KLIMA // DEBAT – Klimakrisen står højt på dagsordenen, men vores kollektive handlinger halter langt efter de løfter, vi afgiver. Naturkatastrofer og ekstreme vejrfænomener minder os gang på gang om alvoren, mens både politikere og privatpersoner fortsætter med vaner, der belaster planeten. Er vi klar til at ændre vores adfærd, eller venter vi bare på, at andre går foran?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
SOLKYSTEN, ALMUNECAR – Det er svært at forestille sig, at vores generation bliver den, der med stor klimaansvarlighed stiller sig i spidsen for et mådehold, som vil gavne kloden. Både med de europæiske lederes tøven og valget af ny præsident i USA bør man ikke have de store forhåbninger til, at der vil komme radikale klimatiltag hverken fra den ene eller anden side af Atlanten. Derfor må vi til stadighed gøre opmærksom på klimaproblematikken.
Den spanske naturkatastrofe i slutningen af oktober, der er blevet betegnet som en af de værste i landets historie, druknede i det amerikanske valg. For de fleste udenfor Spanien og såmænd også her nogle få hundrede kilometer fra ulykkesstedet, er det for længst en overstået nyhed, selvom billeder fra katastrofeområdet stadig dukker op i medierne, fordi ofrene er ”nogle af os”. Men de tre sørgedage, som regeringen annoncerede, endte med at blive to planlagte helligdage og en lørdag, hvor handelslivet fortsatte, som det plejede.
Den hjælpevillighed er ikke til stede, når katastrofen sker i andre verdensdele
For de spaniere, der bor i Valencia – og især områderne omkring byen, må oplevelsen efter regnvandets rasen ned over bjergsiderne stadig være meget nærværende. Det oprydningsarbejde, der er i gang, kommer til at tage måneder og år. I selve Valencia fik man allerede for nogle år siden bygget en vold, der betød, at vandmasserne fra uvejret løb udenom byen og forsvandt i havet.
Mange frivillige hjælper med oprydningen, og EU har allerede doneret milliarder til genopretning i Spanien. Den hjælpevillighed er ikke til stede, når katastrofen sker i andre verdensdele. Det er netop hjælpeviljen og især penge til klimaopretning, det nuværende COP-møde i Baku handler om.
Flytrafik til Malaga stiger
I Almunecar knapt hundrede kilometer øst for Malaga, hvor jeg befinder mig i et turisthotel, fortsatte hverdagen efter katastrofen, som om intet var hændt. Byen, der har godt 27.000 fastboende, ligger på solkysten og er en af de mange turistperler. Hele området langs kysten er domineret af fastboende englændere, tyskere og skandinaver, og charterturister kommer her i stort tal på en kortere ferie. I de udenlandsk ejede boliger er det et problem at boligløse besætter lejlighederne, de står tomme, men det meste af tiden lever man en sorgløs tilværelse i et behageligt klima.
Hovedparten af de ferierende gæster tænker måske på turistbesøget som en rettighed, de har efter et langt arbejdsliv
På bussen ind til Almunecar hører man ofte passagerer tale dansk eller svensk. På hotellet ”Bahia Tropical”, der ligger på kysten tre kilometer fra byen, er spisesalen ofte fyldt med danskere eller nordmænd. I weekenderne kommer der stort rykind af spaniere, som bor på hotellet lørdag og søndag. De forventer at spise god mad og få levende underholdning om aftenen, før de igen forsvinder i store busser. Før spisetiderne stiller mange af de besøgende sig pænt i kø foran restauranten for at være de første i den næste kø ved buffetbordet. Der bliver ikke sparret på portionernes størrelser og levnet en hel del.
Der synes ikke at være noget særlig ønske om eller tanke på mådehold, selvom vi som europæiske forbrugere allerede i august fik at vide, at vi havde overskredet vores årlige kvote for at bevare planetens bæredygtighed. Lufthavnen i Malaga, som ligger knapt 100 kilometer herfra, er Spaniens fjerdestørste. I september steg trafikken med 10,4% i forhold til september sidste år.
Min og din CO2-kvote?
Hovedparten af de ferierende gæster tænker måske på turistbesøget som en rettighed, de har efter et langt arbejdsliv. De tøver i hvert fald ikke med at tage for sig af retterne. De spanske busturister, der kommer til Bahia Hotel, udleder nok mindre CO2 end skandinaverne, der flyver med Norwegian til Malaga, og mit eget formål med at være her, på tre ugers intensiv rehabilitering, er måske ikke så meget mere ædelt end turisternes. Min CO2-kvote kan såmænd også hurtigt være opbrugt.
Problemet synes at være, at ingen bekymrer sig om overforbruget eller har lyst til at ændre adfærd. Det ser ud til, at vi alle foretrækker at lukke øjnene og få klima-smækket senere, så vi lader det bare gå videre til næste generation. Selv de vesteuropæiske politikere og magthavere fortsætter med at flyve og forbruge, som om intet var hændt – uden at gennemføre tiltag, der kan gavne kloden. Forskellen er måske bare, at de har større købekraft end pensionisterne, jeg møder på solkysten. Fra den anden side af Atlanten kan vi næppe vente en indsats i klimakampen.
Kan man mon tænke sig en fremtid, hvor hotelejeren er tvunget til at redegøre for, hvor stort et klimaaftryk hver af hans gæster afsætter, og hvor der også bliver kontrol med, hvad der bliver serveret i restauranten fra jord til bord, så at sige? Eller hvor producenten af en t-shirt er nødt til at deklarere, hvor stort et CO2 aftryk hele produktionsprocessen af varen har afsat, inden kommer frem til salg i en butik, og hvor prisen afspejler det?
Det burde ikke være umuligt at lave standarder for, hvor stort et klimaaftryk dele af vores forbrug afsætter, f.eks. med hjælp af AI, men naturligvis et enormt registreringsarbejde, hvis det skulle gælde alle varer og indføres generelt. Så kunne man måske som i den gamle sang om Larsen sige, at vi alle ville komme til at sidde i saksen og blive nødt til at skære ned på vores forbrug. I det mindste ville det allerede nu være ret simpelt at registrere, hvor meget CO2 hver enkelt af os udleder med vores flyrejser, så det kunne blive stillet det til skue.
Lyt også til denne POVcast med klimapsykolog Solveig Roepstorff: “Den svære samtale om klimaværen i verden”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her