YEMEN // ANALYSE – 2024 var mildest talt et elendigt år for Irans modstandsakse, og det er kun houthierne, der kan gå ind i det nye år med en form for tilfredshed. Men hvad betyder det for bevægelsens fremtidige rolle i den iranske koalition?
RIYADH – Hvor mange aktører skal der til for at udgøre en modstandsakse? Måske er det et spørgsmål, det iranske præstestyre reflekterer lidt over her ved indgangen til 2025.
For det forgangne år var hårdt for den iransk-ledede alliance: Hamas og Hizbollah har lidt store nederlag i krigen mod Israel, og pludselig blev Bashar Al-Assad smidt på porten i Syrien. Fraset nogle oprørsbevægelser i Irak efterlader det koalitionen tilbage med houthi-bevægelsen i Yemen som de eneste, der indtil nu har formået at holde stand.
I oktober spekulerede undertegnede i, hvorvidt efterårets decimering af Hizbollah kunne lede til, at houthierne ville stige i graderne internt i modstandsaksen. I dag – blot få måneder senere – melder spørgsmålet sig, om man reelt kan tale om aksen som en samlet enhed længere?
Houthiernes forbindelse til Iran
2024 markerede et årti med krig i Yemen, hvor adskillige aktører har været involveret. Derfor er krigen også ofte blevet beskrevet som en proxykrig mellem Iran og Saudi-Arabien: Houthierne bliver støttet af Iran, mens den yemenitiske regering bliver bakket op af saudierne.
Houthi-bevægelsen, med det officielle navn Ansar Allah (Guds støtter), opstod i starten af 1990’erne og har rødder i shiaislam. Ifølge dem er houthierne de retmæssige ledere – ikke bare i Yemen, men globalt, fordi de er Guds udvalgte.
Bevægelsens forbindelse til Iran kan ses på både et ideologisk og et mere lavpraktisk niveau: Houthi-bevægelsen er inspireret af det iranske præstestyre, hvor den religiøse leder også er den øverste politiske autoritet.
Samtidig har Abdul-Malik al-Houthi, bevægelsens leder siden 2004, brugt en del tid i Iran op gennem 1990’erne, og hans far, Hussein Badr al-Houthi, etablerede gruppen med det formål at gennemføre en revolution i Yemen tilsvarende den iranske i 1979.
Selvom det aldrig er blevet bekræftet af nogen af parterne, så hævder flere observatører, at det var med iranske våben, at houthierne vandt kontrol over den yemenitiske hovedstad Sanaa i 2014, hvilket blev starten på den ti år lange krig.
Ud over den fælles forankring i shiaislam havde iranerne også en strategisk interesse i at støtte houthierne i deres kamp mod Saudi-Arabien, Irans regionale rival. Iransk indflydelse i Yemen kan også styrke Teherans kontrol over Det Røde Hav.
I ti år har bevægelsen kæmpet mod, hvad der på papiret er blevet anset for militære overmagter, og alligevel er det dem, der tilsyneladende har trukket det længste strå
Med sloganet ”Gud er stor, død over Amerika, død over Israel, en forbandelse over jøderne, sejr til islam” passer houthi-bevægelsen således også fint ind i modstandsaksens udtalte ønske om at skubbe USA ud af Mellemøsten og destruere Israel – en kamp, houthierne for alvor har taget del i siden 7. oktober 2023.
Fortsat iransk støtte?
Med houthiernes angreb på den internationale skibstrafik i Det Røde Hav som konsekvens af krigen mellem Israel og Hamas har den yemenitiske bevægelse også gjort sig selv til genstand for amerikanske og britiske angreb.
I sin seneste tale sagde Abdul-Malik al-Houthi, at indgangen til januar 2025 markerer et års aggression fra USA og Storbritannien, men at bevægelsen ikke har i sinde at indstille kampen mod Israel.
Spørgsmålet er dog, om Iran i lyset af den nuværende regionale situation er nødt til at reducere deres engagement i Yemen.
Hvor Iran tidligere angiveligt skal have forsynet houthierne med afgørende droner og missiler samt uddannet personel fra Revolutionsgarden (IRGC), er det ikke sikkert, at man i Teheran føler, man kan allokere samme ressourcer til et land, som ikke udgør en geografisk buffer for præstestyret.
Hvorvidt det kan være begyndelsen på enden for houthierne, er dog langt fra sikkert. I ti år har bevægelsen kæmpet mod, hvad der på papiret er blevet anset for militære overmagter, og alligevel er det dem, der tilsyneladende har trukket det længste strå.
Trump, Al-Qaeda og andre ubekendte
Der er dog intet, der tyder på, at den nuværende situation får al-Houthi og co. til at møde op ved forhandlingsbordet om en længerevarende fredsplan for Yemen, der befinder sig i en humanitær katastrofe.
En katastrofe, der trods sit enorme omfang, fylder utrolig lidt i houthiernes retorik, hvor det i stedet er eksterne fjender, der lader til at få mest opmærksomhed.
Indtil videre har vestlige angreb ikke kunnet stoppe houthierne, og det er tvivlsomt, om det lykkes
Derudover byder 2025 også på en væsentlig ubekendt faktor: Donald Trump kommer tilbage til Det Hvide Hus. USA’s strategi vedrørende houthi-bevægelsen har indtil videre allerede været yderst famlende: Trump klassificerede dem som en terrororganisation, hvilket Joe Biden trak tilbage i 2021.
I 2024 kom de så igen på terrorlisten af selvsamme Biden, som også havde indledt omfattende luftangreb på Yemen.
Indtil videre har vestlige angreb ikke kunnet stoppe houthierne, og det er tvivlsomt, om det lykkes. Tiden må også vise, hvorvidt houthierne og Iran forbliver tæt allieret i det kommende år. Det har hidtil været uklart, om houthiernes angreb i Det Røde Hav har været på eget initiativ, eller om det er blevet dikteret fra Teheran.
Hvis sidstnævnte er tilfældet, er det svært at se, at et svækket Iran kan bede houthierne om mange tjenester, bevægelsens ideologi taget i betragtning: Skulle Abdul-Malik al-Houthi underkaste sig ayatollah Khamenei? Næppe.
Samtidig risikerer houthierne også et internt opgør. Med den massive fokus på eksterne aktører og en negligering af en yemenitisk økonomi, der er fuldstændig kollapset, er det ikke utænkeligt, at fraktioner vil udfordre houthi-bevægelsens magt.
Det kunne blandt andet være Al-Qaeda på Den Arabiske Halvø (AQAP), som houthierne indtil videre har samarbejdet med, men som måske nu kan se en mulighed for at vinde indflydelse i Yemen på bekostning af houthi-bevægelsen. I så fald er det tvivlsomt, at Iran kan komme dem til undsætning.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
