SÆRLOV FOR UKRAINSKE FLYGTNINGE // KRONIK – Hvilken forskel gør særloven, der trådte i kraft d. 17. marts, for ukrainske flygtninge i Danmark? Anne Lise Marstrand-Jørgensen ser punkt for punkt på, hvordan reglerne for ukrainere adskiller sig fra reglerne for andre flygtninge i Danmark. Det er glædeligt, at ukrainske flygtninge behandles med værdighed, skriver hun og spørger retorisk, hvorfor det ikke er normen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I forgårs, d. 16. marts, blev den meget omtalte særlov for ukrainske flygtninge vedtaget.
Jeg brugte den følgende morgen på at læse den igennem, og jeg synes, det er afsindigt vigtigt, at vi forbliver skarpe, når vi taler om, hvad loven går ud på, og hvad den kommer til at betyde. Og også hvad der er galt, selv når loven er rigtig.
Det er glædeligt og rørende at se, at så mange ønsker at byde ukrainske flygtninge velkomne i Danmark og hjælpe dem på fode her. Vi er fælles om at ønske alt det bedste for dem og håbe, at de vil mærke gæstfrihed og tryghed, hvor end de kommer frem.
Det er ikke i sig selv diskriminerende at lave en særlov for bestemte flygtningegrupper. Det kan der være mange gode grunde til at gøre, og krigen i Ukraine er én af dem. At krigen i Syrien også kunne have været en god grund til at lave en særlov, der gav syrere hurtig adgang til asyl, er en anden sag. Eller situationen i Afghanistan, da Taliban overtog magten, også kunne. Og så videre.
Mindre pres på det pressede system
Formålet med loven er i udgangspunktet ikke beskrevet som et hensyn til ukrainerne, men til det danske asylsystem.
Loven er ganske enkelt lavet med henblik på hurtigt at kunne tildele administrativ opholdstilladelse i mindst to år til alle ukrainske statsborgere. Så skal man ikke bruge tid på andet end at forholde sig til statsborgerskab, og det vil i sagens natur lette processen og sørge for, at systemet ikke bryder sammen under massivt øget sagsbehandling. Det vil også betyde, at man kan få familiesammenføring med det samme, da ægtefæller og børn er omfattet af samme lov og derfor straks kan få ophold uafhængigt af deres ægtefælle.
Den vil gøre en forskel for ukrainere her og nu, men i det lange løb er Danmark ikke mere attraktivt som asylland, end det hele tiden har været
Selvom vi før Ukraine-krigen har haft et historisk lavt antal nytilkomne asylansøgere i Danmark, venter folk lige nu i evigheder på at få deres sag behandlet. Det er uværdigt og nedbrydende at holde mennesker i asylsystemets limbo i årevis. Forklaringen er umulig at få, og intet hænger sammen.
Da syrerne ankom, blev der ansat flere medarbejdere i Udlændingestyrelsen – de er formentlig skåret væk igen. Dengang ventede flygtninge stadigvæk i horribelt lang tid på familiesammenføring. Intet servicemål blev overholdt. Hvorfor? Fordi de sjuskede og – med politikernes velsignelse – gjorde livet surt for folk på enhver tænkelig måde.
Det gik – og går – ikke kun ud over syrere. Eritreanere havde det endnu værre: Ofte fik de afslag på familiesammenføring, selvom de havde levet sammen i årevis og havde adskillige børn sammen. Og afghanerne, iranerne, irakerne: De fik som regel bare afslag på det hele.
Status for flygtninge – og den nye lov
Status: Når enhver flygtning først HAR fået asyl, har vedkommende ret til at arbejde på lige fod med danskere. De fleste må også tage uddannelser. Og børnene må gå i skole. Man får også et CPR-nummer og har samme adgang som andre til sundhedssystemet osv.
Ny lov: For ukrainerne gælder det samme. Blot springer de det lange led mellem ankomst og ophold over.
Status: Når en flygtning har fået ophold og får tildelt en midlertidig bolig, skal vedkommende underskrive en integrationskontrakt. Ordlyden er dels praktisk, dels meget mærkelig og værdibaseret (takket været DF).
Man forpligter sig til med det samme at blive aktiveret i 37 timer om ugen for en ekstremt lav ydelse, som er næsten umulig at leve af, og som er væsentligt lavere end kontanthjælp. Man har ikke ret til familieydelser med det samme. De fleste sendes primært i praktik, færre på sprogskole. Det er sjældent, at praktik fører til job. Til gengæld får arbejdspladserne tilskud, hvis de har en flygtning i praktik og får dermed adgang til meget gratis arbejdskraft.
Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: Det minder om slavearbejde, og det er særdeles udbredt også blandt store kæder.
Derudover er det meget voldsomt for nogle at blive presset på den måde. Er man f.eks. traumatiseret og familiesammenført ægtefælle med børn, betyder det i praksis, at man bliver sendt i praktik, og børnene i daginstitution øjeblikkeligt.
Ny lov: Ukrainere skal også omfattes af integrationskontrakter. Om ordlyden bliver den samme, vil tiden vise. Den store forskel er, at de fredes i tre måneder (og reelt op til 6 måneder) efter ankomst til kommunen. Så kan de lande og sunde sig og vænne sig til den nye tilværelse.
