ITALIEN // BAGGRUND – Europæiske ledere frygtede det værste, da Giorgia Meloni vandt valget i Italien i 2022. Halvvejs gennem regeringsperioden har hun massiv opbakning hjemme, økonomisk går det frem, og hun har gjort Italien til en central aktør i EU.
PARIS – Der var langt mellem jubelråbene i EU-hovedkvarteret i Bruxelles og i mange europæiske hovedstæder, da Giorgia Meloni i oktober 2022 blev ny italiensk regeringschef. Det skete 100 år efter den fascistiske leder Benito Mussolinis march mod Rom, som blev indledningen på over 20 års fascistisk diktatur, og nu skulle en af hans beundrere lede landet.
Den europæiske skepsis blev ikke mindre af, at Giorgia Meloni, som stiftede partiet Fratelli d’Italia (Italiens brødre) med rødder i den nyfascistiske bevægelse i Italien, kun havde beskeden politisk erfaring. Den begrænsede sig til en post som minister for ungdomspolitik under den konservative leder Silvio Berlusconi, og vurderingen var, at det kun kunne gå galt.
Giorgia Meloni er nu nået halvt igennem sin regeringsperiode, og de dystre forudsigelser har vist sig at være helt forkerte. Datteren af en enlig mor fra arbejderkvarteret Garbatella i Rom, der i sin ungdom var aktiv i højreekstremistiske grupperinger, har formået at placere Italien som et helt centralt land i EU.
Det vakte opsigt, da hun efter valgsejren i 2022 søgte råd hos den afgående regeringschef, den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi.
Hun leverer gode økonomiske resultater, som kun Spanien, Danmark og et par enkelte andre lande kan hamle op med. Hun formår en balancegang mellem præsident Donald Trump, der tilhører hendes fanskare, og EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, der kan takke Giorgia Meloni for sit genvalg.
Populære reformer
Hjemme ser det heller ikke dårligt ud. De nyeste meningsmålinger viser, at hun har en tilslutning på 42-45 procent af vælgerne. En samlet analyse af flere aktuelle målinger i midten af juni, en poll of polls fra Wikipedia, giver hendes parti 30 procent af stemmerne mod 26 procent i 2022.
Sammen med sine støttepartier, det højreradikale Lega og Silvio Berlusconis gamle parti Forza Italia, har det italienske højre en tilslutning på 46 procent af stemmerne overfor centrum-venstrepartiet Partito Democratico og det venstrepopulistiske Femstjerneparti, M5S.
Det er ikke dårligt på et tidspunkt, hvor mange siddende stats- og regeringschefer har det hårdt, og det er ikke mindst bemærkelsesværdigt, fordi Giorgia Meloni og hendes parti kun kunne samle 4,3 procent af vælgerne bag sig i 2018.
Hvad er der sket?
I en analyse i tidsskriftet Ésprit fremhæver Marc Lazar, historiker og mangeårig underviser på Europaskolen i Firenze og Science Po-instituttet i Paris, Giorgia Melonis personlighed.
Giorgia Meloni lagde den højreradikale retorik på hylden og udarbejdede i et uformelt samarbejde med arbejdsgivere og industrisammenslutningen et økonomisk program.
I 2018 stillede hun op på i et forbund med Forza Italia og Lega, hvis farverige, kontroversielle og provokerende højreradikale leder, Matteo Salvini, stormede frem.
Men vælgerne blev trætte af hans provokerende udtalelser om EU og Nato, hans åbenlyse beundring af Vladimir Putin og økonomiske planer, som intet havde med virkeligheden at gøre.
Giorgia Meloni lagde den højreradikale retorik på hylden og udarbejdede i et uformelt samarbejde med arbejdsgivere og industrisammenslutningen et økonomisk program. Det byggede på finansiel disciplin og en stærk reduktion af den – delvise – borgerløn, Femstjernepartiet M5S’ leder indførte, da han var regeringschef i 2018.
En reform forbedrede især de unges og mange kvinders status på arbejdsmarkedet ved at erstatte midlertidige ansættelser med faste, hvilket har skabt stabilitet. Det samme gælder skattebegunstigelser til fordel for børnefamilier i et forsøg på at forbedre de katastrofalt lave fødselstal i Italien.
Regeringen har også taget en række initiativer til fordel for erhvervslivet.
Opbakning i arbejderklassen
Det vakte opsigt, da hun efter valgsejren i 2022 søgte råd hos den afgående regeringschef, den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi.
Det var et klart signal om, at seriøsiteten var i højsædet, og resultaterne er tydelige. Italien har fortsat den næsthøjeste offentlige gæld i EU efter Grækenland. Men den er faldet fra 155 procent af bruttonationalproduktet i 2020 til 135 procent, og den falder fortsat. Det samme gør underskuddet på finansloven, der formentlig bliver 3,5 procent i år, hvilket er lavere end ventet.
