Hverdagsdansk: ”How are you” er ikke overfladisk

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – ”How are you?” kan få mange danskeres pis i kog. Hvorfor spørger de om det, når de ikke er interesseret i at høre svaret? Hvor overfladisk kan man være? Det kommer overhovedet ikke dem ved, hvordan jeg har det! I virkeligheden er den amerikanske og engelske hilsemåde alt andet end overfladisk, mener idéhistoriker Mette Bærbach Bas. Den giver faktisk bedre betingelser for en dybere interaktion.

Den unge pige tygger tyggegummi og smiler et ægte Colgate-smil til mig, da det bliver min tur til at betale ved kasselinjen i det amerikanske supermarked Walmart. ”Hi, how are you?” spørger hun, mens hun kører mine varer gennem kassebåndet.

”I’m fine, thanks. How are you?” spørger jeg tilbage og prøver at spejle hendes flotte smil med mine skæve tænder. Hun svarer mig, stadig smilende: ”I’m great! Todays has been a busy day and that’s just how I like it”. Jeg siger: ”That’s nice”, tager mine varer og forlader butikken.

Stadig med et smil på læben.

Det er en udbredt holdning blandt mange danskere, at især amerikanere er overfladiske på grund af deres smalltalk og How are you doing-samtaler i det offentlige rum.

Det smil indfinder sig ikke lige så nemt i de danske Netto-butikker, hvor min eneste interaktion med kasseekspedienten er ”Nej tak” til spørgsmålet: ”Kvittering?”.

Her kan man så spørge sig selv: hvilken interaktion er egentlig den mest overfladiske af de to ovennævnte scenarier?

”How are you” er ikke overfladisk

Det er en udbredt holdning blandt mange danskere, at især amerikanere er overfladiske på grund af deres small talk og How are you doing-samtaler i det offentlige rum. Samtidig er vi danskere kendt for at blive næsten fornærmede, hvis en fremmed sætter sig ved siden af os i bussen og begynder at småsnakke.

Det er imidlertid en misforståelse, at How are you skulle være overfladisk. I virkeligheden er det et genialt træk til at tage interaktionen til et dybere niveau meget hurtigere.

Det er desuden en meget sympatisk måde at indlede en samtale på. Man giver plads til, at ens samtalepartner selv kan vælge, om han eller hun vil svare kort og høfligt eller uddybe og dermed åbne op for en længere samtale.

Hvis vi tager min korte interaktion med kasseekspedienten i Walmart, så fik jeg en meget stor mængde information om hendes personlighed gennem denne lille udveksling. Men udelukkende, fordi hun valgte at svare uddybende på spørgsmålet om, hvordan det gik.

Bevares, man forventer heller ikke, at svaret er negativt. Derfor kan det godt virke som en overfladisk udveksling. Men reglerne for small talk er, at den som udgangspunkt skal være ikke-konfronterende. Hvis du er heldig og dygtig udi disciplinen småsnak, kan smalltalken udvikle sig til en interessant samtale mellem to fremmede.

Er danskerne så uhøflige?

Vi danskere får tit skudt i skoene af udlændinge, at vi er reserverede og svære at komme ind på livet af. Måske er det manglen på How are you-udvekslinger, der får udlændinge til at opleve os på den måde?

Men det jo slet ikke sådan, at man ikke kan få en samtale i gang med en dansker. Du kan sagtens åbne en samtale ud fra det danske hej. Du bliver bare ikke tilskyndet til det på så ekspressiv en måde, som med det engelske How are you?

Den direkte tilgang, at gå lige til sagen uden omsvøb – det er noget, danskere kan lide.

Det er heller ikke fordi, vi står tilbage for de engelsktalende, hvad angår samtaleåbnere. Vi har jo de danske ækvivalenter Hvordan går det og Hvad så? De kan præcist det samme som How are you? Men danskerne er nok alligevel tilbøjelige til at bruge de mere ordknappe hilsemåder.

Betyder det så, at danskere er uhøflige? Måske opfattes vi sådan af udlændinge, men det er sjældent intentionen. Forklaringen skal findes i danskernes værdi om effektivitet. Den direkte tilgang, at gå lige til sagen uden omsvøb – det er noget, danskere kan lide.

Derfor lyder rådet til udlændinge i Danmark: Tag det ikke nært, når danskerne er fåmælte. Rådet til danskere i udlandet er lige omvendt: Tag imod invitationen om en dybere samtale med en fremmed. Hvem ved? Måske kan du lide det.


Foto: Flickr.

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og få lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Klumme

Klæder skaber…

KLUMME – Skabe klæder folk – eller bare folk, der skaber sig?