POLITIK // ANALYSE – Pernille Rosenkrantz-Theil vil gøre kommunalvalget i efteråret til en folkeafstemning om sig selv. I kulissen lurer en både ”sej” og ”sød”, men ukendt SF’er, mens Enhedslistens Line Barfod realistisk set ikke har mange chancer, skriver Bjarke Larsen.
Når der skal være kommunalvalg tirsdag den 18. november, begynder langt de fleste vælgere først at interessere sig for emnet i slutningen af oktober. Tidligst.
Det er også først i sidste halvdel af oktober, at medierne for alvor begynder at skrive om emnet. Men i år er det anderledes i København. I hvert fald i forhold til spørgsmålet om, hvem der skal være overborgmester.
Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding tyder på, at hun ikke er tilstrækkelig bevidst om denne forskel, og hun risikerer derfor at ende på samme måde som Ritt Bjerregaard, der var overborgmester i København i perioden 2006-2009
Der er reelt set kun tre kandidater til posten, alle kvinder. Nemlig socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil, SF’s Sisse Marie Welling og Enhedslistens Line Barfod. Welling er i den nuværende valgperiode sundheds- og omsorgsborgmester, mens Barfod er borgmester for teknik og miljø.
Pernille Rosenkrantz-Theil er derimod blevet indsat som Socialdemokratiets spidskandidat efter et regulært kup, der bærer statsminister Mette Frederiksens umiskendelige fingeraftryk.
Det skete, da den daværende overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, for knap et år siden overtog Pernille Rosenkrantz-Theils job som social- og boligminister, mens sidstnævnte annoncerede, at hun ville gå efter overborgmesterposten.
Hun blev officielt udpeget som spidskandidat af Socialdemokratiet i København den 12. september sidste år, og siden da har hun løbende været i medierne, hvor hun har lanceret det ene udspil efter det andet. Udspil, hvoraf mange går imod den hidtidige socialdemokratiske kurs på Københavns rådhus.
En ny kurs på mange områder
Først annoncerede hun, at hun egentlig er imod etableringen af Lynetteholmen, den kunstige ø ud for København, der skal huse mange tusinde boliger og arbejdspladser. Hun vil dog – selvfølgelig – respektere det flertal i Folketinget, der har vedtaget planerne, men hun vil dreje byggeriet i en anden retning uden høje glas- og betonbygninger. Den holdning har hun senere strammet til, at hun vil forbyde byggeri over 5. sal i hele København, at nybyggeri skal ligne byggestilen i de gamle brokvarterer, og at hun fx vil have stoppet lokalplanen for en del af Sydhavnen, fordi den ikke overholder disse retningslinjer.
Hun har også argumenteret for, at folk, der tager metroen til Københavns Lufthavn, skal betale ekstra – gerne mindst 50 kr. – for at finansiere flere metrolinjer. Hun vil skaffe flere parkeringspladser i kommunen, og i første halvdel af september udkommer hun med en bog om sine visioner for København.
Den seneste, markante udmelding fra Rosenkrantz-Theils side kom, da hun for en måneds tid siden bebudede, at hun – og partiet – ikke vil pege på andre som overborgmester end hende selv. Det kan vanskeligt tolkes som andet end et forsøg på at gøre valget til en lokal folkeafstemning for eller imod hende som overborgmester.
”Vi skal gå til valg på selv at få overborgmesterposten og på det nye program, vi er i gang med at skabe. Og lykkes det ikke, jamen, så skal vi sidde i opposition,” som Pernille Rosenkrantz-Theil sagde til DR-podcasten Magten. Hun uddybede:
”Min vurdering vil klart være, at hvis vi går til valg på et nyt politisk program, som er det, vi er i gang med at skabe, og københavnerne giver os et lige så dårligt valg som sidste gang, og som vi har set det i målingerne de seneste par år, så vil vi have godt af at sidde i opposition og finde vores ben.”
Ender hun som Ritt Bjerregaard?
Det er en udmelding, der har vakt opsigt, og som på mange måder ikke giver mening. I Folketinget giver det mening at gå i opposition og markere sig klart og tydeligt, hvis et parti ikke bliver medlem af regeringen eller støtteparti med en nogenlunde fast aftale om retningen. Men hvis Socialdemokratiet på Københavns Rådhus ikke vil indgå i alliancer med de andre partier, medmindre de får overborgmesterposten, risikerer partiet ikke mindst at tabe stort i forbindelse med fordelingen af de mange, mange poster i bestyrelser og udvalg i forbindelse med konstitueringen af den nye Borgerrepræsentation.
Så risikerer man som den mindste valggruppe ikke at få plads i centrale bestyrelser som Metroen, byudviklingsselskabet By & Havn, forsyningsselskabet Hofor og flere andre, der har afgørende indflydelse på byens udvikling.
Man kan heller ikke sidde med korslagte arme i hverdagen gennem en valgperiode på fire år. Kommunalpolitik er ikke en ideologisk kampplads på samme måde som arbejdet i Folketinget. En meget stor del af hverdagen består af lavpraktiske, konkrete beslutninger.
Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding tyder på, at hun ikke er tilstrækkelig bevidst om denne forskel, og hun risikerer derfor at ende på samme måde som Ritt Bjerregaard, der var overborgmester i København i perioden 2006-2009 efter en lang karriere som folketingsmedlem og minister. Hun fortsatte samme stil som i Folketinget, fik aldrig opbygget gode relationer til de andre partier og endte med at løbe sur i jobbet. Frank Jensen, der afløste hende efter en enkelt valgperiode, blev derimod en dygtig, kommunalpolitisk spiller og sad på posten i 10 år, inden han i efteråret 2020 blev væltet af en #MeToo-skandale.
