USA2020 // PRÆSIDENTDEBAT – De to kandidater i det amerikanske præsidentvalg mødes tirsdag ansigt til ansigt for første gang. Emnerne er lagt fast, udspørgeren er en af USA’s bedste politiske journalister, men bortset fra det, kan alt ske – især efter New York Times detonerede en politisk bombe søndag, hvor avisen bl.a. kan fortælle, at Donald Trump stort set ikke betaler indkomstskat. Joe Biden og Donald Trump er hinandens diametrale modsætninger i både stil og substans. Annegrethe Rasmussen analyserer fra den amerikanske hovedstad.
WASHINGTON D.C. – Tirsdag oprinder et af de øjeblikke, som mange vælgere i USA har ventet utålmodigt på: Biden og Trump mødes for første gang i en direkte debat på Case Western Reserve University i byen Cleveland (Ohio) hvor de to præsidentkandidater vil blive interviewet af en af de mest respekterede politiske journalister i USA, Chris Wallace, der er vært for ugeprogrammet Fox News on Sunday.
Debatterne betyder rent faktisk noget for udfaldet. Den første præsidentdebat mellem Hillary Clinton og Donald Trump i oktober 2016 satte således rekord som den mest sete i USA’s historie med hele 84 million seere
De direkte præsidentdebatter er en institution i amerikansk politik. I år vil de finde sted 29 september i Cleveland, 15 oktober i Miami og 22. oktober i Nashville, Tennessee. Vicepræsidentdebatten er 7. oktober i Salt Lake City, Utah.
Og modsat hvad man måske skulle tro, betyder de rent faktisk noget for udfaldet og de ses af millioner af vælgere både på TV og online.
Den første præsidentdebat mellem Hillary Clinton og Donald Trump i oktober 2016 satte således rekord som den mest sete i USA’s historie med hele 84 million seere fordelt på 13 tv-kanaler, der alle sendte live – den tidligere rekord lå helt tilbage i 1980 med 80.6 millioner (Jimmy Carter mod Ronald Reagan). At tallet er imponerende kan måske bedst forstås ud fra det samlede antal vælgere, der var godt 130 millioner i 2016.
Og det er kun seertallet på TV – hertil skal lægges alle dem, der så med online:
“Two million concurrent viewers watched it live on YouTube, while there were 8 million views on Facebook; in addition, 1.4 million unique viewers watched it live on CBS’s streaming service.”
“All debate-related video on YouTube exceeded 88 million views on October 3, 2016. CNN Digital reported 2.4 million live streams, and Yahoo News reported 5 million views, both live and on-demand”.
Det mest berømte øjeblik i amerikansk tv-debathistorie er nok fortsat det, hvor Ronald Reagan under debatten mellem Reagan og Walter Mondale, blev spurgt om Reagans alder monstro var et problem for ham
Hertil kommer, at der er tre præsident-debatter og én vicepræsident-debat, hvilket øger sandsynligheden for, at en vælger har set mindst en af dem.
Der har været mange tv-debatter i amerikansk politisk historie, men det mest berømte øjeblik var, hvor Ronald Reagan under debatten mellem Reagan og Walter Mondale blev spurgt om Reagans alder monstro var et problem for ham.
Spørgsmålet om alder kan også komme op i år, hvor Joe Biden – hvis han vælges – ved sin tiltrædelse vil blive den ældste præsident nogensinde.
Og Trumps kampagne henviser ofte til Bidens “svagelige helbred” med henvisninger til “en træt gammel mand, der er gemt af vejen i en kælder” og til ufunderede rygter om senilitet – “low intellect” og “dumb” er blot nogle citater fra de seneste par dage.
Se eller gense Reagans berømte one liner, hvor han vendte spørgsmålet til sin fordel i sit svar: “Jeg vil ikke bruge min modstanders ungdom og manglende erfaring mod ham”:
Eller hvad med Barack Obama overfor Mitt Romney, hvor sidstnævnte beskyldte Romney for at leve i fortiden:
I 2016 var der også mange rent ud chokerende øjeblikke under debatterne mellem Hillary Clinton og Donald Trump – f.eks. i en af debatterne, der også blev modereret af Chris Wallace, hvor sidstnævnte åbenlyst overrasket spurgte Trump to gange, om denne ville forpligte sig til at acceptere valgresultatet, og hvor Trump svarede, at det vidste han virkelig ikke.
“I’ll keep you in supsense”, lød det. Trump har fulgt samme linje i denne valgkamp, hvor han også har nægtet at godkende resultatet på forhånd, fordi han mener, at muligheden for at brevstemme gør valgresultatet suspekt.
