BOGKLASSIKER // KLIMA – Knut Hamsuns Sult fylder 135 år, men rammer stadig hårdt med sin skildring af menneskelig sårbarhed, tingslig værdi og desperat overlevelse. Romanen spejler ikke kun 1800-tallets fattigdom, men kaster et skarpt og ubehageligt aktuelt lys over vores overforbrugende velfærdssamfund og klimakatastrofens konsekvenser – hvor sult igen kan blive en reel trussel, også her, skriver Maja Lucas.
I år er det 135 år siden, at Knut Hamsun udgav den vilde roman Sult, som handler om en ung mand, der tåger rundt i Kristiania – nutidens Oslo – på jagt efter arbejde, penge og mad. Da jeg læste den første gang, blev jeg bjergtaget af hovedpersonens elendighed.
Jeg havde aldrig før læst så konkrete og detaljerede beskrivelser af, hvad sulten gør ved et menneske. Svimmelhed, udmattelse, hårtab, delirium, smerter – og så de fortvivlende opkastninger, når han får mad, men ikke kan holde det i sig.
Selvom det er en konsekvens af hovedpersonens og samfundets fattigdom, er der alligevel noget nærmest lægende i, at selv afrevne knapper og brugte veste har en værdi
Da bogen for nylig blev genudgivet, genlæste jeg den og blev igen væltet omkuld. Men denne gang også af andre årsager. Jeg blev slået af, hvor aktuel romanen virker i vores klimakatastrofiske tidsalder.
Om noget stiller Sult nemlig skarpt på tingenes værdi. Den skildrer et knaphedssamfund, hvor sult er en trussel for mange mennesker, ikke kun for hovedpersonen.
Hurtigt bliver vi introduceret for ”Onkel”, pantelåneren, som spiller en betydelig rolle i bogen. Noget af det første, hovedpersonen gør, er således at pantsætte sin vest – for halvanden krone. Senere bliver han mere og mere desperat og forsøger at pantsætte sine knapper, som han har revet af frakken. Sine knapper!
Det lykkes ham dog ikke at pantsætte knapperne, men tanken om, at enhver lille ting har værdi, er et både uhyggeligt og fascinerende aspekt ved bogen.
Selvom det er en konsekvens af hovedpersonens og samfundets fattigdom, er der alligevel noget nærmest lægende i, at selv afrevne knapper og brugte veste har en værdi. I modsætning til vores overforbrugende velfærdssamfund, hvor der er langt flere lagerhoteller end pantelånere.
‘Sult’ sætter fokus på altings værdi
Det føles jævnligt kvalmende at leve i et samfund, hvor så mange brugbare ting bliver smidt ud. Hvor køkkener, biler og huse udskiftes, som var det underbukser, og hvor flyrejser anses for en menneskeret.
Tanken om at pantsætte en vest eller et sengetæppe er absurd i dagens Danmark, men det er det bestemt ikke i Sults univers. Enhver lille ting, hovedpersonen finder på gaden – et stykke papir, en høvlspån, et lommetørklæde – kan han bruge til noget.
Og det er, som om bogen også får læseren til at værdsætte hverdagens småting. Pludselig mærker jeg, hvordan en høvlspån kan holde sulten i ave, hvis man tygger på den. Pludselig ser jeg, hvor værdifuldt et stykke papir er, fordi det kan bruges til at skrive en idé på, som giver hovedpersonen mad i en uge. Pludselig ser jeg, at mine knapper er lavet af et materiale, som koster penge at fremskaffe og møje at tilvirke.
I denne klimakatastrofens tid har vi brug for en dybere respekt for ressourcer og ting, end vi har nu
Dette blik findes i øvrigt mange steder i Hamsuns forfatterskab, ikke mindst i storværket Markens Grøde (1917), hvor bondens nøjsomhed er central. Det er en underforstået hyldest til det naturbundne menneske, som ikke lader sig forblænde af penge.
Skønt denne tanke kan virke gammeldags, er den interessant i vores tid. For i denne klimakatastrofens tid har vi brug for en dybere respekt for ressourcer og ting, end vi har nu.
Vi skal ikke som i dagens Danmark spilde 874 ton mad om året (Sults hovedperson ville være faldet i svime ved det tal). Vi skal ikke udlede unødig CO2 ved at købe produkter, vi ikke har brug for, og som vi må opmagasinere i kældre eller på lagerhoteller.
En kompleks fortælling om forholdet mellem mad, sult og sind. Også heri aner man, hvor moderne bogen er
Sult og andre af Hamsuns værker holder os for øje, at vi dybest set er dyr på jagt efter føde og et trygt sted at sove. Det er den samme lære, klimakrisen giver os: Vi er biologiske væsner, som ikke bør underminere grundlaget for vores egne kroppe.
Skønt det skal indrømmes, at Sult også er en spiseforstyrrelsesroman. Selvom hovedpersonen sulter, føler han med jævne mellemrum madlede, og ofte bliver han skidt tilpas, når han har spist: ”Jeg taalte ikke Mad, jeg var ikke saaledes anlagt.”
Desuden er hans handlinger mildest talt irrationelle i forhold til sulten. Flere gange giver han penge væk i stedet for at bruge dem på den næring, hans krop skriger efter.
Ligesom hans stolthed ofte forhindrer ham i at tage imod hjælp. Sult er derfor ikke entydigt en fortælling om sultens lidelser, men snarere en kompleks fortælling om forholdet mellem mad, sult og sind. Også heri aner man, hvor moderne bogen er.
Ikke desto mindre sulter hovedpersonen ganske konkret: ”Sulten gnaved mig ulideligen og lod mig ikke i Ro. Atter og atter svælged jeg Spyt, for paa den Måde at mætte mig lidt.”
Hamsuns tvivlsomme menneskesyn
Bogen skildrer, hvor skrøbelig menneskekroppen er, og den fortæller både bogens samtidslæsere og os forkælede nutidsmennesker, at sulten kan komme til os, fordi vores kroppe er skrøbelige, præcis som kroppe var skrøbelige i 1800-tallets fattige Norge, præcis som kroppe er skrøbelige og sultne i nutidens Gaza, Sydsudan og Yemen.
Dertil kan man føje, at sult meget vel kan blive en af klimakatastrofens konsekvenser, også i Danmark, så om nogle år vil bogen muligvis være endnu mere aktuel.
At Hamsuns politiske ståsted var modbydeligt, ændrer efter min mening ikke på det. Hans lovprisninger af Hitler og Goebbels er forfærdelige, og flere af hans bøger har et betænkeligt menneskesyn; Markens grøde er til tider både racistisk og sexistisk.
Men de bedste af bøgerne er også virtuose fortællinger om komplekse mennesker. Mange af dem er desuden forunderligt aktuelle i deres udforskning af kroppen, arbejdet, vandringen og kærlighedens umulighed – ligesom Sult er forunderligt nutidig i sin nådesløse fastholdelse af tingenes værdi.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og