Socialdemokratisk kronjuvel
At være overborgmester i København er en kronjuvel for Socialdemokratiet. Dels fordi man har haft posten uafbrudt i over 100 år, dels fordi 10 pct. af Danmarks indbyggere bor i København. Og selvforståelsen er, at selvfølgelig skal landets hovedstad regeres af det parti, der historisk har været landets største.
Derfor fik det også katastrofestemningen frem i partiet, da man ved valget i november 2021 blev overhalet af Enhedslisten som det største parti – og ovenikøbet blev overhalet meget grundigt: Enhedslisten fik 15 ud af 55 pladser i Borgerrepræsentationen, mens Socialdemokratiet måtte nøjes med 10 mandater og 17,2 pct. af stemmerne.
Da det tal faldt til 9,7 pct. ved valget til Europa-Parlamentet i forsommeren 2024, gik partiet i panik. Det var tydeligt for de fleste, at Sophie Hæstorp-Andersen ikke havde det, der skulle til for at vende udviklingen. Derfor blev hun brutalt skiftet ud umiddelbart efter sommerferien, og socialdemokraterne i København fik vredet armen om og blev tvunget til at acceptere den nye spidskandidat.
Få chancer til Line Barfod
Pernille Rosenkrantz-Theils kampagne har været en succes på den måde, at hun er blevet meget synlig i medierne. Den store database over artikler i alle danske medier, InfoMedia, har de seneste seks måneder registreret 631 artikler, som hun optræder i. Det er næsten tre gange så mange som hendes største konkurrent til posten, SF’eren Sisse Marie Welling, der optræder i 222 artikler i databasen. Den tredje kandidat, Enhedslistens Line Barfod, er registreret 182 gange.
Enhedslisten har gjort meget ud af at pege på Line Barfod som overborgmesterkandidat, og medierne har flittigt nævnt muligheden, men realistisk set kommer det ikke til at ske. Både Socialdemokratiet og samtlige borgerlige partier, inklusive De Radikale, vil gøre alt, hvad de kan for at undgå, at liste Ø får posten.
Endnu er der ikke kommet troværdige meningsmålinger, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt Pernille Rosenkrantz-Theils taktik skaffer flere potentielle vælgere
Enhedslisten, SF og Alternativet har ganske vist indgået et valgforbund, hvor de har lovet hinanden at pege på spidskandidaten for det største parti som overborgmester. De tre partier har dog til sammen kun 23 mandater , og det kræver 28 for at have flertal. Det sker næppe, og hvis det skulle ske, vil SF’s Sisse Marie Welling komme under et massivt pres fra alle andre for at tage posten.
Den ukendte SF’er
SF står til at få et kanonvalg i København. Det er så godt som givet i kraft af SF’s store fremgang på landsplan, og ikke fordi partiets borgmester, Sisse Marie Welling, eller partiet som sådan har været specielt synlige i den forgangne periode – snarere tværtimod.
Da Information i foråret tegnede et stort portræt af Sisse Marie Welling, gik ordet ”sød” igen, da bladets reportere spurgte hendes kolleger om, hvordan de opfatter hende. Hendes konservative borgmesterkollega Jakob Næsager gav denne karakteristik:
”Jeg har svært ved at finde ud af, hvad Sisse egentlig vil. De fleste kæmper jo om at positionere sig op til valget. Pernille Rosenkrantz-Theil, Line Barfod og jeg selv forsøger at melde ud, hvad vi vil, men fra SF’s side er der bare radiotavshed. Om Sisse har det, der skal til for at blive ny overborgmester? Det ved jeg ikke, for jeg ved dybest set ikke, hvad hun vil.”
Hendes forgænger på posten som sundhedsborgmester, SF’eren Ninna Thomsen, er dog helt uenig:
”Sisse Marie Welling har både sødme og skarphed, et godt strategisk blik, og så var hun aldrig bange for at bide skeer med magtfulde personer som den tidligere overborgmester Frank Jensen. Allerede da hun i 2012 for første gang kom ind i gruppeledelsen var det tydeligt, at Sisse var et stort politisk talent. Hun var en kanon soldat at sende i marken, hvis noget kiksede, en skandalesag skulle håndteres, eller der skulle skubbes på i vanskelige forhandlinger.”
Alle andre end Pernille
Sisse Marie Wellings store fordel er, at en del partier ser det som et selvstændigt mål at slippe for en socialdemokrat i spidsen for Københavns Kommune. Lysten til at finde en fra et andet parti er ikke blevet mindre, efter at Pernille Rosenkrantz-Theil er kommet på banen. Mange slår sig på hende, og fra sin tid som minister har hun et ry for at være svær at samarbejde med.
Samtidig gør en høj kendthedsfaktor ikke altid en fordel i politik. Jo skarpere en politikers profil er, jo lettere er det at skære sig på den. Endnu er der ikke kommet troværdige meningsmålinger, der kan give et fingerpeg om, hvorvidt Pernille Rosenkrantz-Theils taktik skaffer flere potentielle vælgere. Foreløbig er det derfor fuldstændig åbent, hvordan partierne står nu, hvor valgkampen snart vil gå i gang.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og