STÅR EUROPA ALENE? #18 // TEMA – I en tid, hvor Europa skal finde sig til rette i en ny verdensorden, ikke mindst i forhold til Rusland, kan Danmark og EU spille en afgørende rolle i den fortsatte forsoningsproces på Balkan. I Bosnien bakker 70 pct. af befolkningen op om medlemskab af EU.
SARAJEVO – En kosovoalbaner går ind på en bar i Pristina og skyder en serber. Politiet anholder ham og spørger, hvorfor i alverden han gjorde det. ”På grund af slaget på Solsortesletten, hvor serberne dræbte mine folk.” ”Jamen, det er 6-700 år siden, det slag fandt sted!” ”Jo, men jeg hørte først om det i går.”
Forfatteren William Faulkner bemærkede i sin tid, at fortiden ikke er død – den er ikke engang fortid. Ikke mange steder klinger Faulkners ord mere sandt end her på Balkan.
Mødested mellem øst og vest
Jeg var første gang i det daværende Jugoslavien i 1972 på interrail. Med rødvinspletter på skjorten og ubarberet, høns i tognettet og slivovitz, der gik på omgang. Hver gang Marshall Titos navn blev nævnt, brød kupéen ud i langvarige klapsalver. Tito var landets præsident. Hans CV var respektindgydende: Tito havde under 2. verdenskrig ledet partisanerne i Bosniens bjerge. De blev anset for den mest effektive modstandsbevægelse i det tyskbesatte Europa.
Sarajevo blev kaldt Jugoslaviens Jerusalem. Med tehuse, vandpiber, bønnekald fra de mange minareter og den gennemtrængende duft af krydderier emmede byen af Østens mystik.
Sarajevo var mødestedet mellem øst og vest. Her fandt vi en ortodoks og en katolsk kirke, en moské og en synagoge – på en og samme plads.
I kølvandet på krigen 1992-96 besøger jeg Eksjugoslavien som international sekretær i Socialdemokratiet. Ødelæggelserne var omfattende. Rædslerne gruopvækkende. Med folkedrabet i Srebrenica som det absolutte lavpunkt.
Nu 25 år senere er jeg tilbage.
Sorgen og vreden ligger fortsat som film over Bosnien-Hercegovina (BiH).
Skudhullerne i murene i Sarajevo vidner om belejringen af byen, hvor 11.000 mennesker mistede livet. Kirkegårde med endeløse rækker af kors med dødsår 1992-96 præger bakkerne omkring byen.
På trods af skønheden med efterårsfarver, der changerer i gult, rødt og orange på de skovklædte bjerge omkring Sarajevo, er der noget trøstesløst over dagens Bosnien.
Befolkningstallet styrtdykker som i intet andet europæisk land. Fra knap 4,5 mio. i 1991 før krigen. Til i dag formentlig under 2 mio., ifølge diplomater i Sarajevo.
Forklaringen er udvandringen til Vesten. Det er en katastrofe, al den stund det er de bedst uddannede og mest ambitiøse, der forlader landet. Samtidig har bosnierne en af verdens laveste fødselsrater. Der er ikke megen tro på fremtiden.
Det multikulturelle Bosnien er en saga blot. Den etniske opdeling er stort set tilendebragt. Serberne dominerer i Republika Srpska, bosniakkerne i Sarajevo og det centrale Bosnien, og kroaterne i et par kantoner (regioner) i det vestlige Herzegovina.
Uforenelige ambitioner
I byen Maglaj løber jeg på Rayan. Hans familie kommer oprindelig fra Srebrenica. Rayan mistede en snes familiemedlemmer i folkedrabet. Han fortæller, at vi skal mindst to generationer frem, før forsoning – måske – bliver mulig. Rayan er selv far til en lille dreng. Så snart drengen er stor nok til at forstå, vil Rayan tage ham med til Srebrenica. ”Så han med egne øjne kan se, hvilke grusomheder serberne begik mod os.”
Når jeg spørger ind til dagens Bosnien, indleder mine samtalepartnere altid svaret med et: ”Velkommen til Bosnien. Det er kompliceret.”
