso Sørensen, at flygtningene fra Ukraine jo langt fra er jævnt fordelt på kontinentet. 1,4 millioner befinder sig i Polen, og cirka en halv million i Tjekkiet, svarende til omtrent fire procent af de to landes befolkninger.
”Og det kan sagtens blive værre endnu”, advarede hun.
Der er cirka seks millioner internt fordrevne flygtninge i selve Ukraine. Når man ser situationen i landet, hvor det er koldt i vinter, mange sulter, og Rusland med vilje har ødelagt store dele af den civile infrastruktur, så forventer man, at flere flygtninge vil ankomme til nabolandene i løbet af de kommende måneder.
I de senere år har flygtningestrømme af folk fra Mellemøsten, Afrika og Asien skabt store politiske kriser i Europa og EU, senest i 2015. Ditte Maria Brasso Sørensen påpegede, at parallelt med situationen i landene omkring Ukraine stiger presset på de traditionelle ruter via Middelhavet og gennem Vestbalkan også i øjeblikket. Der er krig og krise i Syrien og Etiopien, der er fødevareinflation i mange lande, så folk ikke kan få tilstrækkelig mad, og der er voldsomme klimaskabte naturkatastrofer i for eksempel Pakistan. Alt sammen noget, der ”får folk til at flytte sig”, som Ditte Maria Brasso Sørensen siger.
Asymmetrisk pres
Det har skabt et ”asymmetrisk pres” på EU-landene. Nogle EU-landes asylsystemer er under et meget hårdere pres end andres. Flygtninge kommer udefra og rammer nogle EU-lande hårdere og i langt større antal, end de rammer andre EU-lande. Det gør det ”svært at finde fælles løsninger”, konstaterer hun. Selv om der også er en heftig flygtningedebat i Danmark, er Danmark et af de lande, der modtager relativt få flygtninge, ”dels på grund af vores geografiske placering, dels fordi vi har fået et ry for at have en hård og stram asylpolitik”. Men allerede nu er der igen EU-lande som Østrig og Cypern, der appellerer til resten af EU om fælles-europæiske løsninger på den ”traditionelle” tilstrømning sydfra.
Flygtningene er sjældent ankommet i Østeuropa, og derfor har de østeuropæiske stater normalt ingen interesse i at få omfordelt flygtningene
På det punkt er situationen helt anderledes med flygtningene fra Ukraine. Her har man i EU gjort det, fortalte Ditte Maria Brasso Sørensen ved POV-læsermødet, at man for at komme uden om landenes normale asylpolitik i enighed for første gang i historien har ”aktiveret” et såkaldt ”direktiv for midlertidig beskyttelse”, som blev formuleret i efterdønningerne af krigen i Jugoslavien og de flygtningestrømme, den affødte i 1990’erne. Danmark har jo sit retsforbehold, men har gennem en særlov givet ukrainske flygtninge en retsstilling i samfundet med rettigheder, der ligner dem, almindelige EU-borgere har, og som direktivet giver dem i resten af EU.
”Spørgsmålet er, om det skyldes, at ukrainerne er tættere på, at man synes, at de er mere som os, at de er mere europæere. Dem kan vi bedre lide. Det har noget at skulle have sagt, men man skal også huske på, at reglerne om EU-direktivet er beregnet på at kunne gøre noget hurtigt og effektivt ved en afgrænset krise som følge af en krig eller lignende. Problemet med de normale flygtninge og migranter er, at det ikke er en afgrænset situation. Det er noget, der opstår hele tiden, og som er et meget større strukturelt problem”, forklarede Ditte Maria Brasso Sørensen.
Hun mindede om, at der allerede er en ”varm krig” ved Europas sydgrænse. ”De drukner hver dag”. Og der har i årevis været stor debat i EU om en omfordeling, hvor nogle skal indvillige i at tage nogle af de andres flygtninge.
Her har lande som Polen og Tjekkiet jo historisk set stået meget stejlt på ikke at ville omfordele flygtningene. Flygtningene er sjældent ankommet i Østeuropa, og derfor har de østeuropæiske stater normalt ingen interesse i at få omfordelt flygtningene.
Vi må indse, at ”de vestlige værdier er regionale, ikke globale”
”Så selv om Polen har modtaget 1,4 millioner ukrainske flygtninge, har man ikke hørt de polske myndigheder spørge, om der er nogle andre, der kan tage nogle af dem. Vi hører ingen appeller om at åbne for samtaler om en mere solidarisk løsning. Det er så betændt, for så vil Italien og Grækenland næste gang presset ved Middelhavet stiger minde polakkerne om det. Det er virkelig bemærkelsesværdigt, at polakker og tjekker, som jo har modtaget langt de fleste af de ukrainske flygtninge, derfor ikke har krævet nogen form for omfordeling”, konstaterede Ditte Maria Brasso Sørensen.
Regionale værdier
Men selv om krigen i Ukraine har fået landene i Europa til at rykke tættere sammen om deres fælles værdier, så har store dele af den øvrige verden forsøgt at undgå at blive indblandet og opfattet det som en europæisk konflikt. En af tilhørerne ved POV’s læsermøde mente ligefrem, at udviklingen under Ukraine-krigen har vist os, at vi må indse, at ”de vestlige værdier er regionale, ikke globale”.
”Vi kan i Europa og i Danmark i særdeleshed vinde verdensmesterskabet i at spænde ben for os selv ved at tro, at vi skal eksportere vores i øvrigt udmærkede værdier”, lød Jacob Kaarsbos kommentar. ”Der er en hel masse mennesker i verden omkring os, som godt kan lide demokrati og menneskerettigheder og det, vi står for. Men når jeg kigger på, hvad de tænker i lande som Indonesien og Sydafrika og andre lande rundt omkring, er det, de hader, vores evige prædiken. Og det skal vi nok have en debat om.”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