Hvis man som dansker er blevet immun overfor præsidentens stil, kan man prøve en mental øvelse, hvor Jakob Ellemann-Jensen siger til Mette Frederiksen under en afsluttende partilederdebat før et folketingsvalg, at hvis førstnævnte vinder valget, ender hun i Vestre Fængsel
Et andet kendt tv-klip er denne udveksling, der viser Trumps (i dag) velkendte stil, men som oprørte de politiske analytikere i 2016.
Og hvis man som dansker er blevet immun overfor præsidentens stil, kan man prøve en mental øvelse, hvor Jakob Ellemann-Jensen siger til Mette Frederiksen under en afsluttende partilederdebat før et folketingsvalg, at hvis førstnævnte vinder valget, ender hun i Vestre Fængsel for svindel.
Der er næppe tvivl om, hvordan danske vælgere ville reagere på en sådan trussel.
Se øjeblikket her:
I 2016 var det påstanden om, at illegale indvandrere ville stemme til fordel for Clinton, der var Trumps begrundelse for ikke forlods at ville acceptere valgresultatet (præsidenten nedsatte også en kommission til at undersøge sagen, efter han var blevet valgt, men den blev opløst igen, da det stod klart, at der ikke var noget valgsnyd at komme efter); i år hævder Trump, at den udvidede brug af muligheden for at brevstemme vil føre til fusk.
Trump før præsidentdebat 2020: “Biden er på stoffer”
Men gentagelser gør det ikke alene.
Trump ville ikke være Trump, hvis han ikke fandt på noget nyt og endnu vildere. Så i denne weekend tweetede præsidenten sit forslag om at teste Biden for at have taget ulovlige stoffer – han ville også selv tage en drug test, tilbød han generøst. Ifølge præsidenten kan Bidens svingende præstationer nemlig kun skyldes indtagelse af stoffer:
I will be strongly demanding a Drug Test of Sleepy Joe Biden prior to, or after, the Debate on Tuesday night. Naturally, I will agree to take one also. His Debate performances have been record setting UNEVEN, to put it mildly. Only drugs could have caused this discrepancy???
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) September 27, 2020
Under et pressemøde søndag blev Trump spurgt, om han virkelig mente sit tweet, eller om det monstro var en spøg.
Det var det ikke, forsikrede Trump, der uddybede med at sige, at Biden aldrig var en god debattør, men at han svingede mellem at være “virkelig fra den” og “ikke strålende, men dog normal”, og at præsidenten “aldrig havde set noget lignende”; og den eneste forklaring, han kunne komme på, var en eller anden form for “performance enhancing drugs”.
Spørgsmål i den første præsidentdebat 2020
Lad os gå over til debatten tirsdag.
De to kandidater har fået udleveret temaerne på forhånd af Wallace via den særlige, upolitiske “Commission on presidential debates” der udvælger moderatorerne. Kommissionen har haft denne opgave og varetaget den til begge partiers tilfredshed, siden den blev nedsat i 1987.
Temaerne kan ses i oversigten nedenfor: de to mænds “track records”, nomineringen af højesteretsdommer Amy Coney Barrett, coronakrisens håndering, USA’s økonomi, racespørgsmålet og vold i storbyer samt valgets integritet. De første emner giver sig selv, mens de to sidste handler dels om demonstrationerne mod politivold og racisme i USA, dels om brevstemme-muligheden og udefrakommende indblanding i valget.
Biden-kampagnen mener omvendt, at brevstemmemuligheden er “en normal og sikker måde at stemme på under en sundhedstruende epidemi, der gør det vanskeligt og farligt at stå kø i timevis” ved valgstederne
Trump har igen og igen fremhævet brevstemme-muligheden som “svindelbefængt” og ved søndagens pressemøde gik han videre og sagde, at demokraterne “heller ikke går ind for voter I.D. og ikke vil tjekke om illegale immigranter stemmer”.
Biden-kampagnen mener omvendt, at brevstemmemuligheden er “en normal og sikker måde at stemme på under en sundhedstruende epidemi, der gør det vanskeligt og farligt at stå kø i timevis” ved valgstederne.
Demokraterne er mere bekymret over de forsøg på udenlandsk indblanding i valget, som de amerikanske efterretningstjenester igen og igen har advaret om, senest for 14 dage siden, hvor såvel Iran, Rusland og Kina er indblandet.
Debatterne er delt op i bidder på 15 minutter med to minutter til hver kandidat. Der er også mulighed for de to mænd for at svare hinanden, og alt efter moderatorens stil kan dette udvikle sig til en regulær hanekamp.
Præsidentdebat 2020: Trumps stærke og svage sider
Det er umuligt at forudse, hvem der vinder debatten, men ud fra det kendskab til kandidaterne, som enhver politisk journalist har, er mit bud følgende:
Trumps stærke sider er, at han kort sagt forstår spillet. Og her taler vi ikke om Oxford style debating; der er ingen points for fairness eller høflig tilbageholdenhed – det handler om politisk teater, branding og stil, hvor Trump sædvanligvis opererer som en fisk i vandet.
