Hvad foretager læger sig i en lukket gruppe på Facebook?

af i Debat/Politik & Samfund

SAMFUND // DEBAT –  En større debat har rejst sig i kølvandet på en historie om brud på tavshedspligten i en lukket gruppe for læger på Facebook. Andreas Pihl er selv læge og medlem af gruppen. Han forklarer her, hvad det fælles forum bliver brugt til. 

Radio24syv bragte torsdag d. 26. september en historie om, at der i en større lukket Facebook-gruppe for læger er delt oplysninger og oplevelser om patienter, der kan være brud på tavshedspligten. Historien er yderligere videreformidlet i alle større nyhedsmedier i Danmark med overskrifter som ‘Læger udleverer patienter i stor Facebook-gruppe‘ og ‘Læger deler patientoplysninger.

Dette debatindlæg har ikke til formål at vurdere, om de aktuelle opslag er brud på tavshedspligten, men er ment som information til befolkningen om, hvad lægerne foretager sig i Facebook-gruppen ud fra en antropologisk analyse, jeg har foretaget gennem det seneste års aktiviteter i gruppen. Lægeforeningen tager naturligvis afstand fra brud på tavshedspligten, og alle læger er enige om, at det er vigtigt at værne om tavshedspligten, men der kan være forskellige forståelser af, hvornår man bryder den.

Jeg håber, at læserne af dette debatindlæg føler sig mere oplyste og mindre nervøse for, om lægerne bagtaler dem på internettet

Jeg er læge, medlem af Facebook-gruppen og har undersøgt, hvordan lægerne bruger gruppen. Gruppen er en lukket gruppe med næsten 11.000 deltagere, hvilket svarer til næsten halvdelen af lægerne i Danmark.

Gruppen har eksisteret siden 2011, og der er i gennemsnit lige under otte daglige opslag, svarende til ca. 3000 unikke opslag om året. Der skrives flest opslag torsdag og fredag, færrest lørdag og søndag. Gennem de sidste år er antallet af daglige opslag steget, og det estimeres, at der er omkring 15.000 opslag i alt. Ud af disse mange tusinde opslag, er der nu “lækket”/offentliggjort et par opslag, der kan indeholde patienthenførbare oplysninger.

Aktiviteten i Facebook-gruppen er en naturlig del af den øvrige aktuelle teknologiske udvikling, hvor digitale sociale peer-to-peer netværk vinder frem. Store platforme som den populære Figure1, der med sine 2,5 millioner sundhedsfaglige brugere, lever af, at brugerne opslår kliniske patienthistorier i deres søgen på at løse diagnostiske problematikker eller hjælp til konkrete behandlinger.

Indholdet af opslagene

Langt størstedelen af opslagene i Facebook-gruppen er:

  1. Links til relevante artikler indeholdende faglige eller politiske nyheder.
  2. Humoristiske billeder, memes og videoer, hvilket formentlig forklarer den øgede aktivitet torsdag og fredag.

Derudover diskuteres jævnligt, men meget mindre hyppigt, IT-problemer, vidensudveksling (fx bedste stetoskop, vaccinationsteknikker mm.), ikke-lægelige råd (gode bøger, bedste forsikringer), frygt for Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) og diskussioner om økonomi (revisor-hjælp, skat for udenlands-vikariater mm.) samt patientcases med råd til udredning eller behandling.

I Facebook-gruppen for læger er der yderligere jævnligt diskussioner om, hvad man kan dele på Facebook, og der eksisterer en selvjustits, hvor flere brugere jævnligt gør opmærksom på, hvis de vurderer indholdet af en post er patienthenførbar, og det hænder også, at administratoren fjerner visse opslag, der vurderes til at være over grænsen.

Jeg håber, at læseren kan se fornuften i, at lægerne har et rum til at dele ovenstående emner. Spørgsmålet er måske nærmere, om Facebook er den rette platform til at dele et sådant indhold eller om der måske burde være en offentlig troværdig platform til dette formål. På baggrund af min analyse af indholdet af opslagene på den omtalte Facebook-gruppe kan jeg oplyse, at vi – lægerne – primært bruger gruppen til at dele og søge informationer og til at dele humoristiske opslag, der alt sammen kan være nødvendigt, når dagligdagen er præget af sygdom og død.

Jeg håber, at læserne af dette debatindlæg føler sig mere oplyste og mindre nervøse for, om lægerne bagtaler dem på internettet. Jeg vil derudover antage, at de patienter, hvis historier bliver delt i gruppen i anonymiseret form, får en bedre diagnostik og behandling, da der er flere hundrede eller tusinder læger, der har taget stilling til deres sygdom og behandling.


Foto: Pixnio.

Andreas Pihl er uddannet læge fra Københavns universitet og er læge i almen praksis. Han forsker i digital sundhed på Syddansk universitet, Forskningsenhed for Almen Praksis, hvor han bl.a. undersøger hvordan patienter og læger bedre kan bruge apps og sociale medier.

Seneste artikler om Debat