Væksten ligger over den tyske og franske, og Italien konsoliderer sin position som den næststørste industrielle magt i EU efter Tyskland.
Disse resultater er en af forklaringerne på den voksende popularitet, fremhæver Marc Lazar. Hvor Meloni tidligere fik sine stemmer i Syditalien, Rom og enkelte byer i Norditalien, har hun nu markant tilslutning blandt arbejdervælgere i de rige områder i Nord- og Midtitalien, hvor centrum-venstre til gengæld har det svært.
Ifølge flere undersøgelser opnåede hun over 30 procent af arbejdervælgerne i 2022 uden at medregne arbejdsløse og løst ansatte, som omfatter mange unge.
Politologen Ilvo Diamanti har i flere af sine analyser i avisen La Repubblica peget på, at Giorgia Meloni ved at henvende sig til ”de glemte italienere”, som eliterne havde overset, har fået store dele af arbejderklassen i tale, og hun har formået at skabe stabilitet og en vis tryghed.
Mette F. og Giorgia M.
I Italien som i Danmark og andre europæiske lande er en stram udlændingepolitik en sikker vinder, og Giorgia Meloni har ikke holdt sig tilbage.
Men igen har hun vist stor smidighed. I stedet for som sin konkurrent på højrefløjen, tidligere indenrigsminister Matteo Salvini, at jagte de fartøjer, som hjælper migranter på Middelhavet, har hun indgået en aftale med lande som Egypten, Libyen og Tunesien, som accepterer at tage imod afviste migranter og flygtninge.
De deltager også i bestræbelserne på at hindre migranterne i at nå de italienske kyster.
Italien leverer for eksempel dyrt udstyr i form af patruljebåde og overvågningssystemer til Libyen og Tunesien, og det hele sker med EU’s velsignelse.
Da Giorgia Meloni forrige år underskrev en aftale med Tunesiens omstridte præsident, skete det i overværelse af en storsmilende Ursula von der Leyen.
Hun har også lært af Danmark. Hendes projekt Albania, som går ud på at anbringe asylansøgere i et center i Albanien mens deres ansøgning bliver behandlet, ligner den danske idé om et center i Rwanda. Et modtagecenter står klart i Albanien, men juridiske vanskeligheder har foreløbig stoppet projektet.
Hun har anbragt tilhængere på ledende poster på museer, i teatre og i kulturelle institutioner, der er afhængige af offentlig støtte.
Men Giorgia Meloni er samtidig en pragmatisk politiker. Hun har – på opfordring af det italienske industriråd Confindustria – accepteret at tage imod 450.000 udenlandske arbejdere for at afhjælpe manglen på hænder i tekstil- og stålindustrien.
Benhård lov og orden
På disse områder er Giorgia Meloni en europæisk mainstream-politiker, og hun er enig med sin danske kollega Mette Frederiksen (S) i, at en række internationale konventioner trænger til et grundigt eftersyn.
De to politikere vurderer for eksempel, at mange konventioner forhindrer landene i at føre en effektiv og stram udlændingepolitik, og kommentatoren Andrea Valdambrini var efter EU-topmødet torsdag i sidste uge meget hård i en kommentar i venstrefløjsavisen Il Manifesto fredag.
”Melonis vej angående migranter slår igennem. Kontinentet er på afveje, og det er ikke til at stoppe.”
Til gengæld udløser andre af Giorgia Melonis initiativer hævede øjenbryn i Bruxelles, og indimellem stikker hun alvorligt ud i forhold til gældende praksis i EU bortset fra i lande som Ungarn og delvis Polen.
Et lovforslag fremsat i april kriminaliserer besættelse af offentlige lokaler, for eksempel universiteter, ligesom sit-in demonstrationer og blokader af gader og pladser i fremtiden bliver straffet hårdt.
”Italien er tilbage,” har regeringschefen sagt i en tale. Hun har gennemført knap 40 internationale rejser siden 2022, og hendes parti arbejder effektivt i EU-Parlamentet.
Disse forslag er blandt andet rettet mod miljø- og fredsbevægelsernes mange demonstrationer, og regeringen er fast besluttet på at stoppe enhver udenomsparlamentarisk modstand. Regeringen gik endda så vidt, at den pålagde universiteter og andre uddannelsesinstitutioner at informere myndighederne om såkaldte mistænksomme aktiviteter.
Forslaget udløste en bølge af protester. 232 jurister og forfatningseksperter underskrev en protestskrivelse i avisen La Stampa og gjorde det blandt andet klart, at flere af forslagene er i strid med forfatningen.