Trump kender tv-mediet bedre end nogen anden amerikansk politiker nogensinde og han ved, at personangreb skaber opmærksomhed og at “masser af opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed”, uanset om den er negativ eller ej
Som gammel vært for reality-programmet The Apprentice kender Trump tv-mediet bedre end nogen anden amerikansk politiker nogensinde og han ved, at personangreb skaber opmærksomhed og at “masser af opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed”, uanset om denne måtte være negativ eller ej.
Og så er det næsten lige meget med emnerne, selvom man på forhånd må gå ud fra, at præsidenten vil forsøge at fokusere på de republikanske yndlingsemner:
Truslen fra Biden og Kamala Harris’ påståede socialisme, “lov og orden” (med fokus på vold i gaderne og usikkerheden i forstæderne til demokratisk ledede storbyer), retten til at bære våben, vigtigheden af religiøs frihed og lav skat, samt en stram udlændingepolitik.
Der er ikke fokus på udenrigspolitik, før i den sidste debat, så handel og Kina/Rusland og Mellemøsten vil vi ikke høre noget om.
Samtidig repræsenterer debatten præsidentens første chance for at slå Biden mand-til-mand og vende opinionsmålingerne, der p.t. ikke er til hans fordel.
Trumps største svaghed ligger i hans styrke. Fordi han spiller den samme sang non stop, finder mange vælgere (op mod 60 %) ham utiltalende og ikke-præsidentiel
Sammenfattende kan man sige, at Trump har én drejebog – og kun den ene. Han er altid brutal, altid super aggressiv og altid in your face.
Med hensyn til Biden som person, vil Trump (formentlig) ikke kalde Biden for Sleepy Joe – om end man aldrig kan vide, hvad han kan blive triggered til at sige – men han vil helt sikkert angribe Biden for at være en establishment figure, en mand, der har opholdt sig i Washington som senator i 40 år og “what has he ever done”, som Trump plejer at spørge.
Endelig vil han som en del af advarslerne mod de “radikale socialister, ja faktisk kommunister”, som Trump sagde om demokraterne på pressemødet søndag, angribe Biden for at være i lommen på sin langt yngre vicepræsident, Kamala Harris, hvis voting record i senatet er en af de allermest liberal (altså venstreorienterede) i landet.
Hvad angår hans egen track record vil han først og fremmest slå på økonomien, som han vil pege på som sit allerstærkeste kort, indtil “The China Virus” ødelagde alt.
De samme karaktertræk, som hans loyale base finder så uimodståelige, er med andre ord også dem, som andre, ikke blot demokraterne, men også de moderate vælgere ikke bryder sig om
Trumps største svaghed ligger i hans styrke. Fordi han spiller den samme sang non stop, finder mange vælgere (op mod 60 %) ham utiltalende og ikke-præsidentiel.
De samme karaktertræk, som hans loyale base finder så uimodståelige, er med andre ord også dem, som andre, ikke blot demokraterne, men også de moderate vælgere ikke bryder sig om. Og Chris Wallace har ikke for vane at lade politikere løbe om hjørner med sig.
Præsidentdebat 2020: Bidens stærke og svage sider
Bidens styrke er omvendt også hans svaghed:
Den tidligere vicepræsidents erfaring og viden om stort set ethvert politisk emne er et åbenlyst plus for enhver politiker, også selvom Trump vil kalde det for “Washington elite” eller “establishment”, men det betyder, at der ikke vil være noget spørgsmål, som Chris Wallace kan stille, som Biden ikke kan svare udtømmende på.
Biden vil sandsynligvis fokusere på de planer, som han har for populære emner i valget som sundhedspolitik og coronavirus (et yndlingsemne for demokraterne, som groft sagt mener, at Trump grundet sin amatøragtige håndtering af coronakrisen i USA har “blood on his hands” og er med-ansvarlig for de over 200.000 døde amerikanere”.
Et andet yndlingsemne for Biden er de to mænds personlige historie, hvor Biden ynder at stille modsætningen Scranton Pennsylvania vs. Park Avenue op, altså Bidens arbejderklasserødder overfor Trumps opvækst i en overklassefamilie, hvor faderen kickstartede Donald Trumps karriere med en million dollar donation.
Og søndag fik Biden en uventet anbefaling fra Dwayne “The Rock Johnson”, der også bidrager en smule til billedet af Biden som en working class kind of guy.
Johnson er ikke bare tidligere tidobbelt verdensmester i brydning og mega-film star (bl.a. i Jumanji-filmene) og på TIME Magazines liste over verdens mest indfyldelsesrige personer i 2019 – han er også med-ejer af the American football league (XFL):
https://www.facebook.com/joebiden/videos/710048332918099/
New York Times’ ‘October Surprise”: Trumps skat
Netop det tema – kontrasten mellem Trumps og Bidens personlige forhold og ditto integritet – fik ekstra vægt søndag, hvor New York Times havde et kæmpe scoop, da avisen langt om længe kunne krone over fire års journalistisk jagt på Trumps skattepapirer med gevinst i den helt tunge vægtklasse.
