Henrik Strube: Jeg hedder Tom, og jeg skal til Rom

af i Kultur/Satire

SATIRE – “Jeg hedder Tom, og jeg skal til Rom!” Sådan gik han og sang, da han satte sig ind i sin rummelige bil for at køre sydpå mod den evige stad. Afsted det gik. I strålende humør. “Jeg hedder Tom og jeg skal til Rom!” sang han for sig selv i bilen hele vejen til Rødby, og han fortsatte med at synge det dæmpet, da han stod i køen i cafeteriaet, hvor han havde bestemt sig for en dobbeltpaneret wienerschnitzel med kapers, dreng og brasede kartofler.

Han balancerede med bakken hen til et bord. Knapt havde han sat sig før en høj kvinde, ligeledes med en bakke med sin bestilling, henvendte sig til ham og med et strålende smil spurgte, om hun måtte sidde ved hans bord.

“Jeg hedder Tom, og jeg skal til Rom!” sang han venligt og slog ud med hånden, glad for at byde hende velkommen. De faldt hurtigt i snak, og da hun spurgte ham, hvor han skulle hen, var intet lettere for ham end at udtrykke det i sang: “Jeg hedder Tom…”

Nå, men det skulle hun osse! Og som overfarten skred frem og samtalen gled ubesværet, kunne han ikke sige sig fri for at være tiltrukket af denne kvinde, imponerende som hun var. Aftenmakeup var vist, hvad man kaldte det, hun havde valgt. Knaldrøde læber, lange, mørke øjenvipper, dramatisk optrukne øjne, midnatsblå øjenlåg og funklende glimmer under de stærkt optrukne øjenbryn og lange, mørkerøde negle.

Læg til helhedsindtrykket et tykt, sølvgråt hår, en stramtsiddende sort kjole og en fjerboa. Naturligvis gik hun på stilethæle. Hold da op, hvor jeg skal til Rom, tænkte Tom. “Hvad ville du sige til…?” Mere nåede hun ikke at sige, før han svarede “Ja!” efterfulgt af et muntert: “Jeg hedder Tom og jeg skal til Rom!”
Det var efterhånden gået op for kvinden, hvor han agtede sig hen, så hun smilede bare og fugtede sine læber med tungen.

Det udviklede sig, det gjorde det, og på et tidspunkt vurderede Tom, at hans manglende koncentration om kørslen kunne være til fare for trafiksikkerheden

Nå. Ned på vogndækket, ind i bilen, og med Puttgarten bag sig kørte de glade gennem Tyskland.
Tom sang sin sang, hun smilede, men hvad var nu det? Havde Tom lagt sin hånd på hendes knæ?
Ja, det havde han faktisk, så hun fik helt tørre læber af det og måtte fugte dem med tungen igen. Nej nu! Hun havde lagt sin hånd på hans knæ. Sådan udviklede det sig i denne lille tidslomme, der med 140 kilometer i timen susede ned ad autostradaen. På et tidspunkt måtte Tom skrue op for blæseren, fordi bilens ruder duggede til og kvinden var ikke så meget for at de åbnede vinduerne, fordi hun så fik uorden i sit hår.

Det udviklede sig, det gjorde det, og på et tidspunkt vurderede Tom, at hans manglende koncentration om kørslen kunne være til fare for trafiksikkerheden. Det skete efter at flere billister havde dyttet af ham, og han opdagede, at han havde sænket farten og længe kørt 35 kilometer i timen i den inderste bane. “Det er lige i underkanten på en tysk motorvej,” som han senere fortalte.

Nå, men derfor svingede han ind på en rasteplads. De fandt et ugenert hjørne, parkerede bilen, og så kan det nok være! Sæder blev slået ned og op igen og forskellige placeringsmuligheder blev undersøgt, og det blev meget intenst. Midt i det hele blev Tom så begejstret, at han brød ud i sang: “Jeg hedder Tom, og jeg skal til Rom!” Og da svarede kvinden i sang med spæd røst:

“Ja, jeg hedder Knud, og jeg er klædt ud!”

Det var sådan, hun fortalte mig historien, Mette Horn, backstage, et sted vi havde optrådt sammen.


Foto: Collage af POV International, Pixabay. 

Mads-Henrik Strube (Henrik Strube) er født 21. februar 1949 i Sorgenfri, Kgs. Lyngby. Han er musiker, (guitarist) sanger, sangskriver, forfatter, journalist og redaktør. Han har spillet og bidraget med materiale til No Name og Røde Mors Rockcirkus samt indspillet 15 albums med egne sange. Hans folkelige gennembrug kom med hittet 'Hold om Mig' efterfulgt af hits, samarbejde Eva Dahlgren, Mikael Wiehe, Björn Afzelius m.fl. Omfattende turnevirksomhed i ind- og udland.

Henrik Strube er også et politisk engageret menneske f.eks. i FN's 'Artist against Apartheid', og har også en turnevirksomhed i det sydlige Afrika.
Han har arrangeret "Storyentertainment" aftener gennem ti år i Pressen, Bremen, Park og Krudttønden, og har i den forbindelse præsenteret et hav af prominente gæstefortællere fra den kunstneriske og politiske verden.

Samtidig med sit virke som musiker er han optaget af at udvikle sin mundtlige og skriftlige fortælleform. Han har udgivet to skønlitterære romaner (L&R), "Hit" 1989 og "Violinbyggeren" 2010 samt to fagbøger om tinnitus, høreskader og behandling: "Pas på Ørerne - og dig selv".

Bag sig har han endvidere 25 års arbejde som ansv. chefred. og adm. dir. af MUSIKEREN, fagbladet for musikere og musikliv. Modtog tre journalistiske priser, Bording Plaketter, for etablering og udvikling af tidssvarende fagblad, kampagne mod høreskader og musikersundhed.

I dag optræder han med et soloshow.

Portrætfoto af Anette Tinghus.

Seneste artikler om Kultur