Men så meget ligger fast, at de grusomheder, der er begået mod serbere, kroater og bosniakker, forklarer hadet, sorgen og vreden, der ligger lige under overfladen. Alle ser sig selv som ofre. Hvert af de tre folk har med udgangspunkt i ”uretfærdighederne” udviklet deres eget narrativ, som er blandet op med de fortællinger og traditioner, der er knyttet til religionen; henholdsvis den russisk-ortodokse, katolicismen og islam. Narrativerne giver identitet, tryghed og selvrespekt. Men også et modsætningsforhold til de andre folk.
Dayton-aftalen, som i sin tid sluttede krigen, sikrer den etniske balance. Men har samtidig låst det politiske system, når det gælder en løsning af de overordnede spørgsmål, fordi der skal være konsensus mellem de tre grupperinger.
De tre folk taler samme sprog. De ligner rent fysisk hinanden. Men deres ambitioner er uforenelige: muslimerne ønsker en enhedsstat, serberne mere autonomi/uafhængighed og kroaterne deres egen enhed.
Rayan mener, fattigdom og uddannelse er afgørende for at forstå, hvorfor risikoen for krig fortsat lurer under overfladen: ”Når mennesker er velstillede, er diskussionen i familien: ’Hvilken ny bil skal vi købe?’ Når folk er fattige, er de optagede af nationalisme, racisme og af at finde syndebukke.”
Det er helt afgørende, at vi i Vesten – og Danmark! – fastholder det internationale diplomatiske og militære engagement. Slækker vi på det, vil Rusland se det som en åben invitation. Allerede i dag fisker Rusland i rørt vande. Indflydelsen går typisk via Serbien og Republika Srpska. Det gælder destabilisering med det formål at bremse – helst forhindre – Bosniens vej til EU og Nato.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har udvist rettidig omhu ved at oprette en dansk ambassade i Sarajevo. Det sender sammen med åbningen af flere andre vestlige ambassader – bl.a. den irske – et vigtigt geopolitisk signal til bosnierne: Vi er til stede, vi glemmer jer ikke – og vi ønsker også fremover at bidrage til sikkerheden og stabiliteten på Vestbalkan. Forhåbentlig er det et signal, der også bliver forstået i Moskva.
Den folkekære sanger Halid Beslic døde, netop som jeg landede i Sarajevo 7. oktober. Vi var 100.000 mennesker på gaden til begravelsen nogle dage senere. Overalt i Bosnien – også i Republika Srpska og i Zagreb og Beograd og mange andre steder på Balkan – blev sangeren mindet og hyldet.
Som Balkans svar på Kim Larsen ramte han mennesker i hjertet. Med et budskab om kærlighed, respekt og forståelse. Beslic personificerede drømmen om at blive forenet i mangfoldighed, som også er EU’s motto.
Den danske støtte til Bosnien omfatter bistand til frie medier, fremme af ligestilling og kampen mod korruption.
Men vi bør fra dansk side følge op på ambassadeåbningen med et konkret initiativ: Et projekt til fordel for forsoning og samarbejde de tre befolkningsgrupper imellem. Det bør foregå med inddragelse af de danske højskoler, der i Hal Kochs tradition netop står for samtale og dialog.
Måske EU-processen kan lette vejen mod forsoning og fredelig sameksistens på trods af forskellighederne. Bosnien har været et kandidatland siden 2022, og forhandlingerne blev officielt åbnet i marts sidste år. Omkring 70 % i Føderationen bakker op bag EU-medlemskabet. Selv i Republika Srpska støtter 50 % et medlemskab.
Danmark bør ambitiøst arbejde for, at Unionen i forhandlingerne anlægger et geopolitisk perspektiv og ikke stirrer sig blind på de rigide optagelseskrav, som Bosnien ikke har en kinamands chance for at opfylde i en overskuelig fremtid. Fokus bør være på stabilitet og fastholdelse af det vestvendte Bosnien. Rayan udtrykker det derhen: ”Bliver landene på Balkan optaget i EU, inklusive det indre marked og Schengen, er det opfyldelsen af Beslics gamle drøm om forening i mangfoldighed.”
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og