Roser Donald Trumps værdipolitik
Tilsvarende har Giorgia Meloni indledt en kampagne mod kritiske journalister og personligheder i kulturlivet. Hun har fjernet flere journalister og redaktører i det offentlige tv og erstattet dem med trofaste tilhængere, og det samme er sket i kulturlivet, hvor hun har anbragt tilhængere på ledende poster på museer, i teatre og i kulturelle institutioner, der er afhængige af offentlig støtte.
Det har ikke skortet på protester, men oppositionen er svag, og Giorgia Meloni afviser enhver kritik som woke.
Hun ser sig selv som den kristne civilisations vogter, og hendes tilhængere holder sig ikke tilbage med kritik af homoseksuelle og seksuelle minoriteter. Tilsvarende har hun taget en række initiativer, som gør det sværere at få foretaget en abort, og hun udtrykte højlydt sin støtte til den amerikanske vicepræsident J.D. Vance, der under den årlige sikkerhedskonference i München tidligere på året angreb ”det trætte Europa” for at give køb på sine moralske værdier.
I det hele taget lægger Giorgia Meloni ikke skjul på sin beundring for Donald Trumps værdipolitiske holdninger, og hun forsøger at placere sig som en formidler mellem USA og Europa.
På det meget aktuelle spørgsmål om handelspolitik har hun flere gange været på nippet til at gå solo og forhandle alene med USA. Men i disse dage, hvor datoen nærmer sig for eventuelle nye amerikanske toldsatser over for EU, holder hun tungen lige i munden.
”Italien er tilbage”
Ligesom den tyske forbundskansler Friedrich Merz anbefaler hun en forsigtig kurs over for USA. De to store eksportnationer Tyskland og Italien har mere i klemme end for eksempel Frankrig, mens hun i spørgsmålet om europæisk oprustning er forsigtig.
Fredsbevægelsen står stærkt i Italien, hvor støtten til Ukraine er svag. Hun har gjort det meget klart, at Italien ikke deltager i en eventuel europæisk fredsstyrke i Ukraine, og ligesom Spanien har Italien ikke været specielt aktiv med støtte til Ukraine.
Ellers holder Giorgia Meloni en høj profil internationalt.
”Italien er tilbage,” har regeringschefen sagt i en tale. Hun har gennemført knap 40 internationale rejser siden 2022, og hendes parti arbejder effektivt i EU-Parlamentet. I tæt samarbejde med Det Europæiske Folkeparti (konservative og kristelige demokrater), som Ursula von der Leyen tilhører, er hendes parti Fratelli d’Italia en drivende kraft i forsøgene på at skærpe den europæiske migrationspagt og samtidig rulle klimavenlig lovgivning tilbage.
Også det er helt i overensstemmelse med den europæiske tidsånd og dagsorden. Den tidligere højreradikale politiker er nu med til på afgørende punkter at sætte en konservativ dagsorden i Europa.
Men hvad er der så blevet af den nyfascistiske arv? Den og selve fascismen tager Giorgia Meloni afstand fra. På årsdagen for Italiens befrielse 25. april 1945 holdt hun som hvert år en tale ved det store monument i Rom for det forenede Italiens første konge, Vittorio Emanuele, og hun var meget klar.
”I dag hylder hele nationen den genvundne frihed og bekræfter betydningen af de demokratiske værdier, som det fascistiske regime havde undertrykt, og som har været indgraveret i den republikanske forfatning i de seneste 67 år.”
Men de mange autoritære tiltag giver anledning til bekymring, siger historikeren Marc Lazar i tidsskriftet Ésprit.
”Melonis Italien er hverken et diktatur eller et illiberalt demokrati. Men der er anledning til bekymring.”
Giorgia Meloni
Født 1977 i Rom, vokset op med en enlig mor.
Ugift, mor til et barn.
Uddannet journalist og behersker flere fremmedsprog.
Som ung blev hun medlem af partiet MSI, Movimento Sociale Italiano, der blev dannet i 1946 af tilhængere og tidligere medarbejdere hos den fascistiske diktator Benito Mussolini. Hun udtalte åbent sin beundring for Mussolini.
Hun blev medlem af parlamentet i 2006 og fulgte mere moderate personer i MSI ind i et nyt parti og i en bred højrekoalition ledet af regeringschefen Silvio Berlusconi. Som 31-årig blev hun minister for ungdomsanliggender i Silvio Berlusconis regering.
Giorgia Meloni stiftede i 2012 partiet Fratelli d’ Italia. Partiet er gået fra 3,7 procent af stemmerne ved EU-valget i 2014 til 26 procent ved parlamentsvalget i 2022, og det ligger nu til 30 procent af stemmerne.
Magasinet Forbes satte hende sidste år på tredjepladsen over verdens mest indflydelsesrige kvinder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og