Omend Bidens stil ikke er aggressiv normalt, er New York Times’ afsløring en type gave til en valgkampagne, som man sjældent ser. Med andre ord: man kan forberede sig på en rask skattedebat og diskussion om personlig integritet
Normalt taler man i amerikanske valg om et fast element nemlig the October Surprise. Denne gang kom oktober-overraskelsen fire dage for tidligt. Avisen skriver i et tema med adskillige artikler, at Trump simpelthen slet ikke har betalt skat i 10 ud af de seneste 15 år. I 2016, det år Trump vandt præsidentvalget, betalte han blot 750 dollar i indkomstskat:
Twitter eksploderede – på to timer var historien delt over 221.000 gange. Og mange var mildest talt forargede – her en repræsentativ og rammende kommentar:
How much do essential workers pay in personal federal income tax? Sample:
Truck Driver: $9,235
Rancher: $8,575
ER Nurse: $7,781
Teacher: $6,479
Sanitation Worker: $3,209
Army Sergeant: $2,380
Grocery Store Cashier: $1,337Trump: $750#TrumpTaxReturns
— Charlotte Clymer 🇺🇦 (@cmclymer) September 27, 2020
Så omend Bidens stil ikke er aggressiv normalt, er New York Times’ afsløring en type gave til en valgkampagne, som man sjældent ser. Med andre ord: man kan forberede sig på en rask skattedebat og diskussion om personlig integritet.
Bidens bedste allierede i Kongressen, House Speaker Nancy Pelosi, kommenterede således søndag aften:
It is a sign of President Trump’s disdain for America’s working families that he has spent years abusing the tax code while passing a GOP Tax Scam for the rich that gives 83 percent of the benefits to the wealthiest 1 percent. https://t.co/FXfxlc7wfY
— Nancy Pelosi (@SpeakerPelosi) September 28, 2020
Slaget om ansigtsmasken: “Frihed ctr. systemtro”
Derudover er Bidens game plan at lede så mange af aftenens debatter tilbage til Trumps elendige ledelse af USA, når det gælder coronavirus-pandemien. Faktisk – som en demokratisk strateg sagde til POV’s korrespondent søndag – helst i alle debatterne:
“Any debate will lead to coronavirus, it’s our guy’s best bet. The voters love when Biden talks leadership and corona whereas Trump still wins on the economy.”
Kampen om ansigtsmasken er blevet det nyeste symbol på kampen mellem de “frihedselskende republikanere” og de “systemtro demokrater”
Og når vi taler theatrics – altså det politiske skuespil, der er en del af enhver præsidentdebat – er forventningen fra kommentatorerne, at Biden vil gå på TV med ansigtsmaske på, som han vil aflægge sig, før debatten går i gang, mens Trump ikke vil.
Kampen om ansigtsmasken er blevet det nyeste symbol på kampen mellem de “frihedselskende republikanere” og de “systemtro demokrater”.
Biden ønsker sig et national påbud om mundbind (og har lovet under valgkampen, at han vil indføre kravet, hvis han vinder, for at bekæmpe coronavirus-smitten), mens Trump ikke ønsker noget. I dagens USA er face mask et krav i stort set alle supermarkeder, hvis man vil købe ind.
Valgvideoer, der bliver ondere og ondere
Imens ruller valgkampen på gaden og på de sociale medier selvsagt videre, og mens demokraterne fortsat tager “the high road” i deres tv-reklamer og ikke sigter under bæltestedet – og slet ikke kan konkurrere med præsidenten – er det bestemt ikke tilfældet for de frafaldne republikanere og Never Trumpers i The Lincoln Project, hvis barske og opsigtvækkende valgvideoer tager prisen som de mest barske, personfikserede og downright nasty, når det gælder præsidenten
Den velkendte regel i politik om, at ens egne er ens værste fjender (her er der mange eksempler fra dansk politik også – tænk blot på infighten hos de konservative under Hans Engell – Per Stig Møller eller blodfejden mellem Nyrup og Auken) kan ses i fuldt flor på YouTube.
Her er to nyere eksempler fra POV’s korrespondent til læserne. Og indtil præsidentdebatten tirsdag (onsdag morgen i Danmark) siger overtegnede ‘bring the popcorn’:
FØLG DET AMERIKANSKE VALG 2020 – LÆS ANNEGRETHE RASMUSSENS ARTIKLER HER
Topfoto: Før den første præsidentdebat 2020 – de to kandidater, Biden og Trump. Foto: Fox News
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her