Status: Smykkeloven, som giver danske myndigheder mulighed for at beslaglægge værdigenstande og store kontante beløb fra flygtninge, trådte i kraft i 2016. Det er også muligt for myndighederne at beslaglægge smykker, hvis de har en værdi på mere end 10.000 kroner – deraf navnet.
Tesfaye forsøger at lade som om, det er en and. Det er det ikke. Den findes, og den er grim. Bruges nærmest aldrig i praksis, fordi den ikke afspejler flygtninges vilkår. Det er symbollovgivning, der har indbragt Danmark meget kritik.
Ny lov: Ukrainere er ikke omfattet af smykkeloven.
Status: Når flygtninge får ophold, bliver de fordelt til kommuner rundt omkring i landet efter et særligt kvotesystem. Man får tildelt midlertidig bolig – det betyder ikke nødvendigvis, at den ER midlertidig, men at den ikke skal leve op til boliglovens almindelige bestemmelser. Folk kan indkvarteres steder, hvor andre ikke må bo – ofte på meget lidt plads og under meget ringe forhold.
Man er derudover bundet til sin kommune i tre år. Har man job eller nær familie, vil det ofte kunne få betydning for, hvilken kommune man havner i.
Ny lov: Det samme gælder her. Dog må ukrainere straks indkvartere sig hos slægtninge eller andre, da de er fritaget visumkrav og har tre måneders lovligt ophold i forvejen. De kan dog også vælge at flytte ind på et asylcenter, indtil de får deres 2-årige opholdstilladelse.
Konklusion: Loven holder sig givetvis indenfor rammerne af, hvad der er tilladt. Den eneste undtagelse kunne være smykkeloven. Den vil gøre en forskel for ukrainere her og nu, men i det lange løb er Danmark ikke mere attraktivt som asylland, end det hele tiden har været.
I øvrigt afvises ukrainere i disse dage på mystisk vis ved den danske grænse, når de vil bruge Danmark som transitland til f.eks. Norge – det burde ellers være helt lovligt og tilmed gratis med DSB. Der er masser af varm luft i velviljen. Til gengæld går det ud over nogle af verdens fattigste: Loven finansieres ved at tage 2 milliarder fra udviklingsbistanden, og den er ikke prangende i forvejen.
Gør det til normen at behandle flygtninge med værdighed
Men selvom man kan argumentere for, at loven er på sin plads, er der alligevel noget helt, helt galt. Vores politikeres velvilje og varme modtagelse af ukrainere er velkommen. Det er den svinske kontrast til, hvordan andre flygtningegrupper italesættes, presses og behandles, der gør det hele så forfærdeligt alligevel.
Jeg ved ikke om støttepartierne – Enhedslisten i særdeleshed – virkelig tror og mener, at en særlov vil få positiv betydning for andre grupper. Det virker ekstremt naivt. Faktisk helt urealistisk.
For behandlingen af andre grupper handler ikke kun om lovgivning. Det er rendyrket racisme, fremmedhad og diskrimination. Vores politikeres hæmningsløse stemmejagt i de mørkeste kroge af menneskesindet, deres ublu stigmatisering af mennesker på baggrund af oprindelse, kultur og tro smitter af og bliver til en perverteret norm mange steder. Det er indarbejdet i andre love: Ghettopakke, midlertidig beskyttelsesstatus’ manglende rettigheder, fattigdomsydelser osv.
Under vi ikke vores ukrainske brødre og søstre det, som visse politikere antyder? Selvfølgelig gør vi det! Udbred det dog!
Selv had kan absorberes og forklædes som noget, der ser helt almindeligt ud: Små bemærkninger, kollektiv mobning, mere eller mindre utilslørede antydninger af at bestemte trosretninger og terrorisme er synonymer, at man skal søge mange flere jobs, hvis man ikke hedder et traditionelt dansk navn, at man må finde sig i at blive standset af politiet, at skoler er uoplyste i forhold til antiracistiske handleplaner, at en flygtnings etnicitet pludselig afgør, hvordan private virksomheder agerer.
Leos Legeland giver gratis billetter til ukrainere (men ikke andre flygtninge), Dansk Cyklistforbund vil finde ukrainske cykelvenner (men ikke til andre flygtninge), barnevognsforhandlere udlåner gratis barnevogne til ukrainere (men ikke til andre flygtninge) osv.
Der bliver nok for ligebehandlingsnævnet at tage sig af vil jeg tro.
Under vi ikke vores ukrainske brødre og søstre det, som visse politikere antyder? Selvfølgelig gør vi det! Udbred det dog! Gør det til normen at tale om og behandle flygtninge med værdighed. Gør asylbehandlingen smidig og enkel. Få fingeren ud. Tal ordentligt om flygtninge fra alle lande. Gør ikke forskel.
Det burde være indlysende. Det er det ikke. Hvorfor? Racisme og diskrimination. Så enkelt er det jo. Uanset hvor meget ingen bryder sig om at blive beskyldt for det.
RETTELSE: I en tidligere version af teksten stod, at Jobindex laver særlige initiativer for ukrainske flygtninge. Jobindex tilbyder det samme til alle flygtninge i Danmark gennem to websites: Integrationsjob.dk og JobsForUkraine